Dispensation fra byplanvedtægt nr. 7 til opførelse af daginstitution, Rosenvængets Hovedvej 16/ Næstvedgade 3

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. maj 2002

9. Dispensation fra byplanvedtægt nr. 7 til opførelse af daginstitution, Rosenvængets Hovedvej 16/ Næstvedgade 3

BTU 296/2002 J.nr. 0423.0006/02

Fa. Dorte Mandrup Arkitekter har for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som bygherre ansøgt om tilladelse til opførelse af en daginstitutionsbygning (vuggestue). Det ansøgte forudsætter dispensation fra byplanvedtægt nr. 7 for så vidt angår anvendelse og etageantal.

I forbindelse med den i henhold til planloven foretagne naboorientering er der modtaget 44 henvendelser. Indholdet af disse henvendelser, der overvejende er kritiske overfor det ansøgte, kan sammenfattes i fem hovedemner, der beskrives og kommenteres emnevis. Emnerne omfatter forholdet til byplanvedtægten, trafik og parkering, projektet generelt m.v., institutionsbehov og støjforhold.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale dispensation, der af hensyn til støjgener foreslås betinget af, at den projekterede tagterrasse ikke anvendes til legeareal. Til dels affødt af indsigelser foreslås dispensationen i øvrigt for at undgå genevirkninger betinget af, at bebyggelsen ikke udføres med reflekterende overflader.

Sagen forelægges Bygge- og Teknikudvalget under hensyn til, at den forvaltningen af udvalget i dettes møde den 3. april 2002 tillagte beføjelse til at meddele dispensation fra lokalplaner og byplanvedtægter ikke omfatter situationer, hvor naboorienteringen afstedkommer mange eller vægtige indsigelser.

Ejendommen, der er beliggende i bydelen Indre Østerbro, er omfattet af byplanvedtægt nr. 7, tinglyst 26. august 1942 og senere. Ifølge vedtægtens punkt A1 skal bebyggelsen i området, hvor ejendommen er beliggende, være villaer, der kun må anvendes til beboelse. Magistraten (nu Bygge- og Teknikudvalget) kan tillade anden anvendelse, når denne er forenelig med villabebyggelse og ellers opfylder byplanvedtægtens bestemmelser. Bygningen må kun indeholde kælder, stue og 1. sal. Bygningens kælderloft må højst være 1 m over terræn, og bygningens ydermure må over kælderloft ikke være mere end 7 m høj.

Af byplanvedtægtens punkt A3 fremgår det i øvrigt, at indtil 1/3 af grunden må bebygges. Herudover må der opføres udhusbygninger og lign. med en maksimal højde på 2,5 m, der ikke må indtage mere end 1/6 af grundens ubebyggede areal. På de ved byplanvedtægtens godkendelse eksisterende grunde, der har en størrelse ud over 700 m², kan der ifølge vedtægtens punkt 4 under iagttagelse af bestemmelserne i vedtægtens punkt A1 og A3 opføres en villa for hver fulde 700 m², når dette sker efter en samlet, af Magistraten godkendt plan, ved hvis godkendelse der navnlig skal tages hensyn placeringen af huse og udhuse i overensstemmelse med et villakvarters karakter. I vedtægtens punkt A5 bestemmes det, at bygninger må holdes mindst 10 m fra vejenes midtlinier. Langs Rosenvængets Hovedvej skal bygninger holdes mindst 12,5 m fra grundens nuværende grænse mod vejen. I henhold til vedt&a elig;gtens punkt A6 skal bygninger holdes mindst 2,5 m fra naboskel.

Det fremgår af vedtægtens punkt C1, at grund og bygning ikke må benyttes til nogen art af handel, fabrik, værksted og ej heller til nogen indretning, der forårsager larm eller ilde lugt, frembyder ubehageligt skue eller på anden måde er til ulempe for de omboende eller strider mod en villabebyggelses karakter. I bebyggelsen mod Holsteinsgade er det dog tilladt at indrette butikker.

Ifølge vedtægtens punkt C2 skal alle ydermure i bebyggelse, også i udhuse i eller ved skel, behandles som facade. Tegninger til bygningernes facader og til grundens indhegning må forelægges magistraten (nu Bygge- og Teknikforvaltningen) til approbation. I henhold til vedtægtens punkt C3 må eksisterende træer ikke fældes uden magistratens samtykke i hvert enkelt tilfælde, og beskæring, ud over hvad normal vedligeholdelse kræver, skal ligeledes godkendes af magistraten.

Fa. Dorte Mandrup Arkitekter har for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som bygherre fremsendt ansøgningsmateriale om opførelse af en daginstitutionsbygning (vuggestue/børnehave) til 60 børn på ejendommen.

Bygningen tænkes opført fritliggende på den 2.322 m² store ejendom. Bygningen består af to hovedelementer kaldet "Prismet" og "Rammen", der bindes sammen af en mellemdel. Det bebyggede areal er angivet til 745 m² og etagearealet til 1.116 m².

"Prismet" opbygges af en bygningskrop i en længde på ca. 60 m og en husdybde på ca. 10 m med en asymmetrisk tagopbygning. Denne del af bygningen indeholder i stueetageplan institutionens grupperum, der til dels indrettes med dobbelt etagehøjde og tre hemse á 14,5 m². Herudover indrettes som en etage under tagkonstruktionen institutionens liggehal og et legeareal. Sidstnævnte etage betragtes som en 2. sal, da hemsene på grund af deres størrelse byggelovsmæssigt medregnes i etageantallet, ligesom en ventilationsetage i samme niveau som hemsene, således at "Prismet" må regnes for en bygning i 3 etager.

Bygningsdelen placeres i en afstand af 2,5 m fra skellet til den tre etager høje u-formede naboejendom mod øst, matr. nr. 278 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Rosenvængets Hovedvej 18-42. Hele bygningsdelens østlige side fremtræder som tag, der har en hældning på 45° . Mod vest fremstår bygningsdelen med en facade af overvejende glas i en højde af ca. 5 m og en lodret tagopbygning, således den samlede højde fra terræn til tagspids vil blive ca. 10 m. Tagbeklædningen tænkes udført i u-profiler af glas med bagvedliggende hvid semitransparent dug. Der udføres to indsnit i bygningsdelen, dels som indgangsgård mod øst omkring et eksisterende kastanjetræ, dels som tagterrasse i hele bygningsdelens dybde i samme niveau som etagen til liggehal m.v. med trappe mod øst til terræn.

