Redegørelse om udarbejdelse af tillæg til lokalplan nr. 76, "Titangade III"

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. august 2001

15. Redegørelse om udarbejdelse af tillæg til lokalplan nr. 76, "Titangade III"

BTU 350/2001 J.nr. 611:195.0001/99

Nærværende redegørelse fremsendes til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af arbejdet med forslag til tillæg til den gældende lokalplan nr. 76 for en del af området omkring Rådmandsgade/Ver-mundsgade (lokalplanens O-område) med tilhørende forslag til tillæg til kommuneplanen.

Fra Undervisningsministeriets Byggedirektorat, der allerede ejer en stor del af ejendommene i ovennævnte ca. 6,1 ha store område, er fremsat ønske om udarbejdelse af et tillæg til den gældende lokalplan for at muliggøre opførelse af ny bebyggelse til universitetsformål mv., herunder kollegiebebyggelse.

Den for området gældende lokalplan nr. 76 indeholder for ejendommene i område O ikke anvendelsesbestemmelser, men alene bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder en maksimal bebyggelsesprocent på 110, og bestemmer tillige, at væsentlige ændringer af bebyggelsesforholdene – bortset fra et muligt posthus mod Jagtvej, der imidlertid er blevet opført uden for området – kræver supplerende lokalplan.

Byggedirektoratet har alene anmodet om tillæg til lokalplan for de to karreer begrænset af Rådmandsgade, Titangade og Vermundsgade, men Bygge- og Teknikforvaltningen finder det mest hensigtsmæssigt, at tillægget udstrækkes til også at omfatte ejendommene mellem Rådmandsgade og Jagtvej, således at tillægget regulerer hele det i lokalplan nr. 76 angivne O-område.

Efterfølgende tænkes opført yderligere bebyggelse til undervisnings- og forskningsformål, idet dog væsentlige dele af den eksisterende bebyggelse forudsættes bibeholdt. Der foreligger imidlertid ikke hverken aktuelle eller konkrete overvejelser om sådan bebyggelse.

Et af Byggedirektoratet tidligere forudsat parkeringshus mod Jagtvej påregnes imidlertid ikke at blive muliggjort ved lokalplantillægget, da etablering af et parkeringshus ud mod den stærkt befærdede Jagtvej til betjening af også Universitetsparken på den modsatte side af denne vej ikke kan anses for hensigtsmæssig, og Byggedirektoratet har efterfølgende frafaldet dette ønske.

Forvaltningerne vurderer, at bebyggelsesovervejelserne i større udstrækning bør tage udgangspunkt i gade- og karréstrukturen i kvarteret. Anvendelsesmæssigt finder forvaltningerne det endvidere ønskeligt, at der på grund af den særlige beliggenhed umiddelbart op til eksisterende gode boligbebyggelser og i god afstand fra trafikerede veje samt nær ved kollektive trafikforbindelser og gode indkøbsmuligheder bør muliggøres et vist indslag af boliger, herunder i den udstrækning, der ikke er behov for universitetsfunktioner m.v. I forslaget og det tilhørende forslag til kommuneplantillæg åbnes der således mulighed for, at op til 40 % af etagearealet i området kan kræves anvendt til boligformål, såfremt behovet for universitetsfunktioner ikke forudsætter brug af hele området. Endvidere vil det være ønskeligt at muliggøre boligindretning i et st&osla sh;rre omfang end S-rammen muliggør i områderne sydøst for Rådmandsgade og nord for Sigurdsgade. Herved vil den påbegyndte boligomdannelse af kvarteret kunne videreføres.

Forslaget til lokalplantillæg forudsættes tillige at indeholde nærmere bestemmelser om omfang og udformning af ny bebyggelse, samt bestemmelser til regulering af friareal- og parkeringsforhold og til sikring af bevaringsværdig bebyggelse og træbeplantning.

