24-3-99 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden

24-3-99 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden for mødet onsdag den 24. marts 1999 kl. 14.00, Rådhuset, 1. sal værelse 51 Sager til beslutning 1. Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg for karreen Zinnsgade, Øster Søgade og Øster Farimagsgade[#1] 2. Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Lundtoftegade, Ørholmgade, Sandbjerggade og Høsterkøbgade[#2] 3. Praksis vedrørende fritagelse for udførelse af affaldsskakte[#3] 4. Forslag til lokalplan Sundby Station Øst med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997[#4] 5. Dispensation fra lokalplan nr. 202 ("Fisketorvet")[#5] 6. Dispensation fra lokalplan nr. 239 ("Mellembassinet")[#6] 7. Indretning af kontorer for Københavns Miljø- og Energikontor i baghuset på ejendommen Blegdamsvej 4[#7] 8. Endelig vedtagelse af tillæg til byfornyelsesbeslutning for "Viktoriakarreen" (karré nr. 9)[#8] 9. Restriktioner på parkeringen i brokvartererne[#9] 10. Modernisering af trafiksignalsystemet[#10] Sager til drøftelse 11. Renovering af Gefionspringvandets bassin[#11] 12. Ombygning af Amagerbankens lokaler i ejendommen Amagerbrogade 23[#12] 13. Principmodeller vedrørende ændret indretning af Rådhuspladsen[#13] 14. Redegørelse om udarbejdelse af lokalplan for et område i bydelen Ydre Nørrebro begrænset af Heimdelsgade og det tidligere jernbaneterræn ("Heimdalsgade Syd")[#14] 15. Redegørelse for igangsætning af lokalplan for erhvervsområdet omkring Borgmester Christiansens Gade ("Borgmester Christiansens Gade"[#15] 16. Udskydelse af opførelse af gangbroen fra Nordre Frihavnsgade til Kalkbrænderihavnsgade[#16] 17. Notat af 25. februar 1999 fra Teknisk Direktorat vedrørende retablering af fortov og stoppested i Torvegade ved Christianshavns Torv[#17] 18. Notat af 23. februar 1999 fra Teknisk Direktorat vedrørende forsøg med støjreducerende belægning[#18] 19. Studierejse til New York[#19] 20. Sager til efterretning[#20] 21. Meddelelser fra borgmesteren[#21] 22. Eventuelt[#22]

1. BT 77/99 J.nr. 451:158.0001/99 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg for karreen Zinnsgade, Øster Søgade og Øster Farimagsgade INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Zinnsgade 1, 1A og 3-11, Øster Farimagsgade 69, 69 A-D, 71, 71 A-B, 73 og Øster Søgade 86-88 og 94, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger. RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 2.100.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget. Karreen består, udover beboelsesejendomme, af Bording Friskole. Skolens friarealer benyttes overvejende til skolegård. Der er alene fundet baggrund for at lade en mindre del af skolens friareal indgå i de fælles gårdarealer. Beboelsesejendommenes gårdarealer er opdelt af plankeværker, skure og af flere sidehuse. Gårdarealerne er overvejende dårligt vedligeholdt og indrettet således, at de ikke kan betegnes som tilfredsstillende til ophold og leg. Ifølge kommuneplanen ligger karreen i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 312 og friarealprocenten 12. Forslaget omfatter seks 5-6-etages beboelsesejendomme og Bording Friskole, opført i perioden 1884-1895. Tre af karreens beboelsesejendomme er andelsboligforeninger og 3 er udlejningsejendomme. Der er 160 boliger i karreen og 14 butikslejemål m.v. Det samlede gårdareal eksklusiv skolens arealer er ca. 1.200 m2 . Pr. 1. januar 1998 var der 230 beboere i karreen, heraf 21 under 15 år, 13 over 67 år, medens 196 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg m.v. Der er herefter i samarbejde med nævnte repræsentanter udarbejdet et forslag, der - med en enkelt undtagelse - er tiltrådt af disse. Ejeren af udlejningsejendommen Zinnsgade 1-1A og Øster Farimagsgade 73 kan kun tilslutte sig forslaget hvis der - efter dets vedtagelse - kan gives tilladelse til erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommens port. Porten er i forslaget forudsat anvendt til fællesport mellem vej og gård til blandt andet fjernelse af dagrenovation fra karreen. Efter aftale med repræsentanterne har der endvidere været holdt et beboermøde, hvor Gårdrydningskontoret har orienteret om forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget. Som det fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 2.100.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 1999 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Pjece om forslag til fælles gårdanlæg. /Ole Sperling

2 . BT 78/99 J.nr. 451:157.0001/99 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Lundtoftegade, Ørholmgade, Sandbjerggade og Høsterkøbgade INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Lundtoftegade 46-66, Ørholmgade 7-13, Sandbjerggade 9-27 og Høsterkøbgade 10-16, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger. RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 3.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget. Gårdarealerne fremstår i dag med nedslidt gårdbelægning samt inventar og kan ikke betegnes som tilfredsstillende indrettet til ophold og leg. I kommuneplanen er karreen beliggende i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 208 og friarealprocenten 28. Forslaget omfatter to 5-etages beboelsesejendomme opført i 1934. Ejendommene, der for få år siden var ejet af kommunen, ejes i dag af Andelsboligforeningen Ørholm. Henvendelse om omlægning af karreens gårdarealer er oprindelig fremsat af lejerne, og er nu genfremsat af de nuværende ejere og lejere. Ejere og lejere har - udover gårdarealernes fysiske mangler - henvist til de sociale forhold i bebyggelsen. De har tilkendegivet, at en forbedring af ejendommenes opholdsarealer - i et nært samarbejde med andelshaverne og de fortsat mange lejere - vil have stor betydning for en forbedring af de samlede boligforhold i karreen. Der er 308 boliger i karreen og 2 butikslejemål. Det samlede gårdareal er ca. 4.900 m2. Pr. 1. januar 1998 var der 498 beboere i karren, heraf 67 under 15 år, 28 over 67 år, medens 403 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg m.v. På mødet blev det aftalt, at udarbejdelsen af forslaget til forbedring af karreens gårdarealer skulle ske på grundlag af et bredt informations- og beboersamarbejde. Det blev besluttet at nedsætte et større gårdudvalg, bestående af repræsentanter fra både andelshavere og lejere, og at holde alle møder om aftenen. Andelsboligforeningen skulle endvidere - som supplement til Gårdrydningskontorets sædvanlige informationsarbejde - blandt andet gennem sit beboerblad understøtte kontakten til de øvrige beboere og informere om forslaget under udarbejdelsen. Der er herefter på det aftalte grundlag i samarbejde med gårdudvalget udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af gårdudvalget. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget. Som det fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 3.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 1999 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Pjece om forslag til fælles gårdanlæg. /Ole Sperling

3 . BT 79/99 J.nr. 402.0014/99 Praksis vedrørende fritagelse for udførelse af affaldsskakte INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Byggedirektoratets praksis i forbindelse med dispensation for etablering af affalds-skakte ved nybyggeri samt lukning af affaldsskakte i eksisterende byggeri som beskrevet i udateret "Redegørelse vedrørende affaldsskakte" fra Byggedirektoratet. RESUMÉ Byggedirektoratet finder ikke, at fritagelse for udførelse af affaldsskakte er foreneligt med det generelle krav i Bygningsreglement 1995, kapitel 4.1., om tilfredsstillende forhold med hensyn til tilgængelighed og anvendelighed for alle, herunder særligt de bevægelseshæmmede. Det er Byggedirektoratets opfattelse, at der som udgangspunkt ikke er interessekonflikt mellem krav om etablering af affalds-skakte og ønske om kildesortering. Byggedirektoratet er – som udgangspunkt – ikke indstillet på at fravige kravet ved dispensation. En afgørelse i forbindelse med en dispensationsansøgning vil dog altid blive truffet udfra en konkret vurdering. Byggedirektoratet har i nogle ganske særlige tilfælde dispenseret fra kravet om affaldsskakte – enten begrundet i forsøgsprojekter med kildesortering eller i forbindelse med mobilsug. BILAG VEDLAGT "Redegørelse vedrørende affaldsskakte", Byggedirektoratet / Jens Jacobsen

