Busfremkommelighed i Vesterbrogade

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. januar 2003

11. Busfremkommelighed i Vesterbrogade

BTU 50/2003 J.nr. 2139.0001/03

1. resultaterne fra den offentlige høring om projektet tages til efterretning med de bemærkninger, som er nævnt i denne indstillings sagsbeskrivelse.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. Vesterbrogade omlægges som beskrevet i denne indstillings sagsbeskrivelse, primært med henblik på at skabe større fremkommelighed for busser
2. trafikken i Vesterbrogade ensrettes i etaper under anlægsarbejderne
3. der gives en nettokapitalbevilling på 9 mio. kr. til etablering af projektet finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg). Bevillingen udformes som en udgiftsbevilling på 17,6 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 8,6 mio. kr. svarende til Frederiksberg Kommune og HURs økonomiske bidrag

Sagen blev udsat

Denne indstilling gør rede for resultatet af høringen om projektet for busfremkommelighed i Vesterbrogade og beskriver forvaltningens endelige projektforslag.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på sit møde 20. marts 2002 (BTU 117/02) forvaltningens forslag til et projekt, som primært styrker bussernes fremkommelighed på Vesterbrogade. Udvalget udtrykte ønske om, at forslaget blev sendt i høring forud for en endelig beslutning om projektets gennemførelse. Udvalget besluttede grundlaget for høringen den 19. juni 2002 (BTU 341/02).

Høringen om projektet blev afsluttet den 16. september 2002. Ved høringens udløb var der indkommet 19 høringssvar, herunder 2 der omfatter underskriftsindsamlinger. Høringssvarene kan deles i tre hovedgrupper:

• 10 svar er positive over for projektet. 3 af disse positive svar peger endvidere på trafikale og miljømæssige problemer i Kingosgade. Et af de tre Kingosgade-svar er vedlagt 38 underskrifter med adresse i Kingosgade "imod konsekvenserne for området ved ombygning af krydset Værnedamsvej, Frederiksberg Allé samt Vesterbrogade". Et andet af de positive svar påpeger samtidig vigtigheden af at fastholde tidsbegrænset parkering og mulighed for af- og pålæsning af varer til gadens forretninger. Yderligere et af de positive svar fremsætter ønske om en afsætningsplads til turistbusser foran Bymuseet og nævner problemer med ulovlig kørsel i Absalonsgade.

• 8 svar er negative, fordi muligheder for parkering, for af- og pålæsning af varer samt for afsætning og –hentning af personer reduceres. Blandt disse svar er et, der er vedlagt 80 underskrevne protestbreve fra forretningsdrivende mod nedlæggelse af parkeringspladser på Vesterbrogade.

• 1 svar forholder sig ikke til projektet som helhed men fremsætter ønske om flytning af et bestemt busstop.

Forvaltningen har vurderet de indkomne høringssvar, som er nærmere beskrevet i sagsbeskrivelsen. De negative svar kritiserer reduktionen af parkeringspladser, pladser til vare af- og pålæsning samt personafhentning og –aflevering. Forvaltningen har stor forståelse for disse synspunkter og har undersøgt, om projektet kunne forbedres på disse punkter. Den begrænsede gadebredde giver imidlertid ikke mulighed for yderligere at øge mulighederne for parkering, vare af- og påsætning mv., med mindre bussernes fremkommelighed samtidig reduceres.

Det foreliggende projektforslag vil medføre forbedringer for den kollektiv trafik i form af 10-15% kortere rejsehastighed i gennemsnit for busserne og – hvad der er meget væsentligt – større regularitet for busdriften, hvilket bl.a. vil betyde bedre regularitet (dvs. mindre sammenklumpning af busser). Disse resultater er i overensstemmelse med projektets hovedformål, nemlig at forbedre bussernes fremkommelighed. Forvaltningen kan ikke anbefale, at forslaget ændres således, at parkering og/eller af- og pålæsning forøges. En sådan ændring vil medføre, at der ikke opnås resultater, der står i rimeligt forhold til anlægsinvesteringen.

Forvaltningen vurderer, at det foreliggende forslag vil gøre det muligt for hoteller og virksomheder at få varelevering i det tidsrum, hvor af- og pålæsning kan ske i busbanerne (kl. 10-14). Det er således kun mellem Stenosgade og Bagerstræde at af- og pålæsning ikke er muligt, og her vil forvaltningen til gengæld sikre af- og pålæsningsmuligheder i sidegade udmundingerne i Vesterbrogade.

En del høringssvar beskriver risikoen for øget trafik i Kingosgade som konsekvens af ombygningen af krydset Værnedamsvej / Frederiksberg Allé / Vesterbrogade. Projektet vil imidlertid ikke medføre nævneværdig øget trafik i Kingosgade. Dette begrundes med, at den nuværende trafik i Værnedamsvej ikke forventes at flytte til Kingosgade, idet Kingosgade allerede i dag er kapacitetsbegrænsende på strækningen og bilisterne søger alternative veje hertil. Forvaltningen er dog enig i, at der på sigt bør ske en trafiksanering af strækningen Enghavevej / Kingosgade, men det ligger udenfor dette projekt og bør ske i forlængelse af den samlede Trafikplan for Vesterbro.

Der er modtaget høringssvar, der spørger til, hvorfor de mindre tiltag i forslaget ikke er gennemført allerede. Det drejer sig som signalsamordning og samordning af p-restriktioner. Allerede i dag sker der signalsamordning i Vesterbrogade, men de i projektet foreslåede ændringer gør det muligt yderligere at optimere signalsamordningen. For at undgå åbenbare urimeligheder ved p-restriktioner har forvaltningen hidtil anvendt p-restriktioner tilpasset meget lokale forhold. Projektet for Vesterbrogade markerer et forsøg med en ny politik for p-restriktioner, hvor et større område får samme restriktion uanset de lokale forhold.

