Mødedato: 20.01.2021, kl. 18:30
Mødested: Teams

B-sag: Status på corona-puljen

Christianshavns Lokaludvalg skal tage en orientering om status på lokaludvalgets corona-pulje til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringen om status på lokaludvalgets corona-pulje, der fremgår af løsningsafsnittet, til efterretning.

 

Problemstilling

I mødet den 28. oktober 2020 besluttede lokaludvalget,

  1. at afsætte en pulje på 50.000 kr. til støtte til arrangementer, aktiviteter eller begivenheder, der skal forsøde tilværelsen i corona-tiden og minde om det gode fællesskab på Christianshavn. 
  2. at delegere beslutningskompetencen vedr. puljeansøgninger, der angår corona-situationen, til lokaludvalgets forretningsudvalg inden for disse rammer:
    1. Forretningsudvalget råder over en pulje på 50.000 kr. til støtte til arrangementer, aktiviteter eller begivenheder, der skal forsøde tilværelsen i corona-tiden og minde om det gode fællesskab på Christianshavn
    2. Delegeringen angår aktiviteter i 2020.
    3. Forretningsudvalget tager løbende stilling til ansøgninger om støtte til corona-aktiviteter.
    4. Forretningsudvalget må max. give tilsagn om 5.000 kr. til hver aktivitet, der søges om støtte til.
    5. Med hensyn til ansøgninger om mere end 5.000 kr., som Forretningsudvalget ønsker at imødekomme, skal Forretningsudvalget med mail foretage en vejledende afstemning i lokaludvalget, inden der træffes en afgørelse.
    6. Forretningsudvalget behandler puljeansøgninger i henhold til lokaludvalgets retningslinjer for støtte. Dog kan Forretningsudvalget se bort fra reglen om, at lokaludvalget kun undtagelsesvis støtter aktiviteter, der tidligere har fået støtte.
    7. Forretningsudvalget skal prioritere helt lokale aktiviteter for forholdsvis få mennesker; dvs. aktiviteter der formentlig vil kunne afholdes, trods coronarestriktioner.
    8. I tilsagn om støtte skal Forretningsudvalget stille betingelse om, at gældende corona-regler og -anbefalinger overholdes

 

Løsning

Forretningsudvalget har behandlet to ansøgninger til corona-puljen.

1. Arkitektens båd

New Solution søgte om 6.000 kroner, men fik tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets ”corona-pulje” til guidede foredrag og video-artikel-produktion i december 2020 om Arne Jacobsen og om husbåden ”Ark”. Aktiviteten holdes på ”Ark”, der ligger forankret ved Overgaden Neden Vandet 47.  

Ansøgeren kunne ikke gennemføre aktiviteten.

2.  Gratis mad i Fedtekælderen jul og nytår

Varmestuen Fedtekælderen søgte og fik tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets ”corona-pulje” til at forsøde julen og dagene mellem jul og nytår for de udsatte borgere, som kommer i varmestuen. ul og nytår.

Projektet blev gennemført og støtten er udbetalt.

 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 50.000 kr. af 2020-puljen til til støtte til arrangementer, aktiviteter eller begivenheder, der skal forsøde tilværelsen i corona-tiden og minde om det gode fællesskab på Christianshavn. Der blev brugt 5.000 kr. af rammen

Videre proces

Intet.

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen om status på lokaludvalgets corona-pulje, der fremgår af løsningsafsnittet, til efterretning.

 

Protokolbemærkning fra Poul Nielsen: " Jeg er modstander af puljer under lokaludvalget, hvor formålet er at uddele kontante beløb."

Til top