Mødedato: 30.05.2001, kl. 14:00

Kulturelle arrangementer lavet af private selskaber mv.

Kulturelle arrangementer lavet af private selskaber mv.

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. maj 2001

 

 

Sager til beslutning

 

17. Kulturelle arrangementer lavet af private selskaber mv.

 

BTU 256/2001 J.nr. 2150.0004/95

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at forvaltningen giver tilladelse til kulturelle arrangementer, som har offentlighedens interesse, lavet af private selskaber mv. på vilkår angivet i denne indstilling

 

RESUME

Pladeselskaber og filmselskaber har løbende tilkendegivet ønsker om at lave forskellige kulturelle arrangementer i forbindelse med f.eks. udgivelse af nye CD'ere og filmpremierer.

Forvaltningen indstiller, at sådanne kulturelle arrangementer tillades på vilkår som beskrevet nedenfor.

Sagen var på dagsordenen på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 16. maj 2001, hvor den blev udsat.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den 22. november 2000 behandlede Bygge- og Teknikudvalget indstilling om reklame- og sponsorarrangementer, og punktet blev udsat for nøjere angivelse af vilkår for kulturelle arrangementer lavet af private selskaber mv. Baggrunden for forvaltningens indstilling var følgende foregående hændelsesforløb.

I februar 2000 tillod forvaltningen efter nærmere dialog med borgmesteren og politiet, at musikgruppen Aqua kunne lave et arrangement på Rådhuspladsen i forbindelsen med udgivelse af en ny CD. Afgiften var 10.000 kr. som for sponsorarrangementer af lignende størrelse.

I oktober 2000 ansøgte pladeselskabet EMI-Medley for musikgruppen Zididada om tilladelse til at lave et tilsvarende arrangement. Brugerafgiften blev fastsat til 10.000 kr., og det syntes selskabet var for meget. Da politiet samtidigt meddelte afslag på uddeling af flyers i henhold til politivedtægtens §12, hvor der er forbud mod reklamer for erhvervsinteresser, trak pladeselskabet sin ansøgning tilbage.

 

Vilkår

Forvaltningen indstiller, at sådanne kulturelle arrangementer tillades på betingelse af

  • at der er en underholdningsværdi for offentligheden ved arrangementet
  • at evt. reklamer skal være i neddæmpet form
  • at der betales afgift som ved sponsorarrangementer på mellem 2.500 og 20.000 kr. pr. dag fastsat efter omfanget af arrangementets kommercielle værdi for det pågældende selskab/virksomhed

 

 

Ole Bach

 

 

Til top