Mødedato: 30.10.2002, kl. 14:00

Strøget - evaluering af høring

Strøget - evaluering af høring

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. oktober 2002

 

Sager til beslutning

17. Strøget - evaluering af høring

BTU 503/2002 J.nr. 2150.0014/02

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at et forbud mod opstilling af vareudstilling og reklameskilte på det offentlige vejareal på Strøget gennemføres som forsøgsordning i modificeret form i perioden fra d. 1. juni til 30. september 2003 samt i perioden fra d. 1. december til 31. december 2003.

at erhvervsdrivende, der alene sælger turistartikler, er undtaget således at de kan opsætte ét kortstativ.

at boghandlere, der alene sælger bøger og papirartikler, er undtaget således at de kan opsætte 1 bogkasse med max. højde på 60 cm og max dybde på 60 cm for hver 2,5 m husfacade.

at erhvervsdrivende, der driver udeservering ikke omfattes af hele forbuddet mod skiltning, men kan opsætte ét menukort indenfor det lejede areal.

at forsøgsordningen efterfølgende evalueres i foråret 2004 sammen med Københavns City Center, Indre By Lokalråd og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse med henblik på at Bygge- og Teknikudvalgets stillingtagen til en eventuel permanentgørelse af ordningen.

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget besluttede d. 15 maj 2002 ( BTU 233/2002 J.nr. 2150.0014/02 ), at der skulle gennemføres en høring inden 1. september 2002 om, hvorvidt der skal indføres et forbud mod opstilling af vareudstilling og reklameskilte på det offentlige vejareal på Strøget. Høringen blev gennemført i august måned 2002, med høringsfrist den 1. september 2002.

Vej & Park har modtaget 43 svar i forlængelse af høringen. Heraf er 25 positivt stemt for forslaget og 18 er imod forslaget. Besvarelserne fordeler sig med 27 svar fra erhvervsdrivende på Strøget, heraf 14 for og 13 imod, 7 svar fra grundejere/grundejerforeninger, heraf 5 for og 2 imod, 5 svar fra organisationer, heraf 3 for og 2 imod og 4 svar fra enkeltpersoner, heraf 3 for og 1 imod.

Flere af svarskrivelserne påpeger at den øgede mængde af andre aktiviteter som musiceren, gøgl, ulovligt gadesalg og Thomastogets kørsel også er medvirkende til at hindre fremkommelighed og oplevelsen af Strøget som et fornemt hovedstrøg, og at en regulering af aktiviteterne på offentligt vejareal på Strøget tillige burde omfatte en regulering af disse aktiviteter. Ligeledes peger flere på, at der er problemer med at overholde de eksisterende regler for råden over vejareal.

Københavns City Center, Indre By Lokalråd og enkelte erhvervsdrivende lægger i deres svarskrivelser op til dialog omkring ændringer i bestemmelser for råden over vejareal for Strøget.

I perioden siden Københavns Kommune sidst var i dialog omkring regler for råden over vejareal for Strøget, bl.a. med Københavsn City Center, har udviklingen medført en voldsom forøget udnyttelse af byens offentlige rum og en række forudsætninger er ændret. Herunder en øget fodgængergennemstrømning på mere end 40 %, et tiltagende udeliv med fokus på aktivitet, underholdning og oplevelser og et stigende antal udeserveringer.

Set i lyset af de overvejende positive tilbagemelding fra høringen ønsker forvaltningen at drage nye erfaringen gennem et prøveforbud i de angivne perioder i 2003. Erfaringerne vil blive evalueret i samarbejde med Københavns City Center, Indre By Lokalråd og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse med henblik på at tilvejebringe et alsidigt grundlag for stillingtagen til en regulering af gældende bestemmelser.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Det er Bygge- og Teknikforvaltningens opgave at regulere aktiviteterne på de offentlige udendørsarealer.

På fem år, fra 1995 til 2000, er antallet af fodgængere på Strøget steget med mere end 40 %. I samme periode har udviklingen medført en voldsom forøget udnyttelse af byens offentlige arealer til mange forskelligartede formål, herunder udeservering.

