Trafik- og Byrumsplan for Vesterbro
Trafik- og Byrumsplan for Vesterbro
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. oktober 2002
Sager til beslutning
15. Trafik- og Byrumsplan for Vesterbro
BTU 506/2002 J.nr. 0616.0007/00
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender
at det foreliggende forslag til Vesterbro Trafik- og Byrumsplan danner grundlag for en offentlig høring
RESUME
Trafik- og Byrumsplanen er udarbejdet af Vej & Park. Til arbejdet har der været knyttet en følgegruppe fra Vesterbro. Planen er tænkt som et forslag til den trafikale struktur på Vesterbro og som anvisning af bydelens rekreative potentialer. Planen beskriver samtidig forudsætninger, behov, ideer og principper for en fremtidig planlægning og projektering.
Med udgangspunkt i et trafikforsøg på Sønder Boulevard i 2000 besluttede Bygge- og Teknikudvalget i januar 2001, at der skulle udarbejdes en trafik- og byrumsplan for Vesterbro, med "model 2" fra Kvarterplan Indre Vesterbro som grundlaget for arbejdet. Det vil sige, en Trafik- og Byrumsplan med den overordnede strategi at reducere den gennemkørende trafik i bydelen uden at de trafikale problemer flyttes til andre boligområder og uden at påføre lokale trafikanter unødig omvejskørsel.
I det foreliggende planforslag prioriteres samtidigt forbedring af den kollektive trafik også for ældre og børn. Det er også en væsentlig målsætning at øge sikkerheden og dæmpe hastigheden i bydelsgader, for derigennem at forbedre cyklisters og fodgængeres forhold. I dette arbejde har de særlige fokusområder været Enghavevej, Sønder Boulevard, Vesterbrogade og Istedgade. Endelig er det et mål for hele bydelen at skabe flere og bedre rekreative byrum og derved gøre Vesterbro til en grøn og attraktiv bydel, med plads til alle.
Der er ikke i forbindelse med den politiske beslutning om, at der skal udarbejdes en trafik- og byrumsplan, afsat midler til realisering af planen. Til gengæld udgør planen et vigtigt grundlag for fremtidige prioriteringer internt i bydelen, såvel som mellem de forskellige bydele i Københavns Kommune.
Vej & Park påbegyndte arbejdet for en trafik- og byrumsplan med en borgerbazar i maj 2001 og har efterfølgende samarbejdet med repræsentanter for lokalområdets beboere, brugere og erhvervsliv i en følgegruppe nedsat efter borgerbazaren.
Undervejs har der været kritik af processen. Vej & Park erkendte, at forløbet ikke var tilfredsstillende og tog kritikken til efterretning, rettede op på forløbet og færdiggjorde arbejdet i et godt samarbejde med den lokale følgegruppe. Processen har været vanskelig, idet der er mange forskellige holdninger til trafikken på Vesterbro. Vej & Park finder imidlertid at resultatet – selve planen - afspejler de divergerende holdninger i bydelen og er et fornuftigt og afbalanceret grundlag for det videre arbejde.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med vedtagelsen af Kvarterplanen fra 1998, blev det i januar 2000 besluttet at gennemføre et forsøgsprojekt på Sønder Boulevard i april – maj 2000. Forsøgsprojektet gennemførtes med henblik på at begrænse den gennemkørende trafik på Indre Vesterbro. Tællingerne viste, at forsøgsområdet blev aflastet for trafik i forsøgsperioden. Samtidig steg trafikken som ventet på dele af det omkringliggende vejnet, nemlig på Enghavevej og Ingerslevgade, samt på forskellige lokale gader i området. Disse stigninger gav anledning til mindre lokale trafikafviklingsproblemer. Ved en trafikløsning baseret på en samlet trafikplan for Vesterbro vil det være muligt at tage højde for disse problemer. En samlet trafikplan vil altså kunne reducere den gennemkørende trafik, uden at trafikafviklingen på det omkringliggende vejnet bliver nævneværd igt forringet. En opdeling af bydelen i bilfrie zoner, som diskuteret i forbindelse med trafikforsøget, vil dog føre til omvejskørsel i uhensigtsmæssigt omfang og er derfor ikke hensigtsmæssig.
Det blev på den baggrund i januar 2001 besluttet af Bygge- og Teknikudvalget, at der skulle udarbejdes en samlet trafik- og byrumsplan af Vej & Park sammen med lokalområdets beboere, brugere og erhvervsliv. Denne plan skulle i hovedtrækkene bygge på "trafikmodel 2" fra Kvarterplanen. Trafikmodel 2 bygger på løsninger, der gør det vanskeligt for den gennemkørende trafik at køre gennem bydelen, men som ikke tvinger den lokale trafik ud på store omveje. Dette arbejde blev iværksat i maj 2001 af Vej & Park.
