Mødedato: 18.12.2019, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Navngivning af plads

Se alle bilag

Christianshavns Lokaludvalg skal bifalde, at en unavngiven grøn plads på Christianshavn får navnet Martin Andersen Nexøs Plads. 

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg bifalder, at en unavngiven grøn plads (se beliggenheden i bilaget) får navnet Martin Andersen Nexøs Plads. 

Problemstilling

Martin Andersen Nexøs familie og Martin Andersen Nexø Fonden har foreslået Vejnavnenævnet, at en grøn plads navngives efter forfatteren Martin Andersen Nexø. Se pladsens beliggenhed i bilaget. De begrunder forslaget med, at Martin Andersen Nexø var født på Christianshavn, og at hans forfatterskab er kendt vidt omkring.

Vejnavnenævnet er enig med ansøgerne i, at Martin Andersen Nexø navn vil passe godt til en plads på Christianshavn.

Vejnavnenævnet i Københavns Kommune foreslår derfor, at en grøn plads (offentligt vejareal) på Christianshavn navngives: Martin Andersen Nexøs Plads. Den aktuelle plads er unavngiven. Det vil ikke have adressemæssige konsekvenser at navngive den.

Vejnavnenævnet skal have lokaludvalgets eventuelle bemærkninger til forslaget senest den 8. januar 2020. 

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget bifalder, at den aktuelle plads får navnet Martin Andersen Nexøs Plads.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender lokaludvalgets bemærkninger til Vejnavnenævnets Sekretariat.

Når høringsfristen er udløbet, vil Teknik- og Miljøudvalget træffe beslutning i sagen. De indkomne bemærkninger vil indgå i sagen.

 

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at bifalde, at en unavngiven grøn plads på Christianshavn får navnet Martin Andersen Nexøs Plads. 

Til top