Beregningsgrundlag for afgifter for kommerciel brug af offentligt vejareal

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. maj 2001

15. Beregningsgrundlag for afgifter for kommerciel brug af offentligt vejareal

BTU 272/2001 J.nr. 2150.0004/95

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender nedenstående redegørelse for afgifters beregning.

Revisionen ønsker beregningsgrundlaget for afgifter præciseret. Forvaltningen finder, at afgifter for kommerciel brug af offentlig vejareal kan fastsættes ved politisk beslutning og ikke at afgifters størrelse er begrænset af en snæver gebyrtankegang om ligevægt mellem indtægter og udgifter vedrørende de enkelte typer råden over offentligt vejareal. Dette bekræftes senest af svar fra trafikministeren til folketingsmedlem Peter Skaarup (DF), hvor ministeren giver udtryk for, at vejmyndigheden kan opkræve en vis betaling for særråden over offentligt vejareal, der er hjemlet i vejmyndighedens almindelige rådigheds- og dispositionsret over vejarealerne, og denne opfattelse har støtte i højesteretsdom fra 1934 og den forvaltningsretlige litteratur. I samme svar er anført, at der som udgangspunkt ingen grænse gælder for betalingens størrelse, der som udgangspunkt fastlægg es politisk.

I revisionsprotokollat nr. 1/1999, som er medtaget i Revisionsdirektoratets beretning for året 1999, behandlet af Økonomiudvalget som sag BR 379/2000, har Revisionsdirektoratet ønsket beregningsgrundlaget for beregning af afgifter præciseret.

Forvaltningen finder, at tilladelser til kommerciel brug af vejareal ikke er en snæver myndighedsydelse på samme måde som udstedelse af pas eller kørekort, hvorfor en gebyrtankegang ikke kan være gældende.

Forvaltningen har konkret i sin vurdering af afgifters størrelse lagt til grund

• at foreliggende fortolkningsbidrag i form af rets- og administrativ praksis samt den juridiske litteratur anerkender opkrævning af afgifter ud fra vejbestyrelsens rådighedsret, og hvor der generelt ikke er en begrænsning af retten til afgiftsopkrævning ud fra en sædvanlig gebyrtankegang
• at ansøgerne frivilligt søger om en kommerciel brug af offentligt vejareal
• at afgifter skal fastsættes, så de virker regulerende på adfærd og brug af vejareal
• at afgifter fastsættes efter markedsværdi, dvs. med baggrund i efterspørgsel, og afgifter er fastlagt ved politisk beslutning.

Hvis gebyrtankegangen skulle være gældende om en ligevægt mellem indtægter og udgifter, vil der tegne sig følgende billede for de enkelte typer af råden over offentligt vejareal. I skemaet er opregnet forvaltningens skønnede udgifter sammenholdt med indtægter:

Noter:

Reklameskilte og vareudstillinger bogføres på samme konto og beløb er delt med 50% indtægt til hvert område.

I år 2000 er der på bill-boards tjent 341.000 kr., udleje vejarealer kr. 967.000 kr., udleje parkarealer kr. 2.429.000, således at samlet indtægt år 2000 beløber sig til 30.150.000 kr.

Den personalemæssige ressourceindsats er 9 personer i Forvaltningskontoret til administration og tilsyn, 3 personer i Økonomikontoret til opkrævning, og 1 person i Sekretariatet til almindelig service herunder betjening af borgmester og udvalg. Lønudgiften andrager cirka 4 mill. kr., der er fordelt på typer af råden over vejareal.

Renhold er ansat til 5,4 % af en samlet renholdelsesudgift på ca. 70 mio. kr. Renhold bliver vanskeligere at foretage, fordi effekterne fylder op på vejarealet, og derved er til gene for effektiv renhold og giver ansamlinger af skidt.

Vedligehold er ansat til 2,6 % af en samlet vedligeholdelsesudgift på ca. 70 mio. kr. Vedligehold relaterer sig særligt til containere og byggemateriel, der giver skader på vejene, fordi der er tale om tungt grej og last, der afsætter mærker i belægningen med mindre holdbarhed af veje til følge. Både med hensyn til renhold og vedligehold gør der sig i væsentlig grad et skøn gældende.

Samfundet har omkostninger derved, at udeserveringer, stader, containere mv. fylder op i gaderummet og sinker trafikken, hvilket giver et tidstab for trafikanter.

Revisionen ønsker oplyst, hvad serviceafgiften dækker, da brugerafgiften ifølge revisionen bør dække alle omkostninger. Forvaltningen skal hertil oplyse, at brugerafgiften udgør betaling for den kommercielle brug af offentlig vejareal. Denne afgift er fastsat efter markedsværdi, dvs. med baggrund i efterspørgsel, og afgiften er fastlagt ved politisk beslutning.

Serviceafgiften opkræves for en ekstraordinær kommunal ydelse i forhold til den almindelige lovbestemte myndighedsydelse. Afgiften anvendes alene ved udeserveringer, hvor restauratører i sæsonforløbet ønsker at ændre på deres udeserveringsomfang eller andet, hvor der i reglen skal foretages besøg fra forvaltningen for at opmåle arealer og tilsvarende.

Som anført indledningsvis finder forvaltningen, at kommunalbestyrelsen politisk kan forholde sig til afgifter og deres størrelse ved udstedelse af tilladelser til særråden over offentligt vejareal. Dette bekræftes senest af svar fra trafikministeren til folketingsmedlem Peter Skaarup (DF), hvor ministeren giver udtryk for, at vejmyndigheden kan opkræve en vis betaling for særråden over offentligt vejareal, der er hjemlet i vejmyndighedens almindelige rådigheds- og dispositionsret over vejarealerne, og denne opfattelse har støtte i højesteretsdom fra 1934 og den forvaltningsretlige litteratur. I samme svar er anført, at der som udgangspunkt ingen grænse gælder for betalingens størrelse, der som udgangspunkt fastlægges politisk. Der vedlægges som bilag 1 spørgsmål og svar, spm. nr. S 1593 og spm. nr. S 1888 fra trafikministeren.

Forvaltningen har tilskrevet Trafikministeriet med anmodning om, at der etableres en egentlig lovhjemmel for afgiftsopkrævning. Trafikministeriet har svaret, som anført i svaret fra trafikministeren til Peter Skaarup, at ministeriet vil tage kommunens anmodning i betragtning ved fremtidig ændring af vejloven. Ministeriets svar herom er tidligere omdelt til udvalgets medlemmer.

Forvaltningen finder med udgangspunkt i denne redegørelse, at den eksisterende praksis for opkrævning af afgifter for råden over vejareal er fuldt lovlig, hvilket senest er bekræftet med Trafikministeriets svar til MF Peter Skaarup. Forvaltningen mener derfor ikke, at der bør skiftes praksis.

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Spm. nr. S 1593 og S 1888 fra trafikministeren til Peter Skaarup

Ole Bach