23-9-98 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden

23-9-98 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden for mødet onsdag den 23. september 1998 kl. 14.00, mødesalen 1. sal værelse 51 SAGER TIL BESLUTNING/DRØFTELSE 1. Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Moselgade, Wittenberggade, Weimargade og Øresundsvej[#1] 2. Ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en 49m2, 1-etages lagerbygning på gårdarealet på ejendommene matr.nr.ne 248 og 237 Valby, København, Mellemtoftevej 2-4 og 6-8[#2] 3. Borgmester Søren Pinds besvarelse af 18. juni 1998 på klage vedrørende gårdrydning fra Andelsboligforeningen Skt. Hansgade 8 og Ryesgade 2[#3] 4. Forslag om fremtidigt kompetenceforhold mellem Bygge- og Teknikudvalget og Vejnavnenævnet[#4] 5. Forslag om navngivning af vej i Københavns Nordhavn[#5] 6. Forslag om navngivning af vej ved Røde Mellemvej[#6] 7. Forslag om at Center Boulevard ikke omdøbes til Aksel Larsens Boulevard samt principskitse til navngivning af veje, pladser, stationer og lokaliteter i Ørestad[#7] 8. Redegørelse vedrørende delebilorganisationer[#8] 9. Redegørelse om igangsætning af lokalplan Bastiansminde[#9] 10. Dispensation fra lokalplan nr. 261 (Provstevej)[#10] 11. Redegørelse om principgodkendelse af en centerbebyggelse på Fisketorvet[#11] 12. Forslag fra Jens Johansen vedr. invitation fra udvalget til Københavns Politi[#12] 13. Sager til efterretning[#13] 14. Meddelelser fra borgmesteren[#14] 15. Eventuelt[#15] 1. BT 275/98 J.nr. 451:119.0001/95 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Moselgade, Wittenberggade, Weimargade og Øresundsvej INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at det over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefales, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg i karreen begrænset af Moselgade 29-37, Wittenberggade 21-25, Weimargade 1-7 og Øresundsvej 53, 55A-B-C og 57, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger. RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 2.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget, der er vedlagt som bilag. Gårdarealerne er delvist opdelt af hegn, plankeværker og af den tidligere - i dag nedlagte - Wartburggade. Ejendommene Moselgade 37 og Øresundsvej 53-55 A-B-C er erhvervsejendomme, hvor Dyveke Apotek, Dyveke Ambulatorium og Dyveke Kro ligger. På ejendommen Øresundsvej 55 A-B-C ligger endvidere Dyveke krohave og et 1-etages baghus indrettet til autoværksted (Sonny´s Auto) og 3 garager. Baghuset og tilkørselsarealerne hertil beslaglægger en stor del af gårdarealet. Der finder endvidere omfattende bilparkering sted på karreens gårdarealer, der overvejende er dårligt vedligeholdt og indrettet således, at de ikke kan betegnes som tilfredsstillende til ophold. I kommuneplanen er karreen beliggende i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 130 og forudsættes en friarealprocent på 50. Karreens bebyggelsesprocent er 185 og friarealprocenten 30. Karreen består af to 5-etages beboelsesejendomme (andelsboliger), opført i perioden 1930-1938, to 5-etages beboelsesejendomme (udlejning), opført i 1962 og to 1-3-etages erhvervsejendomme, opført i perioden 1880-1925. Der er 128 boliger i karreen og 4 erhvervslejemål m.v. Det samlede gårdareal er ca. 2.000 m2 . Pr. 1. januar 1998 var der 173 beboere i karreen, heraf 9 under 15 år, 23 over 67 år, mens 141 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om at gennemføre en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været afholdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter samt erhvervslejere, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg m.v. Der er herefter i samarbejde med nævnte repræsentanter udarbejdet et forslag til fælles gårdanlæg. Andelsboligforeningerne Wittenberghus og Weimargade samt lejeren - men ikke ejeren - af autoværkstedet i baghuset har under møderne foreslået, at den del af baghuset, der rummer autoværkstedet, bevares til dette formål. Ejeren af udlejningsejendommene Wittenberggade 21 og Weimargade 7 ønsker dele af gårdanlægget indrettes anderledes end ejendommens lejere og øvrige ejere og beboere i karreen. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget. Det er en forudsætning for at opnå et tilfredsstillende resultat af gårdomlægningen, at baghuset - som autoværkstedet er en del af - nedrives. Som det fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, der bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler herom. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 2.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50% og anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 1998 (konto 00.25.14.3*), samt af de på budgettet for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Pjece om forslag til fælles gårdanlæg. / Ole Sperling 2. BT 276/98 J.nr. 432:128.0008/98 Ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en 49m2, 1-etages lagerbygning på gårdarealet på ejendommene matr.nr.ne 248 og 237 Valby, København, Mellemtoftevej 2-4 og 6-8 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget meddeler dispensation fra byggelovgivningens bestemmelser til etablering af lagerbygningen. RESUMÉ En tilladelse til opførelse af lagerbygningen forudsætter dispensation bl.a. fra byggelovgivningens bestemmelser om maksimal bebyggelsesprocent. Der er vedtaget beslutning om fællesgårdanlæg i karréen, hvor de to ejendomme er beliggende. SAGSBESKRIVELSE På møde den 29. april 1998 besluttede Bygge- og Teknikudvalget, at der skal etableres fælles gårdanlæg i karréen Mellemtoftevej, Rughavevej og Toftegårds Allé. Forslaget blev efterfølgende endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen den 14. maj 1998. Samtidig med indstillingen til beslutning om etablering af fælles gårdanlæg i karréen var redegjort for en konkret ansøgning om opførelse af en 1-etages lagerbygning på gårdarealet til brug for Dansk Supermarked A/S, der er ejer af den ene af de 2 ejendomme, som projektet omfattede, og som driver en Netto-butik fra den ene ejendoms stueetage. Bygge- og Teknikforvaltningens redegørelse vedrørende byggeprojektet vedlægges som bilag 1. I forbindelse med behandlingen af gårdanlægget tog Bygge- og Teknikudvalget endvidere stilling til byggeansøgningen om etablering af lagerbygningen, idet udvalget tilkendegav, at den fornødne dispensation til forøgelse af bebyggelsesprocenten ikke skulle gives. Dansk Supermarked A/S har efterfølgende over for Bygge- og Teknikforvaltningen tilkendegivet, at imødekommelsen af ansøgningen om lagerbygningen var en afgørende forudsætning for deres positive indstilling til fællesgårdanlægget. Dansk Supermarked A/S har derfor påklaget byfornyelsesbeslutningen til Byfornyelsesnævnet. Formålet med etableringen af lagerbygningen var at adskille Netto-butikkens aktiviteter fra resten af det fælles gårdanlæg, hvilket efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse var en hensigtsmæssig løsning. Der var efter forvaltningens opfattelse ikke noget til hinder for, at lagerbygningen kunne indpasses i fællesgårdanlægget. Senest