Lys på Strøget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. oktober 2002

18. Lys på Strøget

BTU 505/2002 J.nr. 21191.0006/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter projektrapporten "Lys på Strøget" , herunder

Det overordnede formål med projektet "Lys på Strøget" var at udarbejde et forslag til en ny og bedre belysning, der fremhævede lyset og lyskilden som en integreret del af Strøgets fysiske og rumlige indretning. Projektet omfattede en todelt brugerundersøgelse blandt brugerne af Strøget. I forbindelse hermed skulle der etableres en forsøgsbelysning, som tog udgangspunkt i forholdet mellem den nuværende private og offentlige belysning. Forsøgsbelysningen skulle forholde sig til fire overordnede temaer – Tryghed, Æstetik, Energi og Oplevelse. Projektet afsluttes med en konkluderende rapport, der bl.a. beskrev de krav, der skal stilles til en fremtidig belysning af Strøget med de tilstødende gader/pladser.

Forsøgsbelysningen viste, at man med "intelligent belysning" kan tilpasse lyset til det aktuelle behov. I rapporten arbejdes med: "æstetisk lys" som blot gløder, men ikke lyser op, "gadelys" som supplerer butikkernes oplysning af gaderummet, "mere rumlys" som oplyser husene, og en lang række andre lyseffekter herunder lysets temperatur og farve. Med "intelligent belysning" kan der fortælles historier med lyset. Som eksempel angiver rapporten en "lyshonnør" når lyset tændes, eller "timeslag" når Rådhusuret falder i slag.

Før og under forsøgsbelysningen blev der foretage brugerundersøgelser. Første fase af brugerundersøgelsen blev gennemført i januar/februar 2001 før etableringen af forsøgsbelysningen. Bygge- og Teknikudvalget er tidligere orienteret om resultaterne herfra. Anden fase af brugerundersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2001 til januar 2002 efter ophængning af interimistiske armaturer og installationer. Det gav mulighed for at vurdere lyskvaliteten ved anvendelse af "intelligent belysning". Resultaterne af de to undersøgelser viser indenfor de fire overordnede temaer – Tryghed, Æstetik, Energi og Oplevelse - at trygheden er øget (det skal dog samtidig pointeres, at den første brugerundersøgelse afdækkede, at kun meget få brugere opfatter, at den eksisterende belysning virker utryg. Æstetikken vurderes ligeledes som forbedret. Mange brugere angiver, at første håndsindtrykket er flot og spændende. Energiforbruget er brugerne meget opmærksom på. Det kan derfor ikke overraske, at brugerne reagerer stærkt på forsøgsbelysningens forøgede energibehov. Endelig har forsøgsbelysningen medvirket til mærkbar forbedring af oplevelsen. Generelt for begge undersøgelser kan konkluderes, at brugerne ser forsøgsbelysningen som en mærkbar forbedring af strøgbelysningen.

Etablering af ny belysning for Strøget med udvikling af et nyt armatur baseret på forsøgsbelysningen forventes at koste 5 – 6 mio. kr. excl. moms. Forvaltningen kan ikke anbefale denne løsning på grund af den betydelige investering. Alternativt kan forvaltningen arbejde videre med, at en ny belysning baseres på en standardløsning (lysarmaturer, som findes på markedet). Dette vil udelukke en række af de "intelligente" funktioner, men det vil f.eks. være muligt at finde et armatur med en forbedret lyskvalitet, som både belyser gågaden og husfacaderne. Etablering af ny belysning med et standardarmatur forventes at koste 0,7 – 1 mio. kr. ekskl. moms.

I forsøgsperioden var der en række driftsforstyrrelser, som skyldtes, at det anvendte udstyr var udviklet til indendørsbrug. Driften af en eventuel kommende belysning med "intelligent lys" vil være teknisk krævende. Forsøget har ikke til fulde afdækket dette aspekt.