Der var i april 2002 94 forretninger, der betalte afgift for opstilling af vareudstilling og/eller reklameskilte på Strøget. Tilsammen var der givet tilladelse til 109 m vareudstilling og 47 reklameskilte. Sammenholdt med den øgede tilgang af fodgængere og andre aktiviteter, er Strøgets karakter af fornemt hovedstrøg ved at ændres til en svært fremkommelig provinspræget handelsgade.

Københavns Kommune skal være parat til understøtte de aktiviteter - erhvervsmæssige såvel som folkelige - der foregår i byen. Kommunen har imidlertid også et ansvar for at sikre fremkommelighed og gode byrum af høj arkitektonisk kvalitet, hvor de byrumsmæssige værdier prioriteres.

På den baggrund besluttede Bygge- og Teknikudvalget d. 15 maj 2002 (BTU 233/2002 J.nr. 2150.0014/02 ), at der skulle gennemføres en høring inden 1. september 2002 om, hvorvidt der skal indføres et forbud mod opstilling af vareudstilling og reklameskilte på det offentlige vejareal på Strøget.

Høringen blev gennemført i august måned 2002, med høringsfrist den 1. september 2002.

Høringsforslaget omfattede et forbud for vareudstilling, stativer og skilte på Strøget , fra og med Frederiksberggade til og med Østergade, gældende for alle butikker og forretninger med adresse på Strøget, i perioderne fra 1. maj til 30. september samt 1. december til 31. december.

Høringsforslaget har været offentliggjort i City Avisen og er blevet fremsendt til samtlige grundejere og erhvervsdrivende med adresse på Strøget samt til erhvervs- og turistorganisationer.

Vej & Park har modtaget 43 svar i forlængelse af høringen. Heraf er 25 positivt stemt for forslaget og 18 er imod forslaget. Besvarelserne fordeler sig med 27 svar fra erhvervsdrivende på Strøget, heraf 14 for og 13 imod, 7 svar fra grundejere/grundejerforeninger, heraf 5 for og 2 imod, 5 svar fra organisationer, heraf 3 for og 2 imod og 4 svar fra enkeltpersoner, heraf 3 for og 1 imod.

Af de 25 positive svarskrivelser er altså de 14 fra erhvervsdrivende, heraf forespørger to til muligheden for at bibeholde enkelte skilte og én ønsker at fastholde egen vareudstilling. Indre By Lokalråd og Friluftsrådet opfordrer til at forslaget, eventuelt på baggrund af et borgermøde, bør udbredes til også at omfatte andre gadestrækninger i Indre By, mens Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse helhjertet støtter forslaget og fremhæver at husenes karakter og gadeforløbet vil fremtræde renere og smukkere.

Af de 18 svarskrivelser, der tager afstand fra forslaget, er de 12 direkte imod forslaget, mens 6 af besvarelserne er positive overfor behovet for en form for regulering af markedsføringsaktiviteterne. Herunder Københavns City Center, der tager afstand fra forslaget i den foreliggende form, men gerne indgår i et udredningsarbejde med henblik på at analysere behovet for en opstramning og konsekvenserne af samme for omsætning og beskæftigelse i Københavns City. Af de 18 svarskrivelser er 13 fra erhvervsdrivende, der af forskellige årsager ikke kan gå ind for forslaget, herunder at det vil forringer butikkernes omsætning og at en regulering af de øvrige aktiviteter på Strøget er en bedre løsning.

Turist- og souvenirbranchen påpeger, at de udover det rent forretningsmæssige, yder en særlig service for turister o.a. der ikke kendt med byen ved at besvare allehånde forespørgsler. Og anfører samtidig at grunden til at turister henvender sig netop der, er at kortstativet er en internationalt genkendelig signatur for turister. På den baggrund forslår forvaltningen, at kortstativer -i omfanget ét per butik, der alene sælger turistartikler- ikke bør omfattes af et eventuelt prøveforbud.

Set i lyset af, at boghandlere, som forretningstype, er marginaliseret på Strøget, og at de samtidig -med deres ekstraordinært lange åbningstider- må betragtes som et særligt kulturtilbud til læselystne borgere og turister foreslår forvaltningen, at de resterende boghandlere på Strøget ikke bør omfattes af et eventuelt prøveforbud med vareudstilling, men får mulighed for at opsætte bogkasser efter nærmere fastsatte regler.