Det er således forvaltningens samlede vurdering af høringen, at den ikke giver anledning til ændringer i projektet.

• Bussernes rejsehastighed forbedres med 10-15% og busdriften bliver mere stabil (regulariteten forbedres).
• Bilernes rejsehastighed på langs af Vesterbrogade forbedres med op til 10%.
• Forholdene for krydsende fodgængere forbedres væsentligt ved etableringen af midterhellerne. Det gælder især mellem Trommesalen og Frederiksberg Allé, hvor krydsningsbehovet på grund af den store koncentration af butikker på begge sider af Vesterbrogade er størst. Dette forbedrer trafiksikkerheden og understøtter gadens lokale funk tion som handelsgade. Det smalle gaderum betyder, at der ikke kan anlægges midterheller med en bredde, der er stor nok til, at de kan bruges som støttepunkter for fodgænger med cykel, barnevogne eller lignende. Disse trafikanter vil fortsat være henvist til fodgængerovergangene i forbindelse med signalanlæggene.
• Forholdene for cyklisterne forringes ikke, og forbedres på enkelte punkter
• Det noget slidte byrum får et æstetisk løft, og træplantningen vil gøre gaden grønnere og mere harmonisk.

• Forbedringerne opnås på bekostning af trafik fra lokalgaderne. Forsinkelser ved udsving fra lokalgaderne må forventes forøget med omkring 20%.
• Antallet af parkeringspladser på Vesterbrogade reduceres med ca. 21 parkeringspladser samt en ændret geografisk fordeling af de resterende parkeringspladser. Forslaget medfører, at der fremover ikke vil være parkeringsmuligheder på strækningen Stk. Jørgens Allé - Stenosgade og strækningen Bagerstræde – Værnedamsvej. Nye parkeringsmuligheder oprettes tilgengæld på strækningen Vester Farimagsgade – Skt. Jørgens Allé og Værnedamsvej – Kingosgade.
• Vare af- og pålæsning pålægges skærpede restriktioner for at øge fremkommeligheden i Vesterbrogade. Af- og pålæsning vil alene være tilladt i tidsrummet kl. 10 - 14. Desuden foreslås, at arealet til af- og pålæsning indskrænkes på Vesterbrogade. Som kompensation herfor foreslås anlagt læssezoner i sidegaderne. De mere ensartede regler for vare af- og pålæsning forventes at medvirke til, at det er lettere at sikre disse overholdt.

Projektet er beregnet til at koste ca. 17,6 mio. kr., og finansieres i et samarbejde mellem HUR, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.

Anlægsudgiften på de 17,6 mio. kr. forudsætter, at anlægsarbejderne kan gennemføres med delvis ensretning af trafikken på Vesterbrogade. Kan dette ikke lade sig gøre, må der påregnes en merudgift på omkring 6 mio. kr. til trafikregulerende foranstaltninger og ekstra udgifter til entreprenøren på grund af de mere vanskelige forhold.

Der er behov for, at trafikken ensrettes i perioder mens midterhellerne etableres. Dette planlægges gennemført i trafiksvage perioder.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på sit møde den 20. marts 2002 (BTU 117/02) forvaltningens forslag til et busfremkommelighedsprojekt for Vesterbrogade. Udvalget udtrykte ønske om, at forslaget blev sendt i høring før udvalget traf beslutning om projektets gennemførelse. Forvaltningen udarbejdede på den baggrund et høringsmateriale og en høringsliste som udvalget godkendte på sit møde den 19. juni 2002 (BTU 341/02). Den 13. august 2002 blev høringsmaterialet udsendt og høringen sluttede den 16. september 2002. Ved høringens udløb var der indkommet 19 høringssvar.

Høringssvarene kan deles i tre hovedgrupper:

• 10 svar er positive over for projektet. 3 af disse positive svar henleder opmærksomheden på trafikale og miljømæssige problemer i Kingosgade. Et af de tre Kingosgade-svar er vedlagt 38 underskrifter med adresse i Kingosgade "imod konsekvenserne for området ved ombygning af krydset Værnedamsvej, Frederiksberg Allé samt Vesterbrogade". Et andet af de positive svar påpeger samtidig vigtigheden af at fastholde tidsbegrænset parkering og mulighed for af- og pålæsning af varer til gadens forretninger. Yderligere et af de positive svar fremsætter ønske om en afsætningsplads til turistbusser foran Bymuseet og nævner problemer med ulovlig kørsel i Absalonsgade.

• 8 svar er negative, fordi muligheder for parkering, for af- og pålæsning af varer samt for afsætning og –hentning af personer reduceres. Blandt disse svar er én, der er vedlagt 80 underskrevne protestbreve fra forretningsdrivende mod nedlæggelse af parkeringspladser på Vesterbrogade.

• 1 svar forholder sig ikke til projektet som helhed men fremsætter ønske om flytning af et bestemt busstop.

Forvaltningen har vurderet de indkomne høringssvar, som er nærmere beskrevet i afsnittet "Høring" og fremlagt til gennemsyn på borgmesterens forkontor. De negative svar kritiserer reduktionen af parkeringspladser, pladser til vare af- og pålæsning samt personafhentning og –aflevering. Forvaltningen har stor forståelse for disse synspunkter, og har undersøgt, om projektet kunne forbedres på disse punkter. Den begrænsede gadebredde giver imidlertid ikke mulighed for yderligere at øge mulighederne for parkering, vare af- og påsætning mv. med mindre bussernes fremkommelighed samtidig reduceres væsentligt.