Undervisningsministeriets Byggedirektorat har fremsendt et skitseprojekt til en etapevis udbygning af det i lokalplan nr. 76 fastlagte O-område og anmodet om, at der for de to karreer begrænset af Titangade, Vermundsgade og Rådmandsgade udarbejdes forslag til tillæg til den gældende lokalplan for at muliggøre en påbegyndelse af områdets udbygning til universitetsformål mv. (se bilag 1). Undervisningsministeriet ejer allerede et større antal ejendomme i det pågældende område, herunder, på nær en enkelt ejendom, alle ejendommene i karreen begrænset af Titangade, Sigurdsgade og Rådmandsgade.

De aktuelle karreer ligger som en overgangszone mellem den tætte karrebebyggelse langs Tagensvej og den mere åbne bebyggelse i den nordlige del af bydelen Ydre Nørrebro. Området grænser ved Vermundsgade direkte op til den bevaringsværdige boligbebyggelse "Vibekevang", der er opført som stokbebyggelse i 2 etager i parallelle rækker langs med Lersø Parkallé. Denne bebyggelses ensartede bygninger og den stramme bebyggelsesplan giver bebyggelsen en særlig karakter. Karrebebyggelsen langs Tagensvej er gennemgående i 4-5 etager, dels med rene boligbebyggelser, dels med blandede bebyggelser. En del af karreerne har mindre åbninger i facadebebyggelsen. (Se bilag 2 og 3).

Kvarteret er præget af særligt store karreer og af den tidstypiske gadestruktur, som er resultatet af en række gadeplaner, der blev gennemført i årtierne omkring 1900 (se bilag 7). Det er karakteristisk for den tids planlægning, at der bl.a. indgik diagonalgader i bymønsteret. Sådanne gader indgår ligeledes i kvarteret øst for Lyngbyvej omkring Sankt Kjelds Plads. Dette medførte dels de særlige trekantede karreformer, dels de markante vejkryds med 5 og 6 vejudmundinger. Disse vejkryds fremtræder ofte i forbindelse med pladsdannelser og får derved en særlig strategisk og/eller byarkitektonisk betydning i kvarterets struktur. Sådanne kryds opstår bl.a. i skæringen ved henholdsvis Sigurdsgade/Rådmandsgade og Titangade/Rådmandsgade, selv om disse kryds i deres nuværende udformning ikke fremtræder særligt veldefinerede. Kvarterets diagonalgadestruktur rummer væsent lige potentielle kvaliteter, og det er vigtigt, at disse træk bibeholdes og raffineres således, at ikke alene de mindre pladsdannelser, men også de forholdsvis brede gader (18,83 m) med hensyn til indretning, beplantning og lignende fremover sikres en høj æstetisk kvalitet og lokal egenart.

Den aktuelle del af lokalplanområdet er i dag i væsentligt omfang karakteriseret ved erhvervsbebyggelse, overvejende som fritliggende enkeltbygninger eller som sammensatte bebyggelser med forskellige dimensioner. Områdets bebyggelsesstruktur har dog en ustruktureret og "tilfældig" karakter, præget af de enkelte virksomheders forskelligartede behov for bygningsmæssige ændringer igennem årene. Laborantskolen i den østlige del af karreen begrænset af Titangade, Sigurdsgade og Rådmandsgade er den eneste større nyere bebyggelse i den aktuelle del af lokalplanområdet.

De umiddelbart tilstødende karreer op til lokalplanområdet er ved Jagtvej præget af nyere etageboligbebyggelser, herunder bebyggelsen "Fogedgården" fra 1943, tegnet af arkitekt Kaj Fisker, samt af den i 1991 fuldførte almene bebyggelse "Titanparken" langs den midterste del af Titangade og af den bevaringsværdige bebyggelse "Vibekevang" langs Vermundsgade.

I området for lokalplantillægget ligger 4 bygninger, der i henhold til bygningsregistreringen er vurderet som bevaringsværdige (inden for skalatrin 1-4) (se bilag 3). Endvidere findes i området enkelte fine træbeplantninger.

I det til gennemsyn fremlagte bilag A er vist forslag til bebyggelse af lokalplanområdet, udarbejdet af Arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard for Undervisningsministeriets Byggedirektorat. I vedlagte bilag 5 er vist en illustrationsskitse af forslaget i sin fulde udbygning. Forslaget lægger sig tæt op ad de i kommuneplanen opstillede rammer. Således foreslås karréerne henholdsvis nord for Sigurdsgade og sydøst for Rådmandsgade fastlagt til serviceerhverv, mens karreen mellem Sigurdsgade og Rådmandsgade foreslås reserveret til offentlige formål som udvidelser af Det Naturfaglige Fakultet. Udbygningen foreslås gennemført i 4 etaper.