Udviklingen af et belysningsprojekt kunne foretages i samarbejde med et tværgående "Strøgforum" sammensat af repræsentanter for beboerne, de forretningsdrivende og virksomhederne langs Strøget samt repræsentanter fra relevante organisationer – eksempelvis Københavns City Center, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Wonderful Copenhagen o.l. Et sådant forum kunne sikre, at en ny belysning udformes i dialog med vigtige brugergrupper, og at der sker en større koordinering mellem gadebelysningen og belysningen af forretninger og udstillingsvinduer.

Projektet har udgangspunkt i følgende krav:

• Tryghed - at belysningen har kriminalpræventiv virkning efter lukketid, men også skaber sikkerhed og velbehag, når man orienterer sig og færdes i belysningen
• Æstetik - at belysningen fremhæver arkitekturen m.m. i gågadeforløbet, men også at lyset opleves smukt, og at det indgår harmonisk med sine omgivelser
• Energi - at belysningen er ressourcebesparende, men også at lyset er driftsikkert og forsvarligt, samt at det indgår i en bæredygtig livscyklus
• Oplevelse - at Strøget fremhæves som handelsstrøg i butikkernes åbningstid, men også at lyset kan skabe trivsel og blive et gennemgående identitetsskabende element for stemningen på Strøget

I relation til projekt "Lys på Strøget" blev der i 2000 nedsat en styregruppe med repræsentanter fra henholdsvis

• By- og Boligministeriet (nu Erhvervs- og Boligstyrelsen),
• Wonderful Copenhagen,
• Det kriminalpræventive Råd,
• Lysteknisk Selskab,
• Københavns City Centers Bedre By gruppe,
• Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse,
• Københavns Energi,
• Københavns Kommune, Plan & Arkitektur samt Vej & Park

Med baggrund i Bygge- og Boligministeriets økonomiske tilkendegivelse valgte projektets styregruppen en ekstern belysningskonsulent - arkitekt maa Bjarne Schläger / De Pesch Arkitektur - til at forestå gennemførelsen af

• en todelt brugerundersøgelse i samarbejde med RUC-studerende som tidligere havde beskæftiget sig med begrebet lys – eksempelvis lysinterview og lysvideo,
• udarbejdelsen af et belysningsforslag og med udgangspunkt i dette en forsøgsbelysning, som kunne etableres partielt på en udvalgt Strøgstrækning til brug for vurdering af den foreslåede lyskvalitet og gennemførelsen af brugerundersøgelsens anden fase.

Første fase af brugerundersøgelsen skulle koncentrere sig om de nuværende forhold og blev gennemført under optimale lysforhold i januar/februar 2001, efter at julebelysningen var demonteret. Undersøgelsesresultaterne viste klart, at den nuværende belysning med Københavner-armaturer ikke var i overensstemmelse med brugernes oplevelser og forventninger inden for de fire overordnede temaer - tryghed, æstetik, energi og oplevelse. Undersøgelsen viste endvidere, at 22 butiksindehavere havde givet tilsagn om at indgå i et samarbejde omkring Strøgets belysning. Bygge- og Teknikudvalget blev i maj 2001 orienteret om undersøgelsens resultater og konklusioner i delrapporten "Lys på Strøget - En brugerundersøgelse", dateret april 2001.

I relation til ovennævnte delrapports resultater har den eksterne konsulent efterfølgende udarbejdet diverse registreringer og analyser samt et idé- og projektforslag til en fremtidig belysning af Strøget. Styregruppen har med baggrund i dette projektmateriale efterfølgende fastlagt en partiel del af Vimmelskaftet som forsøgsstrækning for henholdsvis forsøgsetableringen og den afsluttende fase af brugerundersøgelsen. Begrundelsen for valget af Vimmelskaftet var, at denne strækning havde en koncentration af problemstillinger herunder bl.a. det buede gadeforløb. Bygge- og Teknikudvalget blev i august 2001 orienteret om konsulentforslaget "Lys på Strøget – Registreringer & analyser, Idé- og Projektforslag, juni 2001" (forkortet udgave), og om de supplerende retningslinier til gennemførelsen af belysningsforsøget med tilhørende afsluttende del af brugerundersøgelsen. I forbindelse med denne orientering frigav Bygge- og Teknikudvalget 300.000 kr. excl. moms på Vej & Parks anlægsramme for 2001 (konto 0.21.3) til brug for ophængning af en midlertidig forsøgsbelysning.