har Dansk Supermarked A/S tilkendegivet, at der med den ansøgte tilbygning vil være mulighed for at etablere renovationsafhentning for butikken direkte fra gadeside, samt at der herefter ikke vil være behov for adgang til gårdanlægget i forbindelse med butikkens drift. Bygge- og Teknikforvaltningen har ved kontakt til såvel Miljøkontrollen som R 98 fået bekræftet, at der intet er til hinder for, at Nettobutikken opstiller affaldscontainere med erhvervsaffald inde i lagerbygningen med udtagning fra gadeside. De finder tværtom, at det er en fordel med adskillelse af erhvervsaffald og beboelsesaffald. BILAG VEDLAGT 1) Bygge- og Teknikforvaltningens redegørelse vedrørende byggeprojektet / Ole Sperling 3. BT 277/98 J.nr. 451:108.0001/95 Borgmester Søren Pinds besvarelse af 18. juni 1998 på klage vedrørende gårdrydning fra Andelsboligforeningen Skt. Hans Gade 8 og Ryesgade 2 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller borgmester Søren Pinds besvarelse af 18. juni 1998 på klage vedrørende gårdrydning fra Andelsboligforeningen Skt. Hans Gade 8 og Ryesgade 2 til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUMÉ Borgmesterens svar var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden på mødet den 9. september 1998 som sag til efterretning. Jens Kjær Christensen ønskede sagen optaget som selvstændigt punkt på dagsordenen. BILAG VEDLAGT Borgmester Søren Pinds besvarelse af 18. juni 1998 på klage vedrørende gårdrydning fra Andelsboligforeningen Skt. Hans Gade 8 og Ryesgade 2 Udsendt med dagsordenen (punkt 12 a)) til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 9. september 1998 / Jens Jacobsen 4. BT 278/98 J.nr. 21140.0003/98 Forslag om fremtidigt kompetenceforhold mellem Bygge- og Teknikudvalget og Vejnavnenævnet INDSTILLING Vejnavnenævnet indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Vejnavnenævnet i rent administrative sager får kompetence til at afvise forslag om nye vejnavne og at referater fra Vejnavnenævnets møder forelægges Bygge- og Teknikudvalget til efterretning. RESUMÉ Vejnavnenævnet modtager mange forslag om navngivning efter bestemte personer eller sager om navngivning af forvaltningsmæssig karakter. Det foreslås, at Vejnavnenævnet får kompetence til at give afslag i sådanne sager, og at referater fra Vejnavnenævnets møder forelægges Bygge- og Teknikudvalget til efterretning, så udvalgets medlemmer kan begære en sag optaget på dagsordenen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen har besluttet, at Vejnavnenævnet skal videreføres. Vejnavnenævnet har i sin mere end 100-årige historie udviklet en praksis for behandling af sager, der i høj grad har været præget af det hidtidige magistratsstyre. Efter kommunens overgang til udvalgsstyre, må Vejnavnenævnet have afklaret de fremtidige kompetenceforhold til Bygge- og Teknikudvalget, idet det står klart, at Vejnavnenævnet alene har en rådgivende funktion i forhold til Bygge- og Teknikudvalget, og ikke en besluttende funktion. De sager, som Vejnavnenævnet behandler, kan inddeles i 3 kategorier: 1. Beslutningsforslag fra medlemmer af Borgerrepræsentationen 2. Sager fra Bygge- og Teknikforvaltningen (fortrinsvis meddelelser om nye veje i byen) 3. Sager fra borgere i eller uden for Københavns Kommune Sager indenfor kategori 1 og 2 vil altid blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget, men det står ikke klart, om alle sager inden for kategori 3 skal forelægges Bygge- og Teknikudvalget. Problemerne opstår, fordi Vejnavnenævnet igennem tiderne har udviklet sig til at have sagsbehandlende karakter, idet nævnet i samarbejde med forvaltningens repræsentant i nævnet har truffet rent forvaltningsmæssige afgørelser. Her tænkes først og fremmest på, at mange borgere fremfører ønske om, at en (i nogle tilfælde konkret angivet) vej eller plads bør opkaldes efter en bestemt person eller begivenhed. I de tilfælde, hvor Vejnavnenævnet har afvist sagen, har den ikke været forelagt til politisk behandling. I de tilfælde, hvor forslaget er blevet bakket op af Vejnavnenævnet, har det afstedkommet en egentlig indstilling, der er blevet forelagt Borgerrepræsentationen. I det nye udvalgsstyre, kan den hidtidige praksis ikke videreføres uden en bemyndigelse fra Bygge- og Teknikudvalget. Vejnavnenævnet finder det hensigtsmæssigt, at kompetencen til at afvise sager videreføres til det nye vejnavnenævn, fordi det efter nævnets opfattelse vil føre til en uhensigtsmæssig stor belastning af Bygge- og Teknikudvalget at forelægge alle sagerne for udvalget. Vejnavnenævnet afviser mellem 20 og 30 sager om året. Det foreslås, at Vejnavnenævnet fortsætter den hidtidige praksis som ovenfor skitseret, men at referaterne fra Vejnavnenævnets møder indeholdende de relevante beslutninger forelægges Bygge- og Teknikudvalget, så udvalgets medlemmer orienteres om Vejnavnenævnets beslutninger og herigennem kan begære en sag på udvalgets dagsorden. / Søren Pind 5. BT 279/98 J.nr. 21141.0013/98 Forslag om navngivning af vej i Københavns Nordhavn INDSTILLING Vejnavnenævnet indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at en ny vejstrækning fra Levantkaj i Københavns Nordhavn benævnes Nordhavnsvej. RESUMÉ Københavns Havn har ansøgt om, at en ny vejforbindelse fra Levantkaj benævnes Nordhavnsvej. Vejnavnenævnet anbefaler forslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På baggrund af en gammel aftale mellem Københavns Havn og Københavns Kommune, skal alle nye vejnavne indenfor havnens område godkendes af Københavns Kommune. Københavns Havn har med brev af 12. februar 1998 anmodet om, at den nyanlagte vej fra Levantkaj til det nye pakhus med Sony Nordic A/S som lejer benævnes Nordhavnsvej. Som alternativ har Københavns Havn foreslået Skagerakvej. På grund af de i foråret og sommeren uafklarede forhold omkring Vejnavnenævnet, har Teknisk Direktorat måttet give et midlertidigt tilsagn om, at vejen kan benævnes Nordhavnsvej, idet den fremtidige lejer har skullet bruge en egentlig adresse. Københavns Havn er dog gjort opmærksom på, at navnetildelingen er afhængig af Bygge- og Teknikudvalgets endelige beslutning. Vejnavnenævnet har drøftet forslaget fra Københavns Havn, og nævnet finder det ikke unaturligt, at en vej indenfor Nordhavnens område bærer navnet Nordhavnsvej. Vejnavnenævnet vil således anbefale forslaget overfor Bygge- og Teknikudvalget. BILAG VEDLAGT Situationsplan dateret 12. februar 1998 / Søren Pind 6. BT 280/98 J.nr. 21141.0012/98 Forslag om navngivning af vej ved Røde Mellemvej INDSTILLING Vejnavnenævnet indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at den del af Urmagerstien, der munder ud i Røde Mellemvej, fremover benævnes Remisevej. RESUMÉ På grund af praktiske problemer med at finde ind til den rigtige ende af Urmagerstien, foreslår Vejnavnenævnet, at en del af Urmagerstien omdøbes til Remisevej. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Vejnavnenævnet indstillede den 12. december 1996 til Borgerrepræsentationen, at den samlede vejstrækning fra Englandsvej til Røde Mellemvej langs Dyvekeskolen og Solvang Kirke i Sundbyvester skulle benævnes Urmagerstien. Vejen er på midten spærret for kørende trafik, således at trafik til bebyggelsen Dyvekevænget skal benytte indkørsel fra Englandsvej, mens kørende trafik til Solvang Kirke skal benytte indkørsel fra Røde Mellemvej. I forbindelse med udlæg af Urmagerstien fra Røde Mellemvej til Solvang Kirke som privat fællesvej, har Boligselskabet 3B sammen med det lokale butikscenter, Solvang Kirke og det lokale bibliotek gjort Vejnavnenævnet opmærksom på, at det har vist sig særdeles uhensigtsmæssigt, at vejen har samme navn på hele strækningen fra Englandsvej til Røde Mellemvej - specielt fordi den kørende trafik har svært ved at orientere sig på stedet, idet det ikke umiddelbart er klart, hvilken ende af Urmagerstien man skal vælge for at nå sit mål. Boligselskabet har derfor foreslået, at vejstrækningen fra Røde Mellemvej kaldes Remisevej. Vejnavnenævnet har i sit møde den 6. august 1998 drøftet forslaget. Nævnet er enig i, at de fysiske forhold på stedet skaber problemer, og derfor anbefaler Vejnavnenævnet overfor Bygge- og Teknikudvalget, at vejstrækningen får et selvstændigt navn. Navnet Remisevej er særdeles velegnet til det pågældende sted, idet Remisevej tidligere har været beliggende en anelse nordligere. Før bygningen af Remiseparken udgik Remisevej fra Englandsvej hen over det nu bebyggede område - omtrent hvor Stolemagerstien er beliggende nu. Vejen blev nedlagt i 1966. Navnet Remisevej hentyder til de små skovremiser, der ofte lå mellem fælleden og det opdyrkede land. De blev efter kongens ønske og befaling anlagt af byerne efter Svenskekrigen, dels som læ for vildtet om vinteren, dels for at øen kunne have brændsel i påkommende krigstilfælde, hvorfor de stadig stod under statens opsyn. Der var en halv snes rundt omkring øens mark, i inderkanten af fælleden, omgivet af stengærder. Vejnavnenævnet finder det særdeles relevant, at den pågældende vejstrækning får navnet Remisevej, således at navnet atter kan indgå i byens vejnavnehistorie og minde om denne lille del af Amagers historie. / Søren Pind 7. BT 281/98 J.nr. 21141.0010/98 Forslag om at Center Boulevard ikke omdøbes til Aksel Larsens Boulevard samt principskitse til navngivning af veje, pladser, stationer og lokaliteter i Ørestad INDSTILLING Vejnavnenævnet indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Center Boulevard ikke omdøbes til Aksel Larsens Boulevard, at Vejnavnenævnet sætter forslaget i navnebank og dermed arbejder for en alternativ placering af navnet i København, at Vejnavnenævnets principskitse for navngivning af veje, pladser, stationer og lokaliteter i Ørestad skal udgøre grundlaget for den fremtidige navngivning i Ørestad, og at Vejnavnenævnet bemyndiges til forhandling med Ørestadsselskabet om en mere detaljeret plan, efterhånden som Ørestads byområder udvikles. RESUMÉ Vejnavnenævnet finder det ikke hensigtsmæssigt at navngive en enkelt vej i Ørestad, når der endnu ikke foreligger en overordnet navngivningsstrategi. I stedet foreslår nævnet, at der arbejdes på at finde en anden passende placering i byen. Endvidere fremlægges en principskitse til navngivning af Ørestads veje og pladser, der tager udgangspunkt i, at veje og pladser opkaldes efter det 20. århundredes kunstnere. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Morten Kabell og Mikkel Warming, Ø, foreslog i Borgerrepræsentationens møde den 19. februar 1998, at Center Boulevard i Ørestad omdøbes til Aksel Larsens Boulevard. Forslaget er begrundet i, at Aksel Larsen ved sin død var en af de respekterede politikere i Danmark, at der er tradition for at opkalde veje og pladser efter politikere fra frihedskampen, samt at Aksel Larsen har stået for en af de andre strømninger i arbejderbevægelsen, der har stået stærkt i København i dette århundrede. Sagen har afventet en afklaring af Vejnavnenævnets fremtid. Vejnavnenævnet har drøftet sagen i sit første møde den 6. august 1998. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Vejnavnenævnet er enig med forslagsstillerne i, at Aksel Larsen er værdig til at få opkaldt en lokalitet efter sig. Aksel Larsen har leveret betydelige bidrag til det 20. århundredes danmarkshistorie, og det vil være naturligt at lade Aksel Larsens navn indgå på lige fod med andre betydende politikere i det københavnske vejnavnebillede. Imidlertid finder Vejnavnenævnet ikke den foreslåede placering hensigtsmæssig. Vejnavnet Center Boulevard har eksisteret siden 1975 og relaterer sig til Københavns største og eneste egentlige konferencebyggeri. Det er derfor ikke unaturligt, at vejen kaldes Center Boulevard, og Vejnavnenævnet vil fraråde, at vejens navn ændres. Derfor bør der arbejdes på at finde en alternativ placering til Aksel Larsens navn i København. Vejnavnenævnet står overfor det problem, at flere og flere af det 20. århundredes betydende navne presser sig på for at blive indplaceret i de københavnske vejnavne, mens antallet af nye eller unavngivne veje er stærkt begrænset. Det har hidtil været en fast praksis, at veje ikke omdøbes, medmindre tvingende omstændigheder har nødvendiggjort det. Det skyldes dels det historiske hensyn, dels hensynet til vejens beboere. Vejnavnenævnet opererer med en såkaldt navnebank, hvor forslag, som man kan tilslutte sig men ikke umiddelbart finde en placering til, anbringes. Når en lokalitet i byen skal navngives, drøfter Vejnavnenævnet muligheden for at anvende et af navnene i navnebanken. I dag tæller navnebanken fortrinsvis en række af det 20. århundredes kunstnere og politikere. Det skal foreslås, at Vejnavnenævnet arbejder for at finde en placering af Aksel Larsens navn et passende sted i København. Vejnavnenævnet finder det endvidere uhensigtsmæssigt at foretage en navngivning i Ørestad, førend der foreligger en plan over navnestrukturen. Vejnavnenævnet skal i den anledning oplyse Bygge- og Teknikudvalget om, at det tidligere Vejnavnenævn har holdt en række møder med Ørestadsselskabet med henblik på at lægge en overordnet systematisk plan for navngivning af Ørestads veje, pladser og lokaliteter. Vejnavnenævnet har sammen med Ørestadsselskabet taget udgangspunkt i, at Ørestad for kommende generationer vil stå som et projekt, der binder det 20. og 21. århundrede sammen. Vejnavnenævnet er af den opfattelse, at Ørestad er en kærkommen lejlighed til at få indplaceret de mange historiske personligheder fra det 20. århundrede i de københavnske vejnavne. Derfor har nævnet sammen med Ørestadsselskabet udarbejdet et forslag, hvor de enkelte byområders veje og pladser i Ørestad har navne efter skuespillere, forfattere, komponister, arkitekter, ingeniører, skuespillere, filmfolk, malere, billedhuggere, kulturpersonligheder og forskere fra det 20. århundrede. Som bilag til indstillingen er vedlagt en oversigt over de enkelte byområder med Vejnavnenævnets forslag til grupperinger samt eksempler på navne indenfor grupperne. Navnene er kun tænkt som eksempler og er ikke udtømmende. Vejnavnenævnet skal endvidere foreslå, at nævnet bemyndiges til at fortsætte drøftelserne med Ørestadsselskabet om en mere detaljeret plan, der