Koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. november 2001

11. Koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 2001

BTU 517/2001 J.nr. 29.0035/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Denne indstilling er udarbejdet i samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen, og fremlægges parallelt i Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget.

For at gøre det muligt for medlemmerne af de to udvalg at tage stilling til indholdet i Københavnernes Grønne regnskab, forelægges de to udvalg nu et koncept for 2001-regnskabet (bilag 1). Desuden vedlægges Københavnernes Grønne Regnskab 2000 (bilag 2).

Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommune som geografisk enhed. Det betyder, at regnskabet viser udvalgte indikatorer for miljøpåvirkninger fra borgerne, erhvervslivet og offentlige myndigheder.

Formålet med regnskabet er at informere borgere, virksomheder og kommunens forvaltninger om:

• Miljøbelastningen i København ved hjælp af udvalgte indikatorer.
• Kommunens miljømål.
• Hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet.
• Hvordan borgerne selv kan bidrage til at mindske miljøproblemerne i hjemmet, boligkarreen og på arbejdspladsen.
• Hvordan virksomheder i kommunen arbejder med forebyggende miljøarbejde.

Konceptet for regnskabet er ligesom sidste år bygget op om følgende temaer: energi, vand, affald, trafik, grønne områder, "blå områder", forurenet jord, miljørigtig byggeri, miljøarbejde i erhvervslivet og miljøarbejde i byens lokalområder.

Som følge af Borgerrepræsentationens beslutning i juni 2001 om at tiltræde samarbejdsaftalen om Dogme 2000 for kommuner og miljø, er enkelte nye indikatorer tilføjet i konceptet for at følge Dogme-kravene.

I dette års regnskab vil der være fokus på at tydeliggøre udviklingen i miljøbelastningen i København. Der vil derfor blive arbejdet med at gøre regnskabet mindre tekst-tungt, og at fremhæve såvel den positive som den negative udvikling tydeligere med grafik. Dette indebærer også, at der vil der blive lagt vægt på med grafik at tydeliggøre udviklingen sammenholdt med de miljøpolitiske mål i Københavns Kommune.

Københavnernes Grønne Regnskab 2001 vil blive trykt i et oplag på 6500 danske og 2500 engelske eksemplarer. Regnskabet vil blive distribueret til biblioteker, kvarterløftområder, grønne guider, lokale Agenda 21-grupper, andels-, lejer- og ejerforeninger, grundejerforeninger, virksomhedsnetværk, folkeskoler, Sund By butikker, samt til en række miljøorganisationer.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i begyndelsen af november 2001 igangsat en undersøgelse af målgruppernes holdning til regnskabet, hvilken måde de bruger regnskabet og hvilke ønsker de har til det fremover. Når resultaterne af undersøgelsen foreligger, er det tanken at udarbejde en strategi for de kommende års udvikling og formidling af regnskabet. Resultatet af brugerundersøgelsen forventes at foreligge primo 2002.

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 28. marts 1996 udvalgsbetænkning nr. 670/93 om udarbejdelse af Københavnernes Grønne Regnskab.

I forbindelse med Københavnernes Grønne Regnskab 1999 besluttede Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at det på et tidligt tidspunkt skulle være muligt for medlemmerne af de to udvalg at tage stilling til regnskabets indhold, herunder valg af indikatorer. Derfor forelægges de to udvalg nu et koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 2001 (bilag 1). Desuden vedlægges Københavnernes Grønne Regnskab 2000 som bilag 2.

Medarbejdere fra Københavns Energi, Miljøkontrollen og Bygge- og Teknikforvaltningen har været inddraget i udarbejdelsen af det foreliggende koncept. Desuden vil de grønne guider blive inddraget i tilrettelæggelsen af temaet om miljøarbejdet i byens lokalområder.

Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommune som geografisk enhed. Det betyder, at regnskabet viser udvalgte indikatorer for miljøpåvirkninger fra borgerne, erhvervslivet og offentlige myndigheder.

Formålet med regnskabet er at informere borgere, virksomheder og kommunens forvaltninger om:

• Miljøbelastningen i København ved hjælp af udvalgte indikatorer.
• Kommunens miljømål.
• Hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet.
• Hvordan borgerne selv kan bidrage til at mindske miljøproblemerne i hjemmet, boligkarreen og på arbejdspladsen.
• Hvordan virksomheder i kommunen arbejder med forebyggende miljøarbejde.

