Mødedato: 18.12.2008, kl. 18:30

Borgermøde om Bryghusgrunden

Borgermøde om Bryghusgrunden

Christianshavns Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 18. december 2008

 

 

12.      Borgermøde om Bryghusgrunden

CHL  55/2008

INDSTILLING

Formanden indstiller til Christianshavns Lokaludvalg

 

  1. At lokaludvalgsmedlemmer og andre deltagere i lokaludvalgsarbejdet, der følger høringsprocessen omkring en lokalplan for Bryghusgrunden, deltager i det arrangerede borgermøde den 7. december.
  2. At disse deltagere, såfremt de har andre synspunkter end den fælles holdning udarbejdet på lokaludvalgsmødet d.d., selvstændigt eller som grupperinger afgiver deres synspunkter direkte til arrangørerne af borgermødet. Dette bør ske som enkeltpersoner eller grupperinger forskellige fra lokaludvalget.

 

Christianshavns Lokaludvalgs beslutning på mødet den 18. december 2008:

1.      Lokaludvalget tog opfordringerne om at deltage i det arrangerede borgermøde og her benytte lejligheden til at afgive eventuelle synspunkter vedrørende lokalplan for Bryghusgrunden til efterretning. Borgermødet finder sted den 7. januar 2009 på Nationalmuseet.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Med henblik på at afgive høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen har lokaludvalget netop besluttet sig for en proces, hvor medlemmerne i fællesskab på lok aludvalgsmødet d.d fastlægger en fælles holdning til den igangværende høring om en lokalplan for Bryghusgrunden. Men i modsætning til en tidligere udmelding fra formandskabet til arbejdsgruppen vedr. teknik, miljø mv. ser formanden sig ikke i stand til, på lokaludvalgets vegne at kunne indarbejde nye synspunkter i denne fælles holdning. Årsagen er, at eventuelle nye synspuknkter, som arbejdsgruppen måtte ønske at indarbejde, ikke vil kunne opnå den formelle godkendelse i lokaludvalget inden afsendelse, da lokaludvalget ikke samles inden høringsfristens udløb.  

Formanden indstiller derfor til lokaludvalgets medlemmer og andre deltagere i lokaludvalgsarbejdet, der måtte have synspunkter i forbindelse med høringsprocessen, at de vælger at deltage i det arrangerede borgermøde den 7. januar i Dansk Arkitektur Center. Deltagerne vil her kunne afgive deres synspunkter direkte til den ansvarlige forvaltning. 

Det indskærpes dog, at enkeltpersoner eller grupperinger forskellige fra lokaludvalget ikke kan afgive divergerende synspunkter på udvalgets vegne.



 

Til top