Handlingsplan for trafikafviklingen i København (normalt omtalt som Trafikafviklingsplanen og forkortet TAP) blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i december 2000. En revideret tidsplan er vedtaget af BTU i maj 2001 (BTU 201/2001). I TAP er Vesterbrogade udpeget som en mulig forsøgsstrækning med henblik på at afprøve alternative tiltag, der sikrer bl.a. bussernes fremkommelighed og regularitet. Vesterbrogade indgår desuden i HURs planer for et A-busnet i København. En af målsætningerne for A-busnettet er en rejsehastighed på 25 - 30 km/t i city. Den aktuelle gennemsnitlige rejsehastighed for busser på Vesterbrogade i dag er omkring 15 - 20 km/t, ved kritiske steder endda lavere. Rejsehastigheden beregnes ved at medtage opholdstiden ved samtlige stop på strækningen undtagen stop ved busstoppesteder.

Der er gennemført en række analyser af de trafikale forhold for såvel den individuelle som kollektive trafik. På baggrund af analyserne og besigtigelsen er en række problemer blevet identificeret, og der er udarbejdet et løsningsforslag til afhjælpning af problemerne.

Bussernes fremkommelighedsproblemer knytter sig primært til strækningens generelle fremkommelighedsproblemer, der er et resultat af:

• ulovlig parkering, herunder især i forbindelse med af- og pålæsning af varer
• kapacitetsproblemer i krydset Vesterbrogade/Frederiksberg Allé
• kapacitetsproblemer på strækningen fra Frederiksberg Allé til Gasværkvej pga. manglende samordning af signalerne
• kapacitets- og sikkerhedsproblemer ved krydset Vesterbrogade/Gasværksvej
• problemer med udkørsel fra stoppesteder
• at samordning af signalanlæggene på hele strækningen er ikke optimal

Udover problemerne med busfremkommeligheden præges Vesterbrogade af:

• problematiske krydsningsforhold for lette trafikanter
• et nedslidt byrum med ringe visuelt miljø
• forholdsvist mange stræknings- og parkeringsuheld
• fremkommelighedsproblemer for biler
• problemer med vare af- og pålæsning der hindrer en fri trafikafvikling på Vesterbrogade

Vesterbrogades smalle tv&ae lig;rprofil vanskeliggør traditionelle busfremkommelighedsløsninger med f.eks. anlæg af gennemgående busbaner på begge sider af strækningen fra Trommesalen til Platanvej. Af denne grund søges bussernes fremkommelighed forbedret ved implementering af nye signalanlæg. Der foreslås anvendt avancerede og dynamiske signalteknik med primært fokus på aktiv busprioritering. De steder, hvor tværprofilet tillader dette, suppleres med busbaner.

Den ulovlige parkering samt problemerne der skyldes af- og pålæsning søges imødegået med en klarere opdeling af gaden samt ved etablering af læssezoner i sidegaderne. Overskydende vejareal bruges dels til at anlægge busbaner dels til at forbedre lette trafikanters krydsningsmuligheder eller anlæg af parkeringspladser.

I det følgende beskrives de overordnede principper for projektets løsninger, opdelt i henholdsvis fysiske og signaltekniske løsninger. Efterfølgende (se afsnittet "Uddybning af indstillingen og evt. alternativer hertil") gennemgås de konkrete løsningsforslag strækning for strækning med henvisninger til kortbilagene.

• anlæg af skråparkering på strækningen mellem Vesterbrogade og Trommesalen
• ombygning af krydset Vesterbrogade/Frederiksberg Allé idet Værnedamsvej tilsluttes Frederiksberg Allé
• ombygning af krydset Vesterbrogade/Gasværksvej samt Vesterbrogade/Bagerstræde
• anlæg af midterheller fra Trommesalen til Enghavevej
• etablering af læssezoner på sidevejene
• indsnævring af tværprofilet og dermed besværliggørelse af ulovlig parkering
• anlæg af parkeringslommer mellem Enghavevej og Platanvej
• plantning af træer

• aktiv busprioritering ved Trommesalen, Stenosgade og Vesterbros Torv
• samordning af signalanlæggene på strækningen Platanvej - Halls Allé
• optimering af samordningen af signalanlæg på strækningen Frederiksberg Allé - Trommesalen
• trafikstyret forlængelse af grøntiden i signalanlæggene på strækningen Frederiksberg Allé - Trommesalen

De foreslåede fysiske og signaltekniske løsninger forventes at medføre:

• en forbedring af bussernes rejsehastighed med 10-15% og en forøgelse af busdriftens stabilitet (regulariteten forbedres).
• en forøgelse af bilernes rejsehastighed med op til 10%
• en reduktion af den tværgående trafik fremkommelighed med omkring 20%, dog vil fremkommeligheden for Enghavevej/Kingosgade være uændret.
• lette trafikanters krydsningsmuligheder af Vesterbrogade forbedres og vil derfor være med til at reducere antallet af strækningsuheld
• færre ulovligt parkerede biler vil forbedre bussernes og bilernes fremkommelighed markant
• antallet af parkeringspladser i Vesterbrogade reduceres med omkring 21
• mulighed for vare af- og pålæsning på Vesterbrogade indskrænkes/flyttes til sidegaderne hvilket vil gavne trafikafvikling på Vesterbrogade udenfor myldretiderne
• krydsombygningerne vil reducere antallet af krydsuheld

Det vurderes, at de foreslåede fysiske og signaltekniske løsninger som minimum vil være neutrale overfor cykeltrafikken.

Der lægges vægt på, at løsningerne tilfører det noget slidte byrum et æstetisk løft, så Vesterbrogade fremover fremstår som en æstetisk afbalanceret gade, der står mål med dennes funktion. Den planlagte træplantning vil bibringe gaden et grønt og mere harmonisk præg.

Bussernes fremkommelighed er vurderet ud fra HURs PTS-målinger (PTS=PassagerTælleSystem) - for perioden 1. januar 2000 - 27. maj og 1. januar 2001 - 17. maj 2001. PTS-målingerne omfattede oplysninger om gennemsnitlige rejsehastighed og tidsforbrug i forbindelse med stop. PTS er installeret i et begrænset antal af HURs busser. Systemet registrerer antallet af passager der stiger på og af bussen, bussens hastighed samt den tid bussen står stille. Vha. af en algoritme er det muligt at skelne mellem busstoppesteder og stop for f.eks. rødt lys.

