Mødedato: 16.12.2020, kl. 18:30
Mødested: Teams

Borgerpanelundersøgelse om Lynetteholm-projektet

Indstilling

Der var ingen indstilling. Formanden fremlagde sagen mundtligt.

Problemstilling og løsning

Formanden oplyste, at i sit møde den 10. december 2020 havde Indre By Lokaludvalg besluttet at spørge Christianshavns Lokaludvalg, om de to lokaludvalg skal gå sammen om en borgerpanelundersøgelse om Lynetteholm-projektet. Indre By Lokaludvalg foreslår, at borgerpanelundersøgelsen afsluttes inden den 14. januar 2021, hvor Indre By Lokaludvalg skal beslutte sit høringssvar om miljøkonsekvensrapporten om Lynetteholm.

Formanden foreslog, at Christianshavns Lokaludvalg går sammen med Indre By Lokaludvalg om en borgerpanelundersøgelse om Lynetteholm-projektet, og at de to formandskaber samt de to lokaludvalgs tovholdere vedr. det fælles borgermøde den 13. januar 2021 om Lynetteholm bliver bemyndiget til at formulere spørgeskemaet sammen med sekretariatet. 

Beslutning

  1. Christianshavns Lokaludvalg går sammen med Indre By Lokaludvalg om en borgerpanelundersøgelse om Lynetteholm-projektet
  2. Christianshavns Lokaludvalgs formandskab og Indre By Lokaludvalgs formandskab samt de to lokaludvalgs tovholdere vedr. det fælles borgermøde den 13. januar 2021 om Lynetteholm blev bemyndiget til at formulere spørgeskemaet sammen med sekretariatet. Fra Christianshavns Lokaludvalg er det Poul Cohrt, Asbjørn Kaasgaard, Frode Neergaard og Mogens Holm.
Til top