Mødedato: 19.12.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Meddelelser

Beslutning

Tilgængelighed til Christianshavns Beboerhus for handicappede

Sven Erik Brockdorff mente, at forvaltningens svar til lokaludvalget vedr. forholdene i Beboerhuset ikke var tilfredsstilende. Han foreslog, at lokaludvalget tilbyder forvaltningen og kultur- og miljøborgmesteren en besigtigelse af Beboerhuset.

Krøyers Plads

Poul Cohrt oplyste, at han havde været til møde med Teknik- og Miljøforvaltningen, E/F Krøyers Plads og Slots- og Kulturstyrelsen, som ejer Grønlandske Handels Plads, om forholdene på stedet efter åbningen af madmarkedet.

Der var enighed om, at madmarkedet har været en større succes end ventet, men at naboområderne er blevet belastet med affald fra madmarkedet og fra Føtex Food-butikken. Der er også brug for flere toiletter i området. Der var enighed om, at fortsætte dialogen om muligheden for at mindske de afledte effekter af madmarkedet for naboer.

Teknik- og Miljøforvaltningen indkalder til nyt møde, og repræsentanter for madmarkedet og for Føtex Food inviteres til at deltage.

Løsninger på problemerne i området kan evt. bruges som paradigme for løsninger andre steder med lignende problemer.

Møde med politiet

Poul Cohrt oplyser, at han arbejder på at indkalde politiet til et møde med den gamle kreds af foreninger vedr. forholdene i Pusher Street mv.

Borgermøde om lokalplanforslaget for Kuglegården og Basecamp

Poul Cohrt oplyste, at borgermødet holdes den 5. februar 2019. Planen er at indlede det med en vandring i området.

Christianshavnermøde om Nyholm

Poul Cohrt oplyste, at Christianshavnermødet holdes den 26. februar 2019.

Til top