Forslag til ny p-ordning i brokvartererne

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. januar 2002

5. Forslag til ny p-ordning i brokvartererne

BTU 34/2002 J.nr. 21200.0045/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

Den 30. juni 2000 blev der iværksat en forsøgsordning med regulering af parkering i Københavns Kommunes brokvarterer. Forsøgsordningen er foreløbig forlænget frem til 15. juni 2002.

Forsøgsordningen er blevet evalueret af forvaltningen og har været løbende behandlet af Bygge- og Teknikudvalget.

I nedenstående sagsbeskrivelse fremsættes et forslag til, hvordan forsøgsordningen på baggrund af de indhøstede erfaringer kan forenkles og gøres til en permanent ordning.

Som fremtidig målsætning for P-ordningen i brokvartererne foreslås en optimering af anvendelsen af parkeringspladser på offentlige vejarealer, så parkeringsbehovet prioriteres i følgende rækkefølge:

1. Parkering for områdets beboere
2. Parkering for erhverv med lokalisering i området
3. Korttidsparkering for besøgende til beboere og erhverv i området
4. Pendlerparkering.

Målet opnås ved en kombination af zonebaserede P-regler og betalingssystemer. Det er vigtige delmålsætninger, at det både skal være let at orientere sig om reglerne for parkering på det sted, der aktuelt parkeres, og det skal være let at skaffe sig P-billetter.

På baggrund af de hidtidige evalueringer af parkeringen i brokvartererne samt de politiske meldinger foreslås området for P-ordningen indskrænket til de indre brokvarterer (inden for "Jagtvejslinien" samt en tilsvarende indskrænkning på Amager, se vedlagte kort). Den væsentligste fordel herved er, at ordningen kun vil komme til at omfatte områder, hvor der knaphed på P-pladser både dag og nat. De fleste private fællesveje ligger uden for Jagtvejslinien, hvor af de fleste ikke har tilmeldt sig ordningen. Inden for Jagtvejslinien er antallet af private fællesveje så begrænset, at ordningen ikke vil blive påvirket nævneværdigt, såfremt Indenrigsministeriet måtte afgøre, at de private fællesveje ikke kan være en del af ordningen. Den væsentligste ulempe er, at den geografiske afgrænsning af området for P-restriktionerne er mindre naturlig end under den nuværende forsøgsordning.

Reglerne foreslås forenklet på enkelte punkter, så de (lettere) kan huskes af bilisterne og lettere kan administreres af forvaltningen. I tvivlstilfælde vil det – lige som i den øvrige offentlige forvaltning – være nødvendigt at udøve et forvaltningsmæssigt skøn med udgangspunkt i ordningens målsætning og den hidtidige administration.

Endvidere foreslås, at der i Københavns indre brokvarterer opsættes reklamefinansierede P-infostandere efter samme model som fornyelig er taget i anvendelse på Frederiksberg. Der vil blive stillet strenge krav til designet, så standerne ikke bliver en æstetisk belastning for byrummet. Der anbefales også en ny avancepolitik over for forhandlere af P-billetter og iværksættelse af en intensiv markedsføringskampagne for at for etableret et tæt netværk af salgssteder.

Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på, at den eksisterende ordning er indklaget til Indenrigsministeriet. Den hidtidige dialog med Trafikministeriet og Indenrigsministeriet giver kun anledning til usikkerhed om ordningens lovlighed på private fællesveje. Inden for Jagtvejslinien er antallet af private fællesveje så begrænset, at ordningens effekt ikke påvirkes nævneværdigt, selvom de private fællesveje ikke er med i ordningen, hvilket kan blive konsekvensen, hvis Indenrigsministeriets erklærer ordningen ulovlig på disse veje jf. ovenstående.

Dog vil der naturligvis være en usikkerhed om ordningens generelle lovlighed indtil vi har modtaget Indenrigsministeriets endelige afgørelse.

Endelig skal nævnes, at der i øjeblikket verserer en retssag omkring ordningens lovlighed. Retssagen er anlagt af FDM på vegne af 3 private personer.

Den 30. juni 2000 blev der iværksat en forsøgsordning med regulering af parkering i Københavns Kommunes brokvarterer. Forsøgsordningen er foreløbig forlænget frem til 15. juni 2002.

