Mødedato: 15.12.2021, kl. 18:30
Mødested: Teams

Åben spørgetid

Se alle bilag
Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.

Beslutning

Refshalevej og Forlandet

Teknik- og Miljøforvaltningen orienterede om projekter på Refshalevej og Forlandet, som er vedtaget politisk i forbindelse med Overførselssagen 2020-2021 og Budget 2022. Projekterne angår tryghedsskabende tiltag for cyklister og fodgængere.  I bilaget ses forvaltningens præsentation af projekterne. Forvaltningen bad lokaludvalget om et høringssvar senest den 12. januar 2022 vedr. tiltag nr. 4 og 5. De øvrige tiltag kommer i høring i lokaludvalget i foråret 2022. Eventuelt kan forvaltningen og lokaludvalget samarbejde om borgerdialog om disse tiltag.

Forvaltningen oplyste, at stormflodssikring ikke indgår i projekterne. Forvaltningen oplyste desuden, at kommunen ikke kan planlægge med en cykelforbindelse på Krudtløbsvej, da det er en privat vej. Dog må porten mellem Refshalevej og arealet ind til Krudtløbsvej ikke holdes lukket, da det er et internt færdselsareal.

På forslag fra Kirsten V. Andersen vil forvaltningen kontakte Christiania om projekterne, idet Christiania  må anses for at være en interessent.

En borger undrede sig over placeringen af cykelbaner i tiltagene 0 og 1 i den østlige side af Refshalevej.

Til top