Trafik- og Miljøplan 2003, resultater fra efterårets debatfase og indhold af plan

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. januar 2003

10. Trafik- og Miljøplan 2003, resultater fra efterårets debatfase og indhold af plan

BTU 44/2003 J.nr. 0616.0002/03

Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 11. april 2002, at der skal udarbejdes en ny Trafik- og Miljøplan for Københavns Kommune.

På baggrund af den indledende debat om status og hovedproblemer (foråret 2002) blev der udarbejdet et nyt debatoplæg om hovedindsatser. Dette debatoplæg dannede grundlaget for et borgermøde, en holdningsanalyse blandt 1.000 repræsentativt udvalgte københavnere og gav anledning til 28 debatindlæg. Resultaterne præsenteres kort i denne indstilling og referat, sammenfatning og opsamling er vedlagt som bilag.

På baggrund af resultaterne herfra, sammenholdt med tilkendegivelser fra forskellige interessenter og forvaltningernes egne analyser, foreslår forvaltningerne, at Trafik- og Miljøplan 2003 udarbejdes efter nedenstående retningslinier for hovedmålsætning og hovedindsatsområder.

Hovedmålsætning for Trafik- og Miljøplan 2003:

Det er fortsat målet at begrænse stigningen i biltrafikken. Analyserne viser, at det næppe kan undgås, at biltrafikken stiger med 5 – 10% i kommunen i løbet af de næste 5 – 10 år, forudsat at den økonomiske vækst fortsætter - med mindre der anvendes kørselsafgifter. Der er imidlertid ikke udsigt til, at lovgivningen, udformningen, administrationen etc. af et evt. kørselsafgiftssystem vil være afklaret de første 5 år. Derfor indeholder målsætningen ingen talbegrænsninger omkring biltrafikkens udvikling i de kommende år, som det er tilfældet i den gældende Trafik- og Miljøplan, hvor det præciseres, at målsætningen betyder at biltrafikken ikke må stige.

Forvaltningerne foreslår også at planen indeholder følgende hovedindsatser:

• Forbedrede forhold for cyklister
• Bedre kollektiv trafik
• Forbedret adfærd (med hensyn til valg af transportmiddel såvel som hensyntagen til medtrafikanter)
• Fortsat fredeliggørelse af boligområder for biltrafik
• Udarbejdelse af en samlet parkeringsstrategi for København
• Bekæmpelse af miljøproblemer (miljøzoner mm.)

Forvaltningerne foreslår, at stigningen i biltrafikken i de kommende år dæmpes gennem en fortsat målrettet forbedring af forholdene for cyklisterne og for den kollektive trafik. Anvendes der på et senere tidspunkt kørselsafgifter for at begrænse biltrafikken, vil effekten heraf også afhænge af, at der er alternative attraktive transportmuligheder.

Forbedringen af forholdene for cyklister er udvidelse af cykelstier, etablering af flere cykelstier og ruter, bedre vedligeholdelse samt forbedring af cykelparkeringen.

Forbedringen af den kollektive trafik er på langt sigt en fortsat udbygning af metroen og på kort sigt en forbedring af forholdene for de busrejsende, idet bustrafikken i mange år fremover vil have væsentlig betydning for det samlede kvalitet af det kollektive transportsystem.

Forvaltningerne finder det også afgørende, at der gøres en ekstraordinær indsats for at påvirke den enkeltes transportadfærd gennem oplysning, information etc. Brug af bilen med omtanke vil kunne udsætte store udgifter til infrastruktur. Ligeledes foreslås en indsats for at forbedre adfærden i trafikken, der af københavnerne vurderes at være et at de største trafikproblemer.

Endvidere foreslår forvaltningerne, at arbejdet med at fredeliggøre boligområderne fortsætter, så generne fra biltrafikken minimeres. Der foreslås også, at der udarbejdes en samlet parkeringsstrategi for København, der bl.a. skal sikre parkeringspladser til beboerne i de tætte bydele.

