Lokalplan "Esplanaden"

1. Brev af 17. maj 2002 fra Noah-trafik v/Ivan Lund Pedersen

Det anføres, at det i projektet til bebyggelse indeholdte parkeringsanlæg med 340 parkeringspladser, er en forøgelse på mindst 151 pladser set i forhold til i dag, svarende til en forøgelse på 80%. Da A P Møller-gruppens nuværende parkeringspladser giver anledning til en stor daglig trafik, vil forøgelsen indebære en urimelig merbelastning både lokalt og i andre dele af byen og på indfaldsvejene. Det foreslås at opgive parkeringsanlægget og i stedet anvende pengene til at styrke den kollektive trafik. Der peges på, at trafikken til og fra virksomheden kunne klares med supplerende shuttlebusser til Østerport station.

2. Brev af 13. juni 2002 fra Bymuseet v/Museumsinspektør Lene Høst Madsen

Det fremhæves, at A P Møller-gruppens hovedsæde ligger på tidligere, nu inddæmmet havbund, der i ældre stenalder var tørt kystnært land. Da der i området både nord og syd for det aktuelle område er fundet bopladser fra ældre stenalder, er det overvejende sandsynligt at lignende fund kan påtræffes her. Derudover anføres at den senmiddelalderlige ladebro, Skt. Anne Bro, kan have ligget i området. Endelig peges på, at området efter den første inddæmning i 1660 er fyldt op med affald fra byen. Udgravninger i sådanne affaldsopfyldninger har tidligere resulteret i værdifulde fund, såsom tekstiler, personligt udstyr og husgeråd.

På den baggrund foreslår Københavns Bymuseum, at der gennemføres en større arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejdet begyndes, således at egentlige arkæologiske udgravninger kan udføres med mindst mulig forsinkelse af byggeriet.

3. Brev af 24. juni 2002 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse v/næstformand Michael Varming.

Foreningen ønsker at gøre indsigelse mod følgende forhold:

• Facaden mod Amaliegade bliver for høj, for monoton og bryder med det stedlige nyklassicistiske princip med især vertikale elementer. Foreningen forslår i stedet at facadehøjden mod Amaliegade nedsættes med én etage, eventuelt mod en forøgelse af husdybden, samt at facaden bliver langt mere opdelt og de vertikale elementer accentueres.

• Trafikforøgelsen som følge af parkeringsanlæggets 340 parkeringpladser bliver betydelig i en lang række af krydsene i området, der allerede i dag giver lange bilkøer i myldretiden. Samtidigt anføres, at op- og nedkørslen til anlægget i Amaliegade vil betyde en koncentreret, kraftig forstyrrelse af trafikafviklingen i den i forvejen hårdt plagede gade i myldretiden. Foreningen foreslår dels, at parkeringsanlægget halveres, så de ansatte i højere grad benytter andre transportmidler og således, at Københavns Kommunes mål for trafikpolitikken forsøges opnået, dels at adgangen til anlægget flyttes til Esplanaden.
• Den nødvendige fældning af det gamle kastanietræ mod Amaliegade i grundens sydlige afslutning vil være til skade for Amaliegade. Den nye bebyggelse bør afkortes, således at træet kan bevares intakt med krone og rodnet.

Endelig kritiseres, at den nye bebyggelses facade formmæssigt tager udgangspunkt i facaden på den syd for beliggende bygning, uden at følge de heri liggende guidelines, men også fordi denne bygning aldrig har været et arkitekturværk af en sådan karat, at det har været noget at stræbe efter.

1. Mail af 11. juli 2002 fra John Holtsborg, Serridslevvej 4, København Ø

Det anføres, at forslaget til den nye bebyggelse er for massivt og generelt ikke passer til det omgivende område. Facadeforløbet langs Amaliegade burde være langt mere åbent og afslutningen mod Esplanaden burde i større grad følge den linie, gaden har.

Det foreslås at bebyggelsen mod Amaliegade placeres 10-20 m længere inde på grunden, eventuelt i færre etager. Disse etagemeter kunne så placeres i en bebyggelse mod Esplanaden.