Formen som et prisme er betinget af ansøgerens/ bygherrens intention om at danne et minimum af skyggeflade i forhold til naboejendommen mod øst, mens bygningsdelens udstrækning tager udgangspunkt i grundens smalle og langstragte form. Med en placering på den østlige del af grunden tilsigtes det at skabe optimale udeopholdsarealer for institutionens brugere. Bygningsdelens gavle placeres ud mod henholdsvis Rosenvængets Hovedvej og Næstvedgade. Den nordlige gavl mod Rosenvængets Hovedvej er placeret ud til 12,5 m-linien fra grundens grænse mod vejen.

"Rammen" opføres i en længde af ca. 12 m og bredde af ca. 11 m. Bygningsdelen rummer kælder under terræn samt to etager med fladt tag, der tjener som tagterrasse og dermed er en 3. etage i bygningen. "Rammen" skal indeholde fællesrum, køkken, kontor og personalerum.

Bygningsdelen placeres i 2,5 m afstand fra skellet til den 2½ etager høje naboejendom mod vest, matr. nr. 331 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Rosenvængets Hovedvej 14. Højden fra terræn til overkanten bliver ca. 6,5 m. Bygningsdelen tænkes beklædt med lakerede aluminiumsplader eller alu-zink sinusplader.

Bygningens to hovedelementer, henholdsvis "Prismet" og "Rammen", forbindes med en mellemdel, der tjener som indgangsparti i stueetagen. Taget på mellemdelen udgør en del af bebyggelsens tagterrasse.

Hovedindgangen for institutionens brugere og personale er placeret i den trediedel af "Prismet", der er er nærmest Næstvedgade, mens den sekundære adgang fra Rosenvængets Hovedvej sker via mellemdelen. Ud mod Næstvedgade placeres 4 - 6 parkeringspladser for biler til institutionen. Parkering af cykler og barnevogne sker integreret i den østlige langside af "Prismet". Grunden i øvrigt indrettes til lege- og opholdsareal.

Som bilag 1 vedlægges kopi af kortudsnit visende området, hvori ejendommen er beliggende. Kopi af skitseprojekt til børneinstitutionen, som det i en revideret udgave er modtaget den 6. marts 2002, er vedlagt til gennemsyn som bilag A. Kopi fra projektmaterialet af situationsplan, tværsnit og modelfoto er vedhæftet som bilag til den nedenfor i afsnittet Naboorientering nævnte og som bilag 2 vedlagte orientering af naboer m.fl.

Benyttelsen af ejendommen til daginstitution overholder ikke byplanvedtægtens primære anvendelsesbestemmelse om beboelse. Anden anvendelse kan dog som anført i byplanvedtægten ske efter særlig tilladelse, hvilket forudsætter dispensation fra vedtægten.

Byplanvedtægtens bestemmelse om, at bebyggelse foruden kælderetage kun må være i 2 etager (stue og 1. sal) er ikke iagttaget, da både "Prismet" og "Rammen" byggelovsmæssigt er i 3 etager.

Projektet overholder i øvrigt byplanvedtægtens nævnte bestemmelser om ydermurens højde, bebyggelsesgrad samt afstand i forhold til henholdsvis vej og naboskel.

Kommunen kan i henhold til af planlovens § 19, stk. 1, meddele dispensation fra byplanvedtægten, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne heri. Byplanvedtægtens punkt E2 om, at Den samlede Magistrat kan indrømme mindre betydende lempelser i vedtægtens bestemmelser er fortrængt af dispensationsreglerne i planloven.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale dispensation fra byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelse under hensyntagen til, at der ikke sker en ændring af områdets karakter af villaområde som sådan, og at bygningens benyttelse til børneinstitution skønnes forenelig med beliggenheden i området, også under hensyn til en generel udvikling, hvorefter børneinstitutioner normalt forekommer i boligområder.

Forvaltningen kan endvidere anbefale dispensation fra byplanvedtægtens etageantalsbestemmelse om, at bebyggelse kun må være i 2 etager foruden kælderetage under hensyntagen til, at højden af den projekterede bebyggelse ikke overstiger de i byplanvedtægten fastsatte maksimale meterangivelser. Dispensation fra denne bestemmelse anbefales af hensyn til mulige støjgener betinget af, at bebyggelsens tagterrasse ikke anvendes til legeareal.

I øvrigt anbefales det, at dispensation for at undgå genevirkninger betinges af, at bebyggelsen ikke udføres med reflekterende overflader.

Bygge- og Teknikforvaltningen har i perioden 7. – 25. marts 2002 foretaget den i henhold til planloven forudsatte forudgående orientering af naboer m.fl., jf. den som bilag 2 vedlagte kopi af skrivelse af 7. marts 2002 med tilhørende bilag. Der er i den anledning rettidigt modtaget 44 henvendelser, heraf 16 som e-mail, samt efterfølgende en korrektion til en af henvendelserne. Kopi af henvendelserne vedlægges til gennemsyn som bilag B. En liste over henvendelserne vedlægges som bilag 3. Som det fremgår heraf er 10 af henvendelserne fra beboere i Næstvedgade og Livjægergade, 28 af henvendelserne er fra beboere, herunder ejerforeningen, i ejendommen beliggende Rosenvængets Hovedvej 18-42 (øst for den omhandlede institutionsgrund) og seks af henvendelserne er fra beboere i Rosenvængekvarteret i øvrigt, herunder fra Rosenvængets Grundejerkomité.

Listen over henvendelserne er udformet som et skema med angivelse af de fem hovedemner, hvori henvendelserne kan sammenfattes (afsnit A-E). Af listen fremgår endvidere antallet af disse henvendelser vedrørende hvert af de fem hovedemner. Hovedemnerne beskrives og kommenteres i det efterfølgende afsnit Henvendelser.

Sagen har været forelagt Miljøkontrollen med henblik på en udtalelse om støjforhold, som det fremgår af det efterfølgende afsnit E. Støjforhold.

I det følgende er gengivet henvendelsernes generelle udsagn inden for følgende fem hovedemner, hvori henvendelserne kan sammenfattes (afsnit A-E), samt bemærkninger hertil: Byplanvedtægten, trafik og parkering, projektet generelt m.v., institutionsbehov samt støjforhold.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har haft kopi af henvendelserne forelagt og har udtalt sig om trafikbelastning, behov for institutioner og støj, som det fremgår af de efterfølgende afsnit B. Trafik og parkering, D. Institutionsbehov og E. Støjforhold.

Der er modtaget 33 tilkendegivelser i relation til byplanvedtægten.

Disse omfatter fortrinsvis bestemmelserne i vedtægten om anvendelse og etageantal, hvorfra projektet forudsætter dispensation. I seks af henvendelserne - heraf fire fra bebyggelsen mod øst, der grænser op til ejendommen, og de øvrige fra overfor liggende bebyggelse i Næstvedgade - udtrykkes der en positiv holdning til anvendelse af ejendommen til daginstitution.