Forsøgsordningen er blevet evalueret af forvaltningen og har været løbende behandlet af Bygge- og Teknikudvalget, som har søgt at afhjælpe forhold, der kan opleves som urimelige.

Det har endvidere været drøftet i udvalget, om ordningen skulle ændres mere radikalt, så de indre brokvarterer blev omdannet til en parkomatzone i lighed med ordningen i indre by. Men indtil videre har udvalget valgt at fortsætte forsøgsordningen i sin oprindelige udformning med efterfølgende justeringer.

I det følgende fremsættes på et forslag til, hvordan forsøgsordningen på baggrund af de indhøstede erfaringer kan forenkles og gøres til en permanent ordning.

Formålet med P-ordningen i brokvartererne er at optimere anvendelsen af parkeringspladser på offentlige vejarealer, så parkeringsbehovet prioriteres i følgende rækkefølge:

1. Parkering for områdets beboere
2. Parkering for erhverv med lokalisering i området
3. Korttidsparkering til besøgene til beboere og erhverv i området
4. Pendlerparkering.

Målet opnås ved en kombination af zonebaserede P-regler og betalingssystemer. Det er vigtige delmålsætninger, at det både skal være let at orientere sig om reglerne for parkering på det sted, der aktuelt parkeres, og det skal være let at skaffe sig P-billetter.

Beboerne kan opnå ret til at parkere i hele døgnet ved at erhverve en beboerlicens for et gebyr, der dækker omkostningerne til licensens udstedelse, pt. 200 kroner om året.

Alle former for korttidsparkering mellem kl. 8-19 på hverdage kan finde sted gratis op til 2 timer. Parkeringstidsrummet vil kunne udstrækkes til 4 timer ved anvendelse af én 2-timers billet og vil kunne udstrækkes til en hel dag ved anvendelse af én dagbillet.

Virksomheder kan opnå ret til at parkere hele døgnet ved at erhverve erhvervslicenser for et af kommunen fastsat gebyr (pt. 1.400 kroner om året) for de 2 første biler. For virksomhedens øvrige biler kan der opnås ret til at parkere hele døgnet ved at løse erhvervsmånedskort for 400 kroner om måneden, svarende til 4.800 kroner om året.

For pendlere kan der ikke opnås gratis parkering på offentlige veje. Pendlere må således løse deres parkeringsbehov ved enten at betale 2-timers- og/eller dagbilletter – eller alternativt ved at parkere på privat grund, på private veje, i P-anlæg eller uden for området. Parkeringstilbuddet til pendlerne afspejler, at Københavns Kommune ønsker at anvende parkering som et trafikpolitisk virkemiddel til at begrænse trængsels- og miljøproblemer i de tætte byområder.

På baggrund af de hidtidige evalueringer af parkeringen i brokvartererne samt de politiske meldinger foreslås området for P-ordningen indskrænket til de indre brokvarterer (inden for "Jagtvejslinien" samt en tilsvarende indskrænkning på Amager). Baggrunden for denne indskrænkning af P-ordningens område er, at der i betydelige dele af de ydre brokvarterer ikke er nogen knaphed på parkeringspladser, hverken i dagtimerne eller om natten. Det virker derfor mindre forståeligt for såvel beboere som erhvervene i disse områder, at man ikke må parkere frit. Dertil kommer, at mange private veje ikke er tilsluttet ordningen, hvorfor ordningen her kun begrænser pendlertrafikken ganske lidt og tilsvarende kun giver beskedne fordele for beboerne.

Afgrænsningen af området er indtegnet på det vedlagte kort. På Sjællandssiden er der en naturlig geografisk grænse for P-området. På Amager har det været nødvendigt at foretage en ikke helt så let opfattelig grænse mellem "Amagerbro" og det øvrige Sundby Nord.

For Nørrebro og Østerbro betyder den nye områdeafgrænsning, at en naturlig barriere – Ringbanen – erstattes af en hovedfærdselsåre – Jagtvej – som områdeafgrænsning. Det må forventes, at et 500-600 meter bredt bælte uden for Jagtvejslinien kommer til at fungere som P-aflastningszone for de indre brokvarterer. En vis parkering – og herunder en vis pendlerparkering - vil formentlig flytte fra de indre brokvarterer til de ydre brokvarterer. Dette vil dog kun ske i områder, hvor der er ledige P-pladser.

