Forventet regnskab for 2004 samt regnskabsprognose 2003 for Bygge- og Teknikudvalget
Forventet regnskab for 2004 samt regnskabsprognose 2003 for Bygge- og Teknikudvalget
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 29. januar 2004
Sager til beslutning
3. Forventet regnskab for 2004 samt regnskabsprognose 2003 for Bygge- og Teknikudvalget
BTU 50/2004 J.nr. 1429.0004/03
INDSTILLING
Bygge- og
Teknikforvaltningen indstiller
at
at
at
at
at
RESUME
Forvaltningens første vurdering af forventet årsregnskab 2004
rapporteres d.d. til Økonomiudvalget i forlængelse af
Yderligere er der indeholdt en prognose på det forventede regnskab for
2003. Der er endnu usikkerhed om resultaterne, herunder er der endnu ingen
fuldstændig tilbagemelding fra Revisionsdirektoratet vedrørende
afstemningssagen i Plan og Arkitektur. Vurderingen af prognosen for 2003 er
udformet som en validering af oktober-kalkulen, hvorfor der kun kommenteres
såfremt disse er ændret. Der forventes samlet en nettoforbedring af
driftsresultatet på ca. 8,2 mio. kr. Der var ved oktober-kalkulen forventet et
merforbrug på 0,8 mio. kr., hvorfor forventningen nu er et mindreforbrug på 7,4
mio. kr. Der skal tilsvarende bemærkes til dette at mindreforbrug til
byfornyelse ikke kan anvendes til dækning af merforbrug på andre områder,
hvilket udgør de 4,9 mio. kr. Ses der på det resterende forventede
driftsresultat på -2,5 mio. kr. så skal der gøres opmærksom på at der er
projekter og ønsker om overførsler, der overstiger dette beløb. Som de største
poster er overførsel af 1,5 mio. kr. på Københavns Kirkegårde til imødekommelse
af merforbrug til krematoriebyggeriet, 5,5 mio. kr. som buffer til vinterberedskabet
og ca. 2,9 mio. kr. til afviklingen af projektkonkurrencen om en bro i forbindelse
med Operaen. Endelig skal det bemærkes at der fra KTK's side fortsat er et vist
forbehold for det økonomiske resultat, hvilket kan påvirke ovenstående.
Sidstnævnte afventer KPMG's rapportering om 2003 resultatet. På anlægssiden er
der forventning om et yderligere mindreforbrug på 71,8 mio. kr., hvilket primært
drejer sig om Vej og Parks område, hvor bevillinger givet meget sent i 2003
ikke har kunne udmøntes, og derfor resulterer i yderligere behov for overførsel
af midler til 2004.
Endelig har enhederne tilbagerapporteret om deres budgettering af
finansposter og periodisering af budgettet generelt, hvilket der kort redegøres
for. Det overordnede billede er, at enhederne har periodeopdelt budgettet efter
bedste evne, men afventer 2004 som et "test år", hvor fordelingsmodellerne skal
stå deres prøve. To enheder har endnu ikke periodeopdelt deres budget, da der
endnu er usikkerhed om den endelige udformning af 2004 budgettet.
SAGSBESKRIVELSE
Forventet regnskab 2004 pr. januar 2004
Forventningerne til resultatet for 2004 er opgjort uden hensyn til
eventuelle overførsler fra 2003, hvor der på flere områder er et mindreforbrug.
Dette har imidlertid ingen nettoeffekt på forventningerne, da hverken de
forventede budgetmidler eller de tilhørende udgifter er medtaget. Denne
håndtering af forbrug forbundet med overførsler sker efter aftale med
Økonomiforvaltningen. Det har specielt betydning på anlægsområdet, hvor der er
betydelige forskydninger af projekter over årene.
Gennemgangen af de forventede resultater for 2004 sker under
hensyntagen til at den økonomiske situation vedrørende KTK endnu er uafklaret.
Det økonomiske forventede resultat vedrørende KTK påvirker derfor
forvaltningens samlede forventning i
fuldt omfang.