Det fremgår af PTS-målingerne at den gennemsnitlige rejsehastighed for busser fra 2000 til 2001 er faldet med omkring 10%, og at hastighedsreduktionen har været størst for den udadgående trafik. De største ændringer er observeret i eftermiddags myldretiden.

Analyserne af PTS-målingerne viser desuden, at de laveste middelhastigheder for busser ind mod centrum generelt registreres på strækningerne mellem Hovedbanegården og Vesterbros Torv. Mellem myldretiderne er der observeret et dyk i den gennemsnitlige rejsehastighed på strækningen mellem Vesterbro Torv og Frederiksberg Allé som skyldes ulovlig parkering og af- og pålæsning.

Bilernes fremkommelighed er baseret på maskinelle snittællinger gennemført i perioden 14. maj 2001 - 18. maj 2001 på strækningen mellem Helgolandsgade og Platanvej. Bilernes middelhastighed ligger i intervallet 25 - 40 km/t. De laveste hastigheder opnås udenfor myldretiden og på strækningerne Gasværksvej - Frederiksberg Allé og Frederiksberg Allé - Enghavevej. Her er middelhastigheden målt til omkring 25 km/t. Manglende førmålinger gør, at det ikke er muligt at beskrive udviklingen af middelhastigheden,

Der er ikke skelnet mellem person- og lastbilers/bussers hastighed idet målingerne ikke viste signifikante forskelle.

Vurderingen af strækningens samlede sikkerhed er baseret på en sammenlignende vurdering mellem registrerede uheld og et teoretisk beregnet niveau.

Vurderingen viser, at der er registreret omkring 75% flere uheld end der teoretisk bør ske. Mens krydsuheldene svarer til den teoretiske forventning er især strækningsuheldene overrepræsenteret.

Strækningsuheldene præges af uheld:

• med parkerede køretøjer: I alt 43 uheld
• uheld med ligeud kørende på samme vej: i alt 38 uheld
• uheld med fodgængere: i alt 19 uheld.

Uheldstyperne indikerer, at det er nødvendigt at stramme geometrien op og at skabe mere ordnede parkeringsforhold, samt at skabe krydsningshjælp for lette trafikanter.

På store dele af Vesterbrogade er der i dag stopforbud mellem kl 7 - 9 og 15 - 17. Øvrig tid er der tilladt af- og pålæsning.

Forholdene i dag præges af mange forskelligartede restriktioner. Kompleksiteten medfører, at det for trafikanterne kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt det er tilladt at parkere eller standse. Dette vurderes at være en af de primære grunde til den ulovlige parkering.

I erkendelse af de observerede problemer med ulovlig parkering og de deraf resulterende fremkommelighedsproblemer i, og især udenfor myldretiderne, for både bus- og biltrafikken er der i projektet sket en forenkling af restriktionerne. Ændringerne sigter dels mod større respekt og dermed mindre ulovlig parkering dels en r eorganisering af lokaliseringen af parkeringspladserne.

Af nedenstående skema fremgå parkeringsmulighederne i dag og ved projektets gennemførsel.

I forbindelse med detailprojekteringen vil forvaltning tilstræbe, at der nedlægges så få parkeringspladser som muligt.

På strækningen Vester Farimagsgade - Platanvej er der i dag i alt 92 parkeringspladser. Implementeringen af projektet medfører en samlet reduktion på 21 parkeringspladser - i alt 57 pladser nedlægges mens der skabes 36 nye pladser ved en reorganisering af parkeringspladsernes lokalitet. Dette betyder, at parkeringspladserne koncentreres på strækningen Vester Farimagsgade – Skt. Jørgens Allé og Enghavevej - Platanvej mens der ikke vil være parkering på strækningen mellem Skt. Jørgens Allé og Frederiksberg Allé.

Vare af- og pålæsning foreslås indskrænket og pålagt skærpede restriktioner, for at øge fremkommeligheden i Vesterbrogade.

I henhold til forslaget vil vare af- og pålæsning fremover alene være tilladt mellem 10 - 14. I dag er der forskellige regler for vare af- og pålæsning i gaden. Det forventes, at ensartede regler vil gøre det er lettere at sikre disse overholdt.

Som erstatning for de skærpede af- og pålæsningsrestriktioner foreslås etableret aflæsningszoner i sidegaderne op mod Vesterbrogade. Aflæssningszonernes nærmere udformning og placering fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.

Forholdene for krydsende fodgængere forbedres væsentligt ved etableringen af midterheller på de fleste strækninger. Dette gælder især mellem Trommesalen og Frederiksberg Allé, hvor krydsningsbehovet på grund af den store koncentration af butikker på begge sider af Vesterbrogade er størst. Dette forbedrer trafiksikkerheden og understøtter gadens lokale funktion som handelsgade.

Det smalle gaderum betyder imidlertid, at der ikke kan anlægges midterheller med en bredde, der er stor nok til, at de kan bruges som støttepunkter for fodgænger med cykel, barnevogne eller lignende. Disse trafikanter vil fortsat være henvist til fodgængerovergangene i forbindelse med signalanlæggene.

Vesterbrogade er gennemgået med henblik på forbedringer for primært busfremkommeligheden samt lette trafikanters færdsel på tværs af gaden. Dette betyder, at det enkelte steder er nødvendigt at arbejde med en køresporsbredde ned til 3,0 m. Løsningen resulterer i en mere logisk og harmonisk opdeling af tværprofilet, der tillige løfter byrummets æstetiske kvaliteter. Blandt andet foreslås der på hele strækningen anlagt en midterhelle, der er bredest de steder, hvor der er mange krydsende lette trafikanter, og smallest de steder, hvor antallet af krydsende trafikanter ikke er så markant.