Vesterbro Trafik- og Byrumsplan
Planens overordnede strategier er at:
- reducere den gennemkørende trafik i bydelen
- øge sikkerheden og dæmpe hastigheden
- trafikale problemer skal løses og ikke flyttes
- den kollektive trafik forbedres også for ældre og børn
- forbedre cyklisters og fodgængeres fremkommelighed
- skabe flere og bedre rekreative byrum
- gøre Vesterbro til en grøn og attraktiv bydel
- give plads til alle
Den trafikale hovedmålsætning for planen er, at den gennemkørende trafik på tværs af Vesterbro ad Vesterfælledvej, Enghavevej og Skelbækgade/Gasværksvej skal søges begrænset og i videst muligt omfang ledes udenom bydelens centrale boligområder og ud ad Bernstorffsgade, samt ad bydelens langsgående overordnede veje Vasbygade, Ingerslevsgade og Vesterbrogade.
For at regulere den gennemkørende trafik foreslås tilkørsel til Ingerslevsgade fra Enghavevej og Tietgensgade prioriteret højere, så mest mulig trafik ledes udenom det centrale Vesterbro.
Planens hovedidé for området mellem Vesterbrogade og Ingerslevsgade er en generel hastighedsdæmpning af gaderne i lokalområdet til 40 km/t.
For at sikre en mere jævn trafikafvikling og mindske Enghavevejs barriereeffekt foreslås gaden indsnævret til 2 spor med prioritering af busser og cykelstier.
I Istedgade prioriteres gadens funktion som en attraktiv handelsgade for bydelen. Det foreslås, at gaden reguleres så hastigheden dæmpes og trafiksikkerheden øges, samt parkeringsforhold for biler og cykler reguleres og forbedres.
For at sikre den grønne cykelrute ad Gasværksvej og Skelbækgade og sikre en bedre forbindelse mellem bydelen og det overordnede vejnet foreslås der cykelstier på strækningen, samt regulering af krydset Skelbækgade – Ingerslevsgade, evt. til et signalreguleret kryds. Gasværksvej foreslås ensrettet fra Halmtorvet mod Istedgade.
Sønder Boulevards funktion som bydelsgade foreslås ændret til lokalgade fra Ny Carlsberg Vej til Vesterfælledvej, så den gennemkørende trafik ledes af Ny Carlsberg Vej. Boulevarden foreslås på hele strækningen, at få gennemgående cykelstier og boulevardbeplantninger, der understreger det sammenhængende markante byrum. Antallet af kørespor reduceres til et i hver retning og parkering placeres ind mod de grønne arealer. Hermed bliver der mest muligt plads til de rekreative funktioner og samtidigt mulighed for at fastholde det nuværende antal parkeringspladser i boulevarden.
Ideer om "Den Bløde by", "den Langsomme By" og "den Hele By" har været fremme og er delvist beskrevet i planen. Fremskrives den nuværende udvikling er bekymringen, at der ikke bliver plads til gående og cyklister, at det vil tage lang tid at krydse de større gader, sikkerhedsforholdene vil forværres og ophold i gaderummet bliver genret af støj og bilos.
Intentionen har været at få bedre og flere grønne friarealer, reducere støjpåvirkninger fra trafikken, forbedre parkeringsforhold og. fjerne de trafiksikkerhedsmæssige problemer, som præger Vesterbros bybillede i dag. Følgegruppen har i stor udstrækning været enig i, at svage trafikanter skal tilgodeses gennem en opprioritering af skoleveje, bedre cykelforhold, bløde trafikakser og bedre forhold for fodgængere. Der har ligeledes været enighed om, at inddragelse af gadearealer kan kompensere for manglen på offentlige friarealer, og at der i langt højere grad end hidtil skal arbejdes med grønne løsninger i bybilledet og at gennemkørende trafik skal reduceres.
Vesterbro trafik- og Byrumsplan er et udtryk for, hvor svært det er at få tingene til at hænge sammen, når der er mange ofte modsatrettede interesser. Skal sikkerhed prioriteres før fremkommelighed, parkering før det rekreative, hastighed før tryghed, og hvor meget kan der egentligt flyttes og reduceres af trafikmængderne, uden det fører til yderligere omvejskørsel og tomgangskørsel, som belaster nabomiljøet.
I planen er der beskrevet principper for tiltag, som kan forbedre byrummet og sikre en bedre og mindre belastende trafikafvikling. Der har i processen været mere vidtgående visioner: Sønder Boulevard uden gennemkørende trafik; Stop for gennemkørende tunge køretøjer i bydelen; Sammenhæng mellem Enghave Plads og Enghaven. Derudover er egentlige cykelgader, træer frem for parkeringspladser, beboerhaver o.lign. nogen af visionerne.
I forbindelse med parkering er det målet at antallet af parkeringspladser skal modsvare bydelens bilejerskab. Der anslås at der i dag er ca. 4.400 indregistrerede privatbiler i bydelen. Disse har ca. 6.700 parkeringspladser på gadeareal til benyttelse. Gennemførelse af de i planen skitserede ændringer af gaderne vil samlet set betyde at det vil blive nødvendigt at nedlægge op mod 100 gadeparkeringspladser.
Der i planen ikke taget konkret stilling til beboernes problemer i forhold til natparkering. Disse forhold kan ikke reguleres for enkelte bydele alene, men vil skulle løses i forbindelse med en samlet parkringsstrategi for brokvartererne.