Det konkluderes, at planen er uheldig og at den burde afvises i den nuværende form. En ny plan bør sikre, at byggeriet samlet set får et udseende, som langt bedre passer til beligenheden.

2. Brev af 14. juli 2002 fra Claas Munck, Landemærket 53, København K

Med baggrund i at havnefronten allerede i dag er belastet af nyt og uskønt byggeri, herunder A P Møller-gruppens hovedsæde, og at den nye bebyggelse skal opføres efter tilsvarende retningslinier, protesteres imod det planlagte byggeri og den forøgede trafik, der følger af udvidelsen af antallet af parkeringspladser.

3. Brev af 17. juli 2002 fra Lis Rabe Nielsen, Limgården 8, København S

Der peges på, at ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier i forhold til fortidsmindet Kastellet og Kastellets vandarealer, hvorfor der opfordres til, i respekt for det nationale klenodie, ikke at meddele dispensation fra disse linier til den nye store og massive bebyggelse.

Derudover anføres det, at etablering af 340 parkeringspladser til de ansatte vil forøge pendlertrafikken med trafikkaos til følge, og der henvises til at kravet om 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal, er tre gange flere pladser, end Tengvadudvalget i 1988 anbefalede i redegørelsen om hovedstadsområdets trafik.

4. Brev af 25. juli 2002 fra Det kongelige danske Kunstakademi, Konservatorskolen v/rektor René Larsen

Skolen tilslutter sig de to mindretalsudtalelser fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, og opfordrer til at der findes en anden løsning, som tager hensyn til både kvarterets egenart og dets beboere.

Skolen gør i den forbindelse opmærksom på, at en stor del af områdets eksisterende bebyggelser er pælefunderet. Pælefundamentet kan holde i flere hundrede år, sålænge det er under grundvandsspejlet. Imidlertid er grundvandstanden under København faldende. Skolen opfordrer derfor til at foretage undersøgelse af, hvorvidt det 2-etagers parkeringsanlæg vil sænke områdets grundvandsstand og hvilke konsekvenser, det i givet fald vil få for ejendommene i området.

Det bør i byggeperioden sikres, at der bliver taget tilstrækkelig støj- og støvhensyn til naboejendommene, eksempelvis ved at kræve piloteringen udført ved udboring i stedet for nedbankning.

Endelig undrer man sig over, at det vurderes, at udvidelsen af hovedsædet ikke giver trafikale problemer i området, og der spørges til hvorvidt der er foretaget reelle beregninger af den forventede trafikale merbelastning.

5. Brev af 28. juli 2002 fra Hanne Micheelsen, Toldbodgade 15A, København K

Indsigelsen, der er udformet som et digt, omfatter en kritik af følgende forhold:

• at der bygges videre i samme stil som det eksisterende hovedsæde, der med de blå vinduer er usædvanlig grimt,
• at der bygges i glas og stål, der står i modsætning til de gamle huse i Amaliegade,
• at der i strid med fredningsbestemmelser bygges for tæt på Kastellets volde,
• at trafikken i byen forøges på grund af parkeringskælderen,
• at grundvandsstanden i området sænkes.

1. Brev af 29. juli 2002 fra Else og Pauli Wulff, Bredgade 51, København K

Det anføres, at en afsluttende ny bebyggelse langs Amaliegade ikke skal underordnes det eksisterende anlæg, men derimod skal forholde sig til byhusenes verden, deres skala og målforhold. Projektets facader forekommer i relation til den eksisterende værdifulde bebyggelse lidet differentierede, såvel vandret som lodret, blokkene virker grove og skematiske.