I de øvrige 27 henvendelser protesteres der imod dispensation fra bestemmelserne om anvendelse og etageantal. Det anføres, at bestemmelserne i sin tid er vedtaget ud fra et ønske om at respektere og sikre kvarterets åbne og haveagtige karakter, og at dette formål har central betydning ved fortolkning af dispensationsansøgninger.

Imod dispensation fra anvendelsesbestemmelsen fremføres særligt synspunkter om, at byplanvedtægten foreskriver fortrinsvis beboelse, og at en institution vil ændre områdets karakter fra villakvarter til beboelse - som ønskes bevaret - til et institutionsområde. Det påpeges, at der allerede er daginstitutioner i området. Endvidere er der udsagn om, at man ikke ønsker at være nabo til en institution.

Særlige synspunkter imod dispensation fra bestemmelsen om etageantal er, at en bygning i tre etager vil begrænse det frie udsyn for de umiddelbare naboer og vil i øvrigt være en tilsidesættelse af hensyn til omboende for så vidt angår lysforhold. Tagterrassen (3. etage) på "Rammen" anses som luksus i forhold til, at mere end halvdelen af grunden skal fungere som udeareal, ligesom "Prismets" indvendige højder alene tager hensyn til rumoplevelser. Med henvisning til byplanvedtægtens ulempebestemmelse anføres det, at ved en reduktion af bebyggelsen, vil denne i mindre omfang forulempe de omboende.

I forhold til byplanvedtægtens bestemmelser i øvrigt anføres det, at bebyggelsen med en længde på 60 m og højde på 10 m ikke kan karakteriseres som villa, og at projektet derfor forudsætter dispensation fra villabestemmelsen. Herudover bemærkes det, at projektet er i strid med byplanvedtægtens bestemmelser om byggeprocent, byggelinier, bygningshøjde, afstand til skel, husets bredde mod vej (antageligt længde af en grunds vejfacade ved flere bygninger på samme ejendom) samt forbud mod støjende anvendelse. Særligt anføres det, at det er en omgåelse af bestemmelserne om tilladeligt bebygget areal på 1/3 af grunden, hvis skurfunktionen integreret i bebyggelsen udnytter bestemmelsen om, at udhuse i øvrigt kan indtage op til 1/6 af grundens ubebyggede areal.

Der gives udtryk for betænkelighed ved, at kommunen er såvel bygherre for institutionen som dispensationsmyndighed i forhold til byplanvedtægten. Det er i øvrigt bebudet, at såfremt der gives dispensation fra bestemmelserne i byplanvedtægten, vil afgørelsen af grundejerkomiteen blive indbragt for Naturklagenævnet. Fra anden side fremføres det, at grundejerne i givet fald vil være henvist til at føre sag mod kommunen om nødvendigt til Højesteret.

Byplanvedtægten er vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 30. marts 1942 (B.F. 1941-42, side 1981-86) efter fremlæggelse af forskellige forslag fra Magistraten og efter udvalgsbehandlinger. Den blev vedtaget dels til afløsning dels til supplering af servitutten for Rosenvænget pålagt ved deklaration fra 1862. Denne servitut er således stadig gældende, dog inden for byplanvedtægtens område kun for så vidt den ikke strider mod vedtægten. Byplanvedtægtens område fremgår af den som bilag 4 vedlagte kopi af vedtægtens tegning nr. 15.036a.

Af Magistratens indstilling af 7. marts 1939 om forslag til byplanvedtægt for området, der i Borgerrepræsentationens møde den 23. marts 1939 ( B.F. 1939-40, side 2053-58) blev udvalgshenvist, fremgår det, at Magistraten tillagde det betydning, at Rosenvænget i dets daværende form blev fastlagt i byplanen som et åbent villakvarter inden for den tæt bebyggede del af Østerbro. Rosenvænget udgjorde det eneste samlede villakvarter, der endnu var tilbage i de ældre bykvarterer, og det frembød et værdifuldt åndehul og grønt areal i de fra Østerbrogade udgående lange gader ned mod Strandboulevarden.

I sin forelæggelse af sagen for Borgerrepræsentationen nævnte borgmester A. Sundbo bl.a., at formålet med byplanen er at opnå bestemte bebyggelser, for at hele byen som samlet bebyggelse kan få den størst mulige behagelighed ud af bebyggelsen. Det er derfor naturligt, at det gamle villakvarter bliver bevaret i den form, det har, så det ikke bliver bebygget med høje huse, således som de omliggende kvarterer er blevet det. Samtidig blev der påpeget det rimelige i, at der mellem den store færdselsåre Østerbrogade og Strandboulevarden, der efter udbygning forventedes at få samme status, blev dannet et stille kvarter, som man kunne søge ind i, når man havde færdedes for længe ude på de store veje. I øvrigt nævnes det, at forslaget er stillet ud fra hensynet til byen og den store befolkning i denne.

Bestemmelsen i vedtægtens punkt A1 om, at Magistraten kan tillade anden anvendelse (end beboelse), når denne er forenelig med villabebygglse og ellers opfylder byplanvedtægtens bestemmelser, er tilføjet som imødekommelse af et ønske fra Indenrigsministeriet som ejer af bl.a. matr. nr. 327 (B.F. 1940-41, side 285). Denne ejendom er nuværende matr. nr. 1969 (den af institutionsprojektet omhandlede ejendom). Et ønske modtaget forud for den endelige vedtagelse af byplanvedtægten om, at den nævnte bestemmelse i punkt A1 ændres derhen, at der gives forhåndstilladelse til udnyttelse af villaerne til tegnestuer, ateliers, kontorer, konsultationsværelser o.lign. på vilkår, at bygningernes karakter af beboelseshuse derved ikke udadtil forandres, og uden at det medfører ulemper for de omboende, er der ikke fundet anledning til at imødekomme, idet bestemmelsen allerede gør det muligt (B.F. 1941-42, side 1 984).

I øvrigt fremgår det af ordførerens fremlæggelse af byplanudvalgets betænkning af 11. oktober 1940 i Borgerrepræsentationens møde den 21. november 1940 (B.F. 1940-41, side 907-35), at retten til på én grund af bygge en villa for hver 700 m² grundareal fastholdes uden krav om udmatrikulering og dermed med mulighed for fælles ud- og indkørsel samt uden krav om vej og grundfacade mod vej for den enkelte villa.

Den omhandlede ejendom er beliggende i et område, der i henhold til rammebestemmelserne for lokalplanlægning ifølge Kommuneplan 2001 anvendes til boliger (B1-område). Foruden boliger kan der tillades kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, som er forenelige med anvendelsen til boliger.

