Mødedato: 16.12.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Christianshavns Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra lokaludvalgets arbejdsgrupper mv. til efterretning.


Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning - se bilaget.

Problemstilling

Flere arbejdsgrupper mv. har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilaget.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalgene tager de vedlagte referater fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning. Lokaludvalgsmedlemmerne har mulighed for at stille spørgsmål og forslag til arbejdsgrupperne mv.

Lokaludvalgets arbejdsgrupper:

Faste arbejdsgrupper jf. lokaludvalgets forretningsorden

  • Forretningsudvalget
  • Arbejdsgruppen om By, Trafik og Havn, inkl.
    • Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
    • Alladin-gruppen (Prinsessegade, Burmeistergade, busslusen på Holmen)
    • Arbejdsgruppen om Christiansholm/Papirøen
    • Arbejdsgruppen om Refshaleøen
    • Repræsentant i følgegruppen vedr. Krøyers Plads
    • Arbejdsgruppen om Til Havns-projektet sammen med repræsentanter fra Indre By Lokaludvalg
    • Visionsgruppen
  • Arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid Børn og Unge, inkl.
    • Repræsentanter i følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden
    • Repræsentant i brugergruppen for Hal C
    • Repræsentanter i Tilsynet med Kultur Christianshavn-Islands Brygge
  • Arbejdsgruppen om Sociale forhold, Sundhed og Omsorg, inkl.
    • Arbejdsgruppen om hjemløse og fattigdom

Andre faste arbejdsgrupper

  • Arbejdsgruppen om Miljø, inkl.
    • Repræsentant i bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
  • Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania, inkl.
    • Task Force Pusher Street-gruppen
  • Info-gruppen
  • C-daggruppen

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne mv. arbejder videre i henhold til deres kommissorier og lokaludvalgets beslutninger.

Beslutning

By, teknik & Havn

Erling Ekegren oplyste, at Søkvæsthuset, som har været til salg siden juni 2015, nu er solgt til selskabet Mikro; samme ejer, som købte Absalonkirken på Vesterbro, der nu er et kulturhus.

Erling Ekegren oplyste, at arbejdsgrupperne By, Teknik & Havn og Social, Sundhed & Omsorg samarbejder om sagen om plejeboliger på Christianshavn.

Miljøgruppen

Kirsten V. Andersen oplyste,

  • at Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har fået en ny leder, som kommer og hilser på lokaludvalget i lokaludvalgsmødet i januar.
  • at arbejdsgruppen i samarbejde med Miljøpunkt indre By-Christianshavn er ved at udarbejde en informationsfolder om efterladte cykler i gårde og på gaden.

INFOgruppen

Jette Philipsen oplyste, at julearrangementet var gået godt. INFOgruppen har evalueret arrangementet og der er kommet nogle gode ideer til at gøre arrangementet endnu bedre.

Jette Philipsen gjorde opmærksom på, at lokaludvalget har Nytårskur den 8. januar 2016 i Hal C.

Til top