vil blive fremlagt til beslutning i såvel Bygge- og Teknikudvalget som Ørestadsselskabets bestyrelse, efterhånden som Ørestad udbygges. BILAG VEDLAGT Forslag til principskitse til navngivning af Ørestads veje og pladser - Vejnavnenævnet, 1. september 1998. / Søren Pind 8. BT 282/98 J.nr. 0618.0003/98 Redegørelse vedrørende delebilorganisationer INDSTILLING Bygge og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen ikke tager yderligere initiativer i forbindelse med etablering af delebilorganisationer i København, idet kommunens oplysningskam-pagne "Andelsbiler i København" er afsluttet med Hertz' etablering af "Delebilen - København" og at Bygge- og Teknikforvaltningen fortsat stiller den indsamlede viden om delebiler samt resultaterne af kampagnen til rådighed for andre initiativtagere til delebilorganisationer i København. RESUMÉ Bygge- og Teknikforvaltningens oplysningskampagne om delebiler resulterede i ca. 450 positive tilkendegivelser fra københavnske husstande. Endvidere har 2 private selskaber overfor kommunen tilkendegivet at være interesseret i at starte en delebilklub i København. Begge selskaber har haft adgang til det af kommunen indsamlede materiale. Herudover har 3 af de ca. 450 private reaktioner på oplysningskampagnen indeholdt en tilkendegivelse om, at man er interesseret i at medvirke til at starte en delebilorganisation. En af disse har efterfølgende henvendt sig til Bygge- og Teknikforvaltningen og bl.a. fået oplyst navn og adresse på de 2 andre privatpersoner, der ønsker at medvirke ved etablering af en delebilorganisation. Med Hertz´s beslutning om at gå i gang med en delebilordning, betragter kommunen sin egentlige rolle som fødselshjælper for delebilidéen for fuldført. Forvaltningen finder ikke, at det er dens opgave på nuværende tidspunkt at tage initiativer med henblik på at danne nye konkurrerende delebilorganisationer. Men såfremt andre ønsker at danne en delebilordning, vil forvaltningen naturligvis stille foreliggende materiale til rådighed på samme måde, som vi har gjort til Hertz og Carsharing Danmark. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På baggrund af gode erfaringer fra blandt andet Tyskland igangsatte den daværende Magistratens 4. afdeling i november 1997 en oplysningskampagne om delebiler under mottoet "færre biler og bedre miljø". Argumentet for at gå ind i et sådant arbejde var, at trafikken i København er stigende, og at etablering af en delebilorganisation kan medføre færre biler. Erfaringsmæssigt erstatter hver delebil i snit 5 privatbiler og giver en besparelse på 28.000 km./år (fordi delebilbrugere oftere bruger anden transport end bil, sammenlignet med "almindelige" bilister.) Arbejdet for etablering af en delebilorganisation blev anset for et supplement til adskillige andre trafikpolitiske tiltag. Kommunens kampagne Målet med kampagnen var - helt praktisk - at få skabt grundlaget for at "nogen" kunne og ville gå i gang med at etablere en delebilorganisation i København. Nærmere betegnet en ikke kommunalt drevet delebilorganisation i København. Der blev ikke i den forbindelse taget stilling til selve organisationsformen. (Andel, ApS, A/S el. lign.). De erfaringsmæssigt positive miljømæssige og trafikale konsekvenser af en delebilordning er de samme uanset organisationsform. Derfor har en forhåndsstillingtagen til organisationsformen ikke været på tale eller været anset for relevant. Kommunens rolle blev defineret som fødselshjælper. Man ville blandt andet hjælpe med til udbredelse af kendskab til "konceptet". Det arbejde startede allerede i november 1997 med etablering af en web-site på adressen: [www.carsharing-kbh.dk]. I uge 4 (januar 1998) sendtes en brochure ud til alle kommunens biblioteker og beboerhuse. På såvel internettet som i brochuren findes et spørgeskema, som kan udfyldes og indsendes til Bygge- og Teknikforvaltningen. Gennem indsamling af oplysninger om interesserede borgere ville kommunen lave en slags markedsundersøgelse af borgernes interesse i at blive medlemmer i en delebilorganisation. En undersøgelse som kunne være til stor hjælp for de, der måtte komme til at skulle drive en delebilorganisation i København. Det har hele tiden været kommunens hensigt, at de indkomne spørgeskemaer - i det omfang folk tilkendegav, at de var interesserede i at høre mere om en eventuel delebilordning i København - skulle kunne udleveres til "nogen", som ville starte en klub i København. På nuværende tidspunkt har kommunen modtaget i alt 444 udfyldte spørgeskemaer, og der kommer næsten daglig flere spørgeskemaer. Interesse for at være med til at starte en klub I kampagnematerialet tilkendegav kommunen, at man ville være med til at finde og formidle kontakt mellem de personer, organisationer eller virksomheder, som vil være med til at etablere en delebilorganisation i København. I februar måned fik kommunen en henvendelse fra Carsharing Danmark, som driver Odense Bilklub. Herudover har der været 3 tilkendegivelser - på indsendte spørgeskemaer - fra privatpersoner, som ønskede at være med til at oprette/deltage i opstartfasen af en delebilorganisation i København. På baggrund af det meget lave antal har kommunen alene taget initiativ til at formidle denne interesse til Carsharing Danmark; jf. ovenfor. Carsharing Danmark tog imidlertid ikke kontakt til disse personer og har nu opgivet at starte en delebilorganisation i København. Senest har kommunen fået en henvendelse fra Hertz Biludlejning. Hertz starter "Delebilen - København" i løbet af en måneds tid. Hertz Biludlejning fik i juli 1998 kopi af de på daværende tidspunkt modtagne spørgeskemaer og dermed også oplysninger vedrørende de borgere, som kunne tænke sig at være med til at oprette/deltage i opstartfasen af en delebilorganisation i København. Samtidig med, at Hertz fik kopier af spørgeskemaerne, skrev kommunen til alle de på-gældende borgere og fortalte, at Hertz nu havde besluttet at starte en organisation i København, samt at Hertz havde fået kopi af de modtagne spørgeskemaer. Efterfølgende har Bygge- og Teknikforvaltningen fået henvendelser fra 2 borgere, som var utilfredse med, at det var et privat firma, som startede en delebilorganisation i København. Den ene var også utilfreds med, at kommunen ikke havde formidlet kontakten mellem de privatpersoner, som måtte være interesserede i at være med til at starte en klub. Denne borger har efterfølgende fået adressen på de to andre borgere, som havde tilkendegivet interesse i at være med til at oprette/deltage i opstartfasen af en delebilorganisation. Endvidere har Bygge- og Teknikudvalgsmedlem Mikkel Warming (Ø) offentligt kritiseret kommunen for udlevering af spørgeskemaerne til Hertz. Som konsekvens heraf har Hertz skrevet til alle de interesserede borgere, at hvis de ønskede det, så ville Hertz slette dem af sin liste over interesserede. To borgere har herefter henvendt sig til kommunen og bedt om at få deres spørgeskemaer retur. Samtidig har de oplyst, at de har bedt Hertz om det samme. På baggrund af ovennævnte kritik sender Bygge- og Teknikforvaltningen nu et brev til