I den videre udbygnings første etape omdannes karréen mellem Sigurdsgade, Rådmandsgade og Titangade. Det foreslås, at en række bygninger på grunden bevares og suppleres med nybyggeri i 5 etager hovedsagelig til undervisningsformål med et etageareal på 29. 700 m² og en bebyggelsesprocent i overensstemmelse med kommuneplanen på 110. Bebyggelsen ligger hovedsagelig i gadelinien omkring et parkstrøg, som opstår som en sammenlægning af de omkransende ejendommes friarealer. En række parkeringsarealer anlægges mellem og bag bygningerne. Bag Fogedgården tænkes derudover anlagt 2 boligblokke vinkelret på Rådmandsgade og et P-hus til 550 biler ud til Jagtvej. Byggedirektoratet har efterfølgende frafaldet ideen om at opføre et parkeringshus. Sigurdsgade nedlægges som vej mellem Titangade og Lersø Parkallé og omdannes til parkeringsgade.

I 2. etape udbygges karréen mellem Vermundsgade, Titangade og Sigurdsgade. Det meste af bebyggelsen ud mod Vermundsgade bevares, mens der ud mod Titangade og Sigurdsgade opføres bebyggelse i henholdsvis 4 og 5 etager med et samlet etageareal på 16. 500 m² og en bebyggelsesprocent i overensstemmelse med kommuneplanen på 110. Hele karréen tænkes udnyttet til erhverv, undervisning og forskning. Dele af bebyggelsen ud mod Titangade er tilbagetrukket. I karréens indre planlægges en videreførsel af parkbæltet fra 1. etape.

I 3. og 4. etape færdiggøres karréen mellem Rådmandsgade og Jagtvej med erhverv og boliger i 4 etager med et etageareal på 25. 800 m² og en bebyggelsesprocent på godt 130.

I forslaget er bibeholdt 5 eksisterende bygninger, hvoraf kun 1 er bevaringsværdig, og de øvrige bevaringsværdige bygninger forudsættes nedrevet.

Lokalplan nr. 76, der omfatter området begrænset Tagensvej, Haraldsgade, Vermundsgade og Jagtvej og altså et større område end det nu påtænkte tillæg, er vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 6. december 1984 og offentligt bekendtgjort den 13. marts 1985.

I mødet den 19. marts 1992 vedtog Borgerrepræsentationen et tillæg til ovennævnte lokalplan for at muliggøre opførelse af en børneinstitution i det indre af karreen begrænset af Tagensvej, Hermodsgade, Sigurdsgade og Titangade. Tillægget omfattede en del af ejendommen matr. nr. 1593 Udenbys Klædebo Kvarter, København, beliggende uden for det aktuelle tillægs område.

Lokalplanen blev udarbejdet på baggrund af blandt andet Undervisningsministeriets ønske om at sikre sig udbygningsmuligheder til undervisnings- og forskningsformål i de heromhandlede karreer. Undervisningsministeriet havde allerede på daværende tidspunkt erhvervet ejendomme i området og har siden erhvervet yderligere ejendomme. Ejerforholdene fremgår af vedlagte bilag 4.

I forbindelse med et i 1988 mellem Staten ved Undervisningsministeriet og Københavns Kommune aftalt magelæg om ejendomme inden og uden for lokalplanområdet forpligtede kommunen sig til uden vederlag at aflyse sin tilbagekøbsret til de ejendomme i lokalplanens O-område, som Undervisningsministeriet allerede besad. Endvidere forpligtede kommunen sig til at suspendere sin tilbagekøbsret til to ejendomme uden for O-området, sålænge disse anvendtes til undervisningsformål. Endelig forpligtede kommunen sig til uden vederlag at kvittere de tilbagekøbsdeklarationer, der måtte være tinglyst på de øvrige ejendomme i lokalplanens område O, når disse ejendomme måtte blive erhvervet af Staten.