4 . BT 80/99 J.nr. 611:186.0001/99 Forslag til lokalplan "Sundby Station Øst" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen offentliggør lokalplanforslaget "Sundby Station Øst", idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af lokalplanen, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen sammen med ovennævnte lokalplanforslag offentliggør det tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af kommuneplantillægget, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. RESUMÉ Lokalplanforslaget med tilhørende forslag til tillæg til kommuneplanen er foranlediget af Hovedstadens Sygehusfællesskabs anmodning af 5. februar 1999 om, at der tilvejebringes det fornødne plangrundlag for opførelse af et psykiatrisk hospital med ca. 13.000 m2 etageareal i bykvarteret "Sundby Station Øst" i Ørestad. Det fremgår, at Sygehusfællesskabet har behov for at kunne påbegynde byggearbejderne i oktober 1999. Lokalplanforslaget omfatter ud fra en helhedsbetragtning området mellem Grønjordsvej og Vejlands Allé, Ørestads Boulevard og Nordre Digevej/Digevej, som fastlægges til offentlige formål med præcisering af, at området syd for den kommende Sundby Station primært skal anvendes til psykiatrisk hospital. Da lokalplanforslaget forudsætter ændringer af de kommuneplanmæssige rammer for området er der samtidig med forslaget til lokalplan udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, der ændrer C1*/O1*-områder til et O2*-område og fremrykker området fra 4. til 1. etape i Ørestads rækkefølgeplan. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Hovedstadens Sygehusfællesskab har anmodet om, at der tilvejebringes det fornødne plangrundlag for opførelse af et psykiatrisk hospital som stamafdeling under Amager Hospital inden for bykvarteret "Sundby Station Øst" i Ørestad. Det er Sygehusfællesskabets hensigt at igangsætte byggeriet i oktober 1999. Sygehusfællesskabet har erhvervet en ca. 30.000 m2 stor grund med henblik på opførelse af et hospitalsbyggeri med 110 sengepladser samt skadestue, ambulatorier m.v. Ved valget af grunden har det haft afgørende betydning, at den er beliggende tæt ved en station for den kommende Metro, således at der er god tilgængelighed ved kollektiv trafik. Arkitektfirmaet Andresen A/S har for Sygehusfællesskabet udarbejdet et skitseprojekt til et ca. 13.000 m2 stort byggeri udformet som en relativ lav bebyggelse, der breder sig ud i et haveanlæg. Hospitalet disponeres med en række to til tre etagers sammenbyggede længehuse som skærm mod Metro i vest og fem grupper af klyngehuse i én til to etager øst herfor. Eventuelt vil man på et senere tidspunkt udvide hospitalet sydpå. Sygehusfællesskabet er indstillet på, at bebyggelsen i størst muligt omfang projekteres miljørigtigt, uden at det er konkretiseret, hvad det indebærer. Forslag til lokalplan I overensstemmelse med hensigten om at planlægge mere helhedsorienteret for Ørestads byområder, omfatter lokalplanforslaget hele det ca. 7 ha store område beliggende mellem Grønjordsvej og Vejlands Allé, Ørestads Boulevard og Nordre Digevej/Digevej. Området skal i sin helhed anvendes til offentlige formål samt private institutioner af almen karakter. Underområde I mellem Sundby Station og Vejlands Allé, der bl.a. omfatter hospitalsgrunden, fastlægges primært til psykiatrisk hospital. Det resterende smalle område nord for den kommende Sundby Station vil f.eks. være velegnet til individuelle byggerier såsom børneinstitutioner og mindre sportsanlæg m.v. Et byggefelt i dette område vil få bredder på mellem ca. 25 m og 50 m med den største bredde i den sydlige del. Før der kan bygges i dette område, skal der imidlertid udarbejdes supplerende lokalplan. Området får kollektiv trafikbetjening med Metro via Sundby Station samt stationen ved Grønjordsvej. Vejbetjeningen sker primært ad Digevej med tilslutning til Vejlands Allé og ad Nordre Digevej med tilslutning til Grønjordsvej. En cykel- og gangsti med forbindelse til det overordnede cykelrutenet fastlægges langs Metro på østsiden af denne. For underområde I fastlægges den maksimale parkeringsdækning til 1 plads pr. 200 m2 etageareal under hensyntagen til den højklassede kollektive trafikbetjening. Parkeringsdækningen for det øvrige område fastlægges i den supplerende lokalplan afhængigt af den specifikke anvendelse. Under hensyntagen til bl.a. områdets smalle form, den ønskede anvendelse og samspillet med den eksisterende, lave bebyggelse mod øst fastsættes den maksimale bebyggelsesprocent til 60 for området under ét, hvorved der kan opføres ca. 42.000 m2 etageareal. Inden for definerede byggefelter i område I kan bebyggelse opføres i 2-4 etager, 2-3 etager, 1-2 etager og i én etage, højest mod Metro og Vejlands Allé og lavest mod villaområderne og haveforeningerne mod øst. Skitseforslagets bebyggelse på ca. 13.000 m2 i primært én til to etager svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 46. Hvis dette omfang fastholdes, vil den resterende byggeret eventuelt kunne udnyttes på naboejendommene. Arkitektonisk skal bebyggelsen have en høj kvalitet og skal fremstå med et velargumenteret fællespræg, der skal følges op af friarealernes park- eller havelignende karakter. Området tilstræbes opbygget efter miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag integreres med arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. Forslag til kommuneplantillæg Samtidigt med lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, der ændrer de bestemmelser, der gælder for området i dag. De gældende bestemmelser er følgende: Den nordlige del af området er fastlagt til offentlige formål (O1*-område "Langs Nordre Digevej") med den særlige bestemmelse, at den maksimale bebyggelsesprocent er 30. Det maksimale etageantal er 4. Den sydlige del mod Vejlands Allé er fastlagt til boliger og serviceerhverv (C1*-område "Sundby Station øst") med den særlige bestemmelse, at området i sin helhed søges udbygget som et økologisk byområde. Det maksimale etageantal er 6. Desuden er begge områder beliggende i 4. etape på det opslag, der viser Ørestads udbygningstakt (Rækkefølgeplanen). En C-ramme for et område er ikke til hinder for, at der kan opføres offentlige institutioner indenfor området, men normalt er større offentlige institutioner som hospitaler, folkeskoler o.lign. beliggende i O-områder. Både som følge af det akutte behov for hospitalsudbygningen, og da det aktuelle område er fundet velegnet hertil, har Økonomiforvaltningen revurderet rammerne for området. Den gældende C1*-ramme for hospitalsområdet muliggør en bebyggelsesprocent på op til 110. Hospitalets særlige funktion og de indretningsmæssige krav indebærer imidlertid, at denne ramme ikke kan udnyttes fuldt ud. Bebyggelsesprocenten forventes at blive ca. 46 for hospitalet, der overvejende opføres i 1-2 etager, hvor de nuværende kommuneplanrammer som nævnt muliggør op til 6 etager. Ørestadsloven rummer bestemmelser om det maksimale etageareal i Ørestad. I området nord for Vejlands Allé kan der således opføres 0,8 mio. m2. C1*-området har et grundareal på ca. 42.000 m2 og O1*-området ca. 28.000 m2 . En bebyggelsesprocent på 110 i C1*-området indebærer herved en rummelighed på ca. 46.000 m2 , og en bebyggelsesprocent på 30 i O1*-området muliggør ca. 8.000 m2, hvilket i alt giver ca. 54.000 m2 muligt etageareal. For O1*-området har der været forskellige overvejelser om bl.a. en idrætshal og en Rudolf Steiner Skole. Ideerne er dog endnu ikke konkretiseret. Kommuneplanmæssigt er det på det foreliggende grundlag fundet hensigtsmæssigt at betragte de to arealer under ét, således at den samlede rummelighed ikke bliver væsentligt anderledes end forudsat i Ørestadsloven. Dette kan sikres ved at fastlægge begge områder som et 02-område, hvor rammerne tillader et etageantal på op til 4 og en bebyggelsesprocent på 60. Herved opnås en rummelighed på ca. 42.000 m2. Hvad angår den gældende *-bemærkning for C1-området om udbygning som økologisk byområde bemærkes, at det fortsat findes hensigtsmæssigt, at bestemmelsen opretholdes for det samlede nye område, hvilket er sket i forslaget i form af en særlig bestemmelse. I overensstemmelse hermed indeholder lokalplanen også en henvisning til gældende vejledninger/retningslinier herom. Endelig er området overført fra 4. til 1. etape i rækkefølgeplanen for udbygning af Ørestad. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med forslaget til kommuneplantillæg. Opmærksomheden henledes på, at en ejer efter planlovens § 48 kan forlange sin ejendom overtaget af kommunen, når den i lokalplan er udlagt til et offentligt formål. Der er dog kun overtagelsespligt, hvis ejendommen på grund af den pågældende bestemmelse ikke kan udnyttes økonomisk rimeligt i overensstemmelse med anvendelsen af de omliggende ejendomme. For så vidt angår indholdet af planforslagene samt baggrunden herfor henvises der til den som bilag A vedlagte redegørelse og til forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, der er vedlagt som henholdsvis bilag B og C. Rørlægning af "Digevejsgrøften" Spildevandskanalen "Digevejsgrøften", der ligger ca. 20 m inde på Ørestadsarealet langs Nordre Digevej/Digevej, ligger i vejen for en hensigtsmæssig udnyttelse af lokalplanområdet. Ørestadsselskabet ønsker derfor at få grøften omlagt/rørlagt. Københavns Vand er tillige interesseret i, at få lukket den åbne spildevandskanal og opnå et mere vedligeholdelsesvenligt og tidssvarende anlæg. Prisen på at rørlægge kanalen på hele dens strækning langs Grønjordsvej og Nordre Digevej/Digevej inklusive flytning af kloakpumpestation ved Grønjordsvej er anslået til ca. 70 mio. kr. Ørestadsselskabet har tilbudt at betale 37,5 mio. kr. heraf. Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte på sit møde den 12. marts 1999 en indstilling til Borgerrepræsentationen om kapitalbevilling desangående. Ledningsforhold På langs i lokalplanområdet ligger en gasledning, en vandledning og en trykkloakledning. Gasledningen er allerede blevet omlagt, og der forhandles p.t. om flytning af vandledningen til Ørestads Boulevard. Trykkloakledningen, der er omfattet af 5 m afstandsdeklaration, er beliggende lige vest for den nuværende Digevej/Nordre Digevej uden for det foreslåede byggefelt og vurderes at kunne blive liggende. Diverse udtalelser I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plandirektoratet foretaget høring af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke bemærkninger til lokalplanforslaget. Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen, anbefaler indledningsvis, med henvisning til den af Borgerrepræsentationen i mødet den 3. december 1998 vedtagne "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", at de miljømæssige aspekter indføjes i lokalplanen. Formålsparagraffen foreslås således udbygget med en bestemmelse, hvoraf fremgår, at det skal tilstræbes, at der projekteres efter miljørigtige principper, og at økologiske tiltag indgår i en integreret arkitektonisk helhed. Bestemmelsen om "Foranstaltninger mod forureningsgener" foreslås udbygget med fem nærmere formulerede stk.er vedrørende henholdsvis forurening og andre ulemper generelt, støj og anden forurening fra vej og Metro, forurening fra virksomheder, undergrundsforurening samt kildesortering af affald. Miljøkontrollen har beregnet trafikstøjniveauet fra Vejlands Allé til 77 dB(A). Desuden nævnes, at det er vurderet, at støjniveauet fra Metro i en afstand af ca. 15 m fra spormidte overholder 60 dB(A), der af Miljøstyrelsen er sat som grænseværdi for døgnbelastningen. Miljøkontrollen vurderer, at der ikke er virksomheder i området, der vil være til gene for det kommende byggeri, men anbefaler dog, at der indføjes bestemmelse om virksomhedsforurening. Det påpeges, at dele af området kan være opfyldt og derfor er potentielt forurenet, hvorfor det anbefales at medtage bestemmelse med henvisning til lov om affaldsdepoter. Endelig anbefales det, at der optages bestemmelse om størst mulig kildesortering af affald med etablering af miljøstationer og plads til fælleskompostering af haveaffald. Afslutningsvis anføres, at Miljøkontrollen vurderer, at lokalplanforslag "Sundby Station Øst" ikke har nogen væsentlig konsekvens for vådområder beliggende uden for Ørestads arealer. Der er ikke taget stilling til vådområdet Grønjordssøen m.v. inden for Ørestad, idet man finder, at dokumentation for den kommende opretholdelse af dette område påhviler Ørestadsselskabet. Bemærkning På baggrund af Miljøkontrollens udtalelse er der i formålsparagraffen optaget bestemmelse om, at området tilstræbes opbygget efter miljørigtige principper, hvor de økologiske tiltag integreres med arkitekturen, og der henvises i fodnote til "Miljø--orienteret byfornyelse og nybyggeri". Paragraffen om forureningsgener omfatter bestemmelser om støj og anden forurening fra vej og Metro med fastsættelse af det maksimale indendørs støjniveau i lokaler til hospitalsformål, undervisning, administration og lignende til 35 dB(A). I fodnoter henvises til henholdsvis områdets potentielle forurening og forpligtelsen til at standse et bygge- eller jordarbejde og underrette myndighederne, hvis en forurening opdages, og til vurderingen af støjbelastningen fra Metro. Det skal bemærkes, at der i den gældende "Affaldsplan 2000" kun gives hjemmel til at stille krav om affaldssortering i boligområder, hvorfor der ikke i lokalplanforslaget er optaget bestemmelse herom. Der er optaget bestemmelse om sikring af grundvandspejl under hensyntagen vådområderne på Amager Fælled. Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Belysningsvæsenet, har ikke fremsendt en udtalelse. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for Ørestad Nord blev sædvanlig bestemmelse om kollektiv varmeforsyning på Belysningsvæsenets foranledning udvidet med bestemmelse om, at varmeanlæg skal dimensioneres til at kunne opfylde krav om lavtemperaturfjernvarme, og tilsvarende bestemmelse er medtaget i det aktuelle lokalplanforslag. BILAG VEDLAGT A. Redegørelse til lokalplanforslag "Sundby Station Øst" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg samt luftfoto af området. B. Lokalplanforslag "Sundby Station Øst". C. Forslag til tillæg til Kommuneplan 1997. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTER SØREN PINDS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL, VÆRELSE 36 1. Brev af 5. marts 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. 2. Brev af 8. marts 1999 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. 3. Brev af 16. marts 1999 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen. / Kurt Bligaard Pedersen / Knud E. Rasmussen

6 . BT 82/99 J.nr. 611:185.0001/99 Dispensation fra lokalplan nr. 239 ("Mellembassinet") INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 239 ("Mellembassinet"), § 4 om områdets anvendelse, med henblik på indretning af en autocamperplads på et ca. 3.000 m2 stort umatrikuleret areal ved Mellembassinet, Østervold Kvarter, København, i perioden juni, juli og august 1999 på betingelse af, at pladsen nedlægges og faciliteterne fjernes senest med udgangen af august måned 1999. RESUMÉ Bygge- og Teknikforvaltningen, Byggedirektoratet, har modtaget en ansøgning fra firmaet EuroPark A/S om midlertidig indretning af en autocamperplads på et uudnyttet, opfyldt areal ved Mellembassinet, da firmaet er blevet opsagt på et areal på Kalvebod Brygge, hvor firmaet tidligere har drevet autocamperparkering i sommerperioden. Området er omfattet af lokalplan nr. 239 ("Mellembassinet"), som fastlægger anvendelsen til færgeterminal med tilhørende funktioner, bl.a. tilkørsels-, opmarch- og parkeringsarealer. Plandirektoratet kan anbefale, at der gives den fornødne dispensation for sommersæsonen 1999 med henblik på at give firmaet tidsmæssig mulighed for at finde et andet og mere permanent areal. Dispensationen vurderes, bl.a. på grund af den begrænsede varighed, at kunne meddeles uden forudgående naboorientering. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Med skrivelse af 3. februar 1999, bilagt fuldmagt fra arealets ejer Københavns Havn, ansøger firmaet EuroPark A/S om tilladelse til at indrette en autocamperplads på et uudnyttet, opfyldt areal ud mod Mellembassinet, som er nærmere angivet på en medfølgende kortskitse, hvorved arealet kan opmåles til ca. 3.000 m2. Tilladelsen til autocamperpladsen søges for perioden juni, juli og august 1999. Baggrunden for det ansøgte er, at EuroPark er opsagt på det areal på Kalvebod Brygge, hvor firmaet tidligere har drevet autocamperparkering i sommerperioden, grundet at arealet skal bebygges. Andrager har telefonisk supplerende oplyst, at pladsen ved Mellembassinet indrettes på samme måde, som den tidligere plads på Kalvebod Brygge, dvs. at pladsen indhegnes og forsynes med toilet- og badefaciliteter samt mulighed for tømning af autocampernes toilettanke. Pladsen bemandes fra kl. 7.00 til 22.00. Det skal bemærkes, at der på et areal på den nordlige del af Kalvebod Brygge fra 1994 til og med 1998 har været drevet autocamperplads i sommermånederne på basis af årligt meddelte, tidsbegrænsede dispensationer fra gældende lokalplan for dette område. Initiativtager til og operatør af denne autocamperplads var oprindelig daværende Stadsingeniørens Direktorat, mens EuroPark har stået for driften af pladsen i sæsonerne 1997 og 1998. Arealet var oprindelig et kommunalt ejet areal, som i 1995 blev overtaget af Ørestadsselskabet. Begrundelsen for etablering af autocamperpladsen var i sin tid, at man herved undgik tilfældig parkering af besøgende autocampere rundt omkring i byen samt i denne forbindelse tømning af deres toilettanke i gadekloakkerne. Det skal oplyses, at erfaringerne med autocamperpladsen har været gode. Afvigelser fra lokalplanbestemmelserne Det omhandlede areal er omfattet af lokalplan nr. 239 ("Mellembassinet"). I § 4 fastlægges området til havneformål og må kun anvendes til færgedrift med trailer-, lastbil-, personbil- og passagertrafik samt sådanne funktioner, der er nødvendige for betjening heraf. Sådanne funktioner