Kommuneplanstrategi 2004
Kommuneplanstrategi 2004
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 29. januar 2004
Sager til beslutning
16. Kommuneplanstrategi 2004
BTU 63/2004 J.nr. 0421.0004/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen
indstiller til
at Økonomiudvalgets beslutning i mødet
den 9. december 2003 om indhentelse af fagudvalgenes udtalelse til udkast til
RESUME
Overborgmesteren har på baggrund
af Økonomiudvalgets beslutning af 9. december 2003 fremsendt anmodning om en
udtalelse vedrørende udkast til
Væsentlige udgangspunkter for
forslaget til
Forslaget er inddelt i 3 hovedafsnit. En overordnet strategi og vision, kaldet "Fremtidens København og københavnere", som beskriver målet om fortsat at udvikle København som en metropol og samtidig sikre en by med livskvalitet og et sundt bymiljø. I 8 "Tværgående temaer" opstilles en række mål, der nærmere uddyber strategien og visionen og bl.a. beskriver København som en international by, der kan tiltrække erhverv der sikrer udvikling i den vidensbaserede økonomi. Endvidere beskrives målsætningerne om en mangfoldig og tolerant by, der er åben for en udvikling, men samtidig sikrer byens identitet, særpræg og kvaliteter, og målsætningen om, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag opretholdes. Endelig indeholder forslaget et afsnit om "Byudviklingsstrategi", hvori bl.a. er udpeget 5 væsentlige byudviklingsområder for den kommende planperiode, nemlig Ørestad, Sydhavnen, Islands Brygge, Nordhavnen og Nordøstamager.
Bygge- og Teknikforvaltningen finder den valgte fremgangsmåde spændende og har ikke generelle bemærkninger til forslaget. Der peges på enkelte særlige forhold, herunder ønsket om en nærmere uddybning af spørgsmålene om trafik og parkering og en nærmere afklaring af behandlingen af ønsker om nye ungdomsboliger/kollegier. Endelig fremføres forslag til konkrete rettelser og justeringer, herunder en præcisering af, at byfornyelsesplanlægning ikke kan afvente Kommuneplan 2005, men må afklares inden, samt at der ikke til Kommuneplan 2005 vil foreligge en opdateret og udvidet registrering af bevaringsværdige bygninger, og at grundlaget for bevaringsplanlægningen skønnes bedre varetaget gennem en helhedsorienteret registrering af bevaringsværdier og kulturmiljøer.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiudvalget har i mødet den
9. december 2003 besluttet at udsende udkast til
En kommuneplanstrategi er et nyt led i planprocessen omkring revision og udarbejdelse af kommuneplaner, der erstatter den tidligere kommuneplanberetning og forudgående indhentelse af ideer og forslag til kommuneplanarbejdet.
På baggrund af den vedtagne kommuneplanstrategi vil et forslag til Kommuneplan 2005 blive udarbejdet med henblik på offentliggørelse i foråret 2005 og endelig vedtagelse sommeren 2005.
I afsnittet "Fremtidens København og københavnere" peges der på, at den positive udvikling i København gennem 1990'erne med økonomisk vækst og fornyet interesse for at bosætte sig i byen skal fastholdes. Midlet hertil er dels at udvikle København som Metropol og centrum for Øresundsregionen, dels at sikre byen som en by med livskvalitet og et sundt bymiljø.
Der udpeges 8 tværgående temaer og områder, som skal indgå i den kommende kommuneplanrevision, og der opsættes følgende mål inden for disse temaer:
København som international by
"Målet er at udvikle København som en international by med en stærk byidentitet. Det indebærer, at grundlaget for byen som hovedstad og førende metropol i Norden skal styrkes gennem et tæt samarbejde på tværs af administrative og geografiske grænser, samt en aktiv markedsføring med fokus på byens egne kvaliteter og særpræg."
Viden, kreativitet og vækst
"Målet er at sikre og understøtte de erhverv og vækstmiljøer, som er centrale for Københavns udvikling i den vidensbaserede økonomi. København skal sætte fokus på teknologi, kreativitet og mangfoldighed. Det indebærer, at rammebetingelserne for såvel videnserhverv, vidensudvikling i service og produktionserhverv og kreative vækstmiljøer skal understøttes. København skal fungere som hjertet i den dynamiske udvikling i Øresundsregionen, og rammerne til dette skal sikres."
Byens liv og boliger
"Målet er at udvikle København som en alsidig og attraktiv boligby med et boligudbud, der modsvarer københavnernes behov og ønsker nu og i fremtiden. Det indebærer, at København skal have et varieret boligudbud i bykvarterer med personlighed og et aktivt, sundt og mangfoldigt byliv."
