Taxi i busbaner og gennem bussluser

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. januar 2003

18. Taxi i busbaner og gennem bussluser

BTU 40/2003 J.nr. 21333.0001/03

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter forvaltningens redegørelse om taxi i busbaner og bussluser

Dansk Folkeparti har stillet forslag om, at taxaer får lov til at benytte busbaner samt bussluser. Bygge- og Teknikudvalget besluttede den 14. august 2002, at forvaltningen skal udarbejde en indstilling.

Busbaner er ét af virkemidlerne i en samlet strategi for forbedring af busfremkommeligheden i København. Der har tidligere i to omgange været gennemført forsøg med taxi i busbaner på udvalgte strækninger i Københavns Kommune. Forsøgene kunne ikke vise en effekt på bussernes fremkommelighed, men buschaufførerne opfattede taxikørslen i busbanerne som en ekstra stressfaktor, og politiet vurderede, at taxikørslen gav anledning til et forvirrende trafikbillede.

Bussernes fremkommelighed er højt prioriteret i Københavns Kommune. Den stigende biltrafik har ført til stadigt dårligere forhold for busserne. Siden 1991 er bussernes gennemsnitlige rejsehastighed i de tætte bydele faldet med 15 %. Der må gøres en indsats for at hindre, at forholdene for bustrafikken ikke forringes yderligere. Forvaltningen finder derfor, at det vil være et forkert signal, hvis der gennemføres et initiativ der vil give indtryk af, at man nedprioriterer bussernes fremkommelighed. Forvaltningen skal derfor indstille, at der ikke bliver givet tilladelse til taxikørsel i busbaner i Københavns Kommune.

Ønsker Bygge- og Teknikudvalget og siden Borgerrepræsentationen alligevel at give taxi tilladelse til at køre i busbaner, foreslår forvaltningen at taxikørsel forsøgsvis tillades i fem udvalgte busbaner.

Bussluser etableres normalt på steder, hvor man ønsker at begrænse generende gennemkørende trafik uden at forringe busbetjeningen. Det er forvaltningens erfaring, at gennemkørende taxitrafik opfattes som særligt generende i boligområderne. Det vil derfor sandsynligvis blive opfattet som en væsentlig forringelse af lokalmiljøet, hvis der særskilt gives tilladelse til, at taxi kører gennem bussluser. Forvaltningen skal derfor indstille, at der ikke bliver givet tilladelse til taxikørsel gennem bussluser i Københavns Kommune.

Baggrund

På Bygge- og Teknikudvalgets møde onsdag den 14. august 2002 stillede Karin Storgaard (O) følgende forslag til beslutning:

"Carl Christian Ebbesen, Peter Skaarup, Louise Frevert og Karin Storgaard, Dansk Folkeparti stiller forslag om, at taxaer får lov til at benytte busbaner samt bus-sluser.

Vi er af den opfattelse, at fremkommeligheden for taxa bør forbedres. Både busser og taxaer vil kunne profitere af, at begge parter benytter busbaner.

Der er følgende konkrete forslag:

Gaderne Børsgade, Knippelsbro og Torvegade på Christianshavn

Tagensvej, Fredensgade, Fredensbro og Sølvgade

Jagtvej mellem Jægersborggade og Borups Alle

Lyngbyvej fra Tuborgvej til Hans Knudsens Plads

Ovennævnte kan gavne fremkommeligheden for alle parter, ventetiden i forbindelse med kørsel formindskes og miljøet styrkes. Specielt i forbindelse med morgen- og eftermiddagstrafikken, vil det være et plus og vi undgår megen tomgangskørsel.

Bussluserne i Stengade, Vendersgade og Rantzausgade åbnes for taxagennemkørsel. Dette vil aflaste de omliggende veje, og såfremt der samtidig åbnes for gennemkørsel af taxi i Elmegade, så kan Øster Søgade aflastes.

Vej & Park har i bladet "Chaufføren" nr. 4 i år givet udtryk for, at de er positivt henholdsvis afslappet overfor, at taxer kan køre gennem bussluser."

Bygge- og Teknikudvalget besluttede på mødet, at forvaltningen skal udarbejde en indstilling.

Busbaner

Busbaner er ét af virkemidlerne i en samlet strategi for forbedring af busfremkommeligheden i København. I samarbejde med andre virkemidler medvirker busbanerne til at øge bussernes hastighed – delvis på bekostning af andre trafikanters fremkommelighed. Flere steder er de forskellige virkemidler tæt integreret, f.eks. ved at en busbane slutter ved et signalanlæg, hvor bustrafikken ved et særligt bussignal ledes foran den øvrige trafik, eller ved at et busstoppested indgår som en integreret del af en busbane.

Efter de danske færdselsregler har rutebusser normalt eneret på at færdes i busbaner. Dog kan busbanerne i et vist omfang benyttes af andre, f.eks. til af- og pålæsning uden for myldretiderne. Siden 1998 har politi og vejmyndighed (kommunen) ved enighed kunnet tillade taxikørsel i busbaner, dog ikke i busbaner, som afsluttes med de særlige bussignaler i et signalreguleret kryds. Ved uenighed kan spørgsmålet indbringes for Justitsministeriet til afgørelse.