I 1995 blev endvidere med Undervisningsministeriet aftalt, at Københavns Kommune, når kommunen kan gøre sin tilbagekøbsret til ejendomme i området gældende, da overtager disse ejendomme, kvitterer kommunens tilbagekøbsret til aflysning og tilbyder ejendommene til Undervisningsministeriet. For de sidste ejendommes vedkommende kan tilbagekøb varsles til år 2020.

Imidlertid var tidshorisonten for en eventuel udbygning i området på tidspunktet for lokalpanvedtagelsen ganske uvis, hvorfor Undervisningsministeriet ikke ønskede at forpligte sig til at overtage ejendomme, som af private ejere måtte blive krævet overtaget af kommunen som følge af en lokalplanmæssig fastlæggelse til offentlige formål.

På baggrund heraf blev der i lokalplanen for ejendommene i område O ikke optaget anvendelsesbestemmelser, men alene fastsat bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder en maksimal bebyggelsesprocent på 110, og tillige bestemt, at væsentlige ændringer af bebyggelsesforholdene i dette område – ud over eventuel opførelse af et posthus, der imidlertid blev opført uden for området - forudsatte udarbejdelse af supplerende lokalplan.

Ifølge Kommuneplan 1997 er karreen begrænset af Titangade, Vermundsgade og Sigurdsgade fastlagt som S1-område – serviceerhverv i indtil 5 etager eksklusive eventuel tagetage og med en maksimal bebyggelsesprocent på 110. Indtil 10 % af etagearealet kan anvendes til boliger, fortrinsvis placeret i bebyggelsens øverste etager. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv.

Endvidere er karreen begrænset af Titangade, Sigurdsgade og Rådmandsgade ifølge Kommuneplan 1997 fastlagt som O3-område – institutioner og andre sociale formål, skoler og andre uddannelsesformål, sportsanlæg, hospitaler og andre sundhedsmæssige formål, miljømæssige servicefunktioner, kulturelle formål, ældreboliger samt administration i indtil 5 etager eksklusive eventuel tagetage og med en maksimal bebyggelsesprocent på 110. Endvidere kan indrettes enkelte boliger til brug for portner eller andre personer med lignende tilknytning til institutionerne.

Endelig er den del af lokalplanens O-område, der er beliggende mellem Rådmandsgade og Jagtvej, ifølge Kommuneplan 1997 fastlagt som S2-område – serviceerhverv i indtil 6 etager eksklusive eventuel tagetage og med en maksimal bebyggelsesprocent på 150. Indtil 10 % af etagearealet kan anvendes til boliger, fortrinsvis placeret i bebyggelsens øverste etager. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv.

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen fremgår af vedlagte bilag 3.

Ovenstående kommuneplanrammer er opretholdt i det offentliggjorte forslag til Kommuneplan 2001, idet anvendelsesbestemmelsen for O3-området er præciseret således, at der tillige nævnes kollegier.

Det af Undervisningsministeriets Byggedirektorat udarbejdede skitseforslag til udbygning af området respekterer de kommuneplanmæssige rammer.

Anvendelsen af lokalplanområdet til undervisnings- og forskningsformål er forudsat i Lov nr. 263 af 4. juni 1970 om Københavns Universitets placering og universitetscentre. Nævnte lov er imidlertid senere ophævet ved Lov nr. 334 af 23. december 1992, og det er på nuværende tidspunkt ganske uvist, hvorvidt Undervisningsministeriet på sigt vil have behov for at anvende hele området til undervisnings- og forskningsformål mv.

Forvaltningen har på baggrund af, at der ikke er aktuelle overvejelser om en universitetsanvendelse af området, samt at der aktuelt kun er ønske om opførelse af en mindre kollegiebebyggelse, nærmere vurderet de fremtidige anvendelsesmuligheder i området. Endvidere er vurderet udformningen af den af Byggedirektoratet fremsendte bebyggelsesplan.

