B-sag: Overrækkelsen af Anerkendelsesprisen 2020
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager til efterretning, at overrækkelsesceremonien vedr. Anerkendelsesprisen 2020 er aflyst.
Problemstilling
I mødet den 16. december 2020 godkendte lokaludvalget, at Anerkendelsesprisen 2020 overrækkes i Kasernens gård, Wildersgade 60, den 23. januar 2021. Det skulle foregå på denne måde:
Priserne overrækkes af tovholderne for den/de specifikke arbejdsgrupper, der dækker prismodtagerens arbejde/indsats. Prismodtagerne vil blive inviteret med 10 min. interval. Der inviteres ikke andre end prismodtagere og tovholdere, så vi kan overholde Covid-restriktionerne. Christianshavns Kvarter live streamer overrækkelsen.
Løsning
Corona-restriktionerne gør, at overrækkelsesceremonien, som er beskrevet ovenfor, ikke lader sig gøre. Ceremonien aflyses derfor. Prismodtagerne får plaketten, der viser, at de har fået Anerkendelsesprisen, sendt med posten.
Økonomi
Pengene, der følger med Anerkendelsesprisen, er udbetalt til prismodtagerne på 2020-regnskabet.
Dog vil Holmen Dirt hverken få plakette eller prispenge, før foreningen har en dispensation til at benytte skovområdet på Arsenaløen til deres aktiviteter. Udgiften vil i givet fald skulle afholdes på 2021-puljen.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
Lokaludvalget tog til efterretning, at overrækkelsesceremonien vedr. Anerkendelsesprisen 2020 er aflyst.
Protokolbemærkning fra Poul Nielsen: " Jeg er modstander af puljer under lokaludvalget, hvor formålet er at uddele kontante beløb."