Mødedato: 18.12.2019, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Meddelelser

Beslutning

Fravær i lokaludvalgene

Poul Cohrt orienterede om en artikel i flere lokalaviser med overskriften "Udbredt pjækkeri i lokaludvalgene" samt om lokaludvalgsformændenes gensvar i samme lokalaviser.

På forslag fra Frode Neergaard bad lokaludvalget om en statistik på lokaludvalgets fravær.

 

Nørrebro Lokaludvalg om tilpasning af lokaludvalgene

Poul Cohrt orienterede om et brev fra Nørrebro Lokaludvalg til Gruppeformandskredsen om tilpasning af lokaludvalgene.

 

"Herfra og videre"

Poul Cohrt oplyste, at medarbejdere i Socialforvaltningens projekt på Christiania "Herfra og videre" har orienteret ham om, at projektet har fået et budget, så det kan fortsætte.

 

Aktiviteter på Christianshavns Torv

Jette Philipsen oplyste, at under en tryghedsvandring den 11. december 2019 havde medarbejdere fra kommunen og politiet rost Torvenetværkets aktiviteter på Christianshavns Torv.

Kommuneplanforslaget

Kirsten V. Andersen oplyste, at i et høringssvar vedr. den supplerende høring om kommuneplanforslaget vil Miljøpunkt Indre By & Christianshavn foreslå en lukning af Torvegade for biltrafik; fx. sådan, at der etableres en bussluse på Knippelsbro.

 

Halvårsmøde med Teknik- og Miljøforvaltningen om aktuelle lokalplaner

Poul Cohrt oplyste, at lokaludvalget har et møde den 30. januar 2020 med Teknik- og Miljøforvaltningen om aktuelle lokalplaner.

 

Sekretariatet

Poul Cohrt orienterede om nyt fra lokaludvalgets sekretariat.

Til top