Vedrørende den fremtidige anvendelse finder forvaltningerne, at lokalplanområdet - med sin beliggenhed grænsende direkte op til eksisterende gode boligområder (Vibekevang, Titanparken og boligbebyggelserne sydøst for Rådmandsgade) samt beliggende i god afstand fra trafikerede veje - rummer gode muligheder for indretning af bebyggelse til boligformål. Der er således tale om en beskyttet beliggenhed, som endvidere ligger i relativ kort afstand til gode kollektive trafikforbindelser på Tagensvej og Jagtvej samt de gode indkøbsmuligheder på de samme veje. I vurderingen indgår endvidere, at karrerne har en størrelse og form, der er velegnet for boligbebyggelse, og samtidig muliggør indretning af store veldisponerede friarealer i gårdene.

Forvaltningerne finder derfor, at der bør muliggøres en boligudbygning i det omfang, behovet for universitetsfunktioner m.v. ikke viser sig at være til stede. Endvidere vil det være ønskeligt at muliggøre boligindretning i et større omfang end S-rammen muliggør i områderne sydøst for Rådmandsgade og nord for Sigurdsgade.

En sådan udvikling af området vil imidlertid nødvendiggøre et tillæg til kommuneplanen.

Den af Byggedirektoratet fremsendte bebyggelsesplan er udformet med et gennemgående parkstrøg gennem de 3 karreer. Endvidere forudsættes Sigurdsgade nedlagt som vej og indrettet som parkeringsgade. Den viste bebyggelse er præget af en noget opløst bebyggelsesstruktur med tilbagerykninger af bebyggelsen i forhold til gadelinierne, med store åbninger i bebyggelsen og med mange frie gavle mod gaderne.

Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at der med det valgte bebyggelsesprincip dels vil opstå en række opløste og usammenhængende gadebilleder, dels at tanken om et gennemgående parkstrøg er vanskeligt gennemførlig i betragtning af den lange tidshorisont, der meget vel kan blive tale om ved udbygning af området med funktioner som ønsket i Byggedirektoratets forslag.

På baggrund heraf og med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse af kvaliteterne i kvarterets struktur finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at den fremtidige udbygning af området i højere grad bør basere sig på kvarterets karakteristiske gade- og karréstruktur.

Bygge- og Teknikforvaltningen har udarbejdet den som bilag 8 vedlagte idéskitse til en fremtidig principiel udformning af lokalplanområdet. Bebyggelsen er udformet som en i princippet sammenhængende randbebyggelse i gadelinierne, idet der dog kan være åbninger i bebyggelsen, dels hvor ny og gammel bebyggelse møder hinanden, dels for at opnå kig fra gaderne ind i gårdene.

Den overordnede gadestruktur er bibeholdt, og der er ved diagonalgadernes udmundinger ved henholdsvis Titangade/Rådmandsgade og ved Sigurdsgade/Rådmands- gade sket tilbagerykninger af bebyggelsen for at accentuere disse særlige strategiske elementer i strukturen. De mindre pladsdannelser, der opstår her, bør gives en særlig udformning med beplantninger som led i en ønskelig begrønning af gaderne i øvrigt med plantning af vejtræer i de relativt brede gader. Der vil derved kunne skabes nogle særlige rumlige og bymæssige kvaliteter i kvarteret. Dette medfører, at muligheden i lokalplan nr. 76 for at nedlægge dele af Rådmandsgade og Sigurdsgade ikke medtages i forslaget til lokalplantillæg.

Karreernes størrelse og form giver gode muligheder for at indrette fælles friarealer for boliger og erhverv, undervisning o.lign. Arealmæssigt vil der være mulighed for at tilgodese kravene til både friarealer og parkering på terræn, således som det også er vist i den af Byggedirektoratets fremsendte skitse. Det bør imidlertid overvejes, hvorvidt der af hensyn til luftforurening, støj og det visuelle miljø i gårdene bør ske en begrænsning af mulighederne for parkering på terræn i gårdene.

Med hensyn til bevaringsværdige bebyggelser vil flere af disse på en naturlig måde kunne indgå i den foreslåede bebyggelsesstruktur, idet dog den tidligere 2-etagers bilvirksomhed mod Jagtvej og den 1-etages bygning på hjørnet af Sigurdsgade og Titangade vanskeligere vil kunne indgå i omdannelsen.