alle dem, der fremover fremsender udfyldte spørgeskemaer. I brevet fortælles der kort om de aktuelle planer for etablering af en delebilorganisation i København. Samtidig oplyses der om, at med mindre Bygge- og Teknikforvaltningen har hørt fra indsenderen inden en uge, så vil en kopi af det modtagne spørgeskema blive sendt i kopi til Hertz. Efterfølgende har borgmester Søren Pind den 8. september 1998 skrevet til de interesserede borgere og meddelt, at hvis de er utilfredse med overbringelsen af de indsendte oplysninger til Hertz, vil borgmesteren tilsikre, at dette rettes hos Hertz. Informationsmøde Hertz planlægger at afholde et informationsmøde om sin nye delebilorganisation og har i den forbindelse aftalt med borgmester Søren Pind, at mødet afholdes i Rådhushallen den 25. september kl. 14.00-17.00. / Jens Rørbech 9. BT 283/98 J.nr. 611:165.0001/98 Redegørelse om igangsætning af lokalplan "Bastiansminde" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen fremsætter nærværende redegørelse til udvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af et lokalplanarbejde for ejendommen matr.nr. 3a, Sundbyvester, København, Andelsforeningen Bastiansminde. RESUMÉ Der redegøres for en henvendelse fra haveforeningen Bastiansminde om igangsætning af et lokalplanarbejde for deres ovennævnte ejendom. Haveforeningen, der ejermæssigt er organiseret som en andelsforening, ønsker gennem lokalplanen at opnå status som helårsbeboelse ved aflysning af sommerhusdeklaration og at få regler for styring af bebyggelsen. Andelsforeningen henviser til lokalplan nr. 192 "Birke-vang" vedtaget i Borgerrepræsentationen den 14. november 1991, der fastlægger bebyggelsesregulerende bestemmelser for et område af tilsvarende karakter. En henvendelse fra andelsforeningen om kommuneplanstatus blev behandlet i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 1997, hvor området ændredes fra område til fritidsformål (O1) til boligområde (B1*) med en særlig bestemmelse om, at områdets særlige karakter af åbent havehusområde søges opretholdt, og at vejforholdene vil blive vurderet nærmere. Foreningens anmodning ligger således inden for rammerne af Kommuneplan 1997, og Plandirektoratet har herefter indledt samarbejde med andelsforeningen om udarbejdelse af et lokalplanforslag. SAGSBESKRIVELSE Lokalplanområdet "Bastiansminde" er et ca. 5 ha stort "kolonihaveområde" afgrænset af Englandsvej, Sundbyvestervej, Røde Mellemvej og matr.nr.ne. 1745 og 2306, Sundbyvester, København. Nord for området ligger Dyvekeskolen og flere daginstitutioner, øst for Sundbyvesterparken, syd for et villaområde og vest for to haveforeninger. Tre interne stier, Azaleagangen, Bregnegangen og Cedergangen, der er anlagt i en bredde af 2,5-3 m, fungerer som adgangsveje til de enkelte havelodder. Området blev i 1935 udloddet til i alt 165 kolonihaver, med lodstørrelser fra ca. 200 m² til ca. 300 m². Området bliver i dag i stor udstrækning anvendt til helårsbeboelse. På trods af en betydelig bebyggelse har området bevaret et grønt præg, så det stadig minder om et kolonihaveområde. Området er kloakeret, og en enkelt ejendom har indlagt fjernvarme. I Røde Mellemvej er der nedlagt hovedledninger til fjernvarmenettet, og en tilslutning til fjernvarmenettet til ejendommene i Bastiansminde vil kunne ske i fremtiden. Planforhold Ifølge tinglyst deklaration af 28. september 1935 og Magistratens resolution af 20. januar 1938 må bebyggelsen kun benyttes til som-merophold. Ifølge disse og andelsforeningens bestemmelser må der kun opføres lysthuse og skure, og den enkelte bebyggelse må ikke overskri-de 10% af loddens areal. Desuden skal alle huse være hævet 25 cm over jorden, være anbragt 11,4 m fra foreningens gang og ikke nærmere end 1 m mod skel m.v. I en tinglyst deklaration af 28. september 1935 pålægges ejendommen en vejudvidelseslinie i en afstand af 9,415 m fra sydskellet til en eventuel udvidelse af Sundbyvestervej. På tidspunktet for Bastiansmindes første henvendelse var området i Kommuneplan 1993 og i forslaget til Kommuneplan 1997 udlagt som O1-område (område til bl.a. kolonihaver). Foreningens henvendelse blev behandlet som en indsigelse mod forslaget til Kommuneplan 1997, og områdets status blev - ved den endelige vedtagelse af kommuneplanen - ændret til B1*-område med en særlig bestemmelse om, at områdets særlige karakter af åbent havehusområde søges opretholdt, og at vejforholdene vil blive vurderet nærmere. Forslag til lokalplan I tidens løb har udviklingen i haveforeningen fjernet sig væsentligt fra det oprindelige plangrundlag fra 1935. Helårsbeboelsen i området er i strid med deklarationen, der kun tillader sommerbeboelse. Samtlige lodder er bebygget med mere end 10% af arealet, og de fastlagte byggelinier overskrides i større eller mindre omfang for næsten samtlige lodder. Der er nu et stort behov for lovliggørelse og en fremtidig styring af bebyggelsesforholdene i området. Da foreningens ønsker ligger inden for rammerne af Kommuneplan 1997 har Plandirektoratet meddelt, at man er indstillet på at udarbejde en lokalplan under forudsætning af, at haveforeningen - i lighed med haveforeningen Birkevang - selv tilvejebringer en landinspektøropmålt plan af ejendommens nuværende lodder med tilhørende bebyggelse. Plandirektoratet har endvidere tilkendegivet, at man er indstillet på et samarbejde med haveforeningen om lokalplanforslaget. Andelsforeningen Bastiansminde har efterfølgende indgået aftale med Stadskonduktørembedet om udarbejdelse af den nævnte plan, som forventes at foreligge i oktober måned. En lokalplan vil betyde, at der fremover skal ske en byggesagsbehandling på normal vis. Byggedirektoratet har ikke på nuværende tidspunkt ønsket at fremkomme med konkrete bemærkninger, man henviser i stedet til et notat om haveforeningsproblematikken generelt, som snarligt forventes forelagt Bygge- og Teknikudvalget. Med hensyn til spørgsmålet om vejudlægget til Sundbyvestervej har Teknisk Direktorat, Vejafdelingen, meddelt, at der på nuværende tidspunkt endnu ikke er taget stilling til den fremtidige adgang fra lokalområdet, hvor bl.a. Bastiansminde er beliggende, og til den kommende Sundby Station i Ørestaden. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at opretholde vejudlægget, og en stillingtagen til spørgsmålet kan tidligst forventes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for området omkring Sundby Station (Ørestaden). Lokalplanen skal fastlægge anvendelsen til boligformål, og der skal være bebyggelsesregulerende bestemmelser, der sikrer, at områdets særlige karakter af åbent, grønt havehusområde opretholdes med bibeholdelse af det selvgroede præg. Vejudvidelseslinien mod Sundbyvestervej bibeholdes i overensstemmelse med Teknisk Direktorats ovennævnte tilkendegivelse. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Eksisterende forhold. Luftfoto. Bilag 2: Lokalplanområdet. / Knud Rasmussen 10. BT 284/98 J.nr. 611:166.0002/98 Dispensation fra lokalplan nr. 261 ("Provstevej") INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der meddeles dispensation fra bestemmelserne i lokalplan nr. 261 ("Provstevej") § 5, stk. 3, om etageantal på maksimum 3½ i forbindelse med udførelse af en påbygning på eksisterende erhvervsbygning mod Birkedommervej på ejendommen matr. nr. 5 k Utterslev, København, Birkedommervej 25 og Dortheavej 4. RESUMÉ Ejendommens ejer, Sun Studio International A/S, har ved Fa. NaverCon Bygge- og Projektrådgivning forespurgt, om der kan forventes tilladelse til på en eksisterende erhvervsbygning i henholdsvis to etager mod vejen og tre etager mod gården at udføre en påbygning i indtil to etager, der ønskes benyttet til redigeringsbiograf. Der er i forbindelse med naboorientering om fornøden dispensation fra lokalplanen modtaget tre indsigelser, der dog af forvaltningen ikke anses for at være så væsentlige, at en dispensation bør afslås. Udvalget har i mødet den 13. maj 1998 besluttet, at sager om bl.a. etageudvidelser, der forudsætter dispensation fra lokalplaner eller byplanvedtægter, skal forelægges for udvalget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Den omhandlede ejendom er beliggende i et område, der er omfattet af lokalplan nr. 261 ("Provstevej"), endeligt bekendtgjort den 23. januar 1996. Lokalplanområdet er opdelt i fire nærmere angivne underområder. Ejendommen er beliggende i underområde II, der i henhold til lokalplanens § 3, stk. 2 a, er fastlagt til erhvervsformål, hvor virksomheder højst må medføre ubetydelig forurening. Bebyggelse og primære opholdsarealer skal udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang beskyttes mod støj og anden forurening fra vej og fra virksomheder indenfor området. Det er endvidere bestemt, at bebyggelse skal opføres med et etageantal på maksimalt 3½ uden angivelse af en konkret højde i meter. Dette fremgår af tegning nr. 27.117 hørende til lokalplanen som nævnt i dennes § 5, stk. 3. Ifølge § 5, stk. 1, må bebyggelsesprocenten ikke overstige 110. Ansøgning Fa. NaverCon Bygge- & Projektrådgivning v/ bygningskonstruktør Tom Mollerup har for ejeren, Sun Studio International A/S, forespurgt, om der kan forventes tilladelse til at udføre en påbygning på den eksisterende erhvervsbygning mod Birkedommervej på ejendommen matr. nr. 5 k Utterslev, København, Birkedommervej 25 og Dortheavej 4. Påbygningen med et etageareal på i alt 455 m tænkes udført i indtil to etager og indrettet til redigeringsbiograf med tilhørende arbejdsrum og foyer. Biografen skal bruges ved lydmixing af diverse filmformater med mulighed for deltagelse af producenter og ved mindre forevisninger for branchens interessenter. Arbejdsrum og foyer vil blive beliggende på hver sin etage, mens biografrummet vil være gennemgående i begge etager. Påbygningen er projekteret med murede ydervægge og tøndehvælvstag med papdækning. Valget af tagkonstruktion giver mulighed for at udføre den øverste etage som en fuld etage i stedet for en etage med skrå vægge ved valg af sadeltag ("½ etage"). Påbygningen vil følge den eksisterende bygnings geometri og blive forankret på den eksisterende konstruktion. Den samlede bygning vil derved være sammenbygget i skel mod boligejendommen matr. nr. 1075 Utterslev, København, Birkedommervej 19-23, ligesom den vil have fri gavl i skel mod erhvervsejendommen matr. nr. 793 Utterslev, København, Birkedommervej 27-31 og Dortheavej 6. Den eksisterende bygning er i to etager mod vejen og på grund af faldende terræn fra vej og ind på grunden i tre etager mod gården. Efter påbygning vil den samlede bygning fremstå som en bebyggelse i indtil fire etager mod vejen og i indtil fem etager mod gården. Bygningens højde vil være mindre end højden på boligejendommen, hvormed den er sammenbygget. Bebyggelsesprocenten for ejendommen stiger med 18 til ca. 109. Ejendommen er vist på kortudsnit vedlagt som bilag A. De fremtidige forhold illustreres af tegning visende facader mod vej og gård, herunder sammenbygning med naboejendommen, samt den fritliggende gavl, hvilken tegning er vedlagt den nedenfor nævnte naboorientering (bilag B). Afvigelser fra bestemmelserne Påbygningen overholder ikke lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang, da bygningen efter færdiggørelse vil være dels i indtil fire etager mod vejen, dels i indtil fem etager mod gården. Dispensation Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale dispensation fra bestemmelserne under hensyn til, at bebyggelsen på ejendommen og i facaderækken i øvrigt gives et afsluttet præg, at bebyggelsen ikke bliver højere end en eventuel bebyggelse i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser opført med sadeltag, og at benyttelsen af påbygningen til produktion er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser for området, hvori ejendommen er beliggende (erhverv). Bygningens materialer, farver m.v. skal aftales med Plandirektoratet. De på ovennævnte vedlagte kopi af tegning viste vinduesåbninger i den fri gavl forudsætter samtykke fra ejeren af erhvervsejendommen matr. nr. 793 Utterslev, København, Birkedommervej 27-31 og Dortheavej 6. Dette vil blive sikret i forbindelse med Bygge- og Teknikforvaltningens byggesagsbehandling af det forespurgte. Naboorientering Plandirektoratet har i perioden 27. august til 9. september 1998 foretaget den i henhold til planlovens § 20 forudgående naboorientering, jf. den som bilag B vedlagte skrivelse af 27. august 1998 med tilhørende bilag. Der er i den anledning inden for tidsfristen modtaget tre henvendelser i Plandirektoratet. Henvendelser fra ejere og beboere 1. Skrivelse af 2. september 1998 fra Elin Lassen, Birkedommervej 24, 3. sal th. Elin Lassen, der er ejerlejlighedsejer i den overfor liggende boligejendom, protesterer mod dispensation til påbygningen. Med henvisning til hidtidig aktivitet på ejendommen omfattende lydmixing, der dog ikke har været mere omfattende, end at det har været muligt at se gennem fingre med denne støj, frygtes der med påbygningen en tilsvarende udvidelse af aktiviteterne og dermed af støjgenerne. Endvidere anføres det, at påbygningen vil medføre, at en stor del af det nuværende åbne udsyn - der til dels var begrundelsen for køb af lejligheden - forsvinder ligesom lyset, så priserne på lejlighederne Birkedommervej 24-30 vil falde drastisk. Der forventes endvidere en forøgelse af aktiviteterne på vejen og en forringelse af parkeringsforholdene. Det anføres i øvrigt, at såfremt protesten ikke tages til følge, kræves der garanti for, at der ikke arbejdes for åbne vinduer, at der ikke arbejdes i normal sengetid, og at der bliver foretaget fornøden lydisolering. 2. Skrivelse af 6. september 1998 fra Henrik L. Jørgensen, Birkedommervej 26, 4. tv. Henrik L. Jørgensen, der er ejerlejlighedesejer i den overfor liggende boligejendom, protesterer mod, at bygningen bliver udvidet med ekstra etager. Det frygtes, at der bliver for meget støj i form af høj musik, stemmer og andre lyde under arbejdet, som i forvejen udføres til langt ud på natten. Der er ikke klaget over støjen, da stedet accepteres som arbejdsplads. Det frygtes endvidere, at påbygningen vil ødelægge udsigten over byens tage og måske vil forringe lejlighedens værdi. I stedet for at udføre påbygningen henvises der til at bruge naboejendommen, Birkedommervej 27, hvor de to øverste etager er tomme. 