Naturklagenævnet har i april 2000 i forbindelse med en sag om ansøgt dispensation fra lokalplan nr. 85 "Møllegade" (indretning af en fægteklub m.v. i Elmegade 5) fremhævet, at der i såvel administrativ praksis som i domstolsafgørelser er accepteret en vis mulighed for i boligområder at dispensere til etablering af forskellige former for institutioner til brug for områdets beboere, når anvendelsen ikke vil forandre ejendommens eller kvarterets karakter. Nævnet anfører, at det typiske eksempel herpå er dispensation til etablering af daginstitution. Mulighederne for at dispensere vil ifølge nævnet udover ordlyden af lokalplanens bestemmelser til en vis grad være afhængig af den generelle udvikling med hensyn til, hvad der er normalt forekommende i et boligområde.

Inden for området omfattet af byplanvedtægten er der to daginstitutioner, og tæt op til området er der yderligere to institutioner som også nævnt nedenfor i afsnittet D. Institutionsbehov, ligesom området i øvrigt har et islæt af erhverv, f.eks. på ejendommen matr. nr. 331 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Rosenvængets Hovedvej 14, der mod vest grænser op til den omhandlede ejendom.

Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at det foreliggende projekt til børneinstitution kan indpasses på den omhandlede ejendom under hensyn til, at byplanvedtægten åbner mulighed for tilladelse til anden anvendelse end beboelse uden nærmere afgrænsning af en sådan anvendelse. Endvidere finder forvaltningen, at der ikke sker ændring af områdets karakter af villaområde som sådan. Det er derved vurderet, at den projekterede bebyggelse, der er fritliggende i grønne omgivelser i modsætning til f.eks. en etagebygning som sluttet randbebyggelse i vejlinien, i princippet ikke - uanset den utraditionelle form, der i væsentlighed er betinget af grundens form og hensynet til nabobebyggelsen - fraviger den ifølge byplanvedtægten tiltænkte villabebyggelse, som nævnt foran i forbindelse med såvel forslaget til byplanvedtægten som fremlæggelsen heraf. I øvrigt vurderes det, at instituti onsbebyggelsen skalamæssigt og med hensyn til placering på grunden, herunder "Prismets" orientering med den nordlige del ud til 12,5 m-linien mod Rosenvængets Hovedvej, vil supplere og underbygge karakteren af den eksisterende villabebyggelse og dennes placeringsmæssige takt i byrummet. Institutionsbebyggelsen anses dermed som forenelig med områdets eksisterende bebyggelse.

I øvrigt vurderes anvendelsen af bebyggelsen til børneinstitution som forenelig med beliggenheden i området, dels under hensyn til en generel udvikling, hvorefter børneinstitutioner normalt forekommer i boligområder, dels at der som nævnt allerede er institutioner inden for eller tæt ved Rosenvængekvarteret, og i øvrigt som nævnt nedenfor i afsnittet D. Institutionsbehov, at den aktuelle institution er beregnet på brugere fra bydelen, dvs. også fra de nærmeste kvarterer. På den baggrund anbefaler Bygge- og Teknikforvaltningen som også nævnt i foranstående afsnit Dispensation, at der meddeles dispensation fra anvendelsesbestemmelsen.

Byplanvedtægtens bestemmelser om etageantal kan reelt ikke anvendes til at regulere bebyggelsens højde, da der ikke i vedtægten eller andre aktuelle bebygelsesregulerende bestemmelser - byggeloven og bygningsreglement 1995 – er fastsat maksimummål for en etages højde. Den projekterede bebyggelse overholder byplanvedtægtens bestemmelser, der regulerer bygningshøjden, nemlig maksimal højde for ydermure på i alt 8 m. Der er ikke i byplanvedtægten fastsat bestemmelser for tagopbygning og dennes højde. Under hensyn til at alle de tre ansøgte etager ligger inden for den tilladelige maksimale facadehøjde, og at bebyggelsens ydre form ifølge projektet således er uafhængig af, om der er to eller tre etager inden for det projekterede bygningsprofil, anbefaler Bygge- og Teknikforvaltningen som også anført i foranstående afsnit Dispensation, at der meddeles dispensation fra beste mmelsen om etageantal i overensstemmelse med projektets arkitektoniske idégrundlag. Dispensationen anbefales på betingelse af, at bebyggelsens tagterrasse for at undgå mulige støjgener ikke anvendes til legeareal, jf. udtalelsen fra Miljøkontrollen og bemærkningerne i øvrigt nævnt i det efterfølgende afsnit E. Støjforhold. Det bemærkes, at arealet af tagterrassen ikke er fornødent for at opfylde institutionens krav om opholdsareal, jf. efterfølgende afsnit D. Institutionsbehov.

Vedrørende anførte ulemper i forhold til lysforhold og bebyggelsens omfang tillige med støjgener henvises der til de nedenfor nævnte afsnit henholdsvis C. Projektet generelt m.v. og E. Støjforhold.

Den omhandlede bebyggelse overholder i øvrigt i henhold til det foreliggende projekt byplanvedtægtens bestemmelser, herunder de påtalte bestemmelser om byggeprocent (bebyggelsesgrad) samt afstand til byggelinier og til skel. I relation til bebyggelsesgraden (størrelsen af det bebyggede areal) bemærkes det, at den samlede bebyggelse inklusive den integrerede skurfunktion ligger inden for det tilladelige bebyggede areal på 1/3 af grunden. I øvrigt bemærkes det, at der ikke er bestemmelser om husets bredde mod vej, herunder som nævnt ovenfor krav til vejfacade for det enkelte hus ved flere bygninger på samme ejendom, ligesom der hverken er særlige bestemmelser om bygningens orientering på grunden, bygningens form eller materialevalg.

Ifølge planloven er kommunen dispensationsmyndighed i forbindelse med byplanvedtægten, som også nævnt foran i afsnittet Dispensation. Loven indeholder således ingen bestemmelser om subsitution (henskydning af dispensationskompetencen til anden myndighed end kommunen). Bygge- og Teknikforvaltningen er opmærksom på, at afgørelser generelt og konkret skal tage udgangspunkt i saglige hensyn - her i planmæssig henseende - herunder at der ikke udøves forskelsbehandling mellem kommunale og private bygherrer.

Afgørelser efter planloven kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Naturklagenævnet. Øvrige spørgsmål kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Eventuel klage skal være indgivet skriftligt til Naturklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Naturklagenævnet kan give en klage opsættende virkning. Søgsmål til domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af kommunen i henhold til planloven, kan anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Naturklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af nævnets afgørelse kan anlægges inden seks måneder. Naturklagenævnet er rekursinstans for kommunen, hvorfor kommunen er bundet af afgørelsen og således ikke kan in dbringe den til domstolsprøvelse. Dette forhold er fastslået ved en Østre Landsretssag i 1998 ved en sammenlignelig sag fra en anden kommune.