Flere af svarskrivelserne, både fortalere for og modstandere af høringsforslaget, påpeger at den øgede mængde af andre aktiviteter som musiceren, gøgl, ulovligt gadesalg og Thomastogets kørsel også er medvirkende til at hindre fremkommelighed og oplevelsen af Strøget som et fornemt hovedstrøg, og at en regulering af aktiviteterne på offentligt vejareal på Strøget tillige burde omfatte en regulering af disse aktiviteter. Forvaltningen er enig i, at en regulering af de øvrige aktiviteter kunne være ønskeligt. Størstedelen af disse aktiviteter ligger imidlertid udenfor forvaltningens myndighedsområder og hører ind under politivedtægten. Forvaltningen administrerer, -udover råden over vejareal-, udeserveringstilladelser og arrangementstilladelser. I det omfang forvaltningen giver tilladelse til arrangementer, er det praksis, at disse henlægges til byens torve og pladser .

Ligeledes peger flere på, at der er problemer med at overholde de eksisterende regler for råden over vejareal. Forvaltningen har ved tælling d. 17. juli 2002 konstateret, at der var opsat henholdsvis 78 reklamestativer og 129 m vareudstilling denne dag. Det svarer til 31 skilte udover de 47, der var givet tilladelse til og 20 m vareudstilling udover de 109 m, der var givet tilladelse til. For skiltningen svarer overskridelsen til et niveau 2/3 over det tilladte.

Registrering af erhvervsdrivende, der meddeler at de opstiller skilte og vareudstilling på vejareal pågår løbende. I oktober 2002 er der således 99 butikker på Strøget, der er registreret med henholdsvis 54 skilte og 110 m vareudstilling. Tælling d. 8. oktober og d. 16 oktober 2002 viser, at der var opsat henholdsvis 78 reklameskilte og 121 m vareudstilling d. 8. oktober og 73 skilte og 113 m vareudstilling d. 16 oktober. Det indikerer, -sammenholdt med tællingen fra juli måned-, at overtrædelser af reglerne for vareudstilling er størst i sommerperioden, mens antallet af skilte er stabilt, men enkelte er blevet lovliggjort i den mellemliggende periode. Opgørelse af tællingen d. 16. oktober 2002 viser endvidere, at der 22 er butikker der har opstillet skilte og/eller vareudstilling uden at meddele kommunen det og at kun 3 af butikkerne ville kunne få godkendt det opstillede ved meddelelse. Nærmere gennemgang af det opstillede gadeinventar d. 16. oktober viser også, at 82 af de 97 forretninger, der denne dag blev noteret med gadeinventar, begår en forseelse af en eller anden art. Samme dag var der 16 af de forretninger, der er registreret hos kommunen, der ikke havde benyttet deres ret til at sætte gadeinventar ud. Der var d. 16. oktober 2002 var opsat 36 skilte og 41 m vareudstilling uden tilladelse. 35 af de opsatte skilte er større end tilladt, mens kun 6 vareudstillinger er større end tilladt. Samt at der var 54 forseelser i relation til reglerne vedrørende skel.

Forvaltningen har givet fire mundtlige og en skriftlig påtale, dertil kommer politiets påtaler, herunder er der blevet udstedt dagbøder til en enkelt butik. Forvaltningen fører løbende tilsyn med alt gadeinventar opstillet på offentligt vejareal. Det er imidlertid en omfattende opgave og det vurderes –set i lyset af de mange brud på reglerne- at ressourcerne forbundet med at regulerer aktiviteterne på Strøget vil være uforholdsmæssigt store i forhold til provenuet af udlejning samme sted. Også i forhold til det provinspræg diverse skilte og vareudstillingstativer af svingende kvalitet repræsenterer.