Forsøgsbelysningen - som bestod af en "intelligent belysning" i form af diverse sammenbyggede standardkomponenter i interimistiske armaturer - blev etableret via en ligeledes interimistisk wireophængning/forsyning (strøm og elektronik) primo oktober 2001, således at den afsluttende del af brugerundersøgelsen kunne gennemføres frem til medio november 2001 uden at være berørt af julebelysningen på Strøget.

Under forsøgsperioden blev lysforsøget - blandt andet på grund af sin kompleksitet, nytænkning af teknik, store fleksibilitet og visuelle fremtoning - endvidere evalueret af Lysteknisk Selskab via en interviewundersøgelse, der rettede sig specifikt mod fagfolk. Med baggrund i dette og den store interesse fra presse herunder inden- og udenlandsk fagpresse besluttede styregruppen at forlænge forsøgsperioden til januar 2002, således at forsøgsbelysningen også kunne vurderes i relation til den traditionelle juleudsmykning af Strøget – herunder også juleudsmykningen i butikkerne.

Efterfølgende har styregruppen evalueret såvel proces som produkt til By- og Boligministeriet (nu Erhvervs- og Boligstyrelsen) samt udarbejdet nærværende afsluttende rapport (bilag 1), hvor styregruppens vurderinger, anbefalinger og konklusioner m.m. beskriver udgangspunktet for en eventuel viderebearbejdning af belysningen på Strøget.

Den midlertidige forsøgsbelysning, der blev benyttet ved den afsluttende del af brugerundersøgelsen, bestod af syv ens forsøgsarmaturer (interimistiske specialarmaturer) med indbygget standardkomponenter til en fleksibel "intelligent belysning", der dels bestod af en primær regulerbar vejteknisk belysning, dels en sekundær regulerbar rumbelysning. Armaturernes strøm- og dataforsyning var ligeledes af interimistisk karakter, idet alt elektronisk dataudstyr blev opbevaret og fremført fra et nærliggend lokale, som blev stillet vederlagsfrit til rådighed.

På grund af den korte udviklingstid - ca. ti uger - kunne armaturerne kun være retningsgivende for en senere detailudformning i relation til de lystekniske funktioner, som efterfølgende ønskes indbygget i en evt. fremtidig belysning til Strøget. Dette forhold - at forsøgsarmaturet kun var retningsgivende - blev oplyst i forbindelse brugerundersøgelsen, idet interviewet primært var rettet mod selve lyskvaliteten fra forsøgsarmaturet og det nuværende gadearmatur (Københavnerarmatur).

Den primære vejbelysning blev udformet således, at lysmængden i tændingstiden kunne reguleres og afpasses ud fra den øvrige rumbelysning, som kommer fra bl.a. forretningernes udstillingslys m.m. Denne regulering skete via sensorer og skulle tilsikre, at der altid var den ønskede lysmængde i gaderummets horisontale plan, uanset at butikslyset slukker helt eller delvist - eksempelvis mellem kl. 1.00-6.00. Denne styring ville ligeledes gøre det muligt at graduere selve lygtetændingen over en længere periode, således at overgangen blev glidende. Endvidere vil det være muligt, at lyset tænder punktuelt ud for de stedlige behov. Denne funktion giver ligeledes mulighed for reducering af energiforbruget.

