Ønskeliste til "Overførselssagen" og til kommunens budget for 2022
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger ham til at sende ønskelisten vedr. kommunens Budget 2022 og vedr. "Overførselssagen", der fremgår af løsningsafsnittet, til Borgerrepræsentationen og til de forvaltninger, ønskerne angår.
Problemstilling
Den politiske proces vedr. kommunens Budget 2022 starter nu. Læs om kommunens budgetproces her: https://www.kk.dk/artikel/s%C3%A5dan-vedtages-budgetterne
Hvert år er der en sag på Borgerrepræsentationens dagsorden om overførsel af kommunens mindreforbrug i ét budgetår til det kommende budgetår. Borgerrepræsentationen kan enten tildele midlerne til den oprindelige aktivitet eller bevillige dem til nye aktiviteter.
Læs om Overførselssagen" her:
https://www.kk.dk/artikel/tidligere-overf%C3%B8rselssager?nm_extag=Link%3D%27CFSLB%27.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget bemyndiger ham til sende nedenstående ønskeliste til Borgerrepræsentationen og de forvaltninger, ønskerne angår, med en kort beskrivelse af baggrunden for ønskerne.
Økonomiudvalget
- Klimatilpasningstiltag skal fremmes mest muligt, fx el-busser på alle linjer, landstrøm til krydstogtskibe, krav om el-drevne kanalrundfarter osv.
- Kommunen skal afsætte penge til og reservere arealer på Nyholm til offentlige formål.
Teknik- og Miljøudvalget
- Genetablering af busslusen på Holmen samt følgende projekter:
- Evaluering af forholdene på Danneskiold-Samsøes Allé og Prinsessegade efter at busslusen er sat ud af drift
- Cykelsti i eget tracé på Danneskiold-Samsøes Allé
- Hastighedsnedsættelse til 30 km/t på begge gader
- Afsætningsareal ved Christiania
- Årlige trafiktællinger og opfølgning på trafiktællingerne.
- Cykelsti på Refshalevej, jf. forvaltningens analyse.
- Anlægsprojekt til at øge sikkerheden i krydset Torvegade/Strandgade samt til at forhindre, at tung trafik ledes omkring Christians Kirke via Strandgade eller Wildersgade.
- Anlægsprojekt til at øge cykelkapaciteten i Torvegade, jf. forvaltningens analyse
- Anlægsprojekt til regulering af cykeltrafikken nedenfor Inderhavnsbroen på Grønlandske Handels Plads, jf. forvaltningens analyse
- Fodgængerovergang i Prinsessegade ud for Christianshavns Skole
- Følgearbejder ved Lille Langebro, bl.a. skiltning og lysregulering i Langebrogade og adskillelse af cyklister og fodgængere på promenaden.
- Penge til analyser vedr. en trafikplan for Christianshavn
- Lys på Christianshavns Torv
- Forgrønning af Christianshavns Torv
- Forgrønning af Bodenhoffs Plads
Kultur- og Fritidsudvalget
- Handicapadgang til 2. sal i Christianshavns Beboerhus
- Flytning af Christianshavns Bibliotek til Papirøen eller Gl. Dok
Børne- og Ungeudvalget
- Driftsmidler til ungehuset i Brobergsgade
Socialudvalget
- Midlertidige boliger eller bo-institution på Refshaleøen til hjemløse
Sundheds- og Omsorgsudvalget
- Plejecenter på Grønlandske Handels Plads eller et andet sted på Christianshavn
Økonomi
Intet.
Videre proces
Formanden sender ønskelisten til Borgerrepræsentationens medlemmer og til de forvaltninger, ønskerne angår.
Beslutning
- Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Poul Cohrt om, at ønskerne vedr. Christianshavns Torv samles under ét.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kirsten V. Andersen om, at et forslag om at etablere en hastighedsbegrænsning i alle sidegader på 30 km/t kommer med på ønskelisten.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kirsten V. Andersen om, at forslaget om en fodgængerovergang i Prinsessegade ved Christianshavns Skole kommer højere op på ønskelisten.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jane Lytthans om, at et forslag om varieret og fleksibel offentlig transport på Christianshavn fx i form af små busser kommer med på ønskelisten.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at begrebet "klimatilpasning" i ønskelisten erstattes af "forebyggelse af klimaforandringer".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ruth Plovgaard om, at et forslag om yderligere cykelparkering på Christianshavns Torv og en plan herfor, kommer med på ønskelisten, idet cykelparkeringen på Christianshavns Torv skal ses i sammenhæng med Torvegade-projektet.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jens B. Sørensen om, at ønsket "Penge til analyser vedr. en trafikplan for Christianshavn" omformuleres til "Penge til analyse vedr. plan for trafikøer på Christianshavn".
Lokaludvalget bemyndigede formanden til at sende ønskelisten - med de tiltrådte ændringsforslag - vedr. kommunens Budget 2022 og vedr. "Overførselssagen", der fremgår af løsningsafsnittet, til Borgerrepræsentationen og til de forvaltninger, ønskerne angår.
- Lokaludvalget bad formanden om en indstilling til en ønskeliste vedr. kommunens Budget 2022, når den politiske aftale om Overførselssagen er offentliggjort.