Med hensyn til signaltekniske løsninger foreslås der etableret trafiksignaler fra Trommesalen til Platanvej, som styres af den aktuelle trafikmængde og -sammensætning i det enkelte kryds - et såkaldt, delvist adaptivt signalsystem. Det foreslås desuden, at der i en overgangsperiode og dermed inden implementering af etape 2 (Platanvej - Dalgas Boulevard) sker mindre ændringer i signalanlæggene ved Platanvej, Rahbeks Allé og Halls Allé, som primært skal sikre en samordning på tværs af kommunegrænsen.

Den foreslåede signaltekniske løsning omfatter midlertidig samordning af en række anlæg på tværs af kommunegrænsen, implementering af busprioritering samt forenkling af signalanlægget ved Frederiksberg A llé og Saxogade, aktivt busprioritering ved hjælp af bl.a. trafikstyret bussignal ved Gasværksvej samt aktiv busprioritering ved Stenosgade og Trommesalen.

Effekten af de signaltekniske løsninger, der understøttes af de tidligere nævnte fysiske ændringer, vil medføre en reduktion i bussernes gennemsnitlige rejsetid svarende til omkring 1 min. og 20 sek. på strækningen mellem Platanvej og Trommesalen eller med andre ord en forøgelse af den gennemsnitlige rejsehastighed for busser med omkring 10 - 15%.

Bilernes fremkommelighed på Vesterbrogade opnår en forbedring på op til 10%. De signaltekniske tiltag for at forbedre fremkommelighed smitter af på bilerne, så længe der ikke er egentlige busbaner, der målrettet fremmer bussernes fremkommelighed.

Derimod må der påregnes en reduceret fremkommelighed for bilerne fra sidevejene med omkring 20 - 25%. For at undgå en reduktion af fremkommeligheden for trafikken på Enghavevej - hvor der også planlægges en stambuslinie - er det foreslået, at der ikke ændres nævneværdigt i signalgivning i krydset Vesterbrogade/Enghavevej.

På strækningerne mellem Trommesalen og Gasværksvej er der i indadgående retning foreslået, at der anlægges en busbane i forlængelse af eksisterende af- og pålæsningsareal ved First Hotel Vesterbro. På den første del vil dette blive markeret som kombineret busspor og højresvingsspor frem til parkeringshuset. Derefter vil sporet blive afmærket som ren busbane. Derudover foreslås det, at der implementeres aktiv busprioritering for indadgående busser ved signalanlægget ved Trommesalen. Det eksisterende af- og pålæsningsareal afmærkes som en del af den kombinerede højresvings- og busbane. Herudover vil venstresving ind og ud af First Hotel Vesterbro parkeringsanlægget blive forbudt.

I udadgående retning flyttes busstoppestedet, der er beliggende efter krydset ved Trommesalen, til en placering før krydset jf. bilag 2. Flytningen betyder, at tidsbegrænset parkering kan tillades på Vesterbrogade fra Trommesalen til Stenosgade. Der oprettes ca. 13 nye tidsbegrænsede parkeringspladser på Vesterbrogades nordside på strækningen fra Trommesalen til Stenosgade og ved det nye busstoppested kan der samtidig etableres ca. 40 nye cykelparkeringspladser.

Løsningsforslaget vil forbedre forholdene for busserne mærkbart, og det vurderes samtidigt, at bilernes fremkommelighed indskrænkes med omkring 10-15% på denne strækning.

Af- og pålæsning vil fremover være tilladt i tidsrummet 10 – 14 eller på de tidsbegrænsede parkeringspladser.

Der foreslås anlagt en midterhelle med varierende bredde dog min. 1,0 m.

De mest markante indgreb, såvel fysiske tiltag som signaltekniske løsninger, er foreslået på strækningen mellem Gasværksvej og Frederiksberg Allé. Her tillader tværprofilet, at der kan anlægges en busbane i indadgående retning samt en midterhelle med en bredde på min. 1,1 m. Det foreslås, at busstoppestedet ved Gasværksvej (indadgående retning) flyttes mod vest til tilfarten af krydset

Vesterbrogade/Bagerstræde. Busstoppestedet udformes med en 2,0 m bred refuge. Løsningen medfører, at venstresving fra Vesterbrogade mod Bagerstræde forbydes, mens venstresvinget fra Bagerstræde mod Vesterbrogade kan opretholdes. Som kompensation for venstresvingsforbuddet ved Bagerstræde er det foreslået, at der tillades venstresving fra Vesterbrogade mod Stenosgade. Her er det muligt at anlægge en venstresvingsbane på Vesterbrogade og dermed begrænse påvirkningen a f trafikafviklingen på Vesterbrogade mest muligt.

Den ovenfor beskrevne løsning sikrer en klarere opdeling af tværprofilet ved Gasværksvej, og den giver en markant sikkerhedsmæssig forbedring af eksisterende forhold. Derudover er det vurderet, at afviklingsforholdene på Vesterbrogade forbedres for såvel bus- som biltrafikken ved flytningen af venstresvinget til krydset ved Stenosgade.

Der implementeres aktiv busprioritering i krydset ved Gasværksvej og Frederiksberg Allé og signalanlæggene samordnes.

På strækningen Gasværksvej - Frederiksberg Allé er der i dag 24 parkeringspladser. I projektet vil samtlige parkeringspladser blive nedlagt.

Krydset Vesterbrogade/Frederiksberg Allé/Værnedamsvej foreslås ombygget, således at Værnedamsvej tilsluttes Frederiksberg Allé som et vigepligstreguleret kryds. Hermed er der mulighed for at forenkle den eksisterende signalgivning og dermed forbedre fremkommeligheden på Vesterbrogade.

