Navngivning af 5 veje ved Islands Brygge/Axel Heides Gade

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. november 2001

1. Navngivning af 5 veje ved Islands Brygge/Axel Heides Gade

BTU 511/2001 J.nr. 21141.0033/01

Vejnavnenævnet indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

I det nyetablerede bykvarter mellem Sturlasgade, Axel Heides Gade, Islands Brygge og Artillerivej forslås vejene navngivet efter danske statsmænd i det 20. århundrede.

I det nyetablerede bykvarter mellem Sturlasgade, Axel Heides Gade, Islands Brygge og Artillerivej anlægges 5 veje, som skal navngives. Vejnavnenævnet har drøftet en overordnet systematik for bykvarterets navngivning. Det er nævnets opfattelse, at hovedstaden bør have en mere systematisk navngivning af veje efter danske statsmænd og politikere, således at disses indsats for Danmark hædres og mindes i København. Vejnavnenævnet mener, at det nyetablerede bykvarter vil være en oplagt mulighed for en sådan systematisk navngivning.

Vejnavnenævnet har gennemgået en række muligheder for navngivning, og nævnet peger på følgende 5 tidligere statsministre, som særligt bør fremhæves ved navngivning:

• J.C. Christensen
• C. Th. Zahle
• Hans Hedtoft
• Erik Eriksen
• H.C. Hansen

Vejnavnenes placering i bykvarteret fremgår af indstillingens bilag.

Jens Christian Christensen (1856-1930). J.C. Christensen (kendt under navnet "I.C.") var medlem af partiet Venstre og statsminister 1905-1908. Han var endvidere formand for folketinget 1912-13 og blev valgt til formand for Venstre i 1910. J.C. Christensen var en markant politiker, der gennemførte flere reformer indenfor så forskellige områder som kultur, forsvar, kirke og skole. Han havde stor indflydelse på udarbejdelsen af skoleloven i 1899 og i sin tid som kulturminister fik han i 1903 gennemført menighedsrådsloven og loven om en højere almenskole. Gennem samarbejde med de frikonservative fik J.C. Christensen vedtaget love om arbejdsløshedsforsikring og om udvidelse af den kommunale stemmeret med lige valgret for kvinder og mænd.

J.C. Christensens positive holdning for landets forsvar var en væsentlig årsag til fortrængelsen af de radikale kræfter i Venstre og den efterfølgende dannelse af Det Radikale Venstre.

J.C. Christensen betegnes som en intelligent strateg og politisk taktiker, som gjorde ham til midtpunkt for både venner og fjender. J.C. Christensen spillede en stor taktisk rolle i udformningen valgretsreformen og grundlovsændringen i 1915.

J.C. Christensen blev efter Albertis bedrageri stillet under rigsretsanklage men blev frifundet ved dom i 1910.

Carl Theodor Zahle (1866-1946). C.Th. Zahle var medlem af Det Radikale Venstre og statsminister i perioderne 1909-10 og 1913-20. C.Th. Zahle var blandt den kreds af venstrefolk der støttede dannelsen af Venstrereformpartiet i 1895. Han blev udelukket af venstrepartiet, da han nægtede at stemme for ministeriet J.C. Christensen idet han ikke kunne komme igennem med et krav om at samle de forskellige fløje i venstrepartiet i den nye regering. Han var medstifter af Det Radikale Venstre og blev partiets ordfører.

C.Th. Zahles regering gjorde store anstrengelser for at få gennemført forfatningsændringen. I 1914 satte Zahle alt på ét bræt, da han udløste junikrisen ved at opløse landstinget, hvor højrekræfter forsøgte at forhindre en vedtagelse af forfatningsændringen. Grundlovsændringen i 1915 indførte valgret for kvinder, tyende og 25-årige, forholdstalsvalgmåden og afskaffede den privilegerede valgret til landstinget.

Zahles regering fik en brat afslutning, da kongen afskedigede ministeriet den 29. marts 1920 og dermed udløste påskekrisen. Situationen opstod, da Zahle fastholdt kravet om, at grænsedragningen mod syd skulle bestemmes gennem en folkeafstemning. Zahle nægtede at efterkomme kongens krav om valg på det sønderjyske spørgsmål før loven om forholdstalsvalg var færdigbehandlet.

