Mødedato: 18.12.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Spærring af Krudtløbsvej
Se alle bilag
Til top
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Politi, Brandvæsen og Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. spærring af Krudtløbsvej.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger formanden til at sende en henvendelse til Københavns Politi, Københavns Brandvæsen og Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. spærring af Krudtløbsvej jf. afsnittet ’Problemstilling’.
Problemstilling
Erling Ekegren skriver:
Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen har bemærket, at Krudtløbsvej gennem et stykke tid har været afspærret ved Minebådsgraven. Afspærringen består af et ca. 2 meter højt hegn bygget af krydsfinerplader påsat rigelige mængder af pigtråd, der forhindrer al form for passage af køretøjer og personer.
Der bor og arbejder en del mennesker på begge sider af afspærringen. De har tidligere benyttet Krudtløbsvej for at nå frem til arbejdspladser og boliger på Quintus Batteri.
Arbejdsgruppen undrer sig over, at den private grundejer har lov til at spærre vejen og dermed trafikken på Krudtløbsvej for både personer til og fra arbejde og hjem samt ikke mindst for politi og redningsmyndigheder i tilfælde af behov for en eller begge.

Løsning
Formanden sender en henvendelse til Københavns Politi, Københavns Brandvæsen og Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. spærring af Krudtløbsvej jf. afsnittet ’Problemstilling’.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Formanden sender henvendelsen vedr. spærring af Krudtløbsvej til Københavns Politi, Københavns Brandvæsen samt Teknik- og Miljøforvaltningen.
Beslutning
- Lokaludvalget bemyndigede formanden til at sende en henvendelse til Københavns Politi, Københavns Brandvæsen og Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. spærring af Krudtløbsvej jf. afsnittet ’Problemstilling’.
- På forslag fra Ulla Bo Skovvart får Økonomiforvaltningen brevet til orientering, da Krudtløbsvej formentlig skal være adgangsvej til Refshaleøen i Eurovision 2014-ugen.