omfatter bl.a. opmarch-, parkerings- og tilkørselsarealer som nævnt i lokalplanens §§ 1 og 10. Den ansøgte, midlertidige benyttelse til autocamperplads er ikke i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelse om anvendelsen og forudsætter derfor dispensation herfra. Naboorientering Forvaltningen skønner under hensyntagen til den begrænsede varighed og den påtænkte færgeterminalkarakter med bl.a. opmarch- og parkeringsarealer, at dispensationen er af underordnet betydning for ejere, brugere og naboer i og umiddelbart omkring lokalplanområdet og derfor ikke forudsætter den i planlovens § 20, stk. 1, foreskrevne naboorientering, men vil kunne meddeles uden forudgående naboorientering efter reglerne i § 20, stk. 2, pkt. 2. Der er herved lagt til grund, at der er tale om et havneområde uden egentlige naboer (UNICEF's vinduesløse lagerhal og DanLink med tilhørende rangerterræn er nærmeste funktioner) samt det forhold, at lokalplanen allerede muliggør indretning af udstrakt parkering m.v. Det skal nævnes, at der i forbindelse med dispensationerne til midlertidig indretning af autocamperpladsen på Kalvebod Brygge ikke blev gennemført forudgående naboorientering, og at der forvaltningen bekendt ikke fremkom klager over autocamperpladsen i dens funktionsperiode. Dispensation I henhold til planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 16, kan der dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensation ikke er i strid med principperne i planen. Det anbefales, at der meddeles den fornødne dispensation fra lokalplan nr. 239, § 4, til midlertidig indretning af en autocamperplads på et ca. 3.000 m2 stort areal ved Mellembassinet begrundet med: - at nærværende sag ses at være analog med de tidligere dispensationssager vedrørende autocamperpladsen på Kalvebod Brygge, idet der også i det aktuelle tilfælde er tale om en midlertidigt indrettet autocamperplads på et trafikalt velbeliggende, citynært areal, der henligger uudnyttet og endnu ikke er anlagt til sit lokalplanlagte formål, - at autocamperpladsen vil medvirke til at forhindre tilfældig parkering af besøgende autocampere i byens gader og tømning af deres toilettanke i gadekloakkerne, - at lokalplanen muliggør arealet anvendt til parkerings- og opmarcharealer m.m., samt - at autocamperpladsen ikke skønnes at være til gene for omgivelserne. Dispensationen meddeles på betingelse af, at pladsen placeres med hovedretning vinkelret på kajkanten af hensyn til udsynet ud over havnebassinet, jf. lokalplanens formålsbestemmelse, og ikke som ansøgt parallelt med kajen, at pladsens funktionsperiode er juni, juli og august 1999, og at pladsen nedlægges og faciliteterne fjernes senest med udgangen af august måned 1999. BILAG VEDLAGT 1. Kopi af ansøgning af 3. februar 1999. 2. Plan visende beliggenhed af autocamperplads ved Mellembassinet. / Knud E. Rasmussen

9 . BT 85/99 J.nr. 21200.0023/98 Restriktioner på parkeringen i brokvartererne INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at restriktioner på parkeringen i brokvartererne gennemføres efter princippet om tidsbegrænsning på 2 timer mellem kl. 8 og 19 mandag til fredag, at der gives mulighed for at anvende parkeringsafgift lokalt for eksempel i forretningsområder efter konkret godkendelse af Bygge- og Teknikudvalget, at taksten for den lokale parkeringsafgift fastsættes til 5 kr. pr. time, at beboere fritages for tidsbegrænsning gennem udstedelse af beboerlicenser, at prisen for en beboerlicens fastsættes til 275 kr. til dækning af administrationsomkostninger, at ordningen igangsættes den 1. marts 2000, og at forvaltningen udarbejder forslag til Bygge- og Teknikudvalget til, hvorledes antallet af p-zoner i indre by kan reduceres fra 4 til 3, således at denne ændring også kan træde i kraft den 1. marts 2000. RESUMÉ Borgerrepræsentationen vedtog i januar 1997 forslaget til en Trafik- og Miljøplan for København. I planen blev det foreslået at indføre betaling for gadeparkering i brokvarterene for at nedsætte efterspørgslen efter parkeringsplads og dermed få plads til den nødvendige parkering. Sammen med Trafik- og Miljøplanen vedtog Borgerrepræsentationen, "at (man) skulle undersøge mulighederne for at indføre parkeringsafgifter for parkering på gadeareal i brokvartererne, dog således, at beboerne fritages for betaling". Nærværende indstilling beskriver mulighederne for at regulere parkeringen med henblik på at reducere "unødig" parkering og give beboerne fortrinsstilling til de til rådighed værende pladser. Den foreslåede fremgangsmåde er tidsbegrænsning på 2 timer på alle hverdage (mandag til fredag) fra kl. 8 til kl. 19, kombineret med betalingsparkering i områder, hvor der er særligt behov for besøgstrafik, for eksempel i forretningsgader. Beboere fritages for tidsbegrænsning gennem en lokal beboerlicensordning. Området dækker bydelene Islands Brygge, Sundby Nord, Vesterbro, Indre- og Ydre Nørrebro og Indre- og Ydre Østerbro indenfor baneterrænet. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden d. 4. februar 1998 som redegørelse til drøftelse. SAGSBESKRIVELSE Formålet med ændring af parkeringsreglerne i brokvartererne I Trafik- og Miljøplanen foreslås betalingsparkering brugt som et middel til at dæmpe lysten til at bruge bil til ærinder i de tætte bydele, således at parkeringsafgifterne bidrager til planens overordnede mål om at fastholde trafikken på det nuværende niveau. Desuden foreslås parkeringsafgifter i Trafik- og Miljøplanen brugt til at regulere den skævhed, der skyldes, at gadeparkering er gratis, mens private pladser (normalt) koster penge (hvadenten denne udgift betales direkte eller over f.eks. huslejen). Denne skævhed medfører pres på de gratis gadepladser samt vanskelige vilkår for etablering af nye pladser. En afgift ville, ud over at fjerne skævheden, skaffe midler til anlæg af nye pladser og omlægning af gaderne. Som nævnt ovenfor betyder Borgerrepræsentationens vedtagelse, at beboerne fritages for betaling. Derved tilkendegives, at parkeringsrestriktionerne skal ramme udefra kommende parkanter, herunder først og fremmest pendlere (dvs. langtidsparkerende), mens beboerne frit skal kunne parkere. Dette formål kan både opnås gennem afgifter og gennem tidsbegrænsninger. Efter at have overvejet formålet er forvaltningen nået frem til, at formålet bedst tilgodeses gennem restriktioner, der gør parkeringen tidsbegrænset, naturligvis således at beboere fritages for tidsbegrænsningen. Ved en tidsbegrænsning på f.eks. 2 timer vil det stadig være muligt med bil at foretage besøg og andre kortvarige ærinder i brokvartererne. Butikskunder, servicebesøg, private besøg og lignende vil således ikke blive ramt. Derimod vil det blive stort set umuligt for udefra kommende at efterlade bilen i brokvartererne og tage på arbejde i den indre by. Langtidsparkering optager en forholdsmæssig stor del af parkeringskapaciteten, så en begrænsning af fremmed arbejdspladsparkering vil kunne give mere plads til anden parkering, herunder beboernes parkering. Desuden er bolig-arbejdsstedsture lettere at overflytte til kollektiv trafik end andre typer af ture. Medvirkende til at anbefale tidsbegrænsning frem for afgifter er også, at der ikke kan opkræves afgift på private veje. Hjemlen til at opkræve parkeringsafgifter findes i lov om offentlige veje, og det er derfor kun i offentlige veje, at man kan pålægge afgift for parkering. I brokvartererne ligger godt 1/3 af alle gadeparkeringspladser i private fællesveje, men disse er meget ujævnt fordelt på de enkelte brokvarterer. Der vil derfor ikke kunne etableres et klart afgiftsområde, idet der vil være mange delområder, som er undtaget. Disse delområder ville blive tvunget til at indføre tidsbegrænsning for at undgå presset fra "gratister". Det vil være mere overskueligt, hvis hele området har samme restriktion: tidsbegrænset parkering. Denne indføres med hjemmel i færdselsloven og kan indføres både i offentlige og private veje. I de private veje vil det være grundejerne, der skal fremsætte ønsket om tidsbegrænsning, men de vil have al mulig grund til at ønske at blive omfattet af ordningen, så det forventes, at stort set alle private veje vil få samme regulering som de offentlige veje. Man opnår derfor, at brokvartererne kommer til at udgøre et klart forståeligt tidsbegrænsnings-område, lige som den indre by i dag er et klart afgrænset betalingsområde. Ordningerne kan i stor udstrækning skiltes med zonetavler, ligesom tilfældet er i indre by. Endvidere opnås en ensartethed i forhold til Frederiksberg, hvor områderne indenfor Pile Allé - Falkonér Allé er omfattet af en tidsbegrænsning på 2 timer. Det anses ikke for nødvendigt at opsætte et stort antal informationstavler i området, som f.eks. Frederiksberg Kommune har gjort i deres tidsbegrænsningsområde. Selv om parkeringen