Der er fremsat synspunkter om, at der på grund af institutionen forventes væsentlig forøgelse af trafikken i såvel Rosenvængekvarteret som i kvarteret omkring Næstvedgade. Der protesteres mod mere trafik i kvartererne. Der henvises til, at der allerede er en del trafik i forbindelse med de eksisterende institutioner i området og Langelinieskolen i Livjægergade. Der forventes trafikkaos som følge af institutionen bl.a. på grund af Næstvedgades ensretning. Flere anser det for oplagt, at trafikken til institutionen vil foregå via de øvrige veje i Rosenvængekvarteret med deraf følgende problemer på grund af trafikforholdene i Næstvedgade. Der protesteres mod, at de private fællesveje i Rosenvængekvarteret bruges til uvedkommende trafik og parkering. Samtidig henvises der til, at ejere i kvarteret har valgt at bo netop her på grund af de lukkede veje.

Der frygtes problemer med parkering for beboerne i kvartererne samt for institutionens ansatte og brugere (forældre). Der forventes et udbredt behov for parkeringspladser til de ansatte og til forældrene ved aflevering og afhentning af børnene, og der protesteres mod, at der gives dispensation fra parkeringskrav. I nogle henvendelser tages der udgangspunkt i det samlede antal børn på 60 i institutionen med tilhørende personale. I andre henvendelser henvises der til Bygge- og Teknikforvaltningens rapport fra februar 1999 "Trafik og parkering i forbindelse med børneinstitutioner i Københavns Kommune". Det fremføres, at Rosenvængekvarteret som følge af parkeringsreguleringen i det omgivende byområde i forvejen bruges til udefrakommende, uønsket friparkering bl.a. i forbindelse med indkøb i Nordre Frihavnsgade med den deraf følgende trafik, ligesom der parkeres i forbindelse med instit utionerne i kvarteret. I relation til friparkeringen henvises der til resultatløse forhandlinger med forvaltningen (Vej & Park) om parkeringskontrolordning på villakvarterets private veje. Endvidere påpeges det, at der allerede er problemer med parkeringen i Næstvedgade, og det foreslås, at der bør reserveres parkeringspladser for institutionen om dagen. I øvrigt bemærkes det, at beboerne i Næstvedgade har svært ved at finde parkeringspladser om aftenen.

I henhold til rammebestemmelserne for lokalplanlægning ifølge Kommuneplan 2001 skal parkeringsdækningen til institutionsbebyggelse normalt være 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Parkeringsdækningen for den omhandlede institution skal således være 11 parkeringspladser. Den del af parkeringspladserne, som ikke kræves anlagt ved bebyggelsens ibrugtagning, skal etableres, når kommunen måtte forlange det, eventuelt ved deltagelse i fælles parkeringsanlæg i kvarteret, eller ved indbetaling til en eventuel kommunal parkeringsfond. Disse ikke anlagte pladser sikres ved en deklaration tinglyst på den pågældende ejendom. Denne sikring af parkeringsdækningen forudsætter ikke dispensation.

Med udgangspunkt i Bygge- og Teknikforvaltningens rapport fra februar 1999 "Trafik og parkering i forbindelse med børneinstitutioner i Københavns Kommune" og under hensyn til at institutionen er beliggende i et område med såvel villa- som etagebyggeri skønnes det, at i størrelsesordenen 20 af institutionens børn vil blive afleveret og hentet i bil. På baggrund af samme rapport skønnes det, at to af institutionens ansatte vil køre i bil til arbejde.

Bygge- og Teknikforvaltningen forudsætter, at der i forbindelse med institutionen anlægges 4 - 6 parkeringspladser, afhængig af den endelige projektering, herunder bl.a. hensynet til de eksisterende værdifulde træer på ejendommen ud mod Næstvedgade. Hermed vil der være parkeringsmulighed for de ansatte samt 2 - 4 biler i forbindelse med aflevering henholdsvis afhentning af børn. Dette vil en stor del af dagen være tilstrækkeligt til at dække behovet for parkering og standsning i forbindelse med institutionen. I kortere tidsrum vil det dog være nødvendigt også at benytte parkeringsmulighederne langs de omgivende veje, fortrinsvis Næstvedgade. Da den overvejende del af parkeringen vil være af kortere varighed, og en del vil være standsning for af- og påsætning, vurderer forvaltningen, at denne ekstra parkering og standsning langs vejene ikke vil give anledning til væ sentligt øgede problemer, hverken med trafikafviklingen eller parkeringssituationen. Med til denne vurdering hører, at spidsperioderne for parkering og standsning i forbindelse med aflevering og afhentning af børn ifølge forvaltningens ovennævnte rapport typisk er i tidsrummet kl. 7:20 - 9:25 om morgenen, med den største koncentration kl. 8:15 - 8:30, og om eftermiddagen i tidsrummet kl. 15:30 - 16:50, hovedsageligt koncentreret kl. 16:00 - 16:20. På disse tidspunkter, må beboerne i området i det væsentligste ventes at være på arbejde, hvorfor disses behov for parkering ikke er så stort som i aften- og nattetimerne.

Det ikke er muligt at reservere pladser for bestemte grupper (beboere, gæster til daginstitioner m.v.) hverken på offentlige veje eller på private fællesveje. Der er derimod mulighed for at etablere tidsbegrænset parkering eller evt. parkeringsforbud i bestemte perioder af døgnet, hvorved pladserne kan bruges til standsning for af- og påstigning.

Bygge- og Teknikforvaltningen skønner, at langt størstedelen af biltrafikken til og fra institutionen vil køre ad Holsteinsgade, Livjægergade og Næstvedgade, da der hermed opnås kort kørsel til og fra de overordnede gader Strandboulevarden og Classensgade. Forvaltningen skønner, at kun en meget lille del af trafikken vil benytte Rosenvængets Hovedvej, da man på grund af spærringer og ensretninger skal køre meget langt gennem kvarterets smalle veje for at komme frem til institutionen.

Ud fra ovenstående vurderer forvaltningen, at etablering af institutionen vil føre til en øget trafik på ca. 50 biler i døgnet, hvoraf den største del som nævnt vil køre ad Næstvedgade. Dette betragter forvaltningen ikke som en væsentlig øgning af trafikken. I øvrigt bemærkes det, at Rosenvængekvarteret (ligesom byens øvrige kvarterer) er offentlig tilgængelig, som det også er forudsat i forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af forslaget til byplanvedtægten.