Den sekundære belysning blev udformet således, at der via armaturets lameller blev kastet et mindre og regulerbart diffust lys ud i gaderummet, hvorved gaderummets horisontale og vertikale flader kunne opfattes med en glidende overgang, som både respekterer facadernes fremtoning og den varierende lysmængde fra butikker, reklamer m.m. Dette supplerende lys kunne endvidere styres individuelt således, at der ikke kom generende lys ind i de tilstødende kontor- og beboelseslejemål. Endvidere vil det være muligt at kombinere lyset med graduerede farvetilpasningsmuligheder i forhold til farven på bygninger og belægninger m.m., men også i relation til årstidens rytme og det daglige vejrlig.

I relation til brugerundersøgelsens afsluttende del blev ovenstående farvetilpasningsmuligheder vist med forskellige effektmuligheder og med graduerede farvestyrker af hensyn til de forud planlagte tidspunkter for gennemførelsen af interviewperioderne. Uden for interviewperioderne var belysningen programmeret til en foreslået standardbelysning uden denne koncentrerede farvejustering. Farvegengivelsen i den afsluttende rapport (bilag 2, s 17-18 og 19-20) er således ikke virkelighedstro i relation til årstiden/temperaturen. Hertil kommer at farvegengivelsen i rapporten er gengivet kraftigere end oplevet i virkeligheden. Dette misforhold skyldes bl.a. fototekniske årsager i forbindelse med fotooptagelsens lange eksponeringstid.

Sammenfattende udgør det primære og sekundære lys med tilhørende justeringsmuligheder et fleksibelt lyskoncept som via indkodning kan give den ønskede iscenesættelse af belysningen af Strøget. Endvidere vil det uden større omkostninger være muligt at indkode eventuelle effektbelysninger, såfremt dette ønskes ved særlige lejligheder.

I brugerundersøgelsens 2. del (bilag 1) kunne det konkluderes, at der i forhold til undersøgelsens fire overordnede temaer - Tryghed, Æstetik, Energi og Oplevelse - var en overvejende tilslutning til principperne bag den "intelligente belysning", idet brugeren med baggrund i forsøgsbelysningen/interviewet sammenfattende oplyste,

• at i forhold til "tryghed" mente 68%, at forsøgsbelysningen virkede mere tryghedsskabende end den eksisterende belysning med Københavner-armaturer (men hermed er ikke sagt, at den eksisterende belysning virker direkte utryg)
• at i forhold til "æstetik" mente 70%, at forsøgsbelysningen gjorde gaden flottere. Ligeledes så 70% lysets farve samt lysudsendelsen som noget positivt, og 74% fandt lysniveauet passende
• at i forhold til "energi" mente 60%, at det øgede energiforbrug på ca. 25-50 % i forhold til den eksisterende belysning var uacceptabelt. Trods denne klare skepsis til energiforbruget var dog 61% villige til, at det offentlige bruger ressourcer på en ny Strøgbelysning i stil med forsøgsbelysningen. Dette forhold skal formentlig ses i relation til, at mange prioriterer "æstetik" højt.

• at i forhold til "oplevelse" mente 70%, at stemningen ved forsøgsstrækningen var rar eller hyggelig, medens kun 15% mente det samme om strækninger med den eksisterende belysning med Københavnerarmaturer.

Styregruppen fandt, at den "intelligente belysning" var en indgangsvinkel til styrkelse af Strøgets identitet, da teknikken bag denne belysningsform er så fleksibel, at den kan tilfredsstille de - ofte modsatrettede - krav der indgår i en fremtidig belysning af Strøget. Hertil kommer, at belysningsformen med få indgreb og via programmering kan finjusteres til det konkrete behov - der kan være partielt og/eller tidsbestemt - uden større omkostninger til henholdsvis etablering og drift i et fremtidigt belysningsanlæg.