Tabel 1. Forventet regnskab 2004 pr. januar 2004
Bevillingsområder |
Korrigeret |
Forventet |
Forventet
|
Nettoudgifter i mill. kr. |
Budget |
Regnskab |
Afvigelse* |
|
|
|
|
Rammebelagte
områder, drift |
936,9 |
948,9 |
12,0 |
Byfornyelse |
161,1 |
154,6 |
-6,5 |
Bygge- og
Teknikforvaltningen |
775,8 |
794,3 |
18,5 |
|
|
|
|
Rammebelagte
områder, anlæg |
512,0 |
468,1 |
-43,9 |
Byfornyelse |
371,0 |
327,5 |
-43,5 |
Bygge- og
Teknikforvaltningen |
141,0 |
140,6 |
-0,4 |
|
|
|
|
Lovbundne områder
i alt |
37,2 |
35,5 |
-1,7 |
|
|
|
|
Finansposter |
42,5 |
32,2 |
-10,3 |
|
|
|
|
I alt |
1.448,9 |
1.417,0 |
-
31,9 |
+ =
merforbrug/mindreindtægter - =
mindreforbrug/merindtægter |
Rammebelagte områder, drift
Samlet for det rammebelagte driftsområde forventes der et netto merforbrug på 12,0 mio. kr. Af
dette er de 6,5 mio. kr. et forventet mindreforbrug på byfornyelsesområdet, der
efter aftale er et isoleret bevillingsområde under
Som det fremgår under det forventede regnskab for 2003, så overføres
der projekter fra 2003 til 2004 uden der er overskudsmæssig dækning for at
overføre de tilhørende midler. Som de største poster er overførsel af 1,5 mio.
kr. på Københavns Kirkegårde til imødekommelse af merforbrug til
krematoriebyggeriet, 5,5 mio. kr. som buffer til vinterberedskabet og ca. 2,9
mio. kr. til afviklingen af projektkonkurrencen om en bro i forbindelse med
Operaen.
Sekretariatet
På sekretariatets område er der et forventet mindreforbrug på 15 mio. kr. Af disse skal minimum 2,4 mio. kr.
overføres til Parkering København til imødekommelse af indtægtstab i
forbindelse med nedlæggelse af p-pladser. Disse 2,4 mio. kr. er et foreløbigt
skøn baseret på tallet fra 2003. Posten modsvares af tilsvarende
mindreindtægter under Parkering København. Herudover har Sekretariatet
reserveret 12,5 mio. kr. af sine reserver grundet den uafklarede situation omkring
KTK, herunder poster vedrørende KTK der forfalder i 2004. Det drejer sig om
bonusudbetaling og den igangværende advokatundersøgelse, hvilket samlet
forventes at beløbe sig til 5 mio. kr. Anvendelse af reserver til imødekommelse
af den usikre situation i KTK skete også i 2003, hvorfor det fra forvaltningens
side bemærkes, at denne reservering forhindrer forvaltningens muligheder for
igangsætning af udviklingsinitiativer og fjerner det beredskab mod uforudsete
hændelser som budgetreserverne er tiltænkt.
Overflytningen af midler til Parkering København er indstillet
foretaget med et a conto beløb på 2,4 mio. kr.
Parkering København
Der forventes samlet mindreindtægter/merudgifter
på 2,5 mio. kr. Afvigelse skyldes primært forventede mindreindtægter på kr.
2,4 mio. som konsekvens af nedlagte parkeringspladser. Beløbet modsvares dog
som anført af mindreforbrug under sekretariatet, da beløbet dækkes herfra af
puljemidler til formålet og er indstillet overført med et a conto beløb.
Derudover forventes der en lille merudgift på kr. 0,1 mio. svarende til
restbevillingen på den tidligere tildeling fra den centrale IT-pulje til forsøg
med mobiltelefonbetalt parkering.
Københavns Kirkegårde
Der forventes et mindreforbrug
på kr. 0,5 mio. Mindreforbruget foreslås anvendt til afslutning af
krematoriebyggeriet, hvilket vil give Københavns Kirkegårde et merforbrug.