På Vesterbro vil der ikke være ændringer i forhold til situationen under den nuværende forsøgsordning.

På Amagerbro må der også regnes med forøget parkering i et bælte uden for P-zonen. Her vil der være tale om en vis stigning i forhold til situationen under forsøgsordningen, fordi P-zonen indskrænkes til det tættest bebyggede område.

Der er inden for det skitserede område et betydeligt antal private veje. Disse vil lige som i dag få mulighed for

Der skal gøres opmærksom på begge alternativer i forbindelse med informationen om den fremtidige permanente ordning.

Reglerne for erhvervelse af licenser under forsøgsordningen er gradvist udbygget efterhånden som der er indhøstet erfaringer om den måde P-ordningen virker på. Det samlede regelsæt er efterhånden blevet ret omfattende og kan opleves af beboere og erhverv som noget uoverskueligt. Der bør derfor overvejes en forenkling af regelsættet.

I det følgende præsenteres et konkret forslag til forenkling af reglerne. Det er tilstræbt at forenkle reglerne, så de kan huskes af bilisterne. I tvivlstilfælde vil det – lige som i den øvrige offentlige forvaltning – være nødvendigt at udøve et forvaltningsmæssigt skøn med udgangspunkt i ordningens målsætning og den hidtidige administration.

Forvaltningen anbefaler i forlængelse heraf, at den årlige dispensationsgennemgang i Bygge- og Teknikudvalget bortfalder.

Det anbefales, at der iværksættes en intensiv markedsføringskampagne for at få etableret et tæt netværk af salgssteder. Det foreslås som led heri at skifte avancepolitik over for forhandlerne.

Under forsøgsordningen har forhandleravancen været fastlagt på grundlag af den omkostningsbesparelse, som Parkering København kunne få ved at lade andre stå for salget. Det har indebåret, at de store distributører som f.eks. Post Danmark har fået en avance på ca. 12 %, mens de små distributører som f.eks. kiosker kun har fået en avance på ca. 5 %.

Det anbefales, at man fremover giver alle distributører den samme avance og gør avancen så stor, at kiosker i almindelighed bliver interesseret i at sælge P-billetterne. Det foreslås derfor at hæve avancen til 20 %.

Under forsøgsordningen skulle det have været muligt at købe P-billetterne på Q8's og Shells tankstationer. I praksis har det imidlertid vist sig, at det kun er et mindretal af tankstationerne som har haft billetterne og derudover har de nævnte benzinselskaber ikke været interesseret i at markedsføre P-billetterne særskilt, fordi denne markedsføring ikke har passet sammen med benzinselskabernes generelle markedsføring.

I forbindelse med den foreslåede hævning af avancen vil der være mulighed for at genforhandle disse forhold med benzinselskaberne og Tipstjenesten.

Derudover foreslås det, at man undersøger mulighederne for at trykke P-billetterne som en del af et kort, der viser hvilke veje, der er med i den kommunale P-ordning i brokvartererne.

Da der under forsøgsordningen har været et meget beskedent salg af P-billetter skønnes det, at den foreslåede styrkelse af salgsindsatsen vil resultere i at kommunen fremover mindst opnår det nuværende nettoprovenu ved salg af billetter.

Parkering København modtager ganske mange klager over, at de der ønsker at parkere, ikke har mulighed for at se om de er i en P-zone.

I Frederiksberg Kommune har man haft gode erfaringer med opsætning af P-infostandere. Der er således konstateret et fald i antallet af klager over P-ordningen, antallet af solgte P-billetter er steget med 50-100 % og antallet af P-bøder er faldet mærkbart. Frederiksberg Kommune har imidlertid også erfaret, at beboerne stiller store krav til design af info-standerne og disses indplacering i byrummet.

Frederiksberg Kommune er derfor i færd med at indføre en ny type (reklamefinansieret) P-infostander, som ligner HTs stoppestedsstandere. De har et "smart" men diskret skilt, hvor der informeres om P-ordningen og om, hvor der kan købes billetter. Desuden er der et kort over P-zonens udstrækning og over hvilke gader, der er omfattet af ordningen.

