Mødedato: 18.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Puljeansøgninger, maj 2022

Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til fem ansøgninger om støtte.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Travaljelaug tilsagn om 20.000 kr. af 2022-puljen til en travaljeregatta i Christianshavns Kanal og Erdkehlgraven den 26.-28. august 2022. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 44.200 kr., fordi det ønsker at sprede sine puljemidler ud på forskellige aktiviteter.

  2. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en fotograf på en ansøgning om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til udgivelse af bogen "De udvalgte" i efteråret 2022 med hendes bedste billeder, hvoraf mange er taget på Christianshavn. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.

  3. At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen Kulturbroen Folkloric tilsagn om 3.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til en optræden for og undervisning af børn med gruppen Sawa på græsset ved Hal C ultimo august 2022. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 6.000 kr., fordi det vil sprede  sine puljemidler ud på forskellige aktiviteter.

  4. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Statens Værksteder for Kunst på en ansøgning om 24.000 kr. til afvikling og formidling af to events under Art Week 2022 den 10. og 17. juni 2022. Afslaget begrundes med, at i udgangspunktet støtter lokaludvalget ikke aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere. Lokaludvalget ønsker at prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.

  5. At Christianshavns Lokaludvalg giver institutionslederen for Smørklatten vuggestue & børnehave og Børnehuset på Holmen afslag på en ansøgning om 20.000 kr. til en proces i juni 2022, der skal føre til, at Smørklatten vuggestue & børnehave og Børnehuset på Holmen hver får en vægudsmykning i deres fællesrum. Afslaget begrundes med, at i udgangspunktet støtter lokaludvalget ikke aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere. Lokaludvalget ønsker at prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter. 

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget fem ansøgninger om støtte.

Løsning

1. Travaljeregatta i Københavns Havn 2022

Christianshavns Travaljelaug søger om 44.200 kr. eller så meget som muligt af lokaludvalgets 202-pulje til en Travaljeregatta i Christianshavns Kanal og Erdkehlgraven den 26.-28. august 2022. Der vil være følgende aktiviteter:

  • Søsætning af bådene.
  • Præsentationsrunde: Hyggeroning gennem Christianshavns Kanal, op gennem Inderhavnen til Halvtolv.
  • Konkurrenceroning i Erdkehlgraven.
  • Fællesspisning og middag

Formålet med regattaen er at fremvis maritim aktivitet som modsætning til de mange mere moderne havneaktiviteter. Med Søværnets rømning af Holmen opstår interessen for at få glæde af flådens travaljer. Både til at ro i og at vedligeholde og få skabt et centrum for disse aktiviteter omkring Kanonbådsskurene.

Der er et succeskriterium om at man med regattaen tiltrækker nye og yngre medlemmer til Christianshavns Travaljelaug.

Travaljelaug hjemmehørende i Randers, Gilleleje, Hundested, Svendborg og Helsingør deltager i regattaen. Ansøgeren overvejer at invitere travaljelaug fra Norge og Sverige, men det afhænger af økonomien.

Ansøgeren forventer mange tilskuere og omkring 140 gæster til de forskellige events.

Støtten fra lokaludvalget vil blive brugt til transport af de ovennævnte travaljelaugs både samt til leje af et lokale. Overnatning og bespisning forventes dækket af deltagerne.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler 20.000-kr. Begrundelsen for ikke at støtte med ansøgte beløb:  Ønsker at sprede puljemidlerne ud på forskellige aktiviteter.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Travaljelaug tilsagn om 20.000 kr. af 2022-puljen til en travaljeregatta i Christianshavns Kanal og Erdkehlgraven den 26.-28. august 2022. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 44.200 kr., fordi det ønsker at sprede sine puljemidler ud på forskellige aktiviteter.

 

2. De udvalgte - en bogudgivelse

En fotograf søger om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til udgivelse af bogen "De udvalgte" i efteråret 2022 med hendes bedste billeder, hvoraf mange er taget på Christianshavn. Ansøgeren har været en del af det kreative miljø på Christianshavn siden 70erne og 80erne, hvor Gasolin’ og mange andre kunstnere var med til at gøre ’Havnen’ til et nyt Skagen. Hun vil med bogen samle op på sit liv og sit værk og dermed ikke mindst om livet på Christianshavn gennem et halvt århundrede. Hendes  bedste billeder vil være et væsentligt bidrag til tidsbilledet af Christianshavn, mennesker og steder, i en omskiftelig periode.

