Mødedato: 19.06.2024, kl. 18:30
Mødested: Hal C, Arsenalvej 6

B-sag: Høringssvar om forslag til flere grønne kiler og sammenhængende grønne områder

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen, som ses i løsningsafsnittet. Høringssvaret angår et forslag om flere grønne kiler og sammenhængende grønne områder.

Problemstilling

Med mail den 24. maj 2024 sendte Teknik- og Miljøforvaltningen ”Forslag til flere grønne kiler og sammenhængende områder” i høring i lokaludvalgene. Der er svarfrist den 2. august 2024.

Forslaget giver et strategisk og helhedsorienteret blik på, hvordan Københavns grønne områder frem mod 2050 kan blive bundet mere sammen og give københavnerne en sund og bæredygtig by med god adgang til natur.

Løsning

Miljøgruppen har drøftet sagen. Høringssvaret er baseret på gruppens drøftelse:

"Christianshavns Lokaludvalg ser frem til at samarbejde med forvaltningen om virkeliggørelsen af Fæstningsringen. Lokaludvalget mener, at forslaget "Copenhagen Car Free(dom)" fra JAJA Architects kan være en inspiration. 

Forslaget viser, at trafikken kan planlægges, så byen opdeles i trafikøer, så den gennemkørende trafik mindskes. Det giver mere plads til begrønning af gader og stræder, hvilket kan hjælpe med at gendanne den grønne fæstningsring.

Vi støtter Amager Vest Lokaludvalgs forslag om en begrønning af området under Langebros tredje bue på Amager-siden af broen. Hvis dette område begrønnes, har dyr og planter mulighed for at bevæge sig ad en grøn kile fra Amager Fælled via Kikkuren langs Islands Brygge og Havneparken under Langebro og videre til Christianshavns Vold.

Med venlig hilsen"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender lokaludvalgets høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Forvaltningen oplyser, at Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret om lokaludvalgenes høringssvar forud for forhandlingerne om kommunens budget for 2025.

Bilag

0. Link til forslaget fra JAJA Architects:

https://jaja.archi/project/copenhagen-car-freedom/

Beslutning

Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen, som ses i løsningsafsnittet.

Til top