Den generelle trafik- og parkeringssituation i kvartererne, som berøres i nogle af henvendelserne, kommenteres ikke nærmere, da denne situation ikke direkte vedrører opførelsen af børneinstitutionen. Der henvises i den forbindelse til arbejdet med en Trafik- og Bymiljøplan for Østerbro, som forvaltningen er i gang med sammen med en følgegruppe bestående af lokale fra Indre og Ydre Østerbro bydele.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen henviser på baggrund af henvendelserne om trafikbelastningen til og fra institutionen til Bygge- og Teknikforvaltningens foran nævnte rapport fra februar 1999 "Trafik og parkering i forbindelse med børneinstitutioner i Københavns Kommune".

Der er modtaget 36 tilkendegivelser vedrørende projektet generelt m.v.

I et mindre antal henvendelser omtales den projekterede bebyggelse som et flot og spændende byggeri. I de øvrige henvendelser kritiseres bebyggelsen for at være for høj og for stor i forhold til grundens størrelse og Rosenvængekvarterets øvrige bygninger. En bygning i moderne udtryk, herunder de valgte materialer, anses ikke for forenelig med kvarterets øvrige arkitektur og særlige atmosfære, ligesom der frygtes generende lysrefleksioner fra "Pismets" glastag. Tagets spids anses i øvrigt for overflødig, da den er unødvendig for bygningens benyttelse. Med 2,5 m til naboskel anses "Prismet" for at ligge for tæt på den 3-etages boligbebyggelse på naboejendommen mod øst, ligesom det hævdes, at "Prismet" vil tage sol, luft og udsigt fra denne bebyggelse. Der forudses en værdiforringelse af boligerne i nabobebyggelsen, og der ønskes i giv et fald kompensation herfor. Det frygtes, at hækken i skel mod den østlige naboejendom vil lide skade og eventuelt blive fjernet. Endvidere frygtes det, at en passage, der er anlagt langs skellet på naboejendommen mellem Rosenvængets Hovedvej og Næstvedgade, og som velvilligt er stillet til rådighed af ejerforeningen for offentligheden, vil blive berørt.

Der er fremsat ønske om, at der opføres en mindre institution på grunden, og at denne tegnes af en anden arkitekt. Endvidere er der forslag om at bruge grunden til friareal for andre institutioner i området og Langelinieskolen, der anses for at mangle sådant areal, eller som offentligt grønt areal.

I øvrigt er der bemærkninger om, at den udsendte naboorientering mangler data og er upræcis i beskrivelsen af projektet. Endvidere er der ønske om oplysning om tidsforløb vedrørende kommunens institutionsovervejelser på grunden under henvisning til henvendelser til Bygge- og Teknikforvaltningen i april og maj 2001 om servitutundersøgelser vedrørende grundens anvendelse på grund af ejendomskøb i kvarteret.

Det foreliggende projekt, der er udarbejdet for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af en af forvaltningen engageret arkitekt, anses af Bygge- og Teknikforvaltningen som en arkitektonisk og æstetisk helhed. Projektets formsprog anses af Bygge- og Teknikforvaltningen for et spændende og nutidigt islæt i området, såvel i forhold til Rosenvængekvarterets fritliggende huse som det tilgrænsende kvarters etageboligbebyggelse. Materialevalget giver ikke anledning til bemærkninger, idet dog reflekterende overflader ikke kan accepteres. På baggrund heraf anbefales dispensationen fra byplanvedtægten betinget af, at bebyggelsen ikke udføres med reflekterende overflader.

Formen af "Prismet" er betinget af ansøgerens/ bygherrens intention om at danne et minimum af skyggeflade i forhold til naboejendommen mod øst. Bygningsdelen undgår derved at virke væsentligt skyggedannende, hvad en traditionel lodret facade med samme afstand på 2,5 m fra naboskel (minimumsafstand ifølge byplanvedtægten) ville gøre. I grundfladen vil "Prismet" være ca. 8,5 m fra facaden på naboejendommens 3-etages boligbebyggelse. Med taghældningen på 45 ° bort fra denne naboejendom vil tagspidsen på "Prismet", der har en husdybe på 10 m, være i en afstand af ca. 18,5 m fra nabobebygelsen. Som bilag 5 vedlægges solskyggediagram, der viser skyggevirkningen i forhold til naboejendommen mod øst dels af "Prismet" ifølge projektforslaget, dels byggemuligheden ifølge byplanvedtægten, i begge tilfælde ved jævndøgn (kl. 14 – 17) og sommersolhverv (kl. 17 – 19). Det fremgår heraf, at solskyggen fra "Prismet" vil ramme nabobebyggelsen i væsentligt mindre omfang end skyggen fra byggemuligheden med lodret facade. Således vil skyggen fra "Prismet" ved sommersolhverv først påvirke nabobebyggelsens stueetage efter kl. 18 og 1. sal efter kl. 19. Ved jævndøgn vil påvirkningen af stueetagen begynde kl. 15, af 1. sal kl. 16 og af 2. sal kl. 17. Bygge- og Teknikforvaltningen finder dermed ikke, at "Prismet" giver hverken skyggemæssige gener eller forringede lysforhold og udsyn, der i forhold til beliggenheden i et villakvarter må anses for usædvanlige.

Om bebyggelsens højde og størrelse henvises der i øvrigt bemærkningerne i foranstående afsnit A. Byplanvedtægten. Forslagene om projektering af en mindre institution på grunden og benyttelse af denne som et ubebygget opholdsareal anses således ikke for relevante.

Påberåbelse af forringelse af udsyn og lysindfald, herunder gener som følge af skygge, samt tab af handels- og nytteværdi i den forbindelse er ikke ualmindeligt ifølge Bygge- og Teknikforvaltningens erfaringer fra andre lignende situationer. Ændring af bebyggelsesforhold i en storby er imidlertid et forhold, der må påregnes som en mulighed, og en eventuel eksisterende udsigt m.v. - også gennem længere tid - er som udgangspunkt ikke planmæssigt garanteret. I henhold til planloven har kommunen kompetence til ved vedtagelse af lokalplaner og den efterfølgende administration af disse, herunder af byplanvedtægter, at fastlægge bestemmelser for bebyggelsens anvendelse og omfang. En sådan lovlig regulering af ejendomsforholdene medfører ingen erstatningsforpligtelse, idet der ikke herved sker indgreb i tilsikrede rettigheder.

Projektet til institutionen nødvendiggør ikke fjernelse af hækken i skel mod den østlige naboejendom, ligesom det ikke berører den privat etablerede passage på denne ejendom.

Der har været drøftelser mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen i februar 1998 om opførelse af en børneinstitution på den omhandlede ejendom. Der blev derved fra Bygge- og Teknikforvaltningens side givet udtryk for, at institutionsformål ligger inden for en dispensationsmulighed vedrørende byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelse. Drøftelserne førte imidlertid ikke til en byggeansøgning. Efterfølgende har der været henvendelser om projekter til boligbebyggelse på ejendommen, uden at disse er kommet til egentlig realitetsbehandling. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har rettet indledende henvendelse til Bygge- og Teknikforvaltningen om det nu aktuelle institutionsprojekt i oktober 2001.

