Mødedato: 29.10.2003, kl. 14:00

Medlemsforslag fra Mikkel Warming (Ø) vedrørende stop for opsætning af mobilmaster

Medlemsforslag fra Mikkel Warming (Ø) vedrørende stop for opsætning af mobilmaster

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. oktober 2003

 

 

Sager til beslutning

 

11.      Medlemsforslag fra Mikkel Warming (Ø) vedrørende stop for opsætning af mobilmaster

 

BTU 502/2003  J.nr. 015.0024/03

 

 

INDSTILLING

"Forslag til beslutning i Bygge- og Teknikudvalget

Forvaltningen pålægges omgående at stoppe for opsætning af nye mobilmaster, indtil der er gennemført ny uafhængig forskning vedr. evt. sundhedsmæssige konsekvenser af mobilstråling, som annonceret af videnskabsministeren.

 

Begrundelse

Den nye 3. generations mobiltelefoni er ved at blive indført i Danmark. Opsætning af master er i gang, og reklamekampagnerne er begyndt at gungre. Samtidig er der begyndt at komme nye oplysninger om de sundhedsmæssige konsekvenser af strålingen fra mobilmasterne – specielt ift. 3. G-masterne. En hollandsk undersøgelse viser således, atfolk, som bor i nærheden af 3G-masterne, har hovedpine, kvalme og lider af søvnløshed. Forbrugerrådet har opfordret til forsigtighed ifht. opsætningen af 3. G master.

Videnskabsministeren har den 17. oktober annonceret, at han ønsker ny uafhængig forskning om evt. sundhedsmæssige konsekvenser af mobilstråling. Videnskabsministeren vil tage initiativ hertil.

Indtil den annoncerede nye uafhængige forskning er gennemført, bør Københavns kommune udvise støtst mulige forsigtighed ifht. mobilstråling. Enhedslisten foreslår derfor et omgående stop for opsætning af mobilmaster.

 

Mikkel Warming

MB, Enhedslisten"



 


Til top