Mødedato: 19.06.2024, kl. 18:30
Mødested: Hal C, Arsenalvej 6

Reduktion af driftsstøtten til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager til efterretning, at driftsstøtten i 2024 til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn reduceres  med i alt 44.890 kr.

Problemstilling

Christianshavns Lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg og Københavns Kommune gav i 2023 driftsstøtte til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn jf. driftsstøtteaftalen, som ses i bilaget, og jf. økonomiafsnittet nedenfor.

I 2023 havde Miljøpunkt Indre By & Christianshavn et overskud på 44.890 kr. på tilskudsregnskabet.

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget tager til efterretning, at driftsstøtten i 2024 til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn i 2024 reduceres  med i alt 44.890 kr. Det er som aftalt i driftsstøtteaftalen.

Økonomi

Driftsstøtten i 2023 til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn:

Christianshavns Lokaludvalg: 150.000 kr.
Indre By Lokaludvalg: 680.000 kr.
Københavns Kommune: 770.351 kr.

Reduktionen af driftsstøtten i 2024 på 44.890 kr. fordeles i forhold til de tre instansers driftsstøtte i 2023:

Christianshavns Lokaludvalg: 4.206 kr.
Indre By Lokaludvalg: 19.074 kr.
Københavns Kommune: 21.610 kr.

Christianshavns Lokaludvalgs driftsstøtte i 2024 er på 150.000 kr., men vil efter reduktionen være på 145.794 kr.

Videre proces

Intet.

 

Beslutning

Kirsten V. Andersen deltog ikke behandlingen af dette punkt pga. inhabiiltet.

 

Lokaludvalget tog til efterretning, at driftsstøtten i 2024 til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn reduceres med i alt 44.890 kr.

Til top