Koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 2002 og formidling heraf

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. januar 2003

15. Koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 2002 og formidling heraf

BTU 38/2003 J.nr. 29.0003/03

Denne indstilling er udarbejdet i samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen, og fremlægges parallelt i Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget. Bygge- og Teknikudvalget er den 4. december 2002 blevet orienteret om hovedtrækkene i de ændringer, der er i konceptet for regnskabet 2002 i forhold til de foregående år.

Indikatorerne i regnskabet er ikke ændret i forhold til 2001, da fokus for 2002 er på en ændret formidling af regnskabet. Selve regnskabet vil fra 2002 være at finde på en hjemmeside, der indeholder de samme oplysninger som i den tidligere trykte udgave af regnskabet fra 2001. Hjemmesiden bygges op, så der er information på forskellige niveauer: Til dem der bare vil vide lidt, og til dem der vil have uddybende information. Der vil desuden blive udarbejdet en folder, der viser udviklingen på et lille antal indikatorer, f.eks. vand, el, affald og trafik. I folderen vil der være henvisning til hjemmesiden. Som noget særligt i år, vil en del af formidlingen være rettet mod de yngre københavnere, da en undersøgelse viser, at denne gruppe har mindst viden om miljøet.

Det endelige koncept er tilpasset resultaterne af en borgerundersøgelse af københavnernes holdning, adfærd og ønsker til miljøet i København fra november 2002 samt resultaterne af en interviewrunde blandt miljøambassadører i København fra december 2002.

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 28. marts 1996 udvalgsbetænkning nr. 670/93 om udarbejdelse af Københavnernes Grønne Regnskab. I forbindelse med Københavnernes Grønne Regnskab 1999 besluttede Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget, at det på et tidligt tidspunkt skulle være muligt for medlemmerne af de to udvalg at tage stilling til regnskabets indhold, herunder valg af indikatorer.

For regnskabet for 2002 fastholdes indikatorerne fra 2001 og der skal i stedet tages stilling til en ny form for formidling af regnskabet. Medarbejdere fra Københavns Energi, Miljøkontrollen og Bygge- og Teknikforvaltningen har været inddraget i udarbejdelsen af det foreliggende koncept.

Bygge- og Teknikudvalget er den 4. december 2002 blevet orienteret om hovedtrækkene i de ændringer, der er i konceptet for regnskabet 2002 i forhold til de foregående år.

Miljøkontrollen har i 2002 udført en stor borgerundersøgelse, omfattende ca. 1500 telefoninterview, som har haft til formål at skabe et billede af københavnernes holdning, adfærd og ønsker til miljøet i København. Undersøgelsen viste, at kun en lille del af Københavnerne, 8%, havde hørt om Københavnernes Grønne Regnskab, og at 22 % blandt dem havde læst i regnskabet.

Herudover viste undersøgelsen, at der var en markant forskel på aldersgruppernes viden om miljø og rigtig miljøadfærd. De yngre københavnere skilte sig ud som dem, der vidste mindst om miljøet og som dem, der havde den mindst miljørigtige adfærd. Samtidig viste undersøgelsen, at de yngre københavnere var den aldersgruppe, hvor flest gerne ville vide mere om miljøet.

I december 2002 er der gennemført en interviewrunde blandt en række miljøambassadører omkring deres vurdering af og fremtidige ønsker til Københavnernes Grønne Regnskab. Det er valgt at interviewe repræsentanter fra miljøambassadørene, da de er en vigtig målgruppe for regnskabet, fordi de bruger regnskabet i deres arbejde med formidling af miljø til københavnerne. Der er foretaget 9 interview blandt følgende: grønne guider, kvarterløft sekretariater, boligselskaber, miljøorganisationer (Københavns Miljø og Energi Kontor, Vestergror) og virksomheder. Interviewene viste generelt, at der dels efterspørges en enkel præsentation af indikatorer, der viser borgernes forbrug (el, vand, varme og affald) og dels, at der er stor tilfredshed med at have alle data om miljøet i København samlet et sted. Herudover er der et ønske om at få dataene så tæt på borgerne som muligt, det vil sige angivet på lokalt niveau, og angivet så man som borger kan forholde sig direkte til dataene.

Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommune som geografisk enhed. Det betyder at regnskabet viser udvalgte indikatorer for miljøpåvirkninger fra borgerne, erhvervslivet og offentlige myndigheder. Formålet med regnskabet er at informere borgere, virksomheder og kommunens forvaltninger om:

• Miljøbelastningen i København ved hjælp af udvalgte indikatorer
• Kommunens miljømål
• Hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet
• Hvordan borgerne selv kan bidrage til at mindske miljøproblemerne i hjemmet, boligkarreen og på arbejdspladsen
• Hvordan virksomheder i kommunen arbejder med forebyggende miljøarbejde.

Der er siden det første regnskab udkom i 1996 løbende sket en udvikling og en vurdering af temaer og indikatorer, som præsenteres i det grønne regnskab. I 2001 kom der som en følge af samarbejdsaftalen om Dogme 2000 for kommuner og miljø f.eks. nye indikatorer til indenfor energi, affald og virksomhedernes miljøarbejde. Københavns Kommune har i lighed med de øvrige Dogme-kommuner ikke mulighed for at vise udviklingen i alle de indikatorer, der kræves i Dogme-samarbejdet. Det skyldes manglende datagrundlag for enkelte indikatorer, samt at der er behov for at udvikle og præcisere flere indikatorer nærmere. Dette gælder bl.a. for forbrug af pesticider i boligområde og erhverv og udledning af NOx og eller NO2. Der er et samarbejde i gang med de øvrige Dogme kommuner om at præcisere indikatorer og dataindsamlingsmetoder. Alle indikatorer fra 2001 er fastholdt i regnskabet for 2002, således at der ikke er sket ændringer i valg af indikatorer i forhold til regnskabet fra 2001.

Interviewene med miljøambassadørerne viste, at der et ønske om at indikatorerne kommer så tæt på borgerne som muligt. Det vil sige at indikatorerne om muligt angives, så man umiddelbart kan forholde sig til dem som enkeltper son eller som familie. Hvor det er muligt, vil forbrugsindikatorer som f.eks. el, vand og affald, derfor i dette regnskab blive opgjort per person eller husstand og opgjort i enheder som gør, at man direkte kan sammenligne med sit eget forbrug.

Borgerundersøgelsen viste, at trafik og den deraf følgende luftforurening generelt er det københavnerne anser som det største miljømæssige problem i København. Indikatorer omkring trafik er derfor centrale for den københavnske befolkning.

Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen ønsker at ændre formidlingen af regnskabet med det mål, at de centrale budskaber om miljøets udvikling når ud til flere københavnere. På baggrund af borgerundersøgelsen og interviewrunden blandt miljøambassadørerne er det valgt at arbejde videre udfra følgende kommunikationsstrategi:

Målgrupperne for Københavnernes Grønne Regnskab er:

• De københavnske borgere
• Miljøambassadører (Grønne guider, kvarterløftsekretariater, Agenda 21 centre mfl.)
• Politikere og embedsmænd i Københavns kommune
• Virksomheder i Københavns kommune
• Samarbejdspartnere i ind- og udland

Til brug for miljøambassadørerne, embedsmænd, politikere og andre mere interesserede udvikles hjemmesiden, som vil blive det sted, hvor alle indikatorer og information om miljøudviklingen i København er samlet. Hjemmesiden kan nås direkte eller via de to forvaltningers hjemmesider. Hjemmesiden vil blive bygget op, så der er information på flere niveauer: Til dem der bare vil vide lidt, og til dem, der vil have mere uddybende information. Der vil blive arbejdet på, at det på sigt bliver muligt at linke til rådata, så der lokalt kan arbejdes videre med tallene.