Den udsendte naboorientering, jf. bilag 2, er i form og indhold i princippet som Bygge- og Teknikforvaltningens orienteringer i henhold til planloven om dispensationsforhold normalt er udformet. Der er derved taget hensyn til, at orienteringerne skal indeholde oplysninger, der kan danne grundlag for stillingtagen hos den orienterede kreds vedrørende dispensationsforholdene i relation til de omhandlede projekter. Det tilstræbes endvidere ved udformningen af orienteringerne, at der ikke kræves særligt plan- eller byggekendskab for at tage stilling til indholdet af orienteringerne. For de tilfælde, hvor der eventuelt savnes oplysninger, er det i orienteringerne angivet, at det er muligt at kontakte Bygge- og Teknikforvaltningen telefonisk eller ved personligt fremmøde.

Der er modtaget seks tilkendegivelser i relation til institutionsbehov.

Der er fremsat udsagn om, at der allerede er flere børneinstitutioner i området, herunder i Rosenvængekvarteret, og der er spørgsmål om, hvorvidt der er behov for flere institutioner i kvarteret også under hensyn til Østerbros mange institutioner. Der udtrykkes bekymring for ensidig udbygning med institutioner i området som ved Krausesvej. Der er forslag om at fordele institutioner over et større område.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser på baggrund af henvendelserne vedrørende institutionsbehov, at Indre Østerbro er en af de bydele, hvor der er størst behov for udbygning på daginstitutionsområdet. Det er samtidig vanskeligt at skaffe byggemuligheder i bydelen, hvor der kan etableres det nødvendige udeareal til institutionerne.

Den geografiske fordeling af eksisterende institutioner (vuggestuer og børnehaver) i nærområdet, afgrænset af Østerbrogade, Århusgade, Østbanegade og Classensgade viser, at ni institutioner er beliggende i kvarteret omkring Gammel Kalkbrænderivej og Krausesvej. Syv institutioner ligger mere spredt i den sydlige del af nævnte område, heraf fire i området omkring Rosenvængets Allé. Disse fire institutioner er beliggende Livjægergade 43, Rosenvængets Allé 18 og 28 samt Rosenvængets Sideallé 6, hvoraf de to sidstnævnte er inden for byplanvedtægtens område. Institutionernes beliggenhed fremgår af vedlagte bilag 6 udarbejdet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Forvaltningen oplyser, at de fysiske muligheder i bydelen for placering af institutioner har stor betydning for institutionernes faktiske beliggenhed. De nuværende institutioner er derfor placeret der, hvor det har været muligt at tilvejebringe tilstrækkeligt friareal. Uanset de eksisterende institutioner er der fortsat et stort udbygningsbehov.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har opnået mulighed for at købe den omhandlede grund og har fundet denne meget velegnet til placering af en daginstitution, både på grund af arealets beliggenhed, størrelse samt hensigtsmæssige afgrænsning og mulighederne for at tilvejebringe tilstrækkeligt friareal i forhold til de gældende bestemmelser herom. Derudover finder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der på stedet er en unik mulighed for at opføre en fritliggende daginstitution til glæde for børnene i bydelen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at i henhold til forvaltningens byggeprogram for daginstitutioner, bør der tilvejebringes ca. 10 m² friareal pr. barn. I det aktuelle projekt vil der blive 24,7 m² friareal pr. barn, altså langt over en fordobling i forhold til normen. Omfanget af friarealet svarer til 133 % af etagearealet, hvilket i bymæssig sammenhæng er en usædvanlig høj friarealdækning for daginstitutioner og som ligger langt over normen på 100 % af etagearealet. Beregningerne er ifølge oplysning fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen baseret på et forventet nettofriareal (eksklusive parkerings- og tilkørselsareal for fire parkeringspladser) på 1.482 m².

Der er ifølge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen meget ofte massiv modstand fra naboer og andre mod etablering af daginstitutioner i boligområder, uanset at dette planmæssigt vil kunne godkendes. Det er dog forvaltningens generelle erfaring, at der ikke er problemer med daginstitutionerne i forhold til de omkringboende, når institutionerne først er taget i brug.

I øvrigt anfører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at i modsætning til offentlige legepladser, som i princippet kan anvendes hele dagen incl. weekends, ferier og fridage, er daginstitutioner kun åbne i dagtimerne på hverdage, hvor en stor del af lokalbefolkningen generelt er på arbejde og dermed ikke opholder sig i boligområdet.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan henholde sig til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse. Det bemærkes, at den af forvaltningen omtalte norm for friarealdækning på 100 % af etagearealet relaterer til rammerne for lokalplanlægningen ifølge Kommuneplan 2001.

Der er modtaget 14 henvendelser i relation til støjmæssige gener fra institutionen.

I forbindelse med indsigelser mod den ansøgte børneinstitution anføres det, at det ikke kan undgås, at der kommer støj fra en børneinstitution, og at det ikke er rimeligt, at de omboende dagligt skal udsættes for denne støj. Der henvises til, at der allerede er støj fra børn i forbindelse med den offentlige legeplads ved Næstvedgade/ Rosenvængets Allé, Langelinieskolen og de eksisterende børneinstitutioner i kvarteret. På grund af form, størrelse og materialer vil "Prismet" reflektere lyd til væsentlig gene for de omboende. Der henvises uden nærmere præcisering til, at grænseværdier for acceptabel støj vil blive overskredet. Endvidere henvises der til byplanvedtægtens bestemmelse i punkt C1om, at grund og bygninger ikke må benyttes til nogen indretning, der forsager larm (bestemmelsen er nærmere citeret i foranståe nde afsnit Baggrund).

Der er udsagn om, at støj fra legende børn i de andre institutioner i Rosenvængekvarteret er accepteret af de omboende. Derimod vil en kombination af yderligere en institution tæt på den mest beboertunge etageejendom i kvarteret (beliggende øst for den omhandlede institutionsgrund) og den offentlige legeplads ved Næstvedgade/ Rosenvængets Allé frembyde særlige støjgener, som byplanvedtægten antages at beskytte imod. Der stilles krav om forlods simulerede støjmålinger dels fra den påtænkte institution mod den offentlige legeplads, dels fra institutionsejendommen mod naboejendommen mod øst til konstatering/ verificering af de støjgener, som gennemførelse af projektet vil påføre beboerne. Samtidig udtrykkes der ønske om at få forelagt de tekniske forudsætninger og kommissoriet for støjmålingerne til kontrol, før Milj&osla sh;kontrollen påbegynder arbejdet. Det vil blive anset for sagsbehandlingsfejl med ugyldighedsvirkning, såfremt de simulerede målinger ikke gennemføres før, der træffes afgørelse i sagen. Såfremt grænseværdier for støj overskrides, anses det, at dette forudsætter dispensation fra byplanvedtægtens punkt C1 efter fornøden naboorientering. Der er i øvrigt forslag om, at legepladsen afskærmes af hensyn til de omboende.