KTK
Det vurderes at rammekravet for 2004 ikke kan overholdes. Den seneste
vurdering fra KTK er et underskud på 10 mio. kr. Set i forhold til rammekravet
på -21 mio. kr. er der tale om et budgetmæssigt
underskud på 31 mio. kr. Desuden skal det påpeges, at arbejdet med
fastlæggelse af budgettet for 2004 først forventes tilendebragt ved udgangen af
januar 2004. Resultatet for 2003 samt de afdækkede årsager til KTK's nuværende
situation indgår i arbejdet. Den manglende afklaring omkring KTK's økonomiske
situation har afgørende indflydelse på forvaltningen samlede økonomi. Denne
prognose er baseret på de til dato gældende vilkår.
RIA
Nettobudgettet for 2004 for Rådgivende Ingeniører og Arkitekter
forventes at udvise et merforbrug på 0,5
mio. kr. Forventningen til omsætningen for 2004 er nedjusteret og RIA
arbejder på at finde kompenserende besparelser. Besparelser på lønninger i
størrelsesordnen kr. 1,5 mio. forventes aftalt, hvilket er indarbejdet i prognosen.
Københavns Brandvæsen
Det vurderes, at Københavns Brandvæsen overholder nettobudgettet. Der er dog forventning om merudgifter på
3,2 mio. kr. til midlertidig varetagelse af Beredskab Københavns sekretariat,
der dog dækkes af tilsvarende merindtægter. Hertil kommer ikke-budgetteret
merudgifter vedr. Metroberedskabet, der dækkes af merindtægt på 1 mio. for
slukningsassistance til Vestegnens Brandvæsen.
Plan & Arkitektur,
Byfornyelse
Der forventes et mindreforbrug på kr. 6,5 mio. på Byfornyelse. Midler
til byfornyelse er efter politisk aftale et selvstændigt bevillingsområde under
Byggeri & Bolig
Det forventes, at indtægterne for ibrugtagningstilladelser vil blive
større end oprindeligt budgetteret. Skønnet kan endnu ikke kvantificeres,
hvorfor der under Byggeri & Bolig ikke er angivet en afvigelse.
Rammebelagte anlægsområder
På de rammebelagte anlægsområder forventes der et netto mindreforbrug til byfornyelse på 43,6 mio. kr. Det skal yderligere bemærkes at store
overførsler fra 2003 til 2004 på Vej og Parks område vil have betydelig effekt
på budgettet, hvilket dog kun er udtryk for periodeforskydninger i bevillinger
og forbrug.
Lovbundne områder
På det lovbundne område - Tilskud til andelsboliger – forventes der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr.
Finansposter
Forskydninger på finansposterne forventes at afvige med et netto mindreforbrug på 10 mio. kr. i
forholdt til det budgetterede. Det skyldes en reduceret forøgelse i
langfristede tilgodehavender hos Plan & Arkitektur (50 mio. kr. mod
forventet 75 mio. kr.). Årsagen er at et antal byggerier ikke kan fremmes som
forudsat på budgetteringstidspunktet. Desuden forventes der optaget ca. 15 mio.
kr. i langfristet gæld end budgetteret, da det - i de nyere sager – ikke er en
betingelse for statsstøtten, at der optages lån.
Forventet regnskab 2003 pr. januar 2004
De enkelte enheder har sammen med udarbejdelse af skønnet for 2004
valideret oktober kalkulen for 2003. Der skal i det følgende redegøres for
resultatet af denne såfremt der er ændringer til forventningerne.