i brokvartererne grundlæggende reguleres gennem tidsbegrænsninger, kan der godt indrettes delområder med parkeringsafgift. Dette vil blandt andet tilgodese gæsters behov for længerevarende parkering. Årsagen til at forvaltningen ikke foreslår en generel betalingsordning, kan sammenfattes på følgende måde: · Manglende ensartethed, idet betaling ikke kan indføres på private veje, som der er mange af på Østerbro og på Amager. De private veje må forvente et stigende p-pres fra de, som vil undgå betaling - også selvom der indføres tidsbegrænsning på disse veje. Der må især ventes et stort p-pres på de private veje fra pendlere til brokvarterernes arbejdspladser, bl.a. fordi den kollektive trafikbetjening af brokvartererne ikke er god. · Stor kapitaludskrivning til etablering af parkomater. Udgiften i det foreslåede betalingsområde er, hvis tætheden af parkometre er den samme som i Indre By, skønnet til 84 mio. kr. og i området indenfor Jagtvejslinien, ekskl. Amager, til 48 mio. kr. Udgiften til opsætning af én parkomat er ca. 60.000 kr. · Ringe indtægt, dels fordi beboerne skal fritages for betaling, dels fordi at den "fremmede" parkering må forventes at forlade området på grund af ordningen, og dels fordi pendlerparkering til lokalområdets arbejdspladser også i et vist omfang vil forlade området. De eneste betalere er altså besøgende til området og pendlere til arbejdspladser i området. Denne indtægt forventes ikke at overstige udgifterne ved opsætning, afskrivning, vedligeholdelse og tømning af parkomaterne. · Alle private veje skal skiltes, så det fremgår, at de ikke er omfattet af betalingszonen. Dette koster penge og forskønner ikke brokvartererne. Beskrivelse af tidsbegrænsningsforslaget Området, for hvilket der ønskes etableret en forbedret regulering af parkeringen, er meget stort og rummer mange forskellige former for parkeringsbehov. Der er beboerne, der har behov for at kunne stille deres bil i nærheden af deres bolig. Der er forretninger og institutioner, der har behov for, at besøgende let kan parkere tæt på målet. Der er virksomheder, hvis medarbejdere gerne vil have mulighed for at parkere deres bil, når de er på arbejde. Derudover er der beboere, der gerne vil have, at der er bedre plads i gaderne til forskellige aktiviteter. Trafik- og Miljøplanen og Borgerrepræsentationens bemærkninger i forbindelse med dennes vedtagelse betyder, at en ændret regulering af parkeringen skal tilgodese beboernes behov i så stor udstrækning som muligt. For de beboere, der har bil, opleves de største problemer på det tidspunkt, hvor de vender hjem fra arbejde og skal finde en plads til deres bil, samtidigt med at der stadigt er mange aktiviteter, der tiltrækker gæster. For de beboere, der ikke har bil, og som har deres hovedaktivitet i boligområdet, opleves problemerne nok størst i dagtimerne, hvor gaderne er fyldt med parkerede biler. En ændret regulering af parkeringen skal altså søge at reducere omfanget af parkerede biler i dagtimerne og først på aftenen gennem en reduktion i antallet af pendlere, der tager deres bil på arbejde og parkerer den i 8 timer, uden derudover at have brug for den, samt søge at reducere antallet af folk, der tager deres bil for at deltage i kulturelle og lignende aktiviteter i de tidlige aftentimer. En generel parkeringsordning skal søge at regulere efterspørgslen og udbuddet på en sådan måde, at flest mulige behov bliver tilgodeset. De skrappeste restriktioner må indføres, hvor der er størst pres, det vil sige hvor udbuddet af pladser er mindst og hvor der er størst koncentration af trafik, virksomheder og butikker. Dette svarer til situationen i dag, hvor de skrappeste restriktioner findes på de store trafikbærende gader, hvor der visse steder er standsningsforbud døgnet rundt, og i butiksgaderne og i deres nærhed, hvor der i dag er tidsbegrænsninger af varierende længde. Forslag til ordning Området dækker bydelene Islands Brygge, Sundby Nord, Vesterbro, Indre- og Ydre Nørrebro og Indre- og Ydre Østerbro indenfor baneterrænet. (Bilag 1) Der etableres en parkeringszone for hele området, omfattende en generel tidsbegrænsning for parkering på 2 timer gældende i tidsrummet fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 19.00 om aftenen. Beboere vil gennem køb af en licens, på samme vilkår som i indre by, være undtaget for tidsbegrænsningen i egen bydel. (Bilag 2). Det foreslås, at prisen for en beboerlicens fastsættes til 275 kr. til at dække de omkostninger, der er forbundet med udstedelse af licensen samt administration af ordningen. Det foreslås derudover, at der etableres visse betalingspladser, først og fremmest i butiksgader og disses sidegader. Også i de mere boligprægede dele af områderne kan der, i et begrænset omfang, etableres betalingspladser. Betalingsområderne etableres på baggrund af lokale ønsker og godkendes forud af Bygge- og Teknikudvalget. Formålet med lokale betalingspladser er at give besøgende med et kortvarigt parkeringsbehov, eksempelvis i forbindelse med indkøb, mulighed for relativt let at finde en parkeringsplads, samt at give beboernes gæster mulighed for at holde længere end 2 timer. Det er hensigten, at disse pladser kun kan benyttes mod betaling, hvilket vil sige at beboere ikke undtages for betaling ved at erhverve en licens. Betalingsperioden vil være fra kl. 8.00 til kl. 19.00. Det foreslås, at det skal koste 5 kr. pr. time at parkere på en betalingsplads. Betalingen for parkeringsafgiften kan principielt ske ved hjælp af de allerede eksisterende betalingsformer: Billet trukket i en parkomat, uge- eller månedskort, samt skrabebillet. Det foreslås, at parkeringsafgiften opkræves ved hjælp af parkomater. Begrundelsen herfor er, at parkomaten og den tilhørende skiltning klart signalerer, at her skal der betales. De nye parkeringsordninger organiseres under Vejafdelingens parkeringskontor ved en udvidelse af ressourcerne i dette kontor. Det vurderes, at administration og kontrol af ordningen vil medføre et behov for at udvide parkeringskontoret med ca. 50 medarbejdere. Afgrænsning af området Trafik- og Miljøplanen fastlægger ikke præcist i hvilket område, der skal foretages forbedringer i reguleringen af parkeringen. Derimod er der i "Københavns Kommuneplan 1997" skitseret et område, der dækker bydelene Islands Brygge, Sundby Nord, Vesterbro, Indre- og Ydre Nørrebro og Indre- og Ydre Østerbro inden for baneterrænet. I forbindelse med udarbejdelsen af denne indstilling har det været overvejet, om afgrænsningen kun skulle være de indre brokvarterer, hvor parkeringsproblemerne er de største, og som generelt er de tættest bebyggede. Dette ville betyde, at grænsen placeres i Jagtvejlinien. I princippet svarende til det område, hvor Frederiksberg Kommune har indført særlige parkeringsbestemmelser. Denne afgrænsning ville dog kunne give visse problemer med pendler-bilister, der vil flytte deres parkering udenfor området og dermed skabe nye problemer i områder, hvor der ikke har været problemer tidligere. Problemerne med flytning af parkering imødegås bedst ved at grænsen placeres, hvor der er en naturlig afgrænsning eller erhvervsområder, hvor miljøet ikke er så følsomt over for fremmedes parkering som boligområder. I øvrigt bør grænsen så vidt muligt falde sammen med naturlige opdelinger af byen. Det foreslås, at Kommuneplan 1997's forslag følges. Afgrænsningen af området er vist i bilag 1. I de ovennævnte områder er der i dag ca. 44.900 parkeringspladser på gadeareal, fordelt med ca. 28.600 pladser svarende til 64% på offentlige veje og ca. 16.300 pladser svarende til 36% på private veje. For hele området gælder det, at ca. 3.200 pladser i dag er belagt med en eller anden form for tidsbegrænsning medens resten af pladserne kan benyttes uden begrænsninger Parkeringspladserne på gadeareal fordeler sig på de enkelte bydele som vist i følgende tabel: Bydel Offentlige veje Private veje Samlet Islands Brygge 658 1096 1754 Sundby Nord 4418 7188 11606 Indre Nørrebro 4001 126 4127 Ydre Nørrebro 3485 1213 4698 Indre Østerbro 7712 2294 10006 Ydre Østerbro 3660 3961 7621 Vesterbro 4647 431 5078 I alt 28581 16309 44890 Tabel 1: Parkeringspladser på gadeareal Udover parkeringen på gadeareal foretages der også parkering på private arealer. Det vil sige på private pladser, i gårde og garager. Disse pladser er ikke omfattet af den foreslåede parkeringsordning. Forslag til forsøgsordning fra Indre Nørrebro Bydel Indre Nørrebro Bydelsråd har foreslået at gennemføre en forsøgsordning for Indre Nørrebro Bydel, subsidiært trekantsområdet mellem Åboulevard, Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade. (Bilag 3) Forvaltningen fraråder en forsøgsordning i et udvalgt område af følgende grunde: · Et forsøg kan ikke ventes at afklare spørgsmål, som der ikke er taget stilling til i nærværende indstilling · Derved forbedres de øvrige brokvarterers parkeringsmuligheder ikke · Grænseproblemerne - med øget parkering i naboområderne - vil være vanskelige at håndtere med en forsøgsordning for Indre Nørrebro Forvaltningen vil gerne drøfte nærmere med Indre Nørrebro Bydel, om der kan findes måder at forbedre parkeringsforholdene i trekantsområdet mellem Åboulevard, Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade. Økonomi Vurderingen af de økonomiske konsekvenser ved etablering af den ovenfor skitserede regulering af parkering er nødvendigvis behæftet med nogen usikkerhed. Specielt er det vanskeligt at vurdere, hvor store indtægter der vil komme fra de pladser, der er belagt med betaling, samt hvad resultatet af en øget kontrol med overholdelsen af reglerne vil være. På udgiftssiden vil der være udgifter til etablering af den nødvendige skiltning, afklaring af forholdene omkring de private veje, etablering af betalingssystem og driftsudgifter i forbindelse med udvidelsen af parkeringskontoret. Den samlede udgift til skiltning af den ydre grænse af tidsbegrænsningsområdet forventes at blive i størrelsesordenen 250.000 kr. Udgiften til skiltning mellem offentlige og private veje afhænger af, hvor mange af de private veje der vil indgå i tidsbegrænsningsområdet. Forvaltningen forventer, at langt de fleste vil deltage, således at udgiften kan holdes under 400.000 kr. Udgifterne til etablering af betalingspladserne er vanskelig at opgøre på nuværende tidspunkt, idet omfanget til dels er styret af lokale ønsker. Opstilling af én parkomat koster ca. 60.000 kr. Forvaltningen skønner, at der i første omgang er brug for at opsætte ca. 30 parkomater, svarende til en udgift på ca. 2 mio. kr. Detailplanlægning af parkeringsordningerne gennemføres i 1999, og udgifterne hertil samt til information og opbygning af administration af licensordning anslås til at være 2 mio. kr. Etablering af skiltning, opsætning af parkomater og håndtering af begyndervanskeligheder beløber sig i alt til 3,05 mio. kr. i år 2000. Økonomi, igangsætning 1999 2000 Skiltning, opsætning 0 kr. 650.000 kr. Parkomater, ca. 30 0 kr. 2.000.000 kr. Information til private vej-ejere, administration 1.000.000 kr. 200.000 kr. Generel information, licenser, administration 1.000.000 kr. 200.000 kr. Samlet 2.000.000 kr. 3.050.000 kr. Udgifterne til etablering af ordningen forventes at kunne dækkes af en forventet merindtjening fra den eksisterende parkeringsordning i 1999 og 2000. Såfremt udviklingen i parkeringsindtjeningen ikke muliggør dette, foreslås beløbet finansieret via omprioriteringer i kapitalbudgettets disponeringer. Udgifterne fordeles på personaleudgifter og øvrige omkostninger på følgende måde. 1999 2000 Personale 1.000.000 kr. (3 personer) 300.000 kr. (1 person) Skilte, informationsmateriale 1.000.000 kr. 750.000 kr. Parkomater 0 kr. 2.000.000 kr. Samlet 2.000.000 kr. 3.050.000 kr. Dertil kommer udgifter til ca. 40 nye parkeringsvagter og 10 nye sagsbehandlere - til at dække det nye reguleringsområde - på ca. 13 mio. kr. om året. Disse udgifter forventes at kunne dækkes af indtægterne fra det udvidede reguleringsområde. Høring I forbindelse med etableringen af parkeringsordningen skal der gennemføres høring af politiet, samt afholdes orienterende møder med Indre Nørrebro Bydelsråd og Indre Østerbro Bydelsråd. Andre konsekvenser Det forventes, at et etableringen af ordningen vil medføre et fald i trafikken i Københavns Kommune på mellem 1 og 2% BILAG VEDLAGT Bilag 1: Forslag til 2-timers parkeringsområder Bilag 2: Forslag til beboerparkeringszoner Bilag 3: Brev fra Indre Nørrebro Bydelråd vedr. Parkeringsrestriktioner og -afgifter på brokvartererne / Jens Rørbech

10 . BT 86/99 J.nr. 21226.0004/95 Modernisering af trafiksignalsystemet INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en kapitalbevilling på l mio. kr. til videre udbygning og forbedring af trafiksignalsystemet (konto 2.22.3). RESUMÉ Efter færdiggørelsen af styrecentralen for signalanlæg er det ønskeligt at fortsætte arbejdet med at udnytte de nye tekniske muligheder. Formålet er dels bedre fejlovervågning, dels at etablere et direkte trafikstyret valg mellem de forskellige signalprogrammer. Midlerne skal anvendes til opgradering af kommunikationen (kabelnettet), udskiftning af flere ældre styreapparater samt etablering af et antal detektorer med henblik på trafikstyret programvalg. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i maj 1996 at give en kapitalbevilling på 9 mio. kr. fordelt over 3 år til en totalrenovering af styrecentralen for trafiksignalanlæg, som er beliggende på Københavns Politigård. Bevillingen omfattede desuden udskiftning af et antal styreapparater ved vigtige gadekryds samt etablering af et nyt kommuni-kationssystem for styring og fejlovervågning. Arbejdet blev, efter EU-udbud, påbegyndt ultimo 1996 og er nu afsluttet. Signal-centralen blev indviet den 15. december 1998. Uddybning af indstilling Ved det allerede udførte arbejde har det vist sig, at de mere end 100 km. kabler i jorden, der sender informationen mellem styreapparaterne og styrecentralen, har været i dårligere stand end forventet. For at udnytte de muligheder, som ligger i den nye styrecentral, er det derfor nødvendigt at udskifte flere af disse kabler end først antaget. Endvidere råder kommunen fortsat over et stort antal gamle styreapparater (ca. 151 stk.), som løbende skal udskiftes. Såfremt udskiftningstakten skal forøges, er det ikke tilstrækkeligt med de løbende driftsbevillinger, hvorfor der også er medtaget indkøb og opstilling af nye styreapparater på strategisk vigtige kryds i nærværende indstilling. Økonomi Der er på Vejafdelingens investeringsplan for 1999 afsat l mio. kr. til formålet. Beløbet forventes brugt således: Indkøb og opstilling af 5 styreapparater 500.000 kr. Nedlægning af spoler 250.000 kr. Reparation af eksisterende kabler 250.000 kr. I alt ekskl. moms 1.000.000 kr. Udgifterne foreslås afholdt over Vejafdelingens anlægsramme på konto 02.28.22.3.10 "Ombygning af offentlige vejarealer, herunder trafiksanering". Andre konsekvenser Det kan oplyses, at der til systemets fulde udbygning på længere sigt ganske overslagsmæssigt skal anvendes i alt ca. 25 mio. kr. fordelt således: Nye styreapparater 18 mio. kr. Nedlægning af spoler 5 mio. kr. Reparation af kabler 2 mio. kr. Først herefter vil trafikanterne få den fulde gavn af den nye styrecentral. / Jens Rørbech

11 . BT 87/99 J.nr. 2221:130.0004/95 Renovering af Gefionspringvandets bassin INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en kapitalbevilling på 1.000.000 kr. til gennemførelse af renovering af Gefionspringvandets øverste bassin (konto 0.21.3). RESUMÉ I efteråret 1998 blev der konstateret et vandtab fra Gefionspringvandet på 15 -25 m3 om dagen. I forbindelse med renoveringen af Kastellet vil springvandet afsluttes med en mur ud mod Kastelsgraven. Vandspildet er derfor ikke alene et unødvendigt resursespild, men vil fremover også udgøre en større risiko for underminering og deraf følgende sætninger i springvandet og dets bassin. Forundersøgelser viser, at problemerne primært knyttes til det øverste bassin. Bassinets bund er i 1908 anlagt på en sådan måde, at der nu er opstået adskillige revner og sprækker, hvorigennem vandet siver ud. En renovering af bassinet indebærer støbning af en ny sammenhængende betonbund, som effektivt vil stoppe vandspildet og fremover sikre bassinets tæthed. SAGSBESKRIVELSE Historie Gefionspringvandet, som stod færdig i 1908, er et af byens mest imponerende og bedst kendte springvand. Den 6. april 1898 vedtog Borgerrepræsentationen at gennemføre en offentlig konkurrence om et kunstnerisk udsmykket springvand. Anledningen var, at Carlsbergfonden året før, i anledning af Gammel Carlsbergs 50-års jubilæum, havde givet tilsagn om kr. 50.000 til formålet. Konkurrencens første præmie fik billedhugger Andreas J. Bundgård for "Gefion, der med sine øxne pløjer Sjælland ud". Det var oprindeligt tanken at placere springvandet på "den trekantede plads ved Videnskabernes Selskabs Bygning" (nu Dantes Plads). Men "Fællesudvalget til kunstneriske formåls fremme" fandt en placering ved Langelinie mere velegnet. I 1899 vedtog Borgerrepræsentationen at supplere Carlsbergfondens gave med kr. 50.000 af kunstfondens midler. Projektet trak ud, bl.a. blev opstilling af en fuldskala gipsmodel på stedet forsinket flere år. Først i 1905 meddeler magistraten kunstneren, at springvandet er godkendt til udførelse i bronze. Byens stadsingeniør, som dengang også havde ansvaret for vandforsyningen, stod for anlægsarbejdet, som var færdigt i 1908. Samme år måtte Borgerrepræsentationen godkende en tillægsbevilling på ca. kr. 20.000 til ydelse af et ekstrahonorar til kunstneren m.m. Baggrund I november 1997 godkendte Borgerrepræsentationen 