De nye standere er fremstillet af AFA JCDeaux, der både producerer Frederiksbergs Kommunes og Københavns Kommunes reklamefinansierede byinventar.

Det foreslås, at der også i Københavns indre brokvarterer opsættes sådanne P-infostandere. Men da ordningerne er noget forskellige i de to kommuner bør standerne også have en vis forskel mht. design.

Det skønnes, at der vil skulle opsættes 200-300 infostandere til en stk.-pris på 10.-15.000 kroner. Hvis der opsættes 250 standere svarer det til en investering på ca. 3 mio. kr.

Dertil kommer en skønsmæssig årlig udgift til vedligeholdelse - reparationer, udskiftning af ødelagte/afskrevne standere, udskiftning af kort, afrensning af graffiti - på ca. 0,6 mio. kr.

Forvaltningen forventer, at det vil være muligt at reklamefinansiere opsætning og drift af info-standere, således at dette ikke vil belaste de kommunale budgetter.

Det har tidligere været drøftet i Bygge- og Teknikudvalget om parkeringsordningen i de indre brokvarterer skulle ændres til en parkomatordning svarende til den i indre by. Udvalget fandt ikke dengang at dette var en brugbar fremgangsmåde, dels fordi det ville kræve at en lang række private veje skulle overtages af Københavns Kommune og dels fordi dette ville kræve en investering på 50-100 millioner kroner.

Forvaltningen skønner, at gennemførelse af forslaget til ny P-ordning vil koste ca. 1½ million kr. til flytning af skilte, høringsprocessen og information.

Forvaltningen skønner at provenuet ved salg af 2-timers billetter og dagbilletter vil blive det samme som i dag, idet det mindresalg der forårsages af indskrænkning af området skønnes at blive opvejet af et mersalg som følge af en mere intensiv information samt salgs- og distributionsindsats.

Forvaltningen skønner, at ændringen af den nuværende forsøgsordning for parkering i brokvartererne kun vil medføre meget marginale ændringer i biltrafikken i Københavns Kommune. På baggrund af de hidtidige undersøgelser af forsøgsordningens konsekvenser skønnes en eventuel stigning i pendlerbiltrafik at være under ½ %.

Forvaltningen anbefaler, at forslaget til ny P-ordning sendes i offentlig høring i en periode på 4 uger. Høringsprocessen foreslås tilrettelagt efter samme koncept som en lokalplanhøring. Dvs. at der sker en offentliggørelse i dagspressen samt at forslaget sendes direkte til udtalelse hos kendte "interessenter". Af hensyn til den brede offentlighed udsendes der en pressemeddelelse og forslaget præsenteres i form af en pjece, der distribueres via biblioteker og andre offentlige institutioner. Derudover præsenteres forslaget på Internettet, hvor det også vil være muligt for borgerne og andre at kommentere forslaget direkte.

Det anbefales, at den permanente ordning etableres samtidig med udløbet af den nuværende ordning. I henhold til Bygge- og Teknikudvalgets beslutning skal den nuværende forsøgsordning ophøre den 15. juni 2002.

En ny ordning vil kunne iværksættes gennem følgende politiske beslutningsproces:

16. januar 2002 Drøftelse i Bygge- og Teknikudvalget

30. januar 2002 Behandling i Bygge- og Teknikudvalget

26. februar 2002 Behandling i Økonomiudvalget

14. marts 2002 Behandling i BR

15. marts-15. april 2002 Offentlig høring

8. maj 2002 Behandling i Bygge- og Teknikudvalget

28. maj 2002 Behandling i Økonomiudvalget

12-13. juni 2002 Endelig vedtagelse i BR

14. juni 2002 Offentlig information og iværksættelse

Forslaget er til høring hos politiet. Et svar fra politiet forventes at foreligge inden udvalgsmødet.

Forvaltningen forventer, at fordelene ved den nuværende forsøgsordning i store træk bevares samtidig med, at ordningen bliver enklere og begrænses til områder, hvor behovet for regulering af parkeringen er mest påkrævet.

1. Kort over de foreslåede fremtidige P-zoner i brokvartererne
2. Resumé af forløbet for P-forsøgsordningen i brokvartererne

Ole Bach