Den mangfoldige by
"Målet er, at København fortsat skal udvikle sig som en mangfoldig storby med livskvalitet, plads og muligheder til alle, uanset social, kulturel og etnisk baggrund. København skal udvikle sig i samspil med alle københavnere."
Fritid og mødesteder
"Målet er at udvikle København som en by med livskvalitet og et sundt bymiljø ved at sikre de fysiske rammer for bylivet. Det indebærer, at der skal sættes fokus på Københavnernes muligheder for at udfolde sig aktivt i byens rum uanset alder, køn, etnisk oprindelse og interesser. København skal styrke og udvikle rammerne for hverdagens demokrati."
Børn og unge i byen
"Målet er at sikre børn og unge fysiske rammer, der giver mulighed for alsidig udvikling og udfoldelse - og dermed understøtte en åben og tolerant adfærd over for andre mennesker. Det betyder blandt andet, at børn og unge skal kunne mødes og færdes frit i et sundt og trygt miljø, og at de skal have indflydelse på udformningen af det offentlige rum og tilbud – respekt, dialog, tillid og ligeværd gælder også på dette område."
Byidentitet og arkitektur
"Målet er at udvikle København som en international by med en stærk byidentitet. Det indebærer, at planlægningen som helhed skal bidrage til at forny og bevare byens historiske og arkitektoniske kvaliteter, der giver byen identitet og oplevelesesrigdom. Udviklingen skal understøtte en sund og bæredygtig by."
Trafik og byens rum
"Det er målet at udvikle en levende, attraktiv og dynamisk storby med en væsentlig mindre miljøpåvirkning fra trafikken end i dag. Det indebærer, at der i forbindelse med planlægningen af byens udvikling lægges særligt vægt på betjeningen med kollektiv trafik og cykeltrafik, og at der i forbindelse med udformningen af byens gader, pladser og knudepunkter tilstræbes en særlig høj kvalitet."
I afsnittet byudviklingsstrategi anføres, at der er et stort byudviklings- og omdannelsespotentiale i København med mulighed for et årligt boligbyggeri på 1.500 boliger frem til 2025 og et årligt erhvervsbyggeri på 150.000 m2 frem til 2050.
Der peges på, at lokaliseringsprincipperne for erhverv og boliger, med udgangspunkt i fingerbystrukturen og de særlige muligheder for at udnytte og udvikle den kollektive trafik og cykeltrafikken, skal tilstræbe en afbalanceret bolig- og erhvervsudvikling, som kan fremme en bæredygtig by og et bæredygtigt transportmønster.
Erhvervslokaliseringen koncentreres omkring stationer og andre trafikknudepunkter, med gode regionale forbindelser.
Boligerne skal lokaliseres i forhold til bydelenes forskellige kvaliteter, såsom vand, grønne områder og byliv m.v., og skal sikres en god trafikbetjening samt for nye områder en tilknytning til eksisterende byområder og servicefunktioner.
Der peges på, at byudviklingen og byomdannelsen vil medføre investeringer i offentlig service og infrastruktur. Som eksempel er anført, at beregninger fra omdannelsen i Sydhavnen anslår, at det koster op mod kr. 100.000 pr. bolig. I det videre arbejde med Kommuneplan 2005 skal der redegøres nærmere for sammenhængen mellem den fysiske planlægning, investeringer og økonomien med henblik på fastlæggelse af byudviklingsstrategi og rækkefølgeplanlægning.
For de eksisterende byområder fremgår det, at der i det videre arbejde skal arbejdes med Metroens 4. etape, sikring og udbygning af de centrale byområders identitet, en ny byfornyelsesstrategi samt bybevaring i form af at finde balancen mellem bevaring og fornyelse.
Der udpeges de 5 væsentligste byudviklingsområder for den kommende planperiode: Ørestad, Sydhavnen, Islands Brygge, Nordhavnen og Nordøstamager. Derudover peges der på to større projekter som væsentlige i byomdannelsen: Nørrebro Stationsområde og Valby.
Endelig peges der på, at der er et behov for en generel revision af rammerne for lokalplanlægningen, der tager højde for udviklingen i erhvervssektoren væk fra det traditionelle industribegreb med ekstensive arealanvendelser mod mindre forurenende virksomheder og funktioner med mere intensive arealanvendelser, samt livsformanalysens påvisning af ændrede ønsker til bolig/arbejdssted-problematikken.
Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger
Forvaltningen finder den valgte fremgangsmåde med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag og tematisering af overordnede bymæssige emner, bl.a. med baggrund i livsformsanalysen m.v., spændende og har ikke generelt bemærkninger til de i kommuneplanstrategien opstillede mål og intentioner for Københavns udvikling.
