Mødedato: 30.04.2003, kl. 14:00

Budget 2004 for Bygge- og Teknikudvalget

Budget 2004 for Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. april 2003

 

Sager til beslutning

12. Budget 2004 for Bygge- og Teknikudvalget

BTU 210/2003 J.nr. 1410.0001/03

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender

at vedlagte budgetbemærkninger for Bygge- og Teknikudvalget for 2004 sendes til Økonomiudvalget

at vedlagte investeringsoversigt for Bygge- og Teknikudvalget sendes til Økonomiudvalget

at vedlagte takstbilag for Bygge- og Teknikudvalget sendes til Økonomiudvalget

at vedlagte personaleoversigt for Bygge- og Teknikudvalget sendes til Økonomiudvalget

at vedlagte status for servicestrategien sendes til Økonomiudvalget

at vedlagte beskrivelse af effektiviseringsmuligheder sendes til Økonomiudvalget

at vedlagte ønskeliste med bilag sendes til Økonomiudvalget

at der foreslås afsat en garantiramme for Bygge- og Teknikudvalget i 2004 på 725 mio. kr. til byfornyelse og støttet byggeri

RESUME

Økonomiudvalget har fastlagt Bygge- og Teknikudvalgets ramme for 2004 til 1.438.170.000 kr. Økonomiudvalget har anmodet Bygge- og Teknikudvalget om senest den 1. maj 2003 at sende budgetmateriale til Økonomiudvalget.

Budgetmaterialet består af budgetbemærkninger, investeringsoversigt, takstbilag, personaleoversigt og ønskeliste. Endvidere har Økonomiudvalget besluttet, at der i forbindelse med budgetprocessen for 2004 skal udarbejdes en status for servicestrategien samt gives en vurdering af besparelsespotentialer for de kommende år inden for Bygge- og Teknikudvalgets område.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender budgetforslaget for 2004.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Økonomiudvalget har på møde den 7. januar 2003 fastlagt rammerne for udvalgenes budgetlægning for 2004, og udvalgene skal senest den 1. maj 2003 aflevere budgetbidrag til Økonomiudvalget.

Bygge- og Teknikudvalgets ramme for budgetlægningen i 2004 er fastlagt til 1.438.170.000 kr. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet vedlagte budgetmateriale til brug for drøftelserne i Bygge- og Teknikudvalget.

Talmaterialet svarer stort set til materialet forelagt på budgetseminaret i Bygge- og Teknikudvalget den 5. marts 2003.

Budgetmaterialet består af budgetbemærkninger, investeringsoversigt, takstbilag, personaleoversigt og ønskeliste. Endvidere har Økonomiudvalget besluttet, at der i forbindelse med budgetprocessen for 2004 skal udarbejdes en status for servicestrategien samt gives en vurdering af besparelsespotentialer for de kommende år inden for Bygge- og Teknikudvalgets område.

Fristen for aflevering af budgetforslaget er den 1. maj 2003

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Budgetforslaget

Bygge- og Teknikforvaltningen har udarbejdet budgetmaterialet i den form, som det er forudsat i Økonomiudvalgets beslutning den 7. januar 2003.

Bygge- og Teknikforvaltningens forslag til budget 2004 indeholder en overordnet beskrivelse af de foreslåede bevillinger for Bygge- og Teknikudvalget. Bevillingerne er herefter vist opdelt på enheder, og endelig er der givet en beskrivelse af bevillingerne for de enkelte enheder.

Beskrivelserne indeholder som i budget 2003 en beskrivelse af de overordnede visioner og målsætninger samt forslag til aktivitets- og resultatsopfølgning for 2004. Der er behov for at arbejde videre med aktiviteter og målsætninger i forvaltningen samt en løbende opfølgning på disse målsætninger.

Det vedlagte budgetforslag indeholder ikke dækning for alle udgifter vedrørende ydelsesstøtte. I forbindelse med fastlæggelsen af udvalgets rammer blev det forudsat, at Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen i fællesskab foretager en nærmere vurdering af disse udgifter. Den endelige afklaring af dette område afventer den videre budgetproces.

Der er foreløbig forudsat samme budgetforudsætninger for Kommune Teknik Københavns som i 2003. På baggrund af resultatet i Kommune Teknik København i 2002 er der igangsat ekstern undersøgelse af udviklingsmuligheder for virksomheden. Resultatet af undersøgelsen kan indarbejdes i budgetforslaget før Borgerrepræsentationens endelige vedtagelse af budgettet.

Investeringsoversigt

Investeringsoversigten indeholder en overordnet gennemgang af investeringsrammen for 2004 samt for budgetoverslagsårene 2005-2007

Takstbilag

Takstbilaget indeholder en gennemgang af taksterne i Bygge- og Teknikforvaltningen, og de foreslåede takster for 2004 er anført. Som det fremgår af takstbilaget er der en del takster, der endnu ikke kan opgøres, og derfor vil takstbilaget blive ajourført i august/september 2003.

Personaleoversigt

Personaleoversigten viser et fald i personaletallet i forhold til budget 2003 på 83 personer. Det er særligt vedrørende KTK, at det forventede personaletal reduceres. Personaletallet i Københavns Brandvæsen stiger, bl.a. på grund af den ændrede ambulanceuddannelse.

Ønskeliste

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ønskeliste til budget 2004. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter en evt. prioritering af ønskelisten.

Der henvises til bilag for en nærmere gennemgang af ønskelisten.

Der er på ønskelisten opført et ønske om midler til ekstra drikkeposter fra 2004. Der vil blive lagt op til en teknisk overførsel af midler til Bygge- og Teknikudvalget til drift af springvand og drikkeposter på det nuværende serviceniveau.

Servicestrategien

Forvaltningen har udarbejdet vedlagte status for projekterne nævnt i servicestrategien. Da servicestrategien blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 6. februar 2003 er der ikke sket de store ændringer siden Borgerrepræsentationens vedtagelse af planen.

Effektiviseringspotentiale de kommende år

Det er forvaltningens vurdering, at der kun vil være et begrænset effektiviseringspotentiale de kommende år. Budgetlægningen for de seneste år har været præget af nedskæringer i forvaltningens driftsrammer, og der vurderes på den baggrund kun at være begrænsede muligheder for yderligere effektiviseringer.

Bygge- og Teknikforvaltningen vil arbejde videre med at undersøge effektiviseringspotentialer, særligt med vægt på samarbejder mellem forvaltningens enheder. Det er dog vanskeligt på nuværende tidspunkt at bedømme eventuelle potentialer nærmere.

Miljøvurdering

Denne sagstype skal ikke miljøvurderes.

BILAG VEDLAGT

  1. Udkast til budgetbemærkninger.
  2. Udkast til investeringsoversigt.
  3. Udkast til takstbilag.
  4. Udkast til personaleoversigt.
  5. Udkast til ønskeliste
  6. Notat vedrørende brandstation på Amager
  7. Notat vedrørende garantier.
  8. Udkast til opfølgning på servicestrategi.
  9. Udkast til notat om effektiviseringspotentiale

 

Mette Lis Andersen

 

Til top