Hans Hedtoft (1903-55). Hans Hedtoft var medlem af Socialdemokratiet og statsminister i perioderne 1947-50 og fra 1953 til sin død i 1955. Hans Hedtoft var udlært litografisk trykker og han bestred flere betydningsfulde poster i Socialdemokratiet, herunder sekretær for Socialdemokratiets Rigsdagsgruppe 1929-35, partisekretær for Socialdemokratiet 1935 og partiformand fra 1939. Sidstnævnte post måtte han efter tysk pres forlade i 1941.

Hans Hedtoft var forkæmper for det nordiske samarbejde efter 1945. Forsøget på at etablere en nordisk forsvarsalliance strandede dog i 1949, men en energisk Hans Hedtoft var den drivende kraft bag dannelsen af Nordisk Råd i 1952. Sammenbruddet i forhandlingerne om den nordiske forsvarsalliance var også årsag til, at Hans Hedtoft flyttede Socialdemokratiets udenrigspolitiske standpunkt og forhandlede Danmarks optagelse i Atlantpagten NATO i 1949.

Hans Christian Svane Hansen (1906-60). H.C. Hansen var medlem af Socialdemokratiet og statsminister 1955-60. H.C. Hansen har udlært typograf og havde ligesom Hans Hedtoft en række magtfulde poster i Socialdemokratiet, herunder forbundsformand for Dansk socialdemokratisk Ungdom 1933-37, partisekretær i Socialdemokratisk Forbund og partiformand fra 1955. H.C. Hansen var under krigen medlem af det såkaldte kontaktudvalg, der stod for forbindelsen til modstandsbevægelsen. Han var finansminister i Buhls anden regering i 1945 og beklædte i Hans Hedtofts regering flere forskellige ministerposter.

H.C. Hansen var sammen med Hans Hedtoft fortaler for optagelsen i NATO. Ved Tysklands optagelse i NATO i 1947 lykkedes det H.C. Hansen at skaffe det danske mindretal i Sydslesvig en ordning, så det var repræsenteret i Landdagen i Kiel gennem afskaffelse af 5 procents klausulen.

I H.C. Hansens regeringsperiode bliver Danmarks bånd til det internationale samarbejde styrket, og med H.C. Hansens dobbeltpost som udenrigs- og statsminister blev Danmark i stigende grad bragt ind på den internationale scene. Danmark deltager i FN-styrken i Suez og Sovjets indtrængen i Ungarn gør dybt indtryk på den danske befolkning. Samtidig er der stigende fokus på den tredje verdens problemer.

Erik Eriksen (1902-72). Erik Eriksen var medlem af Venstre og statsminister 1950-53. Erik Eriken stod i spidsen for VK-regeringen - en historisk regering, hvor de to gamle politiske modstandere Højre og Venstre gik i regering sammen på et fælles grundlag. Det var symbolsk for tiden, at "bondepartiet" gik sammen med "bypartiet". Spændingerne internt mellem de to partier var store, og der måtte indgås mange kompromiser i den økonomiske politik. Erik Eriksen forstod dog dygtigt at udnytte grundlovsspørgsmålet til at demonstrere regeringens styrke. Erik Eriksen formåede at få landstinget at nedlægge sig selv med vedtagelsen af Grundloven, der indførte et-kammersystemet i dansk parlamentarisme.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

SF's repræsentant i Vejnavnenævnet har ved fremsættelsen af denne indstilling fremsat følgende mindretalsbemærkning:

"SF kan ikke gå ind for, at de 5 personnavne danner grundlag for vejnavne på Islands Brygge, da disse ikke har den "fornødne bredde og almenhed" i dagens Danmark. Derfor skal SF anbefale, at islandske sagaer og nordatlantiske (islandske og færøske) navne danner grundlaget for disse vejnavne, så Islands Brygges dominerende systemvejnavne fastholdes."

Bilag 1: Kort visende vejenes placering.

Søren Pind