I den videre proces vil strategien skulle omsættes i en ny Kommuneplan 2005, ligesom det overordnede mål om København som del af en metropol skal konkretiseres i den videre planlægning, hvilket bl.a. får betydning for lokalplanlægningen. Dette vil selvsagt kræve en viderebearbejdning af temaerne og byudviklingsstrategien. I den sammenhæng vil væsentlige dele heraf berøre Bygge- og Teknikforvaltningens regi, og forvaltningen er indstillet på at indgå med de fornødne ressourcer i denne arbejdsproces.
Herudover skal forvaltningen fremkomme med følgende bemærkninger til forslag til Kommuneplanstrategi 2004.
Sammenhængen med hidtidig planlægning
En beskrivelse af den gennemførte planlægning siden vedtagelsen af Kommuneplan 2001, der er et lovmæssigt krav til kommuneplanstrategien, indgår ikke i det fremsendte materiale, men det nævnes, at en redegørelse herom vil fremgå af et bilag. Dette bilag, som vil indeholde en gennemgang af vedtagne planer, herunder kommuneplantillæg m.v. der er gennemført siden vedtagelsen af Kommuneplan 2001, foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men Bygge- og Teknikforvaltningen forventes at blive inddraget i udarbejdelsen heraf.
Forslaget til Kommuneplanstrategien anfører, at den fremtidige udvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Københavns Kommune i øjeblikket er i gang med at udarbejde en Agenda 21 plan. Denne plan tager udgangspunkt i kommuneplan 2001's overordnede mål, i Dogme 2000 og i andre politikker og strategier. Agenda 21-planen arbejder med at omsætte miljøvisioner og mål heri til forslag til konkrete mål og handlinger.
Endelig skal nævnes, at de i afsnit "Baggrund" nævnte krav om, at kommuneplanstrategien skal indeholde beslutning om eventuel revision af kommuneplanen, ikke fremgår af det foreliggende forslag til kommuneplanstrategi.
Trafik
I afsnittet om Trafik og
byens rum nævnes bl.a., at der sættes fokus på en kommende
parkeringsstrategi. I den forbindelse skal bemærkes, at
Oplægget til en parkeringsstrategi indeholder bl.a. et forslag om at revurdere parkeringsnormerne ved nybyggeri. Dette forekommer rigtigt for erhvervs- og boligbyggeri i stationsnære områder, og også, som det nævnes i kommuneplanstrategien, f.eks. i forbindelse med ungdoms- og ældreboliger.
Det skal imidlertid nævnes, at livsformsanalysens indikation af, at videnserhverv generelt har lavere parkeringskrav end andre typer erhverv, ikke stemmer overens med de hidtidige erfaringer på området.
I afsnittet nævnes endvidere, at biltrafikken i de senere år har været stigende i København. Dette skyldes hovedsagelig en vækst i bilejerskabet, men væksten i antallet af indbyggere og arbejdspladser spiller også en rolle. Københavns Kommune arbejder aktivt for at skabe alternativer til den individuelle biltrafik, herunder bedre kollektiv trafik, bedre forhold for cyklister og påvirkning af transportadfærd.
Stigningen i biltrafikken forventes dog at fortsætte, og kommuneplanstrategien indeholder en byudviklingsstrategi, der vil give mulighed for boliger til op mod 80.000 flere københavnere og op mod 100.000 nye arbejdspladser. Som følge heraf er det af afgørende betydning at sikre hensigtsmæssig trafikbetjening af de nye byudviklingsområder med kollektiv trafik og gode cykelforbindelser såvel som med vejforbindelser til det overordnede vejnet.
Det kan endvidere vise sig, at attraktive alternativer ikke er nok til at begrænse væksten i biltrafikken, hvorfor udviklingen – og de deraf følgende konsekvenser for miljø, sikkerhed og fremkommelighed – må følges nøje.
Det ville være ønskeligt, at der i kommuneplanstrategien redegøres mere tydeligt for disse problemstillinger.
Byfornyelse
I afsnittet om Byudviklingsstrategi nævnes, at der i Kommuneplan 2005 vil blive udarbejdet en ny bæredygtig byfornyelsesstrategi på baggrund af den nye Byfornyelseslov. I den forbindelse skal bemærkes, at den nye byfornyelseslov er vedtaget og trådt i kraft den 1. januar 2004. En udpegning af kvarterer til områdefornyelse og kriterier for udvælgelse af ejendomme til bygningsfornyelse samt stillingtagen til en eventuel justering af den gældende byfornyelsesstrategi kan ikke afvente Kommuneplan 2005, men må afklares forinden.
