Høringssvar om dispensation til midlertidige madboder på Refshaleøen
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter Teknik- og Miljøforvaltningens forslag om at dispensere fra lokalplan "209-1 Refshaleøen" for 3 år med henblik på at kunne videreføre madboderne, der er tilknyttet Reffen.
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger formanden til at sende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen, baseret på de bemærkninger som lokaludvalget måtte have til sagen.
Problemstilling
Reffen A/S ønsker at videreføre de eksisterende madboder indrettet i containere på Refshaleøen, hvortil der i 2018 blev meddelt dispensation fra lokalplanen for 3 år. Se bilaget.
Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler dispensationen.
Sagen er den 11. december 2020 sendt i naboorientering med svarfrist den 5. januar 2021.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter Teknik- og Miljøforvaltningens forslag om at dispensere fra lokalplan "209-1 Refshaleøen" for 3 år med henblik på at kunne videreføre madboderne, der er tilknyttet Reffen.
Formanden foreslår desuden, at han bliver bemyndiget til at sende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen, baseret på de bemærkninger som lokaludvalget måtte have til sagen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Lokaludvalget sender de bemærkninger, som lokaludvalget måtte have til sagen, til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede Teknik- og Miljøforvaltningens forslag om at dispensere fra lokalplan "209-1 Refshaleøen" for 3 år med henblik på at kunne videreføre madboderne, der er tilknyttet Reffen. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- En dispensation vil føre til, at det bliver en permanent ordning, så derfor bør lokaludvalget være imod dispensationen.
- Det er i orden med en dispensation i denne sag pga. stedet, hvor madboderne er placeret.
- Det er de samme folk, som står bag madboderne på Reffen og madboderne på Grønlandske Handels Plads. De går efter en dispensation for 3 år ad gangen.
- Madboderne på Reffen generer ikke nogen, så derfor kan lokaludvalget godt sige ja til en dispensation.
- Lokaludvalget kan i sit høringssvar gøre opmærksom på forslaget i Magasinet KBH om at etablere en pileskov på Refshaleøen til oprensning af jorden.
- Det er en uskik at give dispensation for 3 år ad gangen. Der bør i stedet dispenseres for 1 år ad gangen.
- Lokaludvalget bemyndigede formanden til at sende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen, der indeholder følgende bemærkninger:
- Lokaludvalget er principielt imod, at der gives dispensationer for 3 år ad gangen.
-
Lokaludvalget er imod, at der gives en dispensation for 3 år til madboderne på Grønlandske Handels Plads.
- Lokaludvalget er i den konkret sag for, at der dispenseres, da madboderne på Reffen ikke generer nogen.