Til brug for borgerne og virksomheder i København, som er interesseret i en kort information om den generelle udvikling inden for nogle få indikatorer (f.eks. vand, el, affald og trafik), udarbejdes en kort folder. I folderen vil der være henvisning til hjemmesiden, hvor det er muligt at få supplerende og uddybende information. Folderen vil blive distribueret til biblioteker, kvarterløftsekretariater, grønne guider, lokal agenda 21 grupper, andels-, lejer- og ejerforeninger, virksomhedsnetværk, folkeskoler samt en række miljøorganisationer. "Tip en 13´er om miljøet" – med gevinst – kan indgå som opmærksomhedsskaber i form af løstsiddende indstik i folderen (uddeles i forbindelse med Miljøfestival 2003)

Oplysning om udviklingen af enkeltindikatorer og hjemmeside vil desuden blive annonceret i forskellige medier.

På baggrund af borgerundersøgelsens resultat er det valgt i år at have ekstra fokus på de yngre københavnere. Der vil derfor blive gennemført nogle tiltag specielt rettet mod denne del af målgruppen. Der kan f.eks. blive tale om uddeling af gratis postkort på caféer, kollegier og andre steder, hvor de yngre københavnere færdes, ophængning af banner i forbindelse med offentliggørelse af regnskabet, korte radiospots på mindre radiostationer eller bannerreklamer på nettet.

I nedenstående skema er vist en samlet oversigt over målgrupper og medievalg.

Ovenfor nævnte forslag til formidling er et forsøg på at nå bredere ud med budskaber om miljøet i København. Hjemmesiden ses som en fast bestanddel heraf. De øvrige elementer kan ændres og justeres, alt efter de erfaringer man gør sig med effekten af formidlingen, og efter hvilke målgrupper man ønsker at nå. Der planlægges derfor en evaluering af formidlingen af regnskabet.

Når de to udvalg har godkendt konceptet, begynder det egentlige arbejde med opbygning af hjemmesiden og indsamling af tekst og data fra de to forvaltninger. Når teksten til regnskabet er færdig vil den blive drøftet i Dogme Forum, som er en embedsmandsgruppe med deltagelse fra alle forvaltninger i kommunen. Herefter fremlægges regnskabet for Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. Hjemmesiden vil findes i såvel dansk som engelsk udgave. Folderen vil ligeledes blive oversat til engelsk og trykt i 10.000 danske eksemplarer og 3.000 engelske. Københavnernes Grønne Regnskab vil som de foregående år blive lanceret i forbindelse med Miljøfestivalen i forsommeren 2003.

Regnskabet er et redskab for borgere og virksomheder til at holde sig orienteret om miljøbelastningen og miljømålene i København og kan give inspiration til at gøre noget for at mindske miljøproblemerne. Som sådan må regnskabet forventes at have en positiv effekt på miljøet og borgernes holdninger til miljø.

Ved produktionen af folderen bruges især i trykkeprocessen ressourcer i form af el og papir, og der anvendes forskellige kemiske stoffer. Miljøpåvirkningerne ved trykkeprocessen søges reduceret ved brug af et miljøcertificeret trykkeri, der arbejder med at minimere ressourceforbruget og anvende de mindst miljøskadelige kemikalier. Der anvendes et københavnsk trykkeri af hensyn til at minimere transporten af tryksagen. Folderen trykkes på cycluspapir i en trykkeproces, der lever op til Svanemærkekriterierne og forsynes med en miljødeklaration.

Budgettet for Københavnernes Grønne Regnskab 2002 er 400.000 kr. Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen deler udgiften til regnskabet ligeligt. Udgiften på 200.000 er afsat i budgettet for 2003.

Der er ikke foretaget høring i forbindelse med udarbejdelse af konceptet.

Ole Bach