Ønsker til overførselssagen 2022/2023
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender brevet til Borgerrepræsentationen, der ses i løsningsafsnittet, med Ønsker til Overførselssagen 2022/2023.
Problemstilling
Hvert forår er der en sag på Borgerrepræsentationens dagsorden om overførsel af kommunens mindreforbrug i ét budgetår til det kommende budgetår. Borgerrepræsentationen kan enten tildele midlerne til den oprindelige aktivitet eller bevillige dem til nye aktiviteter. Der kan overføres både driftsudgifter og anlægsudgifter.
Løsning
Det foreslås, at lokaludvalget bemyndiger Asbjørn Kaasgaard til at foreslå Borgerrepræsentationen, at følgende ønsker kommer med i Overførselssagen:
1. Cykelfremkommelighed i Torvegade
I brevet til Borgerrepræsentationen henvises til hensigtserklæringen om projektet i kommunens budget for 2023 samt til udtalelsen om cykelfremkommelighed på Torvegade jf. et andet punkt på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 14. december 2022.
2. Cykelsti på Refshalevej mellem Noma og Børnebyen
I brevet til Borgerrepræsentationen nævnes, at Refshalevej er den mest sikre vej mellem Margretheholm og skolerne samt børneinstitutionerne i det centrale Christianshavn, og at Margretheholm er et område med 2-3.000 indbyggere, hvoraf mange er børnefamilier.
Det nævnes desuden, at man for Christianshavns vedkommende nu bør prioritere projekter, som i hovedsagen kommer de lokale til gode, idet der i det seneste årti har været en tendens til, at man har prioriteret projekter, som er kommet pendlere samt bydelens gæster og turister til gode.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt brevet, sender sekretariatet det til Borgerrepræsentationen og de relevante forvaltninger.
Beslutning
Lokaludvalget bemyndigede Asbjørn Kaasgaard til at sende ønskerne "Cykelfremkommelighed i Torvegade" og "Cykelsti på Refshalevej mellem Noma og Børnebyen" til Borgerrepræsentationen jf. løsningsafsnittet.