Mødedato: 17.12.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra lokaludvalgets arbejdsgrupper til efterretning.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne til efterretning - se bilaget.

Problemstilling

Flere arbejdsgrupper har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilaget.

Lokaludvalgets arbejdsgrupper:

Faste arbejdsgrupper jf. lokaludvalgets forretningsorden:

  • Forretningsudvalget
  • Arbejdsgruppen om Teknik, Miljø og Havnen, inkl.
    - Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
    - Alladin-gruppen (Prinsessegade, Burmeistergade, busslusen på Holmen)
    - Arbejdsgruppen om Christiansholm/Papirøen
    - Repræsentant i følgegruppen vedr. Krøyers Plads
    - Repræsentant i bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
    - Havneprojektet sammen med repræsentanter fra Indre By Lokaludvalg
    - Delft-gruppen
  • Arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid Børn og Unge, inkl.
    - Repræsentanter i følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden
    - Repræsentant i brugergruppen for Hal C
    - Repræsentanter i Tilsynet med Kultur Christianshavn-Islands Brygge
  • Arbejdsgruppen om Sociale forhold, Sundhed og Omsorg, inkl.
    - Arbejdsgruppen for mangfoldighed i det sydlige Christianshavn (er sat i bero indtil videre)
Andre faste arbejdsgrupper 
  • Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania, inkl.
    - Task Force Pusher Street-gruppen
  • Info-gruppen
  • C-daggruppen

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalgene tager de vedlagte referater fra arbejdsgrupperne til efterretning,
Lokaludvalgsmedlemmerne har mulighed for stille spørgsmål og forslag til arbejdsgrupperne.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne arbejder videre i henhold til deres kommissorier og lokaludvalgets beslutninger.

Beslutning

Erling Ekegren spurgte arbejdsgruppen om Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg om, hvordan christianshavnernes mulighed for at bruge sundhedshuset på Amager kommunikeres til borgerne.
Elin Johansson svarede, at arbejdsgruppen vil orientere om det på lokaludvalgets hjemmeside og facebook samt i Christianshavneren. Endvidere vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen orientere om det.

Ulla Bo Skovart spurgte arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge om status på institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden.
Sia Boesen svarede, at Børne- og Ungdomsforvaltningen har oplyst, at der ikke vi være forventede forsinkelser.

Tage Henningsen foreslog arbejdsgruppen om Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg og lokaludvalget at arbejde for at få placeret et sundhedshus på Papirøen.

Jane Lytthans oplyste, at der er opsat beskyttelse af de nye træer på Christianshavns Torv og at Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har hædret billedhuggerbænken på Børsbroen og marmorbænkene på Christianshavns Torv.

Jette Philipsen takkede for opbakningen til juletræsarrangementet på Christianshavns Torv den 30. november og efterlyste forslag til hvem, der skal være årets nytårstaler.


Med ovennævnte bemærkninger tog lokaludvalget orienteringerne fra arbejdsgrupperne til efterretning jf. referaterne i bilaget.
Til top