Mødedato: 30.05.2001, kl. 14:00

Gefionspringvandet, renovering

Gefionspringvandet, renovering

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. maj 2001

 

 

Sager til drøftelse

 

21. Gefionspringvandet, renovering

 

BTU 258/2001 J.nr. 2221:130.0004/95

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter finansiering og mulig tidsplan for renovering af Gefionspringvandet.

 

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget drøftede resultaterne af en teknisk undersøgelse af Gefionspringvandet på sit møde den 7. juni 2000 (BTU 295/2000). Undersøgelsen konkluderede, at det ville være uforsvarligt at lade springvandet fungere i sin nuværende tilstand, og at det vil koste i størrelsesordenen 17 mio. kr. at istandsætte springvandet. Hertil kommer ca. 3 mio. kr. til belysning og til afrensning af figurgruppen. Det forventes, at arbejdet vil tage 14 – 17 måneder at gennemføre.

Der er på nuværende tidspunkt afsat 2,5 mio.kr. til istandsættelse af springvandet på Vej & Parks investeringsplan for 2002. Hidtil har forvaltningens bestræbelser på at rejse fonds- eller sponsormidler til formålet været forgæves.

Såfremt der kunne skaffes midler til istandsættelsen, og udvalget måtte beslutte at igangsætte detailprojekteringen og gennemførelse af udbud før juni 2001, ville det være muligt at afslutte anlægsarbejderne i forbindelse med sensommeren 2002.

Sagen var på dagsordenen på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 16. maj 2001, hvor den blev udsat.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Bygge- og Teknikforvaltningen fremlagde resultaterne af en teknisk undersøgelse af Gefionspringvandet til drøftelse i Bygge- og Teknikudvalget på udvalgsmødet den 7. juni 2000 (BTU195/2000). Undersøgelsen blev udført i foråret 2000 og konkluderede, at det ville være uforsvarligt at lade springvandet fungere, da nedsivning i så fald ville true selve konstruktionen og den omgivende mur. Det tekniske særeftersyn estimerede, at det ville koste i størrelsesordenen 17 mio. kr. at istandsætte springvandet. Hertil kommer ca. 3 mio. kr. til belysning og til afrensning af figurgruppen.

På baggrund af drøftelsen i udvalget blev det besluttet at afsøge mulighederne for at skaffe midler til en istandsættelse af springvandet. Vej & Park har efterfølgende afsøgt mulighederne for fondsmidler, herunder fra EU - hidtil uden resultat. Der er på nuværende tidspunkt afsat 2,5 mio.kr. til istandsættelse af springvandet på Vej & Parks investeringsplan for 2002.

Det tidsmæssige perspektiv for istandsættelsesarbejdet er 14 – 17 måneder fra det tidspunkt, hvor finansieringen er på plads.

Da der på nuværende tidspunkt ikke er fundet midler til en istandsættelse, og da det ikke er forsvarligt at lade det springe i den nuværende tilstand, vil det ikke være muligt at istandsætte springvandet i indeværende år.

 

Økonomi

Som det fremgik af den tekniske undersøgelse fra 2000, udgør de samlede udgifter til renovering af Gefionspringvandet ca. 17 mio.kr. Udgifterne fordeler sig på nedenstående hovedposter:

 

NR.

Hovedpost

Beløb mio.

1

Arbejdsplads. Etablering, drift, rømning

1,5

2

Natursten. Registrering, nedtagning, deponering, afrensning, supplering, genopsætning.

0,8

3

Nedbrydning. Ophugning af beton og asfalt i bundpladerne og belægning, deponering.

0,9

4

Pælearbejder. Borede eller rammede pæle, antal ca. 40 stk.

0,9

5

Jordarbejder. Udskiftning af jordfyld med letfyld ca. 500 m3.

0,6

6

Beton i bassiner. Renselag, form, armering, beton, ca. 200 m3.

1,8

7

Vandtætning af bassiner. Speciel membran eller anden forsegling.

0,8

8

Pumpehus. Udv. betonpåstøbning eller fugtisolering, dæk og vægge i loftsrum, indv. overfladebeskyttelse.

0,8

9

Ingeniørgang. Udvendig betonpåstøbning eller fugtisolering, indvendig overfladebeskyttelse.

0,2

10

Andre arbejder. Afrensning, tætning af revner og fuger, inddækning under skulptur, vinterforanstaltninger, opretning af dæksten.

1,2

11

Installationer. Renovering eller udskiftning af mekaniske og elektriske installationer inkl. ledninger, brønde, gulvafløb m.v.

0,8

12

Sekantpælevæg. Forstærkning, etablering af dræn samt ventilationshuler, afrensning.

0,9

13

Rene entreprenørudgifter. Post 1 til 12

11,2

14

Administration. Projekt, tilsyn, m.m.

2,8

15

Uforudseelige udgifter.

3,0

16

Samlede renoveringsudgifter. Sum af post 13-15

17,0

Alle beløb er eksklusiv moms og i prisniveau maj 2000.

 

En afrensning af selve figurgruppen og belysning af Gefionsspringvandet er ikke indregnet. Et overslag fra et tidligere projekt indikerer at afrensning kan koste 2,0 mio.kr. og en indirekte belysning er tidligere vurderet til 1,0 mio.kr. Til en total renovering med en ny belysning bør der således afsættes i størrelsesordenen 20. mio.kr.

Ved igangsætning af projektering, udbud m.m. senest 1. juni 2001 vil springvandet kunne åbnes igen i sensommeren 2002. Udgifterne ville i såfald fordele sig med 1,7 mio.kr. i år 2001 til projektering og udbud, og i størrelsesordenen 9 mio. kr. til anlægsarbejder. I år 2002 skal der således anvendes ca. 6,3 mio. kr.

 

BILAG VEDLAGT

Kopi af BTU 295/2000, "Renovering af Gefionspringvandet", drøftet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 7.6.2000.

Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 16. maj 2001

 

Ole Bach

 

 

Til top