Endelig foreslås en øget indsats for at miljøproblemer bekæmpes med konkrete tiltag som f.eks. indførelse af miljøzoner, forbedret vedligeholdelse af vejbelægninger, støjdæmpende asfalt, nedsættelse af hastigheder osv.

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 11. april 2002, at der skal udarbejdes en ny Trafik- og Miljøplan for Københavns Kommune. Planen udarbejdes af en projektgruppe med deltagelse af Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Det besluttedes endvidere, at planen skal udarbejdes i samspil med borgere og andre brugere af byen. Denne dialogproces tilstræber en fælles forståelsesramme med hensyn til den aktuelle trafikale og miljømæssige situation og med hensyn til forskellige typer af løsningsmuligheder.

Første fase af strategien for borgerdialog (interview med interessenter, fokusgruppeinterview, borgermøde og holdningsanalyse) blev gennemført i første halvår af 2002. Resultaterne heraf blev drøftet i udvalgene (BTU den 19. juni, ØU den 11. juni og MFU den 12. august). Første fase koncentrerede sig om problemerne på trafik- og miljøområdet.

I anden fase af borgerdialogen, der blev gennemført i efteråret 2002, blev afholdt en række borgerdialogaktiviteter, der skulle skabe debat om planens hovedindsatsområder. Som grundlag for debatten er udgivet pjecen: "Trafik- og Miljøplan 2003, problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter". Debatpjecen blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget den 9. oktober, Økonomiudvalget den 8. oktober og Miljø- og Forsyningsudvalget den 7. oktober 2002.

Borgerdialogaktiviteterne i efteråret omfattede:

• Borgermøde på Københavns Rådhus 12. november 2002. På borgermødet blev d eltagerne bl.a. bedt om i grupper at diskutere debatpjecens fem hovedindsatser: Mere metro, bedre forhold for cyklister, parkeringspladser til beboerne, trafikbetjening af byudviklingsområderne og regulering af biltrafikken.

• Holdningsanalyse blandt 1.000 repræsentativt udvalgte københavnere. Hovedindholdet af holdningsanalysen er en prioritering af 17 forskellige delindsatser, som de adspurgte kunne vurdere som meget vigtigt, vigtigt, hverken/eller, mindre vigtigt og slet ikke vigtigt.

• Indkomne debatindlæg, bl.a. via debatforum på hjemmesiden, i alt 29 indlæg.

• Derudover var der planlagt et møde med interessenter, der også var inddraget i fase 1. Mødet måtte dog aflyses grundet manglende tilmelding. I stedet er interessenternes holdninger vurderet udfra interviews foretaget i foråret (som drøftet i udvalgene - BTU den 19. juni, ØU den 11. juni og MFU den 12. august). Der er også planlagt et nyt møde med interessenterne, hvor de vil blive bedt om at forholde sig til holdningsanalysens resultater i forhold til egne holdninger.

På baggrund af denne indstilling udarbejdes i foråret 2003 et forslag til Trafik- og Miljøplan 2003.

Det er planen, at forslaget skal behandles i udvalgene inden sommerferien 2003, og derefter sendes i offentlig høring. Høringen kan finde sted umiddelbart efter sommerferien, hvorefter planen kan endeligt vedtages i udvalgene og Borgerrepræsentationen.

Med baggrund i den gennemførte borgerdialog, herunder tilkendegivelser fra forskellige interessenter og forvaltningernes egne analyser foreslås, at Trafik- og Miljøplan 2003 udarbejdes efter nedenstående hovedmålsætning og en række delmålsætninger indenfor forskellige hovedindsatsområder.

Som overordnet målsætning for den nye plan foreslås følgende:

Analyserne viser, at det næppe kan undgås, at biltrafikken stiger med 5 – 10% i kommunen i løbet af de næste 5 – 10 år, med mindre der anvendes kørselsafgifter. Der er imidlertid ikke udsigt til, at lovgivningen, udformningen, administrationen etc. af et evt. kørselsafgiftssystem vil være afklaret de første 5 år. Stigningen i biltrafikken skyldes stigende bilejerskab, vækst i befolkning og arbejdspladser samt generel stigning i transportforbruget. Stigningen forventes, selv om der gøres en ekstra indsats for cykler og kollektiv trafik. Derfor indeholder målsætningen ingen talbegrænsninger omkring biltrafikkens udvikling i de kommende år.