Der er, siden det første regnskab udkom i 1996, løbende sket en udvikling og en vurdering af temaer og miljøindikatorer, som præsenteres i det grønne regnskab.

Konceptet for regnskabet er ligesom sidste år bygget op om følgende temaer: energi, vand, affald, trafik, grønne områder, "blå områder", forurenet jord, miljørigtig byggeri, miljøarbejde i erhvervslivet og miljøarbejde i byens lokalområder. Hvert tema vil give forslag til handlemuligheder i hjemmet, i boligkarreen og på arbejdspladsen.

Borgerrepræsentationens besluttede i juni 2001 at tiltræde samarbejdsaftalen om Dogme 2000 for kommuner og miljø.

Det første dogme i samarbejdsaftalen er, at menneskets miljøpåvirkninger skal måles. Dette skal ske ved hvert år at udarbejde grønne regnskaber for den geografiske enhed Københavns Kommune, der omfatter kommunens egne bygninger, alle boligområder samt erhverv. Københavns Kommune lever op til denne målsætning ved at udarbejde to grønne regnskaber: Københavnernes Grønne Regnskab, der dækker det geografiske område, og Københavns Kommunes Grønne Regnskab, der viser miljøindikatorer for kommunen som virksomhed.

Samarbejdsaftalen stiller krav om, at det grønne regnskab redegør for udviklingen i genbrug af affald og trafikudviklingen, og mindst omfatter forbrug af fjernvarme, el, gas, olie, trafik, grundvand og pesticider. Grønt regnskab skal på basis af forbrugene oplyse områdets samlede bidrag til forurening (f.eks. NO₂) og klimaændring (CO₂).

Københavnernes Grønne Regnskab har i en årrække indeholdt flere af de indikatorer, som kræves i Dogme-samarbejdet. Det gælder bl.a. CO₂-udledninger, NO₂-koncentrationer i luften, el- og vandforbrug og indikatorer for trafikudviklingen. Disse er fastholdt i det vedlagte koncept for 2001. Det er besluttet, at der i Københavnernes Grønne Regnskab ikke skal vises indikatorer for forbrug af gas og olie, da forbruget af disse brændsler kun udgør en ubetydelig del i København. På baggrund af Dogme samarbejdet er enkelte nye indikatorer i tilføjet. Det drejer sig om:

• Energi: Normalt vises en indikator for totalt forbrug af el fordelt på sektorer. I år er tilføjet total forbrug af fjernvarme fordelt på sektorer (industri, handel & service, offentlige institutioner og boliger).
• Affald: Der er tilføjet en indikator om affaldsmængder til genanvendelse/genbrug i % af total affaldsmængde fordelt på sektorer (husholdninger, erhverv og bygge- og anlæg), 1998-2001, sammenholdt med mål.
• Virksomhedernes miljøarbejde: Der er tilføjet en indikator om udviklingen i antal miljøcertificerede virksomheder i København.

En række af indikatorerne i Dogme-samarbejdet kræver en politisk stillingtagen i Dogme-samarbejdets styregruppe. Københavns Kommune har - i lighed med øvrige Dogme-kommuner - ikke mulighed for at vise udviklingen i alle de indikatorer, der kræves i Dogme-samarbejdet. Det skyldes manglende datagrundlag for enkelte indikatorer, samt at der er behov for at udvikle og præcisere flere indikatorer nærmere. Det gælder bl.a. indikatorer for forbrug af pesticider i boligområder og erhverv, og indikator for udledning af NO_X og/eller NO₂. Der er indledt et samarbejde med de øvrige Dogme-kommuner om at præcisere indikatorer og dataindsamlingsmetoder.