Endvidere fandt styregruppen, at forsøgsbelysningen på mange måder indfriede forventningerne til de fire overordnede temaer - Tryghed, Æstetik, Energi og

Oplevelse - men påpegede samtidig, at teknikken bør bearbejdes med henblik på en minimering, således at der kan etableres større fleksibilitet i relation til formgivning og billiggørelse af produktet (belysningsarmatur). I forsøgsperioden var der en række driftsforstyrrelse som byggede på, at det anvendt udstyr var udviklet til indendørs brug. Driften af en eventuel kommende belysning med "intelligent lys" vil være teknisk krævende. Der kendes for tiden ikke permanente løsning med anvendes af "intelligent lys".

I relation til dette ønsker styregruppen ligeledes at præcisere, at brugerundersøgelsen primært har gået på at vurdere lyskvaliteten og beklager samtidigt, at det inden for projektets rammer kun har været muligt at give belysningskonsulent og diverse producenter en kort tidsramme - 10 uger - til udvikling af de interimistiske armaturer, der blev benyttet i forbindelse med den afsluttende del af brugerundersøgelsen. Til trods for dette mener styregruppen dog, at de anvendte forsøgsarmaturer har vist, at et nyt belysningsarmatur kan styrke Strøgets identitet som byens hovedgade.

I udviklingsarbejdet bør det tilstræbes, at teknikken ikke i samme grad dikterer armaturudformningen som ved føromtalte interimistiske belysningsforsøg. Endvidere foreslås belysningsarmaturet minimeret og belysningens energiforbrug reduceret samtidig med, at styrken på det nedadrettede lys kan øges. Ligeledes skal de ren- og vedligeholdelsesmæssige aspekter indarbejdes, og teknikken skal gøres mere stabil i relation til de belysningsmuligheder, der ønskes indbygget i det endelige belysningsanlæg for Strøget, som skønsmæssigt vil omfatte 55-60 stk. belysningsenheder. Endvidere skal kabelfremføringen til armaturerne reduceres - eller på anden måde gøres mindre iøjnefaldende - i forhold til det gennemførte belysningsforsøg.

Som alternativ til udviklingen af en helt ny armatur kunne vælges et standardarmatur, som er på markedet, fx den armatur, som ophænges i forbindelse med belysningsprojektet for Holmbladsgade. Et sådan armatur vil væsentligt kunne forbedre lyskvaliteten sammenlignet med de nuværende københavnerarmaturer, og vil være væsentlig billigere i etablering og drift. Til gengæld vil fordelene forbundet med "intelligent belysning" mangle.

I relation til ovenstående udviklingsarbejde vil Vej & Park endvidere foreslå, at der etableres og tilknyttes et tværgående "Strøgforum" i Vej & Park-regi med repræsentanter for beboer, forretningsdrivende og virksomheder langs Strøget samt med repræsentation fra relevante organisationer - eksempelvis Københavns City Center, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Wonderful Copenhagen o.l. - til sikring af, at belysningsprojektet senere kan gennemføres inden for projektets intentioner og den gældende lokalplans rammer.

De samlede udgifter til udskiftning af den eksisterende belysning med en ny datastyret identitetsskabende belysning på Strøget (ca. 55-60 belysningsenheder) i samarbejde med Københavns Energi incl. ekstern rådgivning til programmering o.l. vil skønsmæssigt ligge på 5-6 mio. kr. excl. moms. Heraf vil udgifter til nedtagning, ophængning incl. diverse kabelfremføringer skønsmæssigt udgøre 1 mio. kr. excl. moms.

Udskiftning med et standardarmatur, der findes på markedet, og hvor de eksisterende ophæng kan genanvendes skønnes at kunne etableres inden for 0,7 – 1 mio. kr. excl. moms.

I udviklingsarbejdet af et belysningsprojekt til Strøget med Strøgarmaturer vil det blive tilstræbt, at det årlige energiforbrug så vidt muligt holdes på samme niveau som ved den eksisterende belysning med Københavner-armaturer uanset, at dette nye belysningsanlæg evt. tilsluttes eget datasystem m.m.

Ole Bach