Der har tidligere i to omgange været gennemført forsøg med taxi i busbaner på udvalgte strækninger i Københavns Kommune. Det har ikke ved forsøgene været muligt at påvise, at taxi i busbaner havde effekt på bussernes fremkommelighed. Til gengæld viste evalueringen af det seneste forsøg i 1998, at buschaufførerne opfattede taxikørslen i busbanerne som en ekstra stressfaktor, ligesom det er politiets vurdering, at taxiernes adfærd i forbindelse med kørsel i busbaner gav anledning til et forvirrende og til tider kaotisk trafikbillede, som kan være til fare for færdselssikkerheden.

Bussluser

Bussluser etableres normalt på steder, hvor man ønsker at begrænse generende gennemkørende trafik uden at forringe busbetjeningen. Bussluser kan etableres ved skiltning med kørselsforbud for motorkøretøjer undtagen HT-busser. Respekten for det skiltede motorkørselsforbud er generelt dårlig, hvorfor skiltningen enkelte steder er suppleret med en sporviddeforhindring, som fysisk ikke muliggør passage for køretøjer af personbilstørrelse. En anden mulighed er at opsætte en bom eller en anden fysisk spærring, som kan åbnes af HT-busser enten ved hjælp af en særlig detektor i vejbanen eller ved radiostyring.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Bussernes fremkommelighed er højt prioriteret i Københavns Kommune. I Handlingsplan for trafikafviklingen i København 2000 – 2005, var ét af de fire hovedelementer en samlet busprioriteringsplan, som kunne forbedre busfremkommeligheden. I forbindelse med arbejdet med Trafik- og Miljøplan 2003 er bedre service med bus og tog udpeget som én af hovedopgaverne.

Ifølge holdningsanalysen i forbindelse med Trafik- og Miljøplan 2003 bruger 25 % af Københavns Kommunes borgere bus dagligt eller næsten dagligt, mens andre 25 % bruger bus ugentligt, knap 25 % månedligt og godt 25 % sjældnere eller aldrig. Bus er hovedtransportmidlet for ca. 13 % af dem, som har deres arbejdsplads i Københavns Kommune, men mange benytter også bus til og fra S-tog og regionaltog. Bus er endvidere alternativt transportmiddel for mange, som cykler eller går til dagligt, f.eks. i tilfælde af dårligt vejr.

Den stigende biltrafik har ført til stadigt dårligere forhold for busserne. Siden 1991 er bussernes gennemsnitlige rejsehastighed i de tætte bydele faldet med 15 %. Der må gøres en indsats for at hindre, at forholdene for bustrafikken ikke forringes yderligere. Der er løbende afsat ressourcer til at forbedre fremkommeligheden for busserne, og herunder særligt for busserne på de overordnede veje. Forbedring af fremkommeligheden sker i en kombination af aktiv og passiv signalprioritering af busser, busbaner, flytning af stoppesteder og fremrykning af busperroner. Ofte anvendes en kombination af de enkelte elementer, og de kan være afhængige af hinanden. Signalprioritering med særlige bussignaler kan således kun fungere i kombination med en busbane eller evt. et busstoppested.

Forvaltningen finder, at det vil være et forkert signal, hvis man samtidigt med at bussernes fremkommelighed er højt prioriteret, gennemfører et initiativ som tilladelse af taxikørsel i busbaner, der vil give indtryk af, at man nedprioriterer denne. Forvaltningen skal derfor indstille, at der ikke bliver givet tilladelse til taxikørsel i busbaner i Københavns Kommune.

Ønsker Bygge- og Teknikudvalget og siden Borgerrepræsentationen uanset ovenstående alligevel at give taxi tilladelse til at køre i busbaner, skal forvaltningen i overensstemmelse med vedlagte notat foreslå, at taxikørsel forsøgsvis tillades i følgende busbaner:

1. Tagensvej – Fredensgade i retning mod centrum fra Fensmarksgade til Fredensbro (længde 1,1 km)
2. Fredensgade i retning fra centrum fra Øster Søgade til Blegdamsvej (længde 0,5 km)
3. Torvegade i retning mod centrum fra Vermlandsgade til Strandgade (længde 0,6 km)
4. Børsgade i retning mod centrum fra Knippelsbro til Børsbroen (længde 0,1 km)
5. Jagtvej i retning mod sydvest fra Jægersborggade til Borups Allé (længde 0,3 km)

Ovennævnte strækninger udgør tilsammen ca. 10 % af byens samlede busbanelængde og er uden bussignaler. Taxikørsel kan tillades på de enkelte strækninger ved påmaling af "TAXI" på kørebanen som supplement til det allerede påmalede "BUS". Forvaltningen foreslår, at ordningen betragtes som et forsøg uden tidsbegrænsning, og at den kan bringes til ophør i sin helhed eller på enkelte strækninger, hvis der konstateres uhensigtsmæssige trafikale forhold som følge af forsøget.