Bogen vil være på 300 sider. Udsalgsprisen vil være 349 kr. inkl. moms. Ansøgeren regner med et oplag på 800 bøger. Udgiftsbudgettet er på 268.000 kr.

Støtten fra lokaludvalget vil blive brugt til redaktionel bearbejdning, grafisk bearbejdning, korrekturlæsning, tryk og indbinding og marketing.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter bogudgivelsen med en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler afslag. Begrundelse: Ønsker at prioritere puljemidlerne til andre aktiviteter.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en fotograf på en ansøgning om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til udgivelse af bogen "De udvalgte" i efteråret 2022 med hendes bedste billeder, hvoraf mange er taget på Christianshavn. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.

 

3. Optræden ved gruppen Sawa for børn på Christianshavn

Foreningen Kulturbroen Folkloric søger om 6.000 kr. til optræden og undervisning med gruppen Sawa på græsset ved Hal C ultimo august 2022. Gruppen involverer publikum undervejs, de får instrumenter, synger, danser og har det festligt. Efter showet fortælles der lidt om livet i Ghana, og børnene kan stille spørgsmål.

Formålet er at vise og involvere børn på Christianshavn i den ghanesiske kultur med dans,  trommer og sang.

Ansøgeren forventer 100 deltagere eller flere. Det er gratis at deltage.

Støtten fra lokaludvalget vil blive brugt til honorering af fem kunstnere.

Sekretariatets bemærkninger

Lokaludvalget har tidligere støttet en lignende aktivitet, som ansøgeren stod for. Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget ønsker at styrke mangfoldigheden på Christianshavn og derfor kun undtagelsesvis yder støtte til aktiviteter, der tidligere har modtaget støtte fra lokaludvalget. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler 3.000-kr. Begrundelse for ikke at støtte med det ansøgte beløb: Ønsker at sprede puljemidlerne ud på forskellige aktiviteter.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen Kulturbroen Folkloric tilsagn om 3.000 kr. af 2022-puljen til optræden for og undervisning af børn med gruppen Sawa på græsset ved Hal C ultimo august 2022. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 6.000 kr., fordi det vil sprede  sine puljemidler ud på forskellige aktiviteter.

 

4. 2 x studio visits med artist talk og performance

Statens Værksteder for Kunst søger om 24.000 kr. til afvikling og formidling af to events under Art Week 2022 den 10. og 17. juni 2022.

Statens Værksteders deltagelse i Art Week 2022 indbefatter to studio visits med artist talk, der byder publikum inden for murene i et ellers lukket hus og giver indblik i unikke kunstneriske arbejdsprocesser:

  1. Billedkunstner Honey Biba Beckerlee på væveværkstedet, der eksperimenterer med at væve digitalt affald ind i sine værker. Arbejdet vil munde ud i en udstilling på Charlottenborg til okt. 2022.
  2. Kunstner og koreograf Jules Fischer arbejder med en udstilling til Den Frie omhandlende nonbinære narrativer i storskala performanceværker.

Ved begge arrangementer vil der være dialog mellem moderator, kunstner og publikum efterfulgt af netværk, snacks og vin.

Succeskriterierne er

  • videndeling med et bredere og større publikum end Statens Værksteder normalt faciliterer.
  • en dybere forståelse af kunstneriske arbejdsprocesser, der i sidste ende vil føre til, at flere har bedre forudsætninger for at opleve landets kunstudstillinger.

Under selve events’ne vil der være plads til ca. 200 personer, men hvis ansøgeren kan få produceret video og SoMe indhold, vil det kunne række langt ud over landets grænser via Facebook, Instagram og Youtube. 

Det er gratis at deltage. Støtten fra lokaludvalget vil blive brugt til ekstern løn/honorar, videoproduktion og forplejning.

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget ikke yder støtte til dækning af lønudgifter i kommunale institutioner og institutioner, der kan sidestilles hermed. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler afslag. Begrundelse: Lokaludvalget yder i udgangspunktet ikke støtte til aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere. Arbejdsgruppen ønsker derfor at prioritere puljemidlerne til andre aktiviteter.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Statens Værksteder for Kunst på en ansøgning om 24.000 kr. til afvikling og formidling af to events under Art Week 2022 den 10. og 17. juni 2022. Afslaget begrundes med, at i udgangspunktet støtter lokaludvalget ikke aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere. Lokaludvalget ønsker at prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.

