Forventet regnskab 2003 for Bygge- og Teknikudvalget, januar 2003
Forventet regnskab 2003 for Bygge- og Teknikudvalget, januar 2003
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. januar 2003
Sager til beslutning
1. Forventet regnskab 2003 for Bygge- og Teknikudvalget, januar 2003
BTU 43/2003 J.nr. 1429.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,
at Bygge- og Teknikudvalget godkender det forventede regnskab 2003 for Bygge- og Teknikudvalget, januar 2003
at Bygge- og Teknikudvalget godkender de i vedlagte notat beskrevne interne omplaceringer i Bygge- og Teknikudvalgets budget for 2003
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog budgettet for 2003 på mødet den 10. oktober 2002.
Der er siden Borgerrepræsentationen vedtog budgettet for 2002 givet tillægsbevillinger til forvaltningens drift på 1,144 mio. kr.
Der forventes en betydelig mindreindtægt i Parkering København på 5 mio. kr., og der forventes mindreudgifter til byfornyelse på godt 31 mio. kr. på nuværende tidspunkt.
Der forventes ingen afvigelser på de lovbundne områder og finansposter.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen vedtog budgettet for 2003 på mødet den 10. oktober 2002.
Der er siden Borgerrepræsentationen vedtog budgettet for 2002 givet tillægsbevillinger til forvaltningens drift på 1,144 mio. kr. Der er givet en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. til arkitektkonkurrence for optionsarealet Valby Langgade, samt en tillægsbevilling på 44 tusinde kr. som følge af overdragelsen af transmissionsudstyr til KE.
Der forventes på nuværende tidspunkt mindreindtægter på 5 mio. kr. vedrørende parkering. Der skønnes mindreindtægter på 2 mio. kr. fra parkeringsafgifter, 2 mio. kr. fra parkomater og endelig 1 mio. kr. fra salg af kort og billetter. Vurderingen er dels bygget på erfaringerne fra 2002, og skønnene er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed på nuværende tidspunkt. Forvaltningen vil nøje følge udviklingen på området i løbet af året.
Der forvantes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug vedrørende byfornyelse i 2003 på 31 mio. kr. Forvaltningens skøn bygger på en gennemgang af de igangværende sager, men skønnet er naturligvis usikkert på nuværende tidspunkt.
Der forventes ingen afvigelser på de lovbundne områder samt på de finansielle poster.
BILAG VEDLAGT
Forventet regnskab 2003 for Bygge- og Teknikudvalget, januar 2003
Tillægsbevillinger og omplaceringer i 2003
Ole Sperling