Der peges endvidere på, at projektets afslutning mod Esplanaden ikke lever op til de anførte beskrivelser af området med en skarpt afgrænset bygningsfront mod det åbne grønne Kastelsområde, der lægger op til, at denne bygningsfront fortsætter i lokalplanområdet. I stedet muliggøres en åbning med en lav mellembygning, der er begrundet i ønsket om, at det indre haverum fortsat er synligt fra Kastellet og det ændrede Kastelsområde umiddelbart over for lokalplanområdet. Der sættes spørgsmålstegn ved kvaliteten af, at kunne se ind i det indre haverum og der ønskes en forbedret afslutning af Amaliegadebebyggelsen mod Esplanaden.

Vedrørende parkeringsanlægget henvises til andre storbyers erfaringer i ældre bycentre snarere at begrænse antallet af parkeringspladser, for at undgå totalt trafikalt sammenbrud. Med beliggenheden tæt på kollektiv trafik burde parkeringskravet reduceres til 1 plads pr. 200 m². Indsigerne finder, at argumentet om at undgå gadeparkering er noget vås. Den samlede trafik vil selvfølgelig stige.

2. Brev af 2. august 2002 fra Birthe og Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46, København K

Der protesteres mod forslaget om udvidelse af A P Møller-gruppens hovedsæde. Bebyggelsesprocenten på 140 findes meget høj. Udvidelsen af parkeringskapaciteten vil betyde endnu mere trafik gennem Indre By. Der burde i stedet etableres flere cykelpladser. Endelig findes projektet til bebyggelse ikke i overensstemmelse med det historiske område ved havnen og langs Esplanaden. Der skal tages mere hensyn til omgivelserne i relation til størrelse og udformning.

3. Brev af 6. august 2002 fra Indre By Lokalråd v/formand Ketty Kjærbye Kristensen og Finn Hemmingsen

Et flertal i rådet har ingen indvendinger mod lokalplanen, idet man dog finder det ønskeligt, at Amaliegades bykarakter understøttes ved etablering af dørpartier i facaden. Herved vil bygningen ikke fremstå som en stor lukket klods, der ikke passer ind i kvarteret.

Et mindretal i rådet finder projektet uskønt og helt ude af trit med Frederiksstadens udtryk. Mindretallet havde hellere set et byggeri, der klart lagde afstand til det eksisterende hovedsæde og peger endvidere på, at de ekstra parkeringspladser vil medføre, at Esplanaden og Amaliegade vil blive endnu mere trafikbelastet end nu.

4. Brev af 12. august 2002 fra Busens Tegnestue, Amaliegade 41, København K

Der gøres indsigelse mod følgende forhold:

• Den projekterede op- og nedkørsel til parkeringsanlægget, der med mindst 300 nye parkeringspladser vil medføre trafikproblemer og luftforurening. Der er allerede lange køer ved normal arbejdstids ophør til gene for bl.a. Amaliegades forretningers varetilkørsel. Adgangen til parkeringsanlægget bør derfor lægges mod Esplanaden.
• Portbygningen, der skal skabe sammenhæng med Energistyrelsens bygning, giver en monoton sammenhængende facade fra Toldbodgade til Esplanaden. Ved at undlade denne portbygning, vil der kunne skabes lys og luft til den offentlige passage til havnen og et brud på det monotone indtryk.
• Der ønskes bevaring af flere træer i området ved at bevare den offentlige havnepassages nuværende form. Herved ville kun den ene række træer skulle ofres, og man kunne bevare det gamle kastanietræ.

1. Brev af 12. august 2002 fra Inge Vesterholt, Amaliegade 41, København K

Med henvisning til, at Amaliegade i øjeblikket er hårdt belastet af trafikken fra den eksisterende parkeringsplads, og at der må forventes mertrafik ved udvidelsen af parkeringsanlægget, foreslås det, at placere adgangen mod Esplanaden.

En sådan ændring vil endvidere medføre, at den eksisterende offentlige passage til havnen vil kunne bevares i sin nuværende bredde, at den kunstige portbygning og den snævre adgang til havnen langs rampen til parkeringsanlægget vil kunne opgives, og at det store kastanietræ og den ene række plataner i passagen kan bevares til glæde for alle, der færdes i denne del af Frederiksstaden.

