Teknik- og miljøborgmesteren på besøg
Indstilling
Sekretariatet foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at teknik- og miljøborgmesterens besøg i lokaludvalget finder sted tirsdag den 6. august 2018 kl. 14.15-16.15
- at Christianshavns Lokaludvalg udpeger tovholdere, der sammen med sekretariatet og borgmesterens sekretariat planlægger besøget.
Problemstilling
Den 23. februar 2018 skrev teknik- og miljøborgmesteren:
"Kære Christianshavns Lokaludvalg,
Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og besøge jer, og blive klogere på det, der optager jer i jeres bydel. Jeg vil derfor høre, om jeg må komme på besøg til en cykel- eller gåtur?
Jeg ville kunne komme tirsdag den 6. august kl. 14:15-16:15.
Det er op til jer, hvad I gerne vil vise mig og snakke om – og om I har lyst til at få besøg selvfølgelig.
Hvis I er interesseret, vil min PA Stine Hald Larsen efterfølgende tage kontakt til jer for nærmere planlægning.
Jeg ser frem til at høre fra jer."
Formanden orienterede lokaludvalget om henvendelsen i lokaludvalgsmødet den 28. februar 2018. Lokaludvalget bad sekretariatet meddele borgmesteren, at lokaludvalget er med på forslaget, men at det er med forbehold for, at det nye lokaludvalg skal bekræfte aftalen.
Løsning
Sekretariatet foreslår, at lokaludvalget godkender, at teknik- og miljøborgmesterens besøg i lokaludvalget finder sted den tirsdag den 6. august 2018 kl. 14.15-16.15
Endvidere foreslår sekretariatet, at lokaludvalget udpeger tovholdere, der sammen med sekretariatet og borgmesterens sekretariat planlægger besøget.
Økonomi
Eventuelle udgifter i forbindelse med besøget betales af sekretariatet.
Videre proces
Sekretariatet orienterer borgmesterens sekretariat om lokaludvalgets beslutninger.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte, at teknik- og miljøborgmesterens besøg i lokaludvalget finder sted tirsdag den 6. august 2018 kl. 14.15-16.15
- Lokaludvalget udpegede Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen til sammen med sekretariatet og borgmesterens sekretariat at planlægge besøget.