Krydset Vesterbrogade/Frederiksberg Allé ændres signalteknisk fra et tre-faset anlæg til et to-faset anlæg.

Ombygningen medfører mulighed for beplantning og dermed en naturlig overgang fra det mere urbane præg der kendetegner Vesterbrogade til det grønne præg der kendetegner til Frederiksberg Allé.

Denne ændring er væsentlig for forbedringen af bussernes fremkommelighed.

Mellem Enghavevej og Platanvej er det foreslået, at der anlægges egentlige parkeringslommer på strækningens nordside. Mellem parkeringslommerne er der mulighed for beplantning og dermed en forbedring af Vesterbrogades rekreative og visuelle miljø.

Fra Frederiksberg Allé til Enghavevej er der i dag ingen parkeringspladser. Projektet åbner mulighed for anlæg af 5 nye parkeringspladser på nordsiden af Vesterbrogade.

Der foreslås anlagt en smal midterhelle suppleret med parkeringspladser på nordsiden. Løsningen muliggør en plantning af træer og dermed etablering af et mere grønt og rekreativt område. Strækningen vil dermed fremstå som en naturlig overgang fra det grønne præg, der kendetegner Vesterbrogade fra Pile Allé frem til Platanvej til det mere urbane præg, der kendetegner Vesterbrogade frem til rådhuspladsen.

Signalteknisk implementeres aktiv busprioritering samt fuld trafikstyring i anlægget ved Platanvej. Desuden foreslås, at samordningen på tværs af kommunegrænsen optimeres.

Mellem Enghavevej og Platanvej er der i dag 33 parkeringspladser. Projektet medfører en reduktion til omkring 21 parkeringspladser.

Omlægningen af Vesterbrogade fra Trommesalen til og med Platanvej, er skønnet til en samlet anlægssum på 17,6 mio. kr. under forudsætning af, at anlægsarbejderne kan gennemføres med delvis ensretning af trafikken på Vesterbrogade under anlægsfasen. Kan anlægsarbejderne ikke gennemføres med delvis ensretning af trafikken må der påregnes en merudgift på omkring 6 mio. kr. til trafikregulerende foranstaltninger og ekstra udgifter til entreprenøren på grund af de mere vanskelige forhold.

Priserne er inkl. signalanlæg, projektering, byggeledelse, tilsyn men ekskl. moms, ledningsflytninger, mulig kloakrenovering samt mulige belægningsforstærkninger.

De 17,6 mio. kr. til gennemførelse af projektet finansieres med 9 mio. kr. fra Københavns Kommunes Trafikafviklingsplan Vej & Parks konto 2.22.3, med 8,6 mio. kr. fra HUR og Frederiksberg Kommune.

Vej & Parks drift vil endvidere samtidig med projektet gennemføre slidlagsarbejder for 1,5 mio. kr.

Projektet er planlagt realiseret i 2003.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Frederiksberg Kommune og HUR.

Der har været afholdt en række møder i såvel arbejdsgruppen som styregruppen hvor både Frederiksberg Kommune og HUR er repræsenteret. Frederiksberg Kommune og HUR har således haft mulighed for at kommentere og påvirke projektet.

HUR har givet deres tilsagn til projektet, idet projektet opfylder de mål med forbedring af den gennemsnitlig rejsehastighed for busser.

HUR vil desuden vurdere muligheden for at forbedre bussernes fremkommelighed yderligere ved at overveje ændrede ind- og udstigningsforhold i busserne. Ifølge Rammeplanen for bedre busfremkommelighed i Københavns Kommune udgør stop ved busstoppesteder omkring 21% af bussernes samlede tidsforbrug. Dette skal ses i relation til at tidstabet i forbindelse med udkørsel fra stoppested, signalregulerede kryds og stop i øvrige trafik er op gjort til henholdsvis 9%, 13% og 6% - i alt 27%.

Frederiksberg Kommune har givet deres administrative accept til ombygningen af krydset ved Vesterbrogade/Frederiksberg Allé. Der er givet politisk accept fra HUR af den forelagte løsning.

Bygge- og Teknikudvalget besluttede ved sin første behandling af forslaget, at der skulle foretages en høring af projektet hos grundejerne ved Vesterbrogade og øvrige lokale interessenter. Herunder er de enkelte høringssvar resumeet.