Miljøkontrollen, der har haft sagen forelagt, har følgende bemærkninger:

• Børneinstitutionen er planlagt i et område, som i kommuneplanen er udlagt til beboelse med de miljømæssigt mest restriktive rammer (B1-område). I Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder, som er eneste retningsgivende regelsæt for kommunen om støjforholdene, fastsættes den højst tilladte, gennemsnitlige støj fra virksomheder, herunder også bl.a. børneinstitutioner. I B1-områder på hverdage mellem kl. 07.00 og 18.00 må støjen i skel til naboen ikke overstige 45dB(A). Støjen skal måles som gennemsnittet for de mest støjende 8 timer i perioden.
• Støjvejledningen er imidlertid ikke udarbejdet med henblik på støj fra menneskers stemmer. Miljøstyrelsen har da heller ikke udarbejdet retningslinier for måling af sådan støj, således at målingerne kan anvendes som grundlag for forvaltningsafgørelser.
• Det er derfor efter Miljøkontrollens opfattelse særdeles vanskeligt at opnå repræsentative måleresultater i forbindelse med måling af støj fra børns leg.
• Miljøkontrollen er derfor heller ikke i stand til at foretage beregninger, der med rimelig sikkerhed kan simulere støjforholdene fra den planlagte institution.
• Miljøstyrelsens støjgrænse på 45dB(A) i naboskellet nødvendiggør imidlertid utvivlsomt, at der skal etableres en støjskærm mellem naboen mod øst og institutionens udendørs legearealer. Det vurderes, at den planlagte bygnings form ("Prismet") i sig selv vil udgøre en støjskærm, forudsat at de udendørs legeaktiviteter koncentreres omkring bygningens vestvendte, lodrette facade; jo tættere, desto bedre. Det er desuden en forudsætning, at terrassen over "Rammen" ikke inddrages i børnenes legeareal.
• Miljøkontrollen har ikke vurderet den rolle, som den offentlige legeplads i nærheden måtte have for det samlede støjbillede i området, fordi aktiviteterne på legepladsen ikke er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven.

Miljøkontrollen har med nærværende udtalelse kun forholdt sig til spørgsmålet om mulige støjgener i omgivelserne fra institutionens drift. Miljøkontrollen har ikke undersøgt andre miljøforhold i forbindelse med en eventuel etablering af børneinstitution på adressen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anfører på baggrund af henvendelserne vedrørende støjforhold, at institutionsbebyggelsen i sig selv vil fungere som støjskærm i forhold til boligbebyggelsen øst for institutionen. Selve legepladsen befinder sig vest for institutionen og er dermed støjmæssigt afskærmet af denne. Forvaltningen er indstillet på at fremsende institutionsprojektet til Miljøkontrollen med henblik på vurdering af, om de vejledende retningslinier for støjbelastning fra daginstitutionsbebyggelse overholdes. Derudover er forvaltningen indstillet på i den videre projektering af institutionens friarealer at vurdere mulighederne for at reducere støjbelastning i forhold til nabobebyggelsen, eksempelvis ved afskærmende foranstaltninger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efter at være blevet bekendt med Miljøkontrollens ovennævnte udtalelse i øvrigt udtalt, at institutionen er planlagt som en vuggestue, der skal huse 60 børn mellem 0 og 3 år. Børn i denne alder vil benytte legepladsen i et i forhold til større børn begrænset omfang, da de typisk vil opholde sig inde ved ankomsten, spisetider og diverse aktiviteter, og da de desuden skal sove til middag i løbet af dagen. Det forventes desuden, at så små børn vil skabe mindre støj end børn i børnehave- og skolealderen.

På baggrund af Miljøkontrollens vurdering om, at den nødvendige afskærmning af støjen fra legepladsen på vestsiden af bygningen vil være opnået ved selve bygningskroppens udformning, er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstillet på at undlade at inddrage den østlige side af bygningen i legearealet.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er ligeledes indstillet på, at den planlagte tagterrasse ikke benyttes som legeplads under hensyn til Miljøkontrollens forudsætning herom. Ifølge forvaltningen bevares tagterrassen og adgangen hertil af hensyn til evakueringsmulighederne fra liggehallen.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan henholde sig til udtalelserne fra såvel Miljøkontrollen som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I konsekvens af Miljøkontrollens udtalelse anbefales dispensation fra byplanvedtægten i relation til bestemmelsen om etageantal betinget af, at tagterrassen - der foruden at ligge på "Rammen" også er på "Prismet" og i øvrigt på mellembygningen - ikke anvendes til legeareal.

Herefter anser Bygge- og Teknikforvaltningen spørgsmålet om støjforhold tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag ved høringen af Miljøkontrollen og den derved foreliggende udtalelse. Under hensyn hertil og til at kommunen som forvaltningsmyndighed ifølge almindelige forvaltningsretlige regler afgør de sagsbehandlingsskridt, der udover de lovbestemte måtte findes fornødent, må påstanden om sagsbehandlingsfejl ved undladelse af forlods simulerede støjmålinger tilbagevises.

I relation til udsagnet om, at støj fra legende børn i de andre institutioner i Rosenvængekvarteret er accepteret af de omboende kan det supplerende bemærkes, at Bygge- og Teknikforvaltningen ikke er bekendt med klager i forhold til byplanvedtægten over de to eksisterende daginstitutioner inden for vedtægtens område.

Sammenfattende vurderer Bygge- og Teknikforvaltningen, at den omhandlede institution ikke vil medføre støjgener, der kan påtales efter byplanvedtægtens punkt C1.

Sagen har været forelagt Miljøkontrollen, der har udtalt sig som anført ovenfor i afsnittet E. Støjforhold, hvortil der henvises. Der henvises i øvrigt til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse som nævnt i samme afsnit, ligesom der henvises til Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger i det nævnte afsnit.

1. Kopi af kortudsnit af området.
2. Kopi af naboorientering af 7. marts 2002 med bilag.
3. Liste over modtagne henvendelser.
4. Kopi af byplanvedtægtens tegning nr. 15.036a.
5. Solskyggediagram.
6. Kopi af kort med beliggenhed af institutioner.

1. Kopi af skitseprojekt modtaget 6. marts 2002.
2. Kopi af modtagne henvendelser.

Jens Ole Nielsen