Området foreslås fastlagt til serviceerhverv for karreerne henholdsvis nord for Sigurdsgade og sydøst for Rådmandsgade, og til offentlige formål for karreen mellem Sigurdsgade og Rådmandsgade. Forslaget tænkes herudover at åbne mulighed for, at op til 40 % af etagearealet i området kan kræves anvendt til boligformål (helårsboliger, kollegier og gæsteboliger for uddannelsesinstitutioner), idet bebyggelsen langs Jagtvej på grund af miljøgenerne bør fastholdes til erhverv.

Den maksimale bebyggelsesprocent forudsættes fastsat - i overensstemmelse med kommuneplanen - med en maksimal bebyggelsesprocent på 110 for de to karreer nord for Rådmandsgade, og maksimalt 150 for området mellem Rådmandsgade og Jagtvej.

Bebyggelsen fastlægges som i princippet sammenhængende randbebyggelse i gadelinierne.

Bestemmelser om bygningshøjder vil blive fastlagt med udgangspunkt i de for kvarteret karakteristiske højder. De 2 karreer mellem Rådmandsgade og Vermundsgade indgår i sammenhæng med de tilstødende karreer vest for Titangade, hvor boligbebyggelsen gennemgående er i 4 etager med udnyttet tagetage og med gesimshøjder i størrelsesordenen 13-14 m, mens den lavere bebyggelse i Vibekevang i den sammenhæng fremstår som en mere uafhængig enhed. Bebyggelsen i de 2 karreer foreslås derfor fastsat med lignende højder som boligbebyggelsen ved Titangade, svarende til 4 etager samt eventuelt udnyttet tagetage for boligbebyggelse og 3-4 etager samt eventuelt udnyttet tagetage for erhverv, undervisning mv. For området øst for Rådmandsgade er de umiddelbart omgivende boligkarreer gennemgående i 5 etager, svarende til en gesimshøjde i størrelsesordenen 16-17 m. Bebyggelsen i dette område for eslås derfor fastlagt med lignende højder, svarende til 5 etager samt tagetage for boliger og 4-5 etager samt tagetage for erhverv mv.

Friarealdækningen, eksklusive parkerings- og tilkørselsareal, foreslås for de to nordlige karreer fastsat til henholdsvis 60 % af boligetagearealet og 15 % af erhvervsetagearealet. For området mellem Rådmandsgade og Jagtvej foreslås friarealdækningen fastsat til henholdsvis 40 % af boligetagearealet og 10 % af erhvervsetagearealet. Friarealkravet til undervisnings- og forskningsformål må vurderes nærmere.

Der påregnes endvidere optaget bestemmelser til sikring af bevaringsværdig bebyggelse, jf. bemærkningerne ovenfor, og til sikring af eventuelt bevaringsværdige træbeplantninger.

Gennemførelse af lokalplanforslaget forudsætter, at der til kommuneplanens rammebestemmelser for de berørte områder tilføjes en *-bemærkning om, at indtil 40 pct. af etagearealet kan forlanges anvendt til boliger.

Området for lokalplantillægget har tidligere overvejende været anvendt til industri og værkstedsformål, og der er derfor stor sandsynlighed for, at der er sket forurening af undergrunden. Undervisningsministeriets Byggedirektorat har iværksat en miljøundersøgelse i området, som inden for den kommende tid vil blive drøftet med Miljøkontrollen.

1. Lokalplan nr. 76, lokalplantegning
2. Luftfoto af lokalplanområdet
3. Oversigtsplan med angivelse af eksisterende bebyggelsesforhold, lokalplanområdet, kommuneplanrammerne, bevaringsværdig bebyggelse m.v.
4. Kort med angivelse af ejerforhold
5. Byggedirektoratets illustrationsforslag til udbygning
6. Fotos af bebyggelse i kvarteret
7. Kvarterets gadestruktur
8. Ideskitse udarbejdet af Bygge- og Teknikforvaltningen

A. Byggedirektoratets skitseprojekt til en etapevis udbygning af området

Erik Jacobsen Jens Jacobsen