Borgerrepræsentationen vedtog den 26. oktober 1995, sag nr. 360/95, en midlertidig ændring af reglerne for vareudstilling på Strøget i en prøveperiode, der sluttede den 31. december 1996. Ændringen gik ud på, at skilte- og vareudstilling m.v. på Strøget ikke må være over 1 m i længden og at skiltning og lignende begrænses. Der må kun opstilles 1 enhed for hver 2,5 m butiksfacade, og der skal være en friholdt afstand på minimum 1 m mellem hver enhed og minimum 1 m til omgivende butiksfacader/-døre. Ordningen blev gjort permanent med vedtagelsen af 'Almindelige bestemmelser om råden over vejareal mm i Københavns Kommune' den 4. marts 1999. Bestemmelsen indebærer tillige at forretningsindehavere på Strøget ikke behøver søge om tilladelse til at opsætte vareudstilling og skilte, hvis blot de holder sig indenfor de vedtagne bestemmelser og orienterer kommu nen om omfanget, af hensyn til opkrævning af afgifter.

Efter forvaltningens opfattelse udgør et prøveforbud i de angivne perioder i 2003, en mulighed for at undersøge om kvaliteten af Strøget, som byens ældste og fineste gågade kan øges til glæde for borgere, besøgende og forretningslivet. Samtidig vil et prøveforbud i en begrænset periode udgøre et erfaringsgrundlag for såvel de erhvervsdrivende som kommunen forud for dialog.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Bestemmelser for vareudstilling og reklameskiltning indebærer at forretningsindehavere på Strøget ikke behøver at ansøge om tilladelse til at opsætte vareudstilling og reklameskilte, hvis blot de holder sig indenfor de vedtagne bestemmelser og orienterer kommunen om omfanget af hensyn til opkrævning af afgifter.

Bestemmelser om råden over vejareal m.m. er udfærdiget af Københavns Kommune som vejmyndighed med hjemmel i kapitel 11 i bekendtgørelse nr. 711 af 11. september 1997 af lov om offentlige veje og i kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 712 af 11. september 1997 af lov om private fællesvej ( privatvejsloven ).

Brugen af offentligt vejareal til erhvervsmæssige formål administreres af Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park, på vegne af Københavns Kommune, som vejmyndighed. Grundlaget for varetagelse af myndighedsopgaverne er: 'Almindelige bestemmelser om råden over vejareal mm. i Københavns Kommune ', tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 4. marts 1999.

Borgerrepræsentationen vedtog den 26. oktober 1995, sag nr. 360/95, en midlertidig ændring af reglerne for vareudstilling på Strøget i en prøveperiode, der sluttede den 31. december 1996. Ændringen går ud på, at skilte- og vareudstilling m.v. på Strøget ikke må være over 1 m i længden og at skiltning og lignende begrænses. Der må kun opstilles 1 enhed for hver 2,5 m butiksfacade, og der skal være en friholdt afstand på minimum 1 m mellem hver enhed og minimum 1 m til omgivende butiksfacader/-døre. Ordningen blev gjort permanent med vedtagelsen af 'Almindelige bestemmelser om råden over vejareal mm i Københavns Kommune den 4. marts 1999.

Økonomi

Det samlede årlige provenu for udlejning af offentligt vejareal til vareudstilling og skilte på Strøget udgør 194.477 kroner i 2001 priser. Forslaget om et prøveforbud forventes at medføre, at ca. 50% af dette provenu bortfalder i 2003.

Miljøvurdering

Der forventes ikke at være særlige miljømæssige konsekvenser forbundet med gennemførelse af prøveforbuddet.

De materialer og ressourcer, der er forbundet med vareudstilling og skiltning vil ikke blive berørt af et prøveforbud. Hvis ordningen gøres permanent forudses tilsvarende ressourcer omsat i en opgradering af vinduesudstillinger mv.

Høring

Forslaget har været offentliggjort i City Avisen og på Københavns Kommunes hjemmeside med efterfølgende pressedækning. En uddybende høringsskrivelse er blevet fremsendt til samtlige grundejere og erhvervsdrivende med adresse på Strøget samt til turist- og interesseorganisationer.

BILAG VEDLAGT

Kopi af høring – annonce

Kopi af høringsskrivelse

Liste over svarskrivelser

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Kopi af høringssvar

 

Ole Bach

 

Til top