2. etape af Kastellets retablering. For at skabe størst mulig vandflade mellem Grevens Bastion og Gefionspringvandet indebærer projektet en drejning af Gefionbroen og anlæg af en lodret mur til afgrænsning af springvandet og dets omgivelser. Muren bliver pælefunderet og får en udvendig beklædning af mørkegrå teglsten. Muren afsluttes foroven med en brøstning i granit. I efteråret 1998 blev der konstateret et vandtab fra Gefionspringvandet på 15 -25 m3 om dagen. Der er tale om betragtelige mængder vand, som dels repræsenterer et resursespild, dels udgør en fare for underminering af springvandet og dets bassin, ikke mindst når den nye lodrette mur er anlagt. I forbindelse med det igangværende arbejde med Kastellets retablering er vandtabet især lokaliseret til det øverste bassin. Da der i det oprindelige tegningsmateriale og øvrige kendte materiale om springvandet ikke er fundet konstruktionstegninger, blev det besluttet at gennemføre en forundersøgelse. Ved forundersøgelsen var det nødvendigt at fjerne en del af de store og små marksten, som beklæder bassinets bund samt undersøge selve bunden. De fjernede sten er alle omhyggeligt registrerede med henblik på at kunne rekonstruere situationen nøjagtigt. Forundersøgelsen har klarlagt, at man i 1908 valgte at placere de store sten direkte på den opbyggede jorddæmning, hvorefter der blev tætnet med beton omkring stenene. Konsekvensen er, at stenene og betonen har kunnet arbejde hver for sig , hvilket har givet anledning til utallige sprækker og revner hvorigennem vandet har kunnet sive. Det kunne konstateres, at der i tidens løb er gennemført lapninger med cement og tjære, som dog aldrig har kunnet fjerne det grundlæggende konstruktionsmæssige problem. Ud fra forundersøgelsen anbefales det, at den oprindelige konstruktion erstattes med en membran og en fast, gennemgående betonbund. Herpå faststøbes de oprindelige sten i samme mønster som kunstneren P. A. Bundgaard oprindeligt havde placeret dem. Risikoen for, at der opstår utætheder vil derefter være væsentligt minimeret. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil For at genere områdets naboer og de mange turister i området mindst muligt ønskes renoveringen af springvandets øverste bassin afsluttet senest 1. august 1999, samtidigt med de øvrige arbejder i forbindelse med Kastellets retablering. Økonomi Der foreligger ikke en klar ansvars- og arbejdsfordeling mht. byens springvand. I praksis er det dog sådan, at: · Københavns Vand (Miljø- og Forsyningsforvaltningen) vedligeholder de tekniske installationer (pumper, vandrør mv.) og bekoster vand- og elforbruget. · Plandirektoratet vedligeholder den kunstneriske udsmykning af springvandene (statuer, figurer mv.). · Teknisk Direktorat vedligeholder bassinerne. Da der i dette tilfælde er tale om en gennemgribende renovering af et 90-årigt anlæg, indstilles det, at sagen sidestilles med et anlægsarbejde, og at udgifterne til en renovering af Gefionspringvandets bassin derfor dækkes af Parkafdelingens investeringsramme. Budget for renoveringen: Ny gennemgående betonbund og membran kr. 600.000 Faststøbning af sten og andet stenhuggerarbejde kr. 180.000 Retablering af belægninger kr. 100.000 Omfangsdræn kr. 60.000 I alt kr. 1.000.000 Kassemæssig dækning for udgiften i 1999 på kr. 1.000.000 kan anvises af det afsatte rådighedsbeløb på budgettet for 1999 under Bygge- og Teknikforvaltningens post 0.21.3 "Parker og legepladser", idet der for et mindre beløb end budgetteret gennemføres en renovering af mandskabsbygningen i Østre Anlæg fremfor den oprindeligt planlagte nybygning. BILAG VEDLAGT Original tegning nr. 6201-4 med snit og opstalt af Gefionspringvandet / Jens Rørbech

12 . BT 88/99 J.nr. 432:101.0003/99 Ombygning af Amagerbankens lokaler i ejendommen Amagerbrogade 23 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller redegørelse af 11. marts 1999 (BILAG 1) til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUMÉ I ansøgning af 24. juni 1998 søgtes der om byggetilladelse til ombygning af Amager-banken, matr.nr. 388 Amagerbros Kvarter, København, Amagerbrogade 23 - herunder inddragelse af tagterrassen for indretning af kontorer m.v. på 5. sal. Tilladelsen forudsatte diverse dispensationer fra byggelovgivningen, og berørte naboer og genboer blev derfor orienteret. Bygge- og Teknikforvaltningen modtog i forbindelse med naboorienteringen 2 indsigelser fra bebyggelsen på modsatte gadeside. Indsigelserne vedrørte fortrinsvis forringelse af lysforholdene. Forvalt-ningen vurderede, at indsigelserne ikke var berettigede og meddelte herefter den 19. januar 1999 byggetilladelse til projektet. BILAG VEDLAGT 1) Redegørelse af 11. marts 1999 vedrørende ombygning af Amagerbankens lokaler i ejendommen matr.nr. 388 Amagerbros Kvarter, København, Amagerbrogade 23 / Ole Sperling

13 . BT 89/99 J.nr. 611:169.0001/98 Principmodeller vedrørende ændret indretning af Rådhuspladsen INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller nedenstående notat til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse med henblik på udvalgets stillingtagen til bebyggelsesprincipperne i den kommende lokalplan for Rådhuspladsen. RESUMÉ Bygge- og Teknikudvalget drøftede i sit møde den 18. november 1998 forvaltning-ens redegørelse vedrørende Rådhuspladsen. Drøftelserne mundede ud i et ønske om, at der forinden udarbejdelse af et lokalplanforslag fremstilles alternative skitseforslag til ændret indretning af pladsen efter hel eller delvis fjernelse af terminalbygningen, bl.a. på baggrund af en række tilkendegivelser fra udvalgsmedlemmerne om pladsens mulige indretning. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet tre principmodeller (samt to varianter af den ene model) for ændring af pladsens indretning med hovedvægten lagt på udformning og indpasning af bebyggelse på pladsen. Principmodellerne omfatter dels en model med reduktion af den nuværende terminalbygning, dels to modeller med fjernelse af bygningen og nybyggeri i større eller mindre omfang og i principielt forskellig udformning. Modellerne er illustreret i plantegninger. I notatet er nærmere beskrevet udgangspunkt og hovedindhold i modellerne, som endvidere er gennemgået med hensyn til bebyggelsesforhold, beplantnings- og belægningsforhold, trafikale forhold, Dragespringvandets placering samt prisoverslag, således at de anslåede økonomiske konsekvenser er sammenlignelige. Desuden er beskrevet og illustreret eksisterende forhold med den nuværende terminalbygning af hensyn til sammenligningsmuligheden med de opstillede modeller. Notatet indeholder ingen konklusioner eller sammenfattende vurderinger af de opstillede modeller, men fremlægges som et idépræget oplæg til de videre drøftelser om først og fremmest principperne for bebyggelse i den kommende lokalplan for Rådhuspladsen. Notatet beskæftiger sig ikke med spørgsmålet om Vester Voldgades fremtidige status. SAGSBESKRIVELSE Indledning Bygge- og Teknikudvalget drøftede i sit møde den 18. november 1998 forvaltningens indstilling om dels at den forsøgsvise lukning af Vester Voldgade ikke søges gjort permanent på nuværende tidspunkt, dels at redegørelsen om Rådhuspladsen lægges til grund for udarbejdelsen af et lokalplanforslag for området. Udvalgets drøftelser resulterede i, at der forinden udarbejdelse af et lokalplanforslag skal udarbejdes skitseforslag med alternative løsninger til ændret udformning af pladsen efter hel eller delvis fjernelse af den nuværende terminalbygning. Under drøftelserne blev der fra udvalgets medlemmer fremført en række tilkendegivelser som grundlag for skitseringen: - Vester Voldgade medtages i lokalplanområdet. Hermed er der dog ikke taget stilling til spørgsmålet om eventuel lukning af Vester Voldgade. - Busområdet og pladsens fodgængerområde røres i princippet ikke. - HT's funktioner søges placeret i stueetagen H.C. Andersens Boulevard 15-17, alternativt i bebyggelse på pladsen. - Handicaptoilet, nødudgang og ventilation fra underjordiske toiletter samles i bygningsanlæg på pladsen, idet de nuværende underjordiske funktioner bevares. - Kommune Information placeres andetsteds uden for pladsen, hvilket må løses af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift. - Dragespringvandets placering kan vurderes frit, idet den nuværende placering dog anses for uhensigtsmæssig med hyppige vandstænk ud over cykelstien. Forslag om placering i Vesterbrogadeaksen i forlængelse af Frihedsstøtten eller i overgangszonen mellem pladsen og busområdet blev nævnt. Muligheden for tilbageflytning af den oprindelige yderkumme fra dens nuværende placering på Brønshøj Torv blev ligeledes nævnt. - Mulighederne for forbedring af forholdene for cyklisterne skal undersøges i tilfælde af reducering eller fjernelse af den nuværende bebyggelse. - De to kiosker på pladsen skal