Vesterbro Trafik- og Byrumsplan, processen
For at sikre at så mange interesser så muligt blev hørt, inviterede Københavns Kommune, Vej & Park, i maj 2001, til et borgermøde for hele Vesterbro. Interessen for at deltage i det videre planarbejde viste sig at være meget stor. Mere end 50 beboer og repræsentanter fra foreninger, handlende og erhvervsdrivende ønskede at deltage i det videre arbejde i en følgegruppe.
I november 2001 deltog følgegruppen i et weekendseminar hvor bl.a. de overordnede temaer for det videre arbejde blev fastlagt. Disse temaer er blevet bearbejdet på arbejdsmøder i følgegruppen gennem foråret og sommeren 2002. Resultatet af dette arbejde er af Vej & Park blevet sammenskrevet og efterfølgende justeret på et heldagsseminar i september 2002.
Et meget væsentligt grundlag for denne trafik- og byrumsplans tilblivelse, har været beboernes oplevelse af bydelens kvaliteter og problemer. En forudsætning for planarbejdet har været, at trafikale problemer ikke må "eksporteres" til nabobydele eller til andre dele af bydelen. Der er således et princip at sikre alle, beboere, handlende og erhvervsdrivende en acceptabel trafikbetjening, uden at fremkommeligheden i den overordnede trafikale struktur påvirkes mere end højst nødvendigt.
Målet med dette planarbejde har været at fastlægge de overordnede rammer for trafikafviklingen i bydelen, samt at udarbejde principskitser for indretning af gaderum og pladser (eller rekreative opholdsarealer). Dette for at forbedre de rekreative forhold i bydelen, sikre en hensigtsmæssig og smidig trafikafvikling, samt forbedre sikkerhed og tryghed for de svage trafikanter.
Planen er først og fremmest et planværktøj der skal sikre at de fremlagte ideer og ønsker kan fastholdes og koordineres, dels internt i Vej & Park, dels mellem de kommunale forvaltninger og mellem forskellige interessegrupper på Vesterbro.
Trafik- og byrumsplanen kan ligeledes sikre at enkeltprojekter kan tilpasses på en sådan måde at de kan supplere eller indgå som en del af de samlede mål/intentioner for Vesterbro.
Der er ikke i planen foretaget en prioritering mellem forskellige tiltag. På det sidste seminar blev indsatsområderne diskuteret og blandt de tilstedeværende var der en klar prioritering af de bløde trafikanters forhold, begrønning og reduktion af den gennemkørende trafik. Konkret var strækningerne Enghavevej, Sønder Boulevard, Istedgade og Vesterbrogade højt prioriteret.
Vesterbro Trafik- og Byrumsplan, evaluering processen
Undervejs har der været kritik af processen. Vej og Park har tilstræbt at imødekomme denne kritik ved at tilføre yderligere ressourcer til arbejdet. Vej & Park erkender, at forløbet ikke har været tilfredsstillende, men finder samtidigt at resultatet – selve planen er et fornuftigt grundlag for det videre arbejde.
I arbejdet har der blandt medlemmerne af Følgegruppen været meget divergerende holdninger til målet og niveauet. En del af Følgegruppens kritik er, at planen ikke er ambitiøs og visionær. Det er forvaltningens opfattelse, at planen modsvarer det politiske mandat og giver et realistisk grundlag for det videre arbejde.
Sammen med den politiske beslutning om at udarbejde en trafik- og byrumsplan for Vesterbro blev der ikke afsat penge til realisering af planen.. Til gengæld udgør planen et vigtigt beslutningsgrundlag for fremtidige prioriteringer internt i bydelen såvel som mellem de forskellige bydele i Københavns Kommune.
På Vej & Parks investeringsplan er der afsat midler til den fortsatte renovering af Halmtorvet, til busprioriteringsprojekt på Vesterbrogade,desuden er der foreslået afsat midler til renovering af Sønder Boulevard, forbedringer af cyklisternes forhold på Enghavevej og den fortsatte renovering af Enghaven.
Miljøvurdering
Der er ikke foretaget en miljøvurdering af Vesterbro Trafik- og Byrumsplan.
Overordnet set forventes planen at reducere trafikkens miljøbelastning i nogen grad. Lokalt vil der være en væsentlig større effekt på miljøbelastningen af de enkelte gader, når det gøres mere attraktivt at gå og cykle, og anvende kollektive trafikmidler.
Lokalt forventes der forbedringer af miljøet ved at reducere mængden af gennemkørende trafik, og dæmpe hastigheden, og fremme en mere glidende trafikafvikling med mindre støj og tomgangskørsel til følge.
Lukninger og ensretninger kan medføre lokal omvejskørsel og manglende parkeringspladser i forhold til det lokale bilejerskab kan medføre søgetrafik. I vurdering af de miljømæssige konsekvenser bør disse forhold belyses under den miljømæssige vurdering.
Høring
Det foreslås at planen efter Bygge- og Teknikudvalgets behandling sendes i høring, og at der i den forbindelse afholdes et offentlig borgermøde.
BILAG VEDLAGT
Vesterbro Trafik- og Byrumsplan
Ole Bach