 

5. Æstetiske oplevelser af vægudsmykning i det pædagogiske fællesrum

Institutionslederen for Smørklatten vuggestue & børnehave og Børnehuset på Holmen søger om 20.000 kr. til en proces i juni 2022, der skal føre til, at Smørklatten vuggestue & børnehave og Børnehuset på Holmen hver får en vægudsmykning i deres fællesrum.

Først skal børnene og pædagogerne reflektere over hvilke motiv- og farvevalg de ønsker. Derefter er der dialog om, hvilken betydning vægudsmykningen kan få for børnenes æstetiske oplevelse og værdi og hvilken betydning vægudsmykningen kan have for det pædagogiske arbejde. Herefter er der dialog med billedkunstneren og der vil blive udarbejdet et forslag til vægudsmykning. Børnene og pædagogerne skal godkende det endelige forslag, hvorefter billedkunstneren står for at færdiggøre vægudsmykningerne.  

Formålet med projektet er

  • at give vuggestue og børnehavebørn en æstetisk værdi og oplevelse i hverdagen i det pædagogiske fællesrum.
  • at børnene bliver inddraget i vægudsmykningsvalget og at den taler ind til deres børneunivers. 

Støtten fra lokaludvalget vil blive brugt til kunstnerhonorar og materialer.

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget ikke yder støtte til dækning af lønudgifter i kommunale institutioner og institutioner, der kan sidestilles hermed. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler afslag. Begrundelse: Lokaludvalget yder i udgangspunktet ikke støtte til aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere. Arbejdsgruppen ønsker derfor at prioritere puljemidlerne til andre aktiviteter.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver institutionslederen for Smørklatten vuggestue & børnehave og Børnehuset på Holmen afslag på en ansøgning om 20.000 kr. til en proces i juni 2022, der skal føre til, at Smørklatten vuggestue & børnehave og Børnehuset på Holmen hver får en vægudsmykning i deres fællesrum. Afslaget begrundes med, at i udgangspunktet støtter lokaludvalget ikke aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere. Lokaludvalget ønsker at prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter. 

Økonomi

Rammen for puljeansøgninger i 2022 er 197.105 kr. Lokaludvalget har hidtil disponeret for 78.833  kr. af rammen. Beslutter lokaludvalget at følge indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere 23.000 kr. af 2022-puljen.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Christianshavns Travaljelaug tilsagn om 20.000 kr. af 2022-puljen til en travaljeregatta i Christianshavns Kanal og Erdkehlgraven den 26.-28. august 2022. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 44.200 kr., fordi det ønsker at sprede sine puljemidler ud på forskellige aktiviteter.

  2. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Jette Philipsen om at udsætte behandlingen af ansøgningen fra en fotograf om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til udgivelse af bogen "De udvalgte" i efteråret 2022 til lokaludvalgets møde den 22. juni 2022 med henblik på at få yderligere oplysninger om indholdet i bogen.

  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Foreningen Kulturbroen Folkloric tilsagn om 3.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til en optræden for og undervisning af børn med gruppen Sawa på græsset ved Hal C ultimo august 2022. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 6.000 kr., fordi det vil sprede  sine puljemidler ud på forskellige aktiviteter.

  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Statens Værksteder for Kunst på en ansøgning om 24.000 kr. til afvikling og formidling af to events under Art Week 2022 den 10. og 17. juni 2022. Afslaget begrundes med, at i udgangspunktet støtter lokaludvalget ikke aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere. Lokaludvalget ønsker at prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.

  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give institutionslederen for Smørklatten vuggestue & børnehave og Børnehuset på Holmen afslag på en ansøgning om 20.000 kr. til en proces i juni 2022, der skal føre til, at Smørklatten vuggestue & børnehave og Børnehuset på Holmen hver får en vægudsmykning i deres fællesrum. Afslaget begrundes med, at i udgangspunktet støtter lokaludvalget ikke aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere. Lokaludvalget ønsker at prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter. 
Til top