Ungdomsboliger
Til ønsket om tilvejebringelse af flere ungdomsboliger – som er nævnt i afsnittet om Byens liv og boliger - skal bemærkes, at offentligt finansierede/støttede ungdoms- og kollegieboliger med den nuværende lovgivning kan forbeholdes unge og uddannelsessøgende, og indgå i en samlet udlejning, hvorimod privatfinansierede ungdoms- og kollegieboliger ikke kan påregnes sikret for denne gruppe boligsøgende. Tendensen i den seneste tid har været opførelse af sidstnævnte boliger, indrettet som små egentlige lejligheder, der formidles som ejerboliger i forskellige ejerskabsformer. Det bør fremgå af kommuneplanstrategien, at der sigtes mod egentlige og varige ungdoms-/kollegieboliger, gennem en planlægningsmæssigt vurderet fastlæggelse af ungdoms-/kollegieboligbegrebet, således at der ikke samtidig med nedbringelse i antallet af eksisterende små lejligheder, opføres nye små lejligheder, der ikke kan fastholdes til gruppen af unge og uddannelsessøgende, men snarere fungerer som en omgåelse af det overordnede boligpolitiske stræb om flere familieegnede boliger for at få en bredere størrelsesmæssig sammensætning af boligmassen.
Bybevaring
I afsnittet om Byudviklingsstrategi vedrørende bybevaring anføres, at der i Kommuneplan 2005 vil blive optaget en opdateret og udvidet registrering af bevaringsværdige bygninger. Det skal hertil bemærkes, at en opdatering og udvidelse af den i begyndelsen af 1990'erne i forbindelse med Bydelsatlassene gennemførte registrering af bevaringsværdige bygninger (SAVE registreringen) er under overvejelse. Registreringen, som vil kræve meget store ressourcer, vil ikke kunne gennemføres til brug for Kommuneplan 2005. Det vurderes imidlertid, at en helhedsorienteret registrering af bevaringsværdier og kulturmiljøer vil være et hensigtsmæssigt udgangspunkt for bevaringsplanlægningen på kommuneplanniveau. Dette vil kunne danne grundlag for nærmere udpegning og fastlæggelse af bevaringsværdige bygninger m.v. i lokalplaner. En sådan bredere registrering kan endvidere ses som en udbygning af Bygge- og Teknikforvaltningens Byskabsatlas 2003 og ønsket om at udvikle byen i respekt for eksisterende kvaliteter.
Af Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 838 af 3.10.2002 fremgår, at der i forbindelse med kommuneplanstrategien skal foretages beslutning om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen. Dette ses ikke at fremgå af det foreliggende forslag til kommuneplanstrategi. I den forbindelse kan oplyses, at optagelse af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen medfører, at bygningsfredningslovens bestemmelser om offentliggørelse af nedrivningsandragender m.v. bliver gældende for sådanne bygninger.
Rækkefølgeplanlægningen
I afsnittet Byudviklingsstrategi vedrørende rækkefølgeplanlægning er der vist meget detaljerede kort med angivelse af rækkefølgerne. I de følgende afsnit om "Offentlig service og nye byudviklingsområder" og "Rækkefølgeplanlægning" anføres, at den videre analyse af sammenhængen mellem den fysiske planlægning og investeringer og økonomi skal danne grundlag for byudviklingsstrategi og rækkefølgeplanlægning. Der synes at være en modsætning mellem de detaljerede kort og oplysningen om videre analyser, som i givet fald vil kunne føre til andre resultater. De udpegede områder rummer endvidere på langt sigt meget betydelige byomdannelsesmuligheder, der må ses i sammenhæng med de allerede igangværende og planlagte omdannelsesområder. Såvel bybygningsmæssige og økonomiske hensyn som hensynet til en færdiggørelse af områderne i en løbende takt taler for en præcis planlægning og tydelige beslutninger om, hvordan og hvornår nye store byomdannelsesområder inddrages. Det skal i denne forbindelse bl.a. nævnes, at en samlet omdannelse af byudviklingsområderne på Nordøstamager m.v. må forventes at være af et sådant omfang og af en sådan karakter, at det kræver en helt overordnet stillingtagen til såvel den tekniske som den servicemæssige infrastruktur.
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
A. &nb
sp;
Overborgmesterens brev af 15. december 2003 bilagt
udskrift af Økonomiudvalgets beslutningsprotokol fra mødet den 9. december og
udkastet til
B. Bygge- og Teknikforvaltningens brev af 22. januar 2004 til Økonomiforvaltningen med tekst- og redaktionelle rettelser