Den stigende biltrafik medfører stigende problemer med luft- og støjforurening, samt trængsels- og fremkommelighedsproblemer for både bilister, cyklister, kollektiv trafik og fodgængere. Det er ikke målet at tilpasse den eksisterende by til den stigende biltrafik, men tværtimod at skabe en bæredygtig trafikudvikling, tilpasset den eksisterende by. Det er også et mål, at byens pladser og gaderum skal danne smukke og harmoniske rammer for menneskelige udfoldelser og oplevelser.

På den baggrund er det stadig et overordnet og langsigtet mål, at det samlede biltrafikniveau i kommunen ikke bør stige.

Målsætningen er, at cykeltrafikkens andel af den samlede trafik skal øges. Dette mål søges opfyldt gennem forbedringer af cyklisternes sikkerhed, komfort og fremkommelighed.

Målet betyder, at der skal sættes ressourcer af til udvidelse af visse cykelstier, etablering af flere cykelstier og -ruter samt forbedring af cykelparkering, bl.a. ved bus- og togterminaler. Plads til udvidelse af eller nye cykelstier må om nødvendigt skaffes på bekostning af parkering eller kørebaneareal. Endvidere skal indsatsen for en forbedret vedligeholdelse af cykelstierne fastholdes.

Målsætningen er, at den kollektive trafiks andel af den samlede trafik skal øges. Dette mål søges opnået gennem forbedringer i den kollektive trafiks kvalitet og omfang.

Det foreslås, at det væsentligste kvalitetsløft i den kollektive trafik bliver en fortsat udbygning af metroen . Det betyder, at der skal arbejdes for en planlægning og finansiering af metroens fjerde etape (cityringen) og på længere sigt yderligere udbygninger.

På kort sigt skal der også arbejdes for at forbedre kvaliteten og udvide omfanget af busdriften. Det betyder, at der skal sættes ressourcer af til at forbedre fremkommeligheden. Plads til busbaner og kapacitet i lyskryds må om nødvendigt skaffes på bekostning af biltrafikken og parkering. Endvidere må der sættes ressourcer af til en fastholdelse og udvidelse af det nuværende driftsomfang i hovedstadsregionen.

Målsætningen er, at mindske transportforbruget samt at overflytte transportarbejde fra individuel biltrafik til andre miljøvenlige transportformer.

Løsningen på trafik- og miljøproblemerne i kommunen handler i mindst lige så høj grad om holdnings- og adfærdsændringer som om fysiske tiltag på gader og veje. Dette indebærer, at der sættes ressourcer af til kampagner, information og anden holdningspåvirkning af beboere, pendlere og virksomheder i kommunen. Transportplaner for virksomheder i kommunen, kampagner og information om miljøvenlige transportmidler, miljøvenlig kørsel, støtte til bæredygtige transportmidler og lignende er del af denne indsats.

Målsætningen er også, at københavnernes adfærd i trafikken skal sikre, at man tager hensyn til hinanden, og at alle kan færdes sikkert og trygt i trafikken.

Adfærdspåvirkning i stort omfang er et nyt område for kommunen, og der bør i første omgang udvikles redskaber og metoder til påvirkning af trafikanters adfærd i samarbejde med andre aktører på området.

Nye vejforbindelser til løsning af lokale trafik- og miljøproblemer foreslås. Målsætningen er, at fredeliggøre bestemte lokalområder ved at gennemkørende biltrafik ledes udenom. Derfor bør der anlægges en vejforbindelse mellem Kalkbrænderihavnsgade og Lyngbyvej. En forbindelse mellem Amagermotorvejen og Kalvebod Brygge såvel som en østlig havnetunnel bør undersøges.