2. Brev af 12. august 2002 fra M. Hornemann

Det anføres, at det foreslåede byggeri vil skæmme hjørnet Amaliegade/Esplanaden og ødelægge udsigterne mod Den engelske Kirke, tilkørslen til Toldboden og udsigterne fra de eksisterende bebyggelser i Amaliegade/Toldbodgade over Kastelsområdet til Langelinie. Det gælder om at bevare den unikke Frederiksstad, der er bevaringsværdig i Europæisk perspektiv, og ikke ødelægge den med et så massivt byggeri, der hører til uden for byen.

3. Mail af 13. august 2002 fra Eva Lindtner og Per Rosengreen Martensen, Amaliegade 41, København K

Der gøres indsigelse mod bebyggelsens dimensioner, herunder at der ikke i udformningen af facaden tages hensyn til at de modstående bygninger indeholder en række små skønne detaljer og fremstår opdelt. Der peges særligt på mellembygningen ("portbygningen") mod Energistyrelsens bygning, idet denne portbygninge vil danne en snæver tunnel, som ikke vil virke tiltrækkende. Ved at undlade denne del af bebyggelsen, vil der endvidere opnås en adskillelse af de to store bygninger, så de ikke virker mere voldsomme end nødvendigt. Derudover ønskes denne offentlige passage opretholdt som en allé, herunder at det eksisterende kastanietræ ved Amaliegade bevares.

Endelig stilles en række konkrete spørgsmål til de af byggeprocessen afledte gener i form af støv og støj, herunder spørgsmål om erstatning i relation til eventuelle følgeskader af byggeprocessen, samt spørgsmål om erstatning for tabte herlighedsværdier.

4. Brev af 13. august 2002 fra Handelsselskabet af 1. juni 1990 Aps v/K. Brangstrup, Ny Kongensgade 9, København K

Der spørges til, i hvilket omfang udsigten til indsejlingen til Københavns havn fra bebyggelsen Amaliegade 45 vil blive reduceret og i givet fald, om der ydes erstatning for en forringelse af udsigten.

5. Brev af 13. august 2002 fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, Udlejning og kundekontakt v/kundekoordinator Marianne Dencker

I relation til statens ejendom syd for lokalplanområdet (Energistyrelsen) peges der på en række konkrete forhold i lokalplanforslaget:

• Med henvisning til det i lokalplanredegørelsen anførte om at de omgivende ejendomme er fuldt udbyggede, fremhæves det, at Københavns Kommune ikke har rettet henvendelse til styrelsen om eventuelle ønsker eller planer til ændringer af statens ejendom, og at det ikke kan udelukkes, at der på et senere tidspunkt måtte være sådanne ønsker.
• Styrelsen mener at kunne konstatere at projektet omfatter bebyggelse på statens ejendom.
• Styrelsen forudsætter at de i lokalplanforlaget angivne højder for byggefelt III og V er i overensstemmelse med bygningsreglementets gældende bestemmelser, og dermed ikke kræver dispensation.

1. Mail af 14. august 2002 fra Alain og Zeina Debbas, Amaliegade 41, København K

Der rejses indsigelse mod den planlagte "portbygning", idet indsigerne ikke kan se mening i et så stort og upraktisk byggeri. Derudover anføres, at parkeringsanlægget vil medføre store trafikgener samt luft- og støjforurening. Det foreslås derfor, at tilkørslen til anlægget placeres mod Esplanaden. Endelig peges der på, at byggeperioden vil medføre 2 år med gener i form af støv og støj, med ekstra omkostninger til rengøring og eventuelle reparationer, der ikke burde påhvile indsigerne.

2. Brev af 14. august 2002 fra Gunna Starck, Rosengården 5, København K

Det anføres, at opgaven med en udvidelse af A.P. Møller-gruppens hovedsæde er umulig. Fortidens synder med den flove og grimme bebyggelse på området kan ikke ændres, men at forsætte i samme stil, dog uden de "blinde vinduer" kan man ikke være bekendt.