Tabel 2. Forventet regnskab 2003 pr. januar 2004
Bevillingsområder (Nettoudgifter
i mill. kr.) |
Korrigeret
afvigelse oktober 2003 |
Ændring
i forventning |
Forventet
2003 resultat |
|
|
|
|
Rammebelagte
områder, drift |
0,8 |
-8,2 |
-7,4 |
Byfornyelse |
-2,8 |
-2,1 |
-4,9 |
Bygge- og
Teknikforvaltningen * |
3,5 |
-6,1 |
-2,6 |
|
|
|
|
Rammebelagte
områder, anl
æg |
-124,3 |
-71,8 |
-196,1 |
Byfornyelse |
-66,6 |
-3,4 |
-70,0 |
Bygge- og
Teknikforvaltningen |
-57,7 |
-68,4 |
-126,1 |
|
|
|
|
Lovbundne
områder i alt |
0 |
0 |
0 |
|
|
|
|
Finansposter* |
15,2 |
0 |
15,2 |
|
|
|
|
I alt |
-108,0 |
-80,0 |
-188,3 |
+ = merforbrug/mindreindtægter - = mindreforbrug/merindtægter *
Afstemningssagens afslutning i Plan & Arkitektur med deraf afledte
konsekvenser på anlægs- og finanskontiene er ikke indregnet, da sagen i
skrivende stund ikke er endeligt afklaret. Resultatet af sagen er indregnet
under Vej & Park. |
Rammebelagte områder, drift
Samlet forventes resultatet på det rammebelagte driftsområde forbedret
med 8,2 mio. kr. til en ny samlet forventning på et netto mindreforbrug på 7,4 mio. kr. Af dette er de 4,9 mio. kr. et
forventet mindreforbrug på byfornyelsesområdet, der som anført er et isoleret
bevillingsområde under
Der redegøres i det følgende for sammensætningen af de forventede
forbedringer på netto 8,2 mio. kr. opdelt på enheder. Der er heller ikke til
denne opfølgning en detaljeret gennemgang hvor enhedernes forventninger er
specificeret ned på funktionsniveau, hvilket igen skyldtes de relativt få
bemærkninger. Enhederne er kun medtaget, hvis der er ændringer til
forventningen i forhold til oktober 2003 kalkulen. Tabel der viser resultaterne
opdelt på enh
eder er vedlagt som bilag.
Byggeri & Bolig
Den forventes yderligere øgede indtægter på 3 mio. kr. vedrørende
byggesager, således at der samlet forventes et korrigeret nettoresultat på
-21,9 mio. kr.
Vej & Park
I forbindelse med oktoberkalkulen 2003 orienterede Vej & Park om et
forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. samt varslede at gunstige vejrforhold
resten af året ville medføre et yderligere mindreforbrug på vinterrenholdelsen.
Mindreforbruget på vinteren er nu opgjort til 5,5 mio. kr. Beløbet ønskes overført
til 2004 som reserve til vinterrenholdelse.
Efterfølgende har Vej & Park forhandlet med Københavns Energi om
overdragelse af varelager. Dette har udløst en ekstraordinær indtægt til Vej
& Park på 3,2 mio. kr.
Tilsammen med øvrige mindre afvigelser vil dette medføre et
mindreforbrug i 2003 på netto ca. 9,0 mio. kr. En forbedring af forventningen
til 2003 resultatet på 8,65 mio. kr. siden oktoberkalkulen. Afslutningen af
afstemningssagen i Vej & Park betyder dog at der skal afskrives netto 6,9
mio. kr. over driften, hvorfor den samlede forventning er et
mindreforbrug/merindtægter på 2,1 mio. kr.
Parkering København
Oktoberkalkulen udviste et forventet merforbrug på 6,1 mio. kr.
Årsregnskabet forventes nu at udvise et samlet mindreforbrug på 1,5
mio. kr., hvilket er en forbedring på 7,6 mio. kr. Det nu forventede netto
mindreforbrug er sammensat af forventede merudgifter på 0,3 mio. kr., som kan
henføres til de administrationsudgifter, som Parkering København har afholdt i
forbindelse med tilbagebetaling af moms på parkeringslicenser og netto
merindtægterne på 1,8 mio. kr.
Forventningerne til indtægter fra billetautomater og telefonbetalt
parkering tog i oktoberkalkule udgangspunkt i indtægterne i årets første 9
måneder samt erfaring fra tidligere år. Imidlertid afveg resultatet for årets
sidste 3 måneder ret markant fra dette, således at indtægterne i alt når op på
93,3 mio. kr., hvilket er en merindtægt på 1,2 mio. kr. Dette er 2,3 mio. kr.
mere end forventet i oktoberkalkulen.