Det er også målsætningen at fredeliggøre boligområderne generelt, således at det lokale miljø fastholdes og forbedres, og at byrummet i boligområderne kan benyttes til ophold og rekreative formål fremfor biltrafik. I de senere år er det bevidst søgt at fredeliggøre boligområderne, og flytte den gennemkørende trafik ud på det overordnede vejnet. Denne indsats må fortsætte, så eventuelt stigende biltrafik henvises til det overordnede vejnet og ikke lokalgader i boligområderne.

Der bør i 2003 i forbindelse med Trafik- og Miljøplanen udarbejdes et forslag til en ny parkeringspolitik for København. Det stigende bilejerskab gør det nødvendigt at tage den nuværende parkeringspolitik op til revision. Det skal fortsat være muligt at bo i København og have en bil, men der er på den anden side ved at være fyldt op i gaderne. Der skal sikres parkeringspladser til beboerne i de tætte brokvarterer. Det indebærer anlæg af parkeringshuse og parkeringskældre, anlæg som brugerne/bilejerne i fællesskab må betale. Parkeringsnormerne (i dag generelt et krav om anlæg af mindst 1 plads pr. 100 etagem²), og den hidtidige praksis med at udskyde en del af anlægskravet til senere, må tages op til overvejelse.

Der er dog også en række målsætninger og indsatser, der retter sig direkte mod konkrete miljøproblemer.

En målsætning er at dæmpe miljøbelastningen i City og brokvartererne. Målet søges nået ved etablering af miljøzoner, indenfor hvilke køretøjer må opfylde en række miljøkrav for at få lov til at køre eller parkere.

En anden målsætning er at reducere antallet af støjramte boliger. Målet søges nået ved en række forskellige indsatser på gader med størst støjbelastning og flest boliger, herunder øget vedligeholdelse af vejbelægningen, udlægning af støjdæmpende asfalt, flytning af tung trafik, nedsættelse af hastigheden, vinduesisolering mv.

Ovenstående lister er ikke udtømmende, men indeholder de væsentligste indsatser i den nye plan. Den færdige Trafik- og Miljøplan 2003 vil også indeholde en række andre vigtige indsatser indenfor trafiksikkerhed, tilgængelighed og fodgængerpolitik, byens rum og det visuelle miljø samt den tunge trafik.

De i denne indstilling nævnte indsatsområder fokuserer på at skabe et bæredygtigt transportsystem ved at tilbyde alternativer til biltrafik og at sikre at biltrafikken generer mindst muligt i lokalområderne. De er dog ingen garanti for at biltrafikken ikke stiger de kommende år. Hvis udviklingen fortsætter som i de seneste 6-7 år vil biltrafikken stige, og presset på gader, miljø og andre trafikanter stige tilsvarende. Derfor foreslås også, at der arbejdes på at udvikle effektive og fleksible redskaber til regulering af biltrafikkens omfang, som f.eks. kørselsafgifter.

Ovenstående præsentation af hovedindsatser indeholder ikke en vurdering af indsatsernes effekt og økonomiske konsekvenser. En sådan vurdering vil blive medtaget i den færdige Trafik- og Miljøplan 2003 så den kan danne grundlag for en politisk prioritering mellem indsatserne.

Selve projektets økonomi (de samlede udgifter til hele trafik- og miljøplanprocessens forløb - ca. 2 mio. kr.) afholdes over de tre forvaltningers drift, som vedtaget i Borgerrepræsentationen den 11. april 2002.

Hovedformålet med selve Trafik- og Miljøplanen at sikre et effektivt transportsystem og et bedre trafikmiljø i København. Når forslaget til Trafik- og Miljøplanen fremlægges, vil den indeholde en miljøvurdering.

-

Gennem borgerdialogprocessen tilstræbes en styrkelse af nærdemokratiet og en forankring af det lokale tr afik- og miljøarbejde.

Der er afholdt en høringsfase som sluttede 31. december 2002. Der er indkommet i alt 29 indlæg, som beskrevet ovenfor, og der er afholdt borgermøde og foretaget en repræsentativ holdningsanalyse blandt københavnerne.

Ole Bach Erik Jacobsen Peter Elsman