Bussluser etableres normalt på steder, hvor man ønsker at begrænse generende gennemkørende trafik uden at forringe busbetjeningen. Det er forvaltningens erfaring, at gennemkørende taxitrafik opfattes som særligt generende i boligområderne. Det vil derfor sandsynligvis blive opfattet som en væsentlig forringelse af lokalmiljøet, hvis der særskilt gives tilladelse til, at taxi kører gennem bussluser. Derudover kan det ventes at give anledning til forslag om at give tilladelse til gennemkørsel af bussluser til andre institutioner som lægevagt, hjemmeplejen og handicapkørsler, hvis behov for gennemkørsel af bussluser kan opfattes som værende mere legitimt. Forvaltningen skal derfor indstille, at der ikke bliver givet tilladelse til taxikørsel gennem bussluser i Københavns Kommune.

Der vil ikke være nogen økonomiske omkostninger forbundet med at vedtage forvaltningens indstilling. Vedtages det alternativt at tillade taxikørsel i busbaner på de ovenfor nævnte 5 strækninger, anslås udgiften til påmaling af TAXI i de foreslåede busbaner til kr. 50.000, som kan afholdes af den løbende driftsbevilling til afstribning i 2003.

Effekten på luftforurening og støj skønnes at blive minimal og næppe registrerbar.

Hovedstadens Udviklingsråd, Trafikdivisionen og Københavns Politi, Trafikafdelingen er hørt, dels om den generelle holdning til taxi i busbaner og bussluser, dels om de konkrete forslag fremsat af Karin Storgaard.

HUR fremhæver taxikørsel i busbaner som en stressfaktor i buschaufførernes arbejdsmiljø. Af evalueringen af forsøget i 1998 fremgår det, at ca. to tredjedele af chaufførerne oplevede taxikørslen i busbanerne som en ekstra stressfaktor, og at det gør trafikken svær at overskue. 14% havde på dagens rute oplevet at skulle foretage katastrofeopbremsninger, hvoraf halvdelen var forårsaget af taxier. HUR finder det naturligt, at der tages størst muligt hensyn til chaufførernes arbejdsmiljø.

HUR finder ikke, at der er sket nye ting i trafiksituationen i København, som ændrer ved de argumenter, der blev fremført ved de tidligere forsøg og politiske behandlinger. HUR kan fortsat ikke anbefale taxikørsel i de københavnske busbaner. HURs betænkeligheder ville dog være mindre, hvis det københavnske busbanekoncept grundlæggende ændres, så der etableres lange sammenhængende strækninger.

Taxiers gennemkørsel af bussluser ser HUR som mindre problematisk og medvirker gerne i et forsøg, hvor respekten for bussluserne blandt andre trafikanter afprøves.

Politiet er fortsat betænkelig ved en generel tilladelse til for hyrevogne at køre i busbanerne samt gennemkøre spærrezoner / bussluser. Politiet henviser til erfaringer og observationer fra de tidligere forsøg, hvor hyrevognes adfærd ved ulovlig skift til og fra busbanen over fuldt optrukket kantlinie gav et ret forvirret og til tider kaotisk trafikbillede. Politiet finder, at færdselssikkerhed må gå forud for trafikafvikling , fremkommelighed og miljø.

Politiet anfører, at man har godkendt de eksisterende bussluser ud fra en betragtning om, at kun busser i fast rute måtte gennemkøre dem. Politiet har således givet afslag på ansøgninger om at måtte gennemkøre spærringerne til sygetransporter, lægevagten, brandvæsenets køretøjer under almindelige opgaver, hyrevogne der kører med medicin, hjemmehjælp og handicapkørsel, hvor behovet efter politiets opfattelse er vigtigere end taxis.

Politiet meddeler derfor, at man på det foreliggende grundlag ikke umiddelbart kan give samtykke til, at taxier gives tilladelse til at benytte / gennemkøre de foreslåede bussluser / spærringer. Men Københavns Politi indgår gerne i en nærmere drøftelse af de forskellige muligheder der måtte forekomme på området. Politiets holdning vil bero på en konkret vurdering af hver enkelt strækning.

Forslaget skønnes at have en negativ effekt på buschaufførernes arbejdsmiljø i form af stress.

1. Mulighederne for eventuelt at tillade taxikørsel i busbaner.
2. Indstilling til HURs trafikudvalgs møde 14. januar 2003.
3. Københavns Politis brev af 13. november 2002.
4. Hovedstadens Udviklingsråds brev af 14. november 2002
5. Brev af 2. december 2002 fra Storkøbenhavns Taxinævn til HUR

1. Vejdirektoratets evalueringsnotat om taxi i busbaner i Torvegade: Erfaringer fra en forsøgsstrækning i København, september 1996.
2. Evalueringsrapport juli 1999: Forsøg med taxi i busbaner i Københavns Kommune.

Ole Bach