I oktoberkalkulen forventedes mindreindtægter fra parkeringsafgifter af
en størrelse på 2,7 mio. kr. Resultatet blev imidlertid en merindtægt på 2,6
mio. kr., og altså 5,3 mio. kr. mere end forventet i kalkulen. Denne afvigelse
skyldes en ændret arbejdstilrettelæggelse, som har fundet sted i de sidste 4
måneder af 2003, og som har medført en stor effektivitetsforbedring. Effekten
af denne omlægning slog allerede igennem i september, men Parkering København
vurderede, at en måneds forbedring var for spinkelt et grundlag til at indregne
det i oktoberkalkulen. Virkningen af omlægningen har været, at der i de sidste
4 måneder i gennemsnit er udskrevet 25 % flere afgifter end i årets øvrige
måneder.
KTK
Den seneste prognose fra KTK peger på en yderligere forværring med 6,3
mio. kr. til et samlet forventet budgetmæssigt underskud på 46,9 mio. kr. Der
er fra KPMG's side peget på at dette resultat fortsat er behæftet med en
usikkerhed på op til 5 mio. kr. Det endelige resultat afventer KPMG's
rapportering om 2003 resultatet.
Rammebelagte anlægsområder
Til det rammebelagte anlægsområde er det den samlede forventning, at
der vil være et yderligere mindreforbrug på netto 71,8 mio. kr. Af dette
vedrører de 3,4 mio. kr. byfornyelse. De 0,8 mio. kr. er en mindre justering af
forventningen vedrørende Grønne Gårde, Københavns Kirkegårde et mindreforbrug
på 1 mio. kr. der dog udelukkende er en forskydning af krematoriebyggeriets
færdiggørelse til 2004 og endelig er der på Vej og Parks område et yderligere
mindreforbrug på 68,2 mio. kr., hvilket primært skyldtes en række
anlægsbevillinger, der givet så sent i 2003, at bevillingen ikke har kunnet
effektueres. På Vej og Parks område er der tilsvarende tale om en forskydning
til 2004.
Lovbundne områder
Der er ikke rapporteret om forventede afvigelser.
Finansposter
Der er ikke rapporteret om yderligere forventede afvigelser. Det skal
anføres at konsekvenserne af afstemningssagen endnu ikke er fuldt klarlagt, og
derfor ikke er vurderet.
Redegørelse om periodisering af budgetter
Tilbagemeldingen fra de enkelte enheder tilkendegiver, at der er
opmærksomhed på opgaven, og at budgettet i de fleste enheder er periodiseret.
Enkelte enheder har stadig vise udeståender vedrørende deres budget 2004,
hvorfor posterne endnu ikke er periodiseret, hvilket dog vil ske snarest, og
som minimum således, at der kan følges op på kvartalstal fra og med
aprilkalkulen som ønsket.
For de enheder der har foretaget periodiseringen er tilbagemeldingerne,
at de som metode primært har anvendt historik, dog således at de foregående års
data er justeret i forhold til det kommende års budget. Såfremt der ikke er
mønstre i tidligere års forløb er posterne som hovedregel ligeligt fordelt på
de enkelte måneder.
Det er yderligere tilbagemeldingen at de fleste ser 2004 som et "test
år", da det er første år, hvor finansposterne bearbejdes mere indgående. Det
vil med henblik på dette blive evalueret på arbejdet i Økonomistyregruppen
ligesom det er aftalt et møde mellem økonomifolkene fra Bygge- og
Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen med henblik på forbedring af
resultaterne og forståelsen for behovet for arbejdet. De enkelte enheders
tilbagemeldinger er vedlagt som bilag.
Miljøvurdering
-
Økonomi
Se ovenstående.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1.
Bilag 2.
Bilag 3. Tilbagemelding fra Bygge- og
Teknikforvaltningens enheder vedrørende budgettering af finansposter og
periodisering af budgettet generelt.