Mødedato: 18.12.2019, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Henvendelser til lokaludvalget, december 2019

Christianshavns Lokaludvalg skal tage formandens håndtering af henvendelser til lokaludvalget til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager hans håndtering af henvendelser til lokaludvalget til efterretning jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget én henvendelse siden seneste lokaludvalgsmøde.

Løsning

1. Lynetteholmen

Med mail den 2., 5. og 9. december 2019 gjorde en borger opmærksom på, at der mangler en vinkel i mediernes afdækning af sagen . Det handler om Lynetteholmen; nemlig at det er uhensigtsmæssigt at etablere ekstra veje og føre tung trafik ind gennem boligområder, hvor der færdes mange børn, som er særlig udsatte for luftforurening og hvor trygheden og deres sikkerhed sættes på spil.  Han orienterede desuden om hans mailveksling med teknik- og miljøborgmesteren om sagen.

Sekretariatet har orienteret formandskabet samt tovholderne for Lynetteholm-gruppen og arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen om henvendelserne.

2. Specialbutikker

Med mail den 4. december 2019 foreslog en borger, at der skal gøres noget for at trække endnu flere specialbutikker til Christianshavn. Dermed ville bydelen også trække flere københavnere og turister til området da det er her man finder spændende specialbutikker og et godt miljø med havnen, kanalerne osv. Han spurgte, om der er en aktiv handelsstandsforening på Christianshavn.

Formanden svarede med mail den 6. december 2019, at der pt ikke findes en lokal handelsstandsforening. Han er dog vidende om, at en række lokale butiksindehavere arbejder med et projekt. Når noget materialiserer sig, vil han holde dig orienteret.

 
Borgeren vi blive inviteret til næste møde i arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

 

Beslutning

Lokaludvalget tog formandens håndtering af henvendelser til lokaludvalget til efterretning.  

Til top