1. Vesterbro Lokalråd tilslutter sig idéen og tankerne bag projektet, men mener det rummer en række problemer. Mener, at projektet bør udformes således, at der ikke kommer mere trafik i Kingosgade, og at der i denne gade bør anlægges cykelstier nu. Mener, at busfremkommeligheden skal prioriteres højt, og at projektet ikke er ambitiøst nok. Finder, at udbyttet er for lille i forhold til de store investeringer. Desuden, at projektet ikke løser problemer med ulovligt parkerede biler, som er et vigtigt problem i forhold til bussernes fremkommelighed.
2. Ejerforeningen Vesterbrogade 39 mener, at en forbedring af busfremkommeligheden på Vesterbrogade er en nødvendighed, men at det ikke må ske på bekostning af de i forvejen belastede af- og pålæsningsforhold. Foreslår, at Kommunen afventer konsekvensen af metroens åbning og idriftsætning. At pengene i stedet anvendes til en omlægning/fjernelse af den offentlige bustrafik fra Vesterbrogade i et vist omfang. At der etableres holdepladser til turistbusser, af- og pålæsning af varer mv. til hoteller, restauranter og butikker. At der etableres parkeringskældre og –huse. At der skabes et større, mere sikkert og roligere byrum og at det visuelle udtryk fremmes.
3. Ejeren af ejendommene Vesterbrogade 40-42, 80-82 og Værnedamsvej 2 (Søren Egeskov) mener, at projektet alene tager hensyn til den gennemkørende kollektive trafik og ikke til de erhvervsdrivende. Projektet vil skade gadens erhvervsdrivende og i særlig grad detailbutikkerne og vil få en negativ indflydelse på ejendommenes lejefastsættelse og dermed ejendomsværdien.
4. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse synes, at det er en god plan men spørger, om træerne kan trives på de smalle rabatter, og om der ikke bør være flere busbaner.
5. Dansk Cyklist Forbund mener, at de ombygninger, der er planlagt i krydsene Vesterbrogade/Frederiksberg Allé og Vesterbrogade Gasværksvej vil være klare forbedringer for cyklisterne både mht. sikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Ser positivt på projektet og har ikke fundet negative forhold, giver projektet deres varmeste anbefaling.
6. Beboerne Kingosgade /Vesterbrogade kan tilslutte sig idéen og tankerne bag projektet, men mener, at det vil indebære yderligere belastning for beboerne i Kingosgade/Vesterbrogade/Enghavevej – trafikalt og miljømæssigt. Ønsker, at venstresving fra Frederiksberg Allé mod Kingosgade ikke bliver muligt, at trafikken fra Værnedamsvej ikke må svinge til højre ad Frederiksberg Allé, at der etableres–cykelstier, genoprettes fortove og gennemføres trafikdæmpende aktiviteter i Kingosgade/Vesterbrogade og at højresving fra Kingosgade til Vesterbrogade ikke bliver muligt. Vedlægger 38 underskrifter med adresse i Kingosgade "imod konsekvenserne for området ved ombygning af krydset Værnedamsvej, Frederiksberg Allé samt Vesterbrogade".
7. Københavns Bymuseum (Vesterbrogade 59) ønsker, at der etableres en afsætningsplads for turistbusser foran museet, og fremsætter et gammelt ønske om at lukke udkørslen fra museumsgaden (Absalonsgade) til Vesterbrogade for biltrafik med henblik på at forhindre kørsel mod ensretningen og anden ulovlig kørsel og parkering i gaden.
8. Tony Andersen og Inga Axelsen (Sønder Boulevard) finder, at projektet er vigtigt og stort set godt. Mener det er urimeligt, at der tillades venstresving i indadgående retning fra Vesterbrogade mod Kingosgade. I stedet kan etableres venstresving ved Platanvej og Frederiksberg Allé (indadgående retning). Savner i øvrigt forslag til hvordan den langsommelige trafik, fx kørestolsbrugere, børn på cykel, langsomtgående med barnevogne skal have det godt i trafikken, og hvor de hurtige, fx cykelbude, rulleskøjteløbere og skaterne skal være.
9. Advokat Ole Fischer, Bertrams Hotel (Vesterbrogade 107 A) gør opmærksom på, at et busstoppested umiddelbart ud for hotellets adgangsdør i større omfang giver gener i det daglige for hoteldriften. Beder om, at busstoppestedet flyttes.
10. VEKO fremkommer på vegne af de 115 tilknyttede forretninger med en indsigelse mod projektet idet der peges på manglende dokumentation for, hvorvidt: De forventede forbedringer for busfremkommeligheden vil realiseres, midterhellen vil resultere i færre trafikuheld (jf. Gammel Kongevej), læssezoner i sidegader vil bevirke færre uheld, træbeplantning bevirker flere uheld. Spørger om årsagen til, at den gennemsnitlige rejsehastighed for busser er faldet med omkring 10% fra 2000 til 2001. Beder om dokumentation for, at en hastighedsforøgelse på 1 min. og 20 sek. på strækningen mellem Platanvej og Trommesalen vil bevirke en forøgelse af bustrafikanterne, der modsvarer den betydelige ulempe, der i forslaget ligger for øvrige trafikanter samt forretningsdrivende. Forstår ikke, hvorfor en række tiltag ikke allerede er gennemført: Samordning af signalanlæg, ensretning af p-tider/-aflæsning, læssezoner. Spørger, om muligheden for at anlægge to lette gangbroer på strækningerne Trommesalen - Sankt Jørgens Allé og Vesterbros Torv - Værnedamsvej har været overvejet. Spørger, hvor meget ændringen af Frederiksberg Allé/Værnedamsvej til én udkørsel i sig selv vil gøre for busfremkommeligheden. Påpeger, at der "alene" nedlægge s 9 parkeringspladser, mens der iflg. de oplyste tal nedlægges 38 pladser og etableres 24. Finder det besynderligt, at der ikke skal være én p-plads på det sted, hvor den største koncentration af butikker er (strækningen Gasværksvej-Frederiksbergs Allé, hvor der nedlægges 24 p-pladser). Er af den opfattelse, at manglende parkering vil medvirke til, at Vesterbrogade vil dø ud. Mener ikke, at planen lever op til formålet med at søge den negative indvirkning på forretningslivet minimeret. Vedlægger 80 underskrevne protestbreve fra forretningsdrivende mod nedlæggelse af parkeringspladser på Vesterbrogade.
