Mødedato: 19.12.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Se alle bilag

Christianshavns Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.


Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning - se bilaget.

Problemstilling

Flere arbejdsgrupper mv. har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilaget.

Løsning

Faste arbejdsgrupper jf. lokaludvalgets forretningsorden

  • Forretningsudvalget
  • Byplan, Trafik og Havnen
    • inkl. Nyholm-gruppen
  • Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
  • Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg

Andre faste arbejdsgrupper

  • Miljøgruppen
    • inkl. Genbrugsgruppen
  • Arbejdsgruppen Christianshavn-Christiania
  • INFO/Event-gruppen
  • Torvegruppen
  • Papirøen-gruppen

Repræsentation i andre fora

  • Hal Cs brugergruppe
  • Torvenetværket
  • Fonden Miljøpunkt Indre By & Christianshavn

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne mv. mødes med jævne mellemrum.

 

Beslutning

INFO/Event-gruppen

Jeppe Philipsen oplyste om lokaludvalgets Nytårskur i Beboerhuset den 11. januar 2019,

  • at der er flyers om arrangementet til at hænge op lokalt.
  • at Plejecentergruppen holder årets nytårstale.
  • at den musikalske underholdning finder sted i Beboerhusets café
  • at der vil være fri bar til kl. 21.

Jette Philipsen oplyste, at forberedelsen af Christianshavnerdagen 2019 starter inden så længe. Hun opfordrede alle til at gå ind i arbejdsgruppen og deltage i forberedelsen.

Papirøen-gruppen

Ruth Plovgaard orienterede om arbejdsgruppens møde med en af ejerne bag Papirøen-projektet:

  • Visse af de eksisterende huse vil blive bevaret.
  • Bag vandkulturhuset vil der blive opført et alternativt hotel. Der skal ikke være partyzone.
  • Der vil komme et streetfoodmarked med finere mad.
  • Der er vilje til at understøtte kunst og kultur på Papirøen.
  • Der er en plan for flytning af Den Plettede Gris, ligesom der arbejdes på at kunne fremvise en model af Papirøen.
  • Det er fortsat hensigten, at der skal være boliger og offentlige aktiviteter på Papirøen.
  • Der arbejdes på at få en tilfredsstillende løsning på vinduerne i de øverste etager i de høje huse, der skal opføres.
  • Byggepladsen vil formentlig ikke blive betjent af vandvejen, hvilket betyder, at der vil komme byggepladstrafik gennem Christianshavn.
  • Arbejdsgruppen mødes med ejeren om en måneds tid.

Ruth Plovgaard oplyste endvidere, at arbejdsgruppen senere på vinteren deltager i et møde om vandkulturhuset, som Kultur- og Fritidsforvaltningen indkalder til.

Jutta Helles oplyste, at COBE Architects, der udarbejdede masterplanen for Papirøen, også er arkitekt på byggeriet, der skal opføres på øen.

Miljøgruppen

Kirsten V. Andersen oplyste,

  • at borgermødet den 13. december 2018 om brændefyring havde været en succes. Der er planer om at gentage mødet i samarbejde med lokaludvalgene på Amager, da der er forholdsvis mange brændeovne i de to lokaludvalgs områder.
  • at der er foretaget måling af luftforureningen i Prinsessegade. Man kan læse om det i Miljøpunkt Indre By & Christianshavns nyhedsbrev.
  • at enkelte borgere havde udtrykt utilfredshed med placeringen af de multifunktionelle affaldsløsninger på Overgaden neden Vandet.

Torvenetværket

Katinka Haxthausen oplyste, at netværket stod for et arrangement på Torvet den 11. december 2018, hvor Frelsens Hær bidrog med mad til deltagerne. Man kunne konstatere, at der nu er opmærksomhed om netværkets aktiviteter på Torvet. Netværket vil danne en forening, så det bliver nemmere at søge om penge til aktiviteterne. Vedtægterne for foreningen vil blive præsenteret på et borgermøde i februar 2019.

Til top