søges fjernet. - På pladsen skal der skal fortsat være udeservering placeret således, at der opnås bedst mulig beskyttelse mod busområdet. Der ønskes samme kvaliteter som i den nuværende situation. - Faste beplantninger på pladsen må ske i form af fritstående træer, der gerne må placeres således, at de bidrager til beskyttelse mod busområdet. Som afskærmning kan også benyttes forskellige former for glasskærme, stativer med slyngplanter m.v. Udgangspunkt og principper for modeller På baggrund af udvalgets tilkendegivelser er udarbejdet tre forskellige principmodeller samt to varianter af den ene model, hvor varianterne alene knytter sig til spørgsmålet om ændret placering af Dragespringvandet med eller uden yderkumme. De enkelte modeller er vist illustreret på vedlagte bilag A og er nærmere gennemgået i det senere afsnit, Principmodeller. Modellerne - hovedtræk og forudsætninger Model 1 omfatter en reducering af den nuværende terminalbygning, mens modellerne 2 og 3 indebærer fjernelse af den nuværende bebyggelse og opførelse af ny bebyggelse i varierende omfang og udformning samt på en måde, så de underjordiske faciliteter bibeholdes. Modellerne 2 og 3 er udformet på baggrund af de synspunkter, der kom til udtryk under behandlingen af forvaltningens ovennævnte redegørelse på mødet 18. november 1998. I begge modeller er der tilstræbt en sådan overordnet udformning og skala af bebyggelsen, at bebyggelsen underordner sig byrummet og så at sige indgår som et stykke inventar på pladsen. Det skal understreges, at modellerne ikke er arkitektonisk gennemarbejdede forslag, men skal betragtes som typologisk forskellige principløsninger, der muliggør en overordnet vurdering af nogle form- og volumenmæssige hovedtræk samt den skalamæssige og rumlige indpasning. Endvidere muliggøres en vurdering af forskellene i funktionsindhold som følge af modellernes forskellige bygningsomfang, ligesom de opstillede prisoverslag muliggør en foreløbig, grov sammenligning af de økonomiske konsekvenser ved de enkelte modeller. Det bemærkes, at prisoverslagene er baseret på udgifterne i forbindelse med byggeriet af den nuværende terminalbygning samt belægningsarbejder m.v. i tilknytning hertil. Overslagene må ikke opfattes som egentlige anlægsbudgetter, men skal alene tjene til at angive en størrelsesorden på de anlægsøkonomiske konsekvenser. Det bemærkes, at priserne er eksklusive moms (25 pct.), ligesom et eventuelt erstatningskrav fra HT ikke indgår. Ved nybyggeri er der forudsat en høj standard i konstruktioner, materialer og teknik svarende til den nuværende terminalbygning, hvorfor der i prisoverslagene for de enkelte modeller er forudsat byggepriser for egentlige bygningsanlæg på 30.000 kr. pr. m2. Der er ikke regnet med genbrug af nuværende byggematerialer m.v. I prisoverslagene for model 3 er særskilt anført udgift til elektronisk businformationstavle, som opsættes på ydervæg af bygning. Der er ikke medtaget udgifter til inventar, EDB-udstyr m.v. Modellerne 2 og 3 indebærer relativt begrænsede indgreb i de nuværende underjordiske anlæg - egentlig kun ved ændring af den nuværende brede trappenedgang til en smallere toløbstrappe med resulterende nedlæggelse af et enkelt toilet og et mindre teknikrum som følge af indpasningen af ny cykelsti. Udstrækningen af det mønsterbelagte pladsareal antastes ikke. Belægninger og beplantningsforhold I model 1 forudsættes partiel retablering af belægning m.v. efter nedrivning af kiosk (blomsterhandel) m.v., mens det i modellerne 2 og 3 forudsættes nødvendigt med en total omlægning af hele det chausséstensbelagte areal mellem busområdet og det mønsterbelagte pladsareal på grund af de specielle koteringsforhold, som er tilpasset den nuværende bebyggelse. Omlægningen anslås at koste ca. 2,5 mio. kr. I enkelte af modellerne forudsættes mindre flytninger og/eller udvidelser af ramper op til det hævede fodgængerområde. I alle tre modeller foreslås plantning af én eller to grupper af træer på den del af arealet ind mod busområdet, der ligger nærmest H.C. Andersens Boulevard. Træformationerne er tænkt som byarkitektoniske elementer, der opstrammer og markerer dette diffuse hjørne af pladsen og afbalancerer pladsens samlede komposition, samtidig med at de danner grøn afskærmning ind mod busområdet. Der bør vælges en træart med stor visuel tyngde og volumendannelse, f.eks. hestekastanje, som allerede er brugt i en trægruppe ved det sydvestlige hjørne af pladsen ved overgangen til Rådhushaven. Mere massive træplantninger forekommer ikke tilrådeligt, ligesom meget stramme geometriske plantninger og egentlige trærækker også bør undgås på denne del af pladsen. Det skal bemærkes, at plantning af træer på pladsen gennemgående indebærer betydelige vanskeligheder og omkostninger på grund af de mange underjordiske ledninger og konstruktioner. De viste træplantninger skal derfor opfattes som retningsgivende, idet nærmere undersøgelser af ledningsforholdene kan nødvendiggøre en anderledes placering af træerne. Endvidere forekommer en mere intim havemæssig indretning, f.eks. med bede, hække, plantestativer og lignende, at virke malplaceret her. Pladsens samlede indretning bør være præget af enkelhed og store linier, der afspejler byrummets store dimensioner og urbane karakter og pladsens funktion som travl transitplads. Det må også frarådes, at afskærmning ind mod busområdet udføres som løsninger med et overdrevent teknisk præg, f.eks. i form af dominerende skærme og lignende. Den visuelle og "psykologiske" skærmvirkning bør alene udgøres af beplantningen, bebyggelsen og større, velplaceret gadeinventar. Egentlig støjafskærmning på dette sted forekommer temmelig meningsløs i betragtning af det høje baggrundsstøjniveau fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard. Det skal nævnes, at begge de nuværende kiosker på pladsen, hvoraf kun den ene p.t. er udlejet, påregnes fjernet. Udeservering på pladsen i sommersæsonen forudsættes som hidtil at ske fra flytbare pavilloner, ligesom der fortsat vil kunne opstilles en pølsevogn på arealet ved hjørnet af busområdet og H.C. Andersens Boulevard. Trafikale forhold Den nuværende placering af terminalbygningen på Rådhuspladsen fastlægger et areal mellem terminalbygningen og Helmerhus til såvel busser som cyklister. Løsningen med de 1,5 m brede, blå cykelfelter på ydersiden af busserne gennem busområdet, forbuddet mod cyklisters venstresving fra busområdet ad Vester Voldgade samt det vanskelige venstresving for cyklister fra Vester Voldgade gennem busområdet er forhold, der har været kritiseret fra flere sider, men desværre har det ikke været muligt at forbedre på disse mangler under de nuværende pladsforhold. Disse problemer bør derfor overvejes løst i forbindelse med en eventuel ændring af Rådhuspladsen, således som beskrevet nedenfor. Der henvises i øvrigt til bilag C. Cyklers venstresving fra Vester Voldgade mod terminalen En signalmæssig løsning forudsætter, at der etableres cykelsti i Vester Voldgades nordgående retning over for busområdet, helst fra Strøget til forbi Politikens Hus. Hvis dette skal ske inden for eksisterende kørebanebredde, må busbanen i Vester Voldgades midte afsluttes ud for Strøget, dvs. strækningen herfra til busområdet må nedlægges. Forudsat at der etableres bussignal med særskilt fremkørsel ud for Strøget forventes der herved stort set uændret fremkommelighed for HT. Udgiften skønnes at udgøre ca. 0,5 mio. kr. til cykelsti og ca. 0,4 mio. kr. til nyt trafikstyret signalanlæg. Disse beløb indgår ikke i de nedenfor anførte prisoverslag. Påbudt højresving for cyklister gennem busområdet i retning fra H.C. Andersens Boulevard For cyklister gennem busområdet er højresving ved Vester Voldgade påbudt, dvs. venstresvingende cyklister i retning mod Jarmers Plads er henvist til at trække cyklen i fodgængerfeltet over Vester Voldgade, alternativt køre via Studiestræde. En forbedring af dette forhold kræver anlæg af egentlig cykelsti langs nuværende terminalbygning, dvs. ca. 2 m breddeforøgelse af busområdet, jf. vedlagte bilag C. Kun herved kan etableres cyklistsignal med særskilt regulering. Det vil samtidig være naturligt at etablere to nye fodgængerfelter over Vester Voldgade som erstatning for det eksisterende. Erstatning af blå cykelfelter med cykelstier gennem busområdet I modellerne 2 og 3 er det forudsat, at der anlægges en egentlig cykelsti gennem busområdet i retning fra H.C. Andersens Boulevard mod Vester Voldgade. Dette kan gøres uden at ændre på placeringen af busrefugerne. I modsat retning vil det være forbundet med store anlægsudgifter at etablere en cykelsti, såfremt alle tre busstoppesteder skal opretholdes, idet det derved vil være nødvendigt at flytte alle busrefuger og de specielle busbelægninger. Hvis HT derimod kunne undvære busstoppestedet nærmest Helmerhus, ