Omlægning af Kongens Nytorv

5. Omlægning af Kongens Nytorv

BTU 202/2003 J.nr. 2141:108.0001/03

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Bygge- og Teknikudvalget godkendte den 20. september 2000 (BTU 404/2000) et principforslag til omlægning af Kongens Nytorv. (bilag A)

Forslaget bestod oprindeligt af 6 etaper og omfattede foruden selve Kongens Nytorv, Holmens Kanal og Tordenskjoldsgade til og med Stærekassen. Forslaget blev i 2000 prisfastsat til i alt 113 mio. kr.

I 2001 besluttede Bygge- og Teknikudvalget, at 1. etape - Genplantning af Krinsen og renovering af Haveanlægget - skulle gennemføres. Etapen blev anlagt med støtte fra Tuborgfonden og Kraks Fond/Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Den 15. januar 2003 besluttede Bygge- og Teknikudvalget at omlægge Holmens Kanal (etape 2 og 5 af Kongens Nytorv projektet). Anlægsarbejderne planlægges påbegyndt i sommeren 2003 og forventes færdige i foråret 2004.

Herefter udestår etape 3 (Fortove og Kørebane), etape 4 (Promenaden) og en del af den oprindelige etape 6 (Tordenskjoldsgade).

Borgerrepræsentationen godkendte i sit møde den 20. marts 2003 en indstilling om, at Københavns Kommune siger tak for modtagelsen af en anonym fonds tilsagn om at yde 50 mill. kr. til omlægning af Kongens Nytorv. På denne baggrund anbefaler forvaltningen de udestående etaper anlagt. (Bilag C).

Kongens Nytorv foreslås omlagt og samlet af en rolig flade i chaussesten af nordisk granit. De asfaltbelagte kørebaner og cykelstier vil være det eneste, der bryder den samlede flade fra facade til facade. Charlottenborg markeres med den eksisterende fortovsbelægning af sandstensfliser som torvets dominerende bygning. Nyhavn og anlægget ved ankermonumentet afsluttes ud mod den nye kørebane. Krinsens træer bliver sammen med rytterstatuen de dominerende elementer på torvet. Belægningen og dennes farvetone er valgt på baggrund af en arkitektonisk vurdering af fladen set i relation til de omgivende bygninger og deres facadefarver. I den ensartede belægning nedlægges ganglinier i borduresten, således at primær ganglinier er understreget. (Bilag B)

Kongens Nytorv vil blive belyst med de 4 nuværende (historiske) kandelabre i Krinsen. En tilsvarende kandelaber på pladsen mellem Strøget og Lille Kongensgade bevares ligesom de to mindre kandelabre foran Det Kgl. Teater. Fire gittermaster placeret på ydersiden af Krinsen bærer den wireophængte gadebelysning på hele torvet. Forvaltningen arbejder på, at lyskilderne i belysningsarmaturerne udskiftes til nye med en varmere og mere naturtro farve. Forvaltningen har foretaget en afprøvning af lysprincippet, og det kan muligvis i de nordøstlige og nordvestlige hjørner blive nødvendig med supplerende lamper, som i givet fald vil blive udformet som kandelabre.

I forbindelse med torvets omlægning vil forvaltningen udarbejde nye retningslinier for udeservering på torvet, samt udpege de områder hvor servering og stader kan placeres. Til disse steder vil der blive fremført strøm, vand og afløb. For at have mulighed for at benytte den nordvestlige del af torvet til større arrangementer og til betjening af skøjtebanen vil der blive bygget en underjordisk transformator, der kan levere større strømmængder. Her vil det også være muligt at samle de elskabe der står frit rundt på torvet. Den gamle Kioskbygning vil blive flyttet til en ny placering på promenaden.

Trafikalt vil torvet fungere som en rundkørsel med to kørespor. Langs nordsiden af torvet ved den franske ambassade bliver der mulighed for parkering og af- og påsætning. Her vil endvidere blive en mindre taxiholdeplads. Langs den østlige side ved GN Store Nord hovedsædet foreslår forvaltningen at der indrettes en afsætningsplads for turistbusser med gæster til Kongens Nytorv området og Strøget. Ved Hotel D'Angleterre vil der blive en af- og påsætningsplads for personbiler og taxi. Ved Strøgets udmunding i Kongens Nytorv anlægges en taxiholdeplads der skal betjene Strøget, metro og Det Kgl. Teater. Ved Det Kongelige Teater etableres der af- og påstigningsplads og mellem teateret og Charlottenborg opretholdes eksisterende handicapparkeringspladser. Alle trafiksignaler ombygges til de mere elegante og strømbesparende LED-signaler.

Fonden har meddelt, at den ønsker at bidrage med 50 mio. kr. til omlægningen af Kongens Nytorv. Med dette bidrag til torvets omlægning vil forvaltningen anbefale, at kommunen tilvejebringer de resterende midler. Det vurderes at omlægningen koster 100 mio. kr. Fonden tilbydes plads i en styregruppe for projektet, der har overborgmesteren som formand og herudover deltagelse af Bygge- og Teknikforvaltningens borgmester, de to administrerende direktører for de pågældende forvaltninger, næstformand for Borgerrepræsentationen Hellen Hedemann samt direktøren for Vej & Park. Styregruppen godkender projektforslag og følger projektet i anlægsperioden. Fonden krediteres på passende måde for sin medvirken ved en markering på Kgs. Nytorv. Det samlede projekt færdiggøres i sommeren 2005 som Københavns Kommunes og fondens bidrag til fejringen af H.C. Andersens 200 års fødselsdag.

Projektet medfører nedlæggelse af netto ca. 4 parkeringspladser. Dette forventes at betyde, at forvaltningen mister et provenu på ca. 40.000 kr. årligt.

Bygge- og Teknikudvalget godkendte den 20. september 2000 (BTU 404/2000) et principforslag til omlægning af Kongens Nytorv. Forslaget blev sendt i offentlig høring, resultatet heraf blev forelagt udvalget den 21. marts 2001 (BTU 120/2001).

Omlægningen var oprindeligt opdelt i 6 etaper og omfattede foruden selve Kongens Nytorv, Holmens Kanal og Tordenskjoldsgade til og med Stærekassen. Forslaget blev i 2000 prisfastsat til i alt 113 mio. kr.

I 2001 besluttede Bygge- og Teknikudvalget, at 1. etape - Genplantning af Krinsen og renovering af Haveanlægget - skulle gennemføres. Etapen blev anlagt med støtte fra Tuborgfonden og Kraks Fond/Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Den 15. januar 2003 besluttede Bygge- og Teknikudvalget at omlægge Holmens Kanal (etape 2 og 5 af Kongens Nytorv projektet).

Herefter udestår etape 3 (Fortove og Kørebane), etape 4 (Promenaden) og en del af den oprindelige etape 6 (Tordenskjoldsgade). Herefter udestår etape 3 (Fortove og Kørebane), etape 4 (Promenaden) og en del af den oprindelige etape 6 (Tordenskjoldsgade).

Borgerrepræsentationen godkendte i sit møde den 20. marts 2003 en indstilling om, at Københavns Kommune siger tak for modtagelsen af en anonym fonds tilsagn om at yde 50 mill. kr. til omlægning af Kongens Nytorv. På denne baggrund anbefaler forvaltningen de udestående etaper anlagt. (Bilag C).

Omlægningen af Kongens Nytorv har som de primære formål: At genplante Krinsen og at skabe en smuk og harmonisk plads, der har samme trafikkapacitet som i dag.

Kongens Nytorv foreslås omlagt og samlet af en rolig flade i chaussesten af nordisk granit. De asfaltbelagte kørebaner og cykelstier vil være det eneste, der bryder den samlede flade fra facade til facade. Charlottenborg markeres med den eksisterende fortovsbelægning af sandstensfliser som torvets dominerende bygning. Nyhavn og anlægget ved ankermonumentet afsluttes ud mod den nye kørebane. Krinsens træer bliver sammen med rytterstatuen de dominerende elementer på torvet. Belægningen og dennes farvetone er valgt på baggrund af en arkitektonisk vurdering af fladen set i relation til de omgivende bygninger og deres facadefarver. I den ensartede belægning nedlægges ganglinier i borduresten, således at primær ganglinier er understreget.

Etaperne er valgt således, at anlægsarbejderne giver færrest mulige gener for trafikafviklingen. Det vil således med det foreliggende hovedetapeforslag være muligt gennem hele anlægsperioden at fastholde de to kørespor. Generne for cyklister og gående vil være størst under gennemførelsen af etape 3. Det vil dog være muligt at passere torvet for alle trafikanter under samtlige etaper.

I forbindelse med omlægningen af fortovene langs husfacaderne samt kørebanerne flyttes trafikken ind omkring Krinsen. Det skal bemærkes, at de kritiske punkter for trafikafviklingen i denne etape er det snævre areal mellem Krinsen og Strøget samt i de tre kryds. Fortovene anlægges med samme belægning som den centrale del af torvet - Promenaden. Der etableres cykelsti og nye kørebaner. I denne etape anlægges også området ved Nyhavn.

Mellem Strøget og Lille Kongensgade opstår en ny mindre plads, der vil blive et attraktiv sted for udeservering og stader.

Den resterende del af det centrale fodgængerområde på Kongens Nytorv, her kaldet "Promenaden", omlægges til et sammenhængende fodgængerområde. Den kioskbygning der i dag står i den nordlige del af torvet, vil blive genplaceret på den nye promenade. Forvaltningen ønsker at placeringen bliver mere hensigtsmæssig i forbindelse med udformningen af Promenaden. Da kiosken er privat ejet vil forvaltningen kontakte ejeren.

Tordenskjoldsgade fra Kongens Nytorv til Heibergsgade anlægges som en teateropholdsgade. Gaden ensrettes væk fra Kongens Nytorv. Bygge- og Teknikforvaltningen har principgodkendt et projekt for ny belægning i forbindelse med Stærekassens renovering. Projektet er fremsendt af og gennemføres af Det Kgl. Teater. Dette projekt vil forvaltningen sørge for samordnes med planerne for Kongens Nytorv.

Kongens Nytorv vil blive belyst med de 4 nuværende (historiske) kandelabre i Krinsen. En tilsvarende kandelaber på pladsen mellem Strøget og Lille Kongensgade bevares ligesom de to mindre kandelabre foran Det Kgl. Teater. Fire gittermaster placeret på ydersiden af Krinsen bærer den wireophængte gadebelysning på hele torvet. Forvaltningen arbejder på, at lyskilderne i belysningsarmaturerne udskiftes til nye med en varmere og mere naturtro farve. Forvaltningen har foretaget en afprøvning af lysprincippet, og det kan muligvis i de nordøstlige og nordvestlige hjørner blive nødvendig med supplerende lamper, som i givet fald vil blive udformet som kandelabre.

I forbindelse med torvets omlægning vil forvaltningen udarbejde nye retningslinier for udeservering på torvet, samt udpege de områder hvor servering og stader kan placeres. Til disse steder vil der blive fremført strøm, vand og afløb. For at have mulighed for at benytte den nordvestlige del af torvet til større arrangementer og til betjening af skøjtebanen vil der blive bygget en underjordisk transformator, der kan levere større strømmængder. Her vil det også være muligt at samle de elskabe der står frit rundt på torvet.

Det vurderes, at udgiften for den samlede omlægning af Kongens Nytorv er ca. 100 mio. kr.

Økonomien er opdelt i følgende hovedposter:

Anlæg 69 mio. kr.

Færdselsregulering / afvikling 4 mio. kr.

Belysning 2 mio. kr.

Signalanlæg 3 mio. kr.

Uforudsete udgifter 10 mio. kr.

Projektering og udbud 11 mio. kr.

Dokumentation og Informationsmateriale 0,5 mio. kr.

Indvielse 0,5 mio. kr.

En del af udgiften til projektering mv. vil blive anvendt til midlertidige projektansættelser i forvaltningen.

Forvaltningen anbefaler at der gives en anlægsbevilling på 50 mio. kr., herunder en udgiftsbevilling på 100 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 50 mio. kr. til omlægning af Kgs. Nytorv under Vej & Parks anlægsramme (funktion 2.22.3, vejanlæg).  Af den samlede udgift på 100 mill.kr. dækkes de 50 mill.kr. af et økonomisk bidrag fra en anonym fond. Betalingen fra fonden udgør 2,5 mill.kr. i 2003 og 47,5 mill.kr. i 2004. Kommunens bidrag fordeler sig med 2,5 mill.kr. i 2003, 12,5 mill.kr. i 2004 og 35 mill.kr. i 2005.

Projektet medfører nedlæggelse af netto ca. 4 parkeringspladser. Dette forventes at betyde, at forvaltningen mister et provenu på ca. 40.000 kr. årligt.

Forslaget til omlægning af Kongens Nytorv var i offentlig høring i forbindelse med Bygge- og Teknikudvalgets principgodkendelse og resultatet af høringen blev forlagt udvalget den 21. marts 2001 (BTU 120/2001).

Forslaget medfører, at i alt 10 parkeringspladser på Kongens Nytorv og i de tilstødende gader nedlægges, heraf 3 i Tordenskjoldsgade og 7 på selve torvet mellem Strøget og Lille Kongensgade.

Der oprettes ca. 6 nye parkeringspladser i den nordlige gade ved Thotts Palæ. Alle handicap parkeringspladser på torvet bibeholdes, og der er skabt mulighed for af og påstigning ved Det Kongelige Teater og Hotel D'Angleterre. Endvidere anlægges der afsætningsplads for turistbusser.

Netto medfører projektet nedlæggelse af i alt ca. 4 parkeringspladser. Taxiholdepladser bibeholdes ved Strøget, dog i et lidt mindre omfang. Der er endvidere taxiholdeplads i torvets nordlige side til 2-3 taxier og ved Nyhavn på Charlottenborg siden.

Der anlægges ikke på torvet traditionelle cykelparkeringspladser, men forvaltningen vil i detailprojekteringen indarbejde cykelstativer, der når de ikke anvendes er plane med belægningen.

Anlægsarbejderne planlægges gennemført således at fortove og kørebanerne omlægges først. I den anlægsperiode vil trafikken blive afviklet på torvet ved at forskyde vejbanerne ind på torvet. Dette vil betyde, at fodgængertrafikken begrænses til Krinsen. I den efterfølgende anlægsetape flyttes trafikken til de omlagte kørebaner og torvets Promenade etableres.

Alle trafiksignaler på Kongens Nytorv vil blive udskiftet til de mere elegante og strømbesparende LED-signaler.

Omlægningen betyder, at der fra ca. 1. oktober 2003 til foråret 2005 ikke vil blive givet tilladelse til arrangementer eller udeservering på Kongens Nytorv. Det vil endvidere ikke være muligt i vinteren 2003 og eventuelt i 2004 at opstille skøjtebanen på Kongens Nytorv. Forvaltningen er indstillet på i samarbejde med KI, at finde en alternativ placering af banen i de vintre.

A - Princip forslag 2000

B - Revideret forslag 2003

C – Revideret etapeplan 2003

Ole Bach