Mødedato: 11.04.2018, kl. 19:00
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Meddelelser

 

 

Beslutning

Møde med Kultur- og Fritidsforvaltningen om vandkulturhus på Papirøen

Lokaludvalget udpegede Poul Cohrt til at deltage i et møde den 12. april 2018 med repræsentanter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen og Indre By Lokaludvalg om lokaludvalgenes og borgernes inddragelse i projektet vedr. vandkulturhus på Papirøen.

 

Affaldssortering

Kirsten V. Andersen oplyste, at Miljøgruppen vil komme med en indstilling til lokaludvalgsmødet den 25. april 2018 om flerfunktionel affaldsløsning. Teknik- og Miljøforvaltningen har ønske om at samarbejde med lokaludvalget om et forsøg. Det kan være relevant i de små gårde på Christianshavn.

 

Møde om aktuelle plansager

Poul Cohrt oplyste, at det halvårlige møde mellem lokaludvalget og Teknik- og Miljøforvaltningen om igangværende lokalplansager holdes i maj eller juni.

Jens Loft Rasmussen oplyste, at mødet holdes i forbindelse med et møde i arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn.

 

Integrationspolitik

Poul Cohrt orienterede om kommende offentlige møder om integrationspolitik, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen står for.

 

Christianshavnerdagene

Poul Cohrt oplyste, at på vegne af lokaludvalget har sekretariatet ansøgt Arrangementspuljen om 100.000 kr. til Christianshavnerdagene 17.-19. august 2018.
Han oplyste videre, at de lokale supermarkeder er interesseret i at være med i arrangementet.

Jette Philipsen oplyste, at planerne for Christianshavnerdagene bl.a. omfatter

  • Christianshavnermil-løb
  • Lukning af Knippelsbro og Torvegade om lørdagen, så der kan holdes brunch på broen
  • Cirkus
  • Regatta
  • Lukning af Overgaderne om søndagen, så der kan holdes markeder.
  • Politiske debatter.
  • Musik fredag aften og lørdag.

 

Stofposer

Kirsten V. Andersen oplyste, at Superbrugsen på Christianshavns Torv har taget godt imod ideen om at udlevere stofposer til de handlende.

Til top