Det foreslåede byggeri er for grimt, for stort, der er for mange parkeringspladser (5 min. gang til Østerport) og det falder på ingen måde ind i hverken gadebilledet eller det historiske miljø i området.

3. Brev af 14. august 2002 fra Jørgen Hunsdahl, Toldbodgade 6, København K

Der protesteres specielt mod den forventede øgede trafikbelastning ved udvidelsen, såvel for så vidt angår støj og anden forurening, som trafiksikkerheden for beboere i området.

4. 7 underskriftsblade af 15. august 2002 fra Peter Raaschou-Nielsen, Strandparksvej, Hellerup mfl.

Det henstilles til Borgerrepræsentationen, at det planlagte projekt ikke realiseres.

5. Brev af 15. august 2002 fra Akademirådet v/formand Karen Zahle

Akademirådet ønsker at advare mod en vedtagelse af lokalplanforslaget i den nuværende udformning. Det anføres, at lokalplanforslaget vil muliggøre et byggeri, der er ude af sammenhæng med stedets særlige bygningsmæssige stemning, og som ikke er overbevisende hvad angår bebyggelsens form, højder, proportioner og materialekarakter.

Der peges især på, at bebyggelsens afslutning mod Esplanaden, med en uafklaret, tilbagetrukket gavlfacade og en lavere mellembygning mod det nuværende hovedsæde, ikke rummer tilstrækkelig byarkitektonisk prægnans mod Kastellet og ikke danner den nødvendige introduktion til Amaliegade-forløbet og Frederiksstaden. Det forekommer uforståeligt, at man ikke afslutter bydelen i harmoni med kvarterets præcise bygningsgrænse mod Kastellet.

Projektets samlede facadeudtryk forekommer hverken i harmoni med karakteren af Amaliegadehusene eller det eksisterende hovedsæde, men mere som om Energistyrelsens bygning har været inspirationskilde. Materialekarakteren, med naturstensfacader, aluminiumsvinduer og coated glas har intet med kvarteret at gøre. Projektet vil med bebyggelsens struktur og proportionering understrege den manglende tilpasning.

6. Brev af 7. og 19. august 2002 fra DAL/AA v/formand Gøsta Knudsen

DAL/AA konstaterer, at projektets overordnede placering og proportionering tager hensyn til Frederiksstadens hovedstruktur men finder, at detaljeringen og facadeudformningen bør bearbejdes i forhold til Frederiksstadens bygningsskala og arkitektur.

Foreningen finder det glædeligt, at promenaden i den sydlige del af ejendommen opretholdes, at bebyggelsen er placeret i gadelinien til Amaliegade, at facadehøjderne ikke væsentligt overskrides, og at parkeringen lægges under dæk, hvorved det indre gårdrum kan blive en grønning med tilknytning til Frederiksstaden og Kastellet.

Derimod findes det skuffende, at det vigtige hjørne mod Kastelsparken er helt ubearbejdet, at den indre grønning afskæres fra en bymæssig kontekst og oplevelse, samt at det foreliggende projekt hverken synes at bygge på det eksisterende hovedsædes karaktertræk som et modernistisk fritliggende bygningsværk, eller en moderne fortolkning af områdets historiske præmisser.

Tilbygningen mod Amaliegade er ikke inddelt i mindre afsnit, og detaljerne forekommer ubearbejdede i forhold til hovedgesimser, sokkel, indgangspartier og farve.

Foreningen opfordrer til, at tilbygningen udnytter muligheden for at afslutte Frederiskstaden mod Kastelsparken, at der bygges et moderne hovedsæde med rod i sin egen tid og med respekt for fortiden, samt at den eksisterende bygning integreres i det samlede projekt. Foreningen anbefaler på den baggrund, at den indre grønne gård åbnes for offentlig adgang i tilknytning til Kastelsparken, at hjørnet Esplanaden/Amaliegade gives en særlig behandling i forhold til Esplanaden, samt at facaden mod Amaliegade detaljeres og underdeles og forsynes med indgangspartier.