3. Skrivelse af 8. september 1998 fra E/F Birkedommervej 24-30 m.fl. Ejerforeningen i ejendommen Skovløbervej 2-4, Birkedommervej 24-28 og Tingskrivervej 1-3 med 80 lejligheder protesterer på grundlag af et beboermøde imod dispensation til påbygningen. Samtidig fremsendes underskriftsindsamling fra ejendommens beboere med 67 navne imod påbygningen. Det findes uacceptabelt at lukke et lyst og venligt boligområde inde med en høj industribygning. Der foreslås placering af høje industribygninger i midten af industriområdet, hvor der angives rigelig plads. Der påpeges også en negativ påvirkning på lejlighedspriserne, da efterspørgselen på lejlighederne vil blive mindre. Endvidere henvises der til begrænsede parkeringsforhold, og til at der med det omhandlede byggeri vil blive endnu færre parkeringspladser samt væsentlig mere trafik gennem Birkedommervej med deraf følgende større støjgener. Der frygtes for støj fra lydproduktionen, der allerede generer. Der henvises til, at lejlighedskøb allerede sker med udgangspunkt i den foreliggende lokalplan, hvorfor der ikke kan accepteres en ændring af lokalplanen, og den omhandlede påbygning er uønsket. Bemærkninger Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at konstruktionerne udføres således, at der ikke trænger lyd ud af bygningen, og at der ikke monteres vinduer i rum, der anvendes til lydproduktion. Overholdelse af lokalplanens støjbestemmelser sikres via byggesagsbehandlingen. I øvrigt vil eventuelle støjgener kunne indbringes for miljømyndighederne. Lokalplanen giver mulighed for at bygge en højere bebyggelse end den eksisterende på ejendommen, der er beliggende i et erhvervsområde som angivet i forannævnte baggrundsbeskrivelse. Som anført under begrundelse for at give dispensation vil bebyggelsen på ejendommen efter udførelse af påbygningen ikke blive højere end en eventuel bebyggelse i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser opført med sadeltag. Endvidere vil bygningens højde efter påbygning som nævnt under projektbeskrivelsen være mindre end højden på boligejendommen, hvormed den er sammenbygget. Der anses dermed ikke at forekomme en særlig værdiforringelse af ejerlejlighederne på grund af påbygningen i forhold til bestemmelserne i lokalplanen. Set i forhold til aktiviteterne i området vurderes den begrænsede bygningsmæssige udvidelse ikke at foranledige en mærkbar ændring af trafikbelastningen på Birkedommervej. Det bemærkes i den forbindelse, at den i lokalplanen fastlagte maksimale bebyggelsesprocent på 110 overholdes, idet ejendommens bebyggelsesprocent efter ombygningen udgør 109, som nævnt under projektbeskrivelsen. Ifølge ansøgningsmaterialet indrettes der 18 parkeringspladser inde på ejendommen, hvilket er to pladser mere end nødvendigt for ejendommens bebyggelse. Ansøgeren har oplyst telefonisk, at den pågældende lydvirksomhed har haft til huse i bygninger på en del af ejendommen i 8-9 år. Virksomheden er fortsat afhængig heraf i produktionen, hvorfor flytning til en anden lokalitet i området ikke har været overvejet. BILAG VEDLAGT A. Kortudsnit. B. Kopi af naboorientering fra Plandirektoratet af 27. august 1998 med bilag. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL, VÆRELSE 36 1. Skrivelse af 2. september 1998 fra Elin Lassen. 2. Skrivelse af 6. september 1998 fra Henrik. L. Jørgensen. 3. Skrivelse af 8. september 1998 fra E/F Birkedommervej 24-30 m.fl. / Knud E. Rasmussen 11. BT 285/98 J.nr. 611:130.0001/98 Redegørelse om principgodkendelse af en centerbebyggelse på Fisketorvet INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen fremsætter nærværende redegørelse til udvalgets drøftelse med henblik på udarbejdelse af et konkret byggeandragende for en centerbebyggelse på Fisketorvet. I den forbindelse ønskes, at udvalget, med forbehold for indholdet af eventuelle dispensationsansøgninger og udfaldet af eventuelt fornødne naboorienteringer, tager stilling til det i redegørelsen anførte. RESUMÉ Der redegøres for en anmodning fra Skanska Øresund om principgodkendelse af et skitseprojekt til en centerbebyggelse på Fisketorvet i forhold til lokalplan nr. 202. Byggeønskerne indebærer afvigelser fra lokalplanens bestemmelser om promenadeforløb med tilhørende bro i sammenhæng med en eventuel fremtidig stibro til Islands Brygge og eventuelt om placering af butikker i stueetagen langs promenader. Forvaltningen kan på visse betingelser anbefale, at dispensationer i givet fald stilles i udsigt. Bebyggelsen har et sådant omfang og en sådan karakter, at den giver anledning til en mere detaljeret vurdering af den lokale trafikafvikling, herunder udformning af kryds og interne trafikanlæg. I overvejelserne indgår de samlede udbygningsmuligheder i Fisketorvsområdet. Forvaltningen er af den opfattelse, at der vil kunne opnås løsninger, der giver en acceptabel trafikafvikling. Det forventes, at Skanska Øresund ved foretræde for udvalget vil redegøre nærmere for projektet. SAGSBESKRIVELSE Plangrundlag Lokalplan nr. 202 blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. februar 1992. Områdets afgrænsning og opdeling i underområder fremgår af bilag 1. Område I fastlægges til serviceerhverv, herunder butikker. Salgsarealet til butikker må højst udgøre 30.000 m2, hvoraf højst 15.000 m2 må være til handel med dagligvarer. Butikker skal placeres efter kommunens nærmere godkendelse fortrinsvis i området mellem et parkeringshus langs Kalvebod Brygge og en fastlagt kanal mellem Gasværkshavnen og Tømmergraven samt i stueetagen i bebyggelse langs fastlagte promenader. Der skal indrettes arealer til særlige publikumsorienterede funktioner, såsom udstillings- og museumsvirksomhed, svømmehal, maritime fritidsformål og andre sportsanlæg samt teater- og biografvirksomhed. Etagearealet til disse funktioner skal udgøre mindst 10.000 m2. Lokalplanen indeholder bestemmelser om vejforhold, der indebærer, at adgang til område I primært skal foregå via det lysregulerede kryds ved Vasbygade/Kalvebod Pladsvej og fra broen over Kalvebod Brygge i forlængelse af Dybbølsbro. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 150 for område I under ét, og friarealet skal være af størrelsesordenen 25 pct. af erhvervsetagearealet, hvoraf mindst 2/3 skal være offentligt tilgængeligt. Promenader indgår i friarealet, og indtil ¼ må udgøres af vandarealer inden for grundens matrikulære grænser. For område I beregnes friarealet for området under ét. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal. I områderne I og IV skal mindst 2/3 af pladserne etableres i et parkeringshus langs Kalvebod Brygge samt i underjordiske anlæg eller i halvt nedgravede kældre. Over kanaler og opretholdte vandarealer skal der etableres broforbindelser i princippet som vist på bilag 2. Desuden skal der langs grænsen mod vandarealer, i forlængelse af broen over Kalvebod Brygge og over de viste broer etableres offentligt tilgængelige promenader. På bilag 2 er vist den principielle placering af de promenader, der skal være for både fodgængere og cyklister i en bredde af mindst 8 m. Bygningernes materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden skal efter kommunens skøn være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter. Det gennemgående facademateriale skal være tegl. Butiksfacader skal fremstå med udstillingsvinduer mod de fastlagte promenader. Vinduerne må ikke tilmures eller blændes ved tilklæbning og lignende. I henhold til retningslinierne om detailhandel i Kommuneplan 1997, der er i overensstemmelse med overgangsreglerne i § 3 i lov nr. 324 af 14. maj 1997 om ændring af lov om planlægning (detailhandel m.v.), er der på Fisketorvet mulighed for at udbygge den regionale detailhandel med 30.000 m2 salgsareal, heraf højst 15.000 m2 til handel med dagligvarer. Ansøgning Skanska Øresund har anmodet Bygge- og Teknikforvaltningen om principiel stillingtagen til, om et fremsendt skitseprojekt til en centerbebyggelse på Fisketorvet kan godkendes i forhold til lokalplan nr. 202, inden udarbejdelsen af et egentligt byggeandragende iværksættes. Byggeandragende påregnes fremsendt inden årets udgang med henblik på byggetilladelse i begyndelsen af 1999. Centret placeres på den centrale del af Fisketorvet, herunder på arealer i Gasværkshavnen, der af Trafikministeriet netop er tilladt opfyldt. Det omfatter et butikscenter på ca. 60.000 m2, hvoraf butiksarealet (salgsareal) udgør knap 30.000 m2, og et "Leisurecenter" på ca. 15.000 m2 med biografer, diskoteker, bowlingbaner, 3 D teater, cafeer og lignende aktiviteter. Bebyggelsen opføres med parkering i størstedelen af stueetagen og på taget samt med butikker på 1. og 2. sal med et glasoverdækket torv i midten. Hovedindgangen er placeret ved en plads i forlængelse af broen over Kalvebod Brygge i 1. sals plan. Varetilkørsel og lager for butikkerne indrettes i stueetagen. Leisurecentret etableres i bebyggelsen nærmest Gasværkshavnen, og på hjørnet ved kanalen indrettes der restauranter. Tilkørsel finder sted fra broen over Kalvebod Brygge i forlængelse af Dybbølsbro samt fra krydset ved Kalvebod Pladsvej. Rampeanlæg til terræn og tagparkering etableres på bygningernes vestside. For fodgængere og cyklister er der ligeledes adgang fra broen over Kalvebod Brygge og dermed kort afstand til Dybbølsbro Station og boligområderne på Vesterbro. Desuden bliver der adgang via de kommende promenader langs havnefront og kanaler samt fra Kalvebod Pladsvej. Det er Skanska Øresunds hensigt, at centerbebyggelsen senere skal følges op med nybyggerier på ca. 80.000 m2 til kontorer og eventuelt hotel i område I samt ca. 20.000 m2 til boliger i område IV i overensstemmelse med lokalplanen. Derimod er lokalplanens forudsætninger om etablering af fisketorvsfunktioner i område III opgivet, idet der er indgået aftale om flytning af Fisketorvet til Nordhavnen. Denne flytning sker umiddelbart efter årsskiftet, hvorefter arealet ryddes. Det må således forventes, at der for område III skal udarbejdes et lokalplantillæg, når ønsker om udvikling af dette område måtte fremkomme. Plandirektoratet, Vejafdelingen og Byggedirektoratet har afgivet foreløbige kommentarer til skitseprojektet, hvilket har medført justeringer og præciseringer. Skanska Øresund ønsker herefter en egentlig principgodkendelse. Afvigelser fra lokalplanen Skitseprojektet er i det helt væsentlige i overensstemmelse med lokalplanen med hensyn til anvendelse, bebyggelsesprocent, etageantal, opfyldninger, kanaler, størrelsen af friarealer og parkeringsdækning. Skanska Øresund er dog af den opfattelse, at det formentlig vil være økonomisk vanskeligt at drive butikker i stueetagen i bebyggelsen langs promenaderne. Dette vil i givet fald være i strid med lokalplanens bestemmelser om, at butikker bl.a. skal etableres i stueetagen langs disse promenader. Forvaltningen kan anbefale, at dispensation i givet fald stilles i udsigt på betingelse af, at stueetagerne mod promenaderne i så fald anvendes til publikumsorienterede funktioner, og at facaderne udformes som åbne facader alt efter forvaltningens nærmere godkendelse. Skitseprojektet opfylder ikke lokalplanens krav om etablering af en promenade for fodgængere og cyklister mellem broen over Kalvebod Brygge i direkte forlængelse af Dybbølsbro og en eventuel kommende stibro over havneløbet til Islands Brygge. Det samme gælder kravet om etablering af en bro over kanalen til denne promenade. De i så henseender fornødne dispensationer kan ligeledes anbefales stillet i udsigt på betingelse af, at der senest samtidig med etablering af broen over havneløbet etableres en promenade og en bro over kanalen i forlængelse heraf. Fra kajniveau ved kanalen vil der med projektet være adgang for fodgængere gennem centret via trapper eller elevatorer til broen over Kalvebod Brygge, jf. bilag 4. Cyklister må henvises til at køre en mindre omvej nord om centerbebyggelsen via et nyt rampeanlæg, der bør etableres i forbindelse med opførelsen af centerbebyggelsen, jf. ligeledes bilag 4. Med hensyn til biltrafikafviklingen bemærkes, at krydset på broen over Kalvebod Brygge, hvortil der er ramper både fra nord og syd til Kalvebod Brygge, skal signalreguleres, ligesom der formentlig skal ske en forlængelse af højresvingsbanen på Vasbygade fra syd mod krydset ved Kalvebod Pladsvej. Vejafdelingen er enig med Skanska Øresunds trafikkonsulent Anders Nyvig i, at trafikanlægget på broen, krydset ved Kalvebod Pladsvej og rundkørslen inde i området kan udformes, så trafikken til såvel center som den øvrige kommende bebyggelse i området vil kunne afvikles på en acceptabel måde. Vejafdelingen gør endvidere opmærksom på, at eventuelle udgifter til ændringer af vejanlæg som følge af byggeriet, som udgangspunkt skal afholdes af bygherren. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Lokalplanområde Bilag 2: Opfyldninger, kanaler og stianlæg fastlagt i lokalplanen Bilag 3: Skitseprojekt til en samlet udbygning af Fisketorvsområdet Bilag 4: Skitseprojektets stiforløb / Knud E. Rasmussen 12. BT 286/98 J.nr. 01116.0010/98 Forslag fra Jens Johansen vedr. invitation fra udvalget til Københavns Politi Jens Johansen har stillet følgende forslag til Bygge- og Teknikudvalget: "Undertegnede skal herved foreslå, at Bygge- og Teknikudvalget indbyder politidirektør Hanne Bech Hansen til et af sine møder til en drøftelse af, hvorledes Københavns Politi, herunder færdselspolitiet, kan bidrage til, at Københavns Kommunes Trafik- og Miljøplans trafikpolitiske målsætninger fremmes. Motivering: Mediedækningen af forsøget med lukning af Vester Voldgade og i denne forbindelse især færdselspolitiets trafikpolitiske udsagn har synliggjort, at der er et behov for en afklaring af, om Københavns Politi og Københavns Kommune har samme trafikpolitiske målsætninger. Derfor dette forslag". 13. BT 287/98 J.nr. 01116.0004/98 Sager til efterretning a) Referat af møde i Vejnavnenævnet den 6. august 1998 b) Besvarelse af budgetspørgsmål til Bygge- og Teknikudvalget 14. BT 288/98 J.nr. 01116.0005/98 Meddelelser fra borgmesteren 15. BT 289/98 J.nr. 01116.0003/98 Eventuelt