11. En række ejendomme på Vesterbrogade repæsenteret ved advokatformaet Jordan & Løgstrup (Vesterbrogade 11A, 15, 17, 31, 33, 35, 37, 43-45, 24-26 og 34) mener, at den bærende idé i projektet er ganske udmærket og at det bliver rart med en sanering af trafikken i gaden. Påpeger dog, at det generelt vil medføre en nedsættelse af omsætningen i gadens forretninger, såfremt de eksisterende parkeringspladser på strækningen Sankt Jørgens Allé – Stenosgade fuldstændigt sløjfes. Der bør fortsat være tidsbegrænset parkering og mulighed for af- og pålæsning af varer til gadens forretninger.
12. Danhostel (Vesterbrogade 39) har sympati for idéen bag forslaget med må kraftigt tage afstand fra det. Påpeger, at kontoret modtager løbende modtager markedsføringsmateriale mv. (ca. 30 gange pr. år). Får herudover afhentet pakkepost og breve 3 gange om ugen. At henvise denne trafik til parkeringslommer i sidegaderne til Vesterbrogade vil kun i begrænset omfang afhjælpe disse problemer. Mener, at det foreliggende forslag i stærk grad vil vanskeliggøre af- og pålæsning og forringe de almindelige erhvervsmæssige vilkår.
13. Grand Hotel (Vesterbrogade 9) påpeger, at de som et af bydelens 4-stjernede hoteller er dybt afhængig af vilkårene for af- og pålæsning, samt personafhentning og –aflevering. Hovedindgangen er eneste indgang til hotellets etager og varelagre, samt indgang for hotellets op til 300 gæster. Vil på det kraftigste modsætte sig, at mulighederne og tidspunkterne for vare af- og pålæsning indskrænkes. Fremgår ikke tydeligt af forslaget, om det indebærer en forringelse af person af- og påsætning. Pointerer, at det er vigtigt, at det er meget vigtigt for hotellet, at busser fortsat har mulighed for at afhente/aflevere gæster.
14. Frakkedahl (Vesterbrogade 39) påpeger, at forretningen er totalt afhængig af løbende varetilgang. Såfremt planen med at etablere en busbane bliver gennemført og der derfor ikke vil være mulighed kortvarig parkering og aflæsning af varer, vil forretningen lukke. Påpeger, at dette vil være gældende for alle andre erhvervsdrivende, da Vesterbrogade i høj grad er en forretningsgade.
15. Nils Bang Augsburg (Vesterbrogade 117) mener forslaget er udmærket, og vil foreslå yderligere ændringer. På strækningen Enghavevej – Platanvej kunne vejen sno sig mere (som på Gammel Kongevej) for at hindre, at hastigheden bliver for høj. Det kunne overvejes at lægge bump i vejen for at hindre, at hastigheden bliver for høj. Foreslår antallet af træer forøges på bekostning af antallet af parkeringspladser (mener at antallet af træer på strækningen er forbavsende lavt). Foreslår, at trafikken på strækningen mellem Værnedamsvej og Søndermarken ensrettes, og at modsatrettede trafik anvender Frederiksberg Allé. Forudsætter, at den ekstra plads bruges til træer, cykelsti og fortov.
16. Vesterbro Handelsforening tilslutter sig idéen og tankerne bag projektet. Mener det er fornuftigt at sikre fremkommeligheden for busserne g derved prioritere den kollektive trafik. Mener dog, at projektet medfører en række problemer, primært for Kingosgade som følge af udformningen af krydset Vesterbrogade, Frederiksberg Allé og Værnedamsvej. Mener, at Kingosgade er en smal gade som i forvejen er meget trafikeret og ikke kan bære mere trafik. Mener, at beboerne i gaden allerede i dag er udsat for meget høj støjbelastning og partikelforurening. Mener derfor, at det nye kryds skal udformes, på en måde, der sikrer, at der ikke kommer mere trafik gennem Kingosgade. Foreslår, at det ikke skal være muligt at foretage højresving fra Vesterbrogade mod Frederiksberg Allé fordi dette vil hindre bussernes fremkommelighed i Vesterbrogade.
17. Cykel Logisk Institut mener, at projektet alt i alt ser fint ud men bemærker, at 18 af 30 uheld på cykelstier på Vesterbrogade skyldes åbnede bildøre, formodentlig mest fra bilernes passagerside. Erindrer om, at uheldstallet er uacceptabelt højt, og at det kræver en særlig opmærksomhed og indsats.
18. Savoy Hotel (Vesterbrogade 34) foreslår, at den skitserede brede midterhelle sløjfes mellem Gasværksvej og Viktoriagade, og at der af æstetiske hensyn etableres en smal, overkørbar helle. Begrunder forslaget med, at der kun er ca. 90 meter mellem de to nærmeste fodgængerfelter på denne del af gaden, at en smal overkørbar helle vil spare Kommunen penge, at den af Kommunen foreslåede helle ligger lige foran indgangene til to travle hoteller (Crown og Savoy), og vil resultere i, at trafikken ofte blokeres, da mange af hotellernes udenlandske gæster ankommer i bil, og ikke forstår, at de ikke må standse foran hotellerne samt, at linned, mad og drikke samt øvrige gæsteartikler ankommer til hotellerne med lastbil mange gange i løbet af en uge. Tilføjer, at linnedcontainere er meget store og tunge, og at jo længere afstand, en chauffør skal skubbe en sådan container, desto større risiko påføres han for at få en arbejdsskade.
19. Sellmore A/S (Vesterbrogade 54) påpeger, at vareleverencer er afgørende for forretningerne og at ejendommene har brug for håndværkere, som har tunge redskaber og materialer med. Mener, at etablering af brede cykelstier for nogle år siden i særlig grad har skabt problemer for den motoriserede trafik. Mener, at cykelstierne burde have været smalle, da cykeltrafikken ikke er så voldsom og at ønsket om at få folk til at erstatte bilen med cyklen er utopisk. Mener, det er nødvendigt at erkende, at bilerne skal prioriteres højt, og at løsningerne enten er, at reducere cykelstierne eller som i de fleste andre byer i Europa at gøre trafikken ensrettet, fx at gøre Gammel Kongevej ensrettet den ene vej og Vesterbrogade den anden.

Bilag 2 Bernstorffsgade - Skt. Jørgens Allé

Bilag 3 Skt. Jørgens Allé - Bagerstræde

Bilag 4 Vesterbros Torv - Oehlenschlægersgade

Bilag 5 Kaalundsgade - Sundvedsgade

Bilag 6 165m øst for Amerikavej - Vester Fælledvej

Bilag 7 Supplerende notat af 21. januar 2003 fra Sekretariatet vedrørende busfremkommelighed i Vesterbrogade

19 stk. høringssvar

Ole Bach