Udover de nævnte ændringer som følge af samarbejdsaftalen om Dogme 2000 for kommuner og miljø, er der foretaget følgende ændringer i dette års koncept i forhold til sidste års regnskab:

• Energi: Tilføjelse af indikator for fordeling af elforbrug på aktiviteter i husholdninger, 2000. Formålet er at gøre borgerne opmærksom på, hvor det største el-forbrug er i husholdningen, og dermed give dem et redskab til at reducere el-forbruget.
• Affald: Tilføjelse af indikator for udvalgte fraktioner af husholdningsaffald fordelt på gennemsnitlig mængde pr. indbygger. Formålet er at give borgerne et redskab til at sammenligne egne affaldsmængder med den gennemsnitlige mængde.
• Grønne områder: Tilføjelse af indikator om borgernes adgang til offentligt grønt område indenfor en gå-afstand på 15. minutter, 2001. Formålet er at sætte fokus på, at en tæt adgang til grønne områder er vigtig for de rekreative muligheder og livskvaliteten.
• Grønne områder: Ændring af indikator om etablering af fælles gårdanlæg, sådan at den viser antal etablerede gårdanlæg i stedet for, som sidste år, midler anvendt til gårdanlæg. Årsagen til ændringen er, at en indikator for antal gårdanlæg i højere grad vurderes relevant for borgerne.
• Jord: Tilføjelse af indikator for omfang oprenset areal ift. omfang forurenet areal for daginstitutioner og legepladser. Formålet er at vise hvor langt man er nået med oprensningen.
• Miljørigtigt byggeri: Tilføjelse af indikator om antal byøkologiske projekter støttet af den byøkologiske fond fordelt på typer, 1994-2001.

Konceptet for Københavnernes Grønne Regnskab 2001 vil blive sendt til orientering til Dogme Koordinationsgruppen, hvor alle kommunens forvaltninger er repræsenteret.

Når de to udvalg har taget stilling til konceptet og de tilhørende indikatorer, begynder det egentlige arbejde med at indsamle tekst og data fra de to forvaltninger, lokale Agenda-grupper, og grønne guider.

I dette års regnskab vil der være fokus på at tydeliggøre udviklingen i miljøbelastningen i København. Der vil derfor blive arbejdet med at gøre regnskabet mindre tekst-tungt, og at fremhæve såvel den positive som den negative udvikling tydeligere med grafik. Dette indebærer også, at der vil der blive lagt vægt på med grafik at tydeliggøre udviklingen sammenholdt med de miljøpolitiske mål i Københavns Kommune.

Når teksten til regnskabet er færdig vil den blive drøftet i Dogme Koordinationsgruppen og i gruppen af grønne guider. Herefter fremlægges regnskabet for Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget til godkendelse og videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Københavnernes Grønne Regnskab 2001 vil blive trykt i et oplag på 6500 danske og 2500 engelske eksemplarer. Regnskabet vil blive distribueret til biblioteker, kvarterløftområder, grønne guider, lokale Agenda 21-grupper, andels-, lejer- og ejerforeninger, grundejerforeninger, virksomhedsnetværk, folkeskoler, Sund By butikker, samt til en række miljøorganisationer.

Det er tanken at regnskabet ligesom de foregående år lanceres i forbindelse med Miljøfestivalen i forsommeren 2002.

Regnskabet vil igen i år blive lagt på kommunens hjemmesider på internettet for at give en bredere kreds adgang til regnskabets resultater og hovedbudskaber.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i begyndelsen af november 2001 igangsat en undersøgelse af målgruppernes holdning til regnskabet og på hvilken måde de bruger det. Når resultaterne af undersøgelsen foreligger, er det tanken at udarbejde en strategi for de kommende års udvikling og formidling af regnskabet. Resultatet af brugerundersøgelsen forventes at foreligge primo 2002.

Regnskabet er et redskab for borgere og virksomheder til at holde sig orienteret om miljøbelastningen og miljømålene i København og som inspiration til at gøre noget for at mindske miljøproblemerne. Som sådan må regnskabet forventes at have en positiv effekt på miljøet og borgernes holdningerne til miljø.

Budgettet for Københavnernes Grønne Regnskab 2001 er 400.000 kr. I budgettet er medregnet udgifter til tekstforfatter, grafiker, fotograf, oversætter, trykning og distribution mv. Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen deler udgiften til regnskabet ligeligt.

Der er ikke foretaget høring i forbindelse med udarbejdelse af konceptet.

1. Forslag til koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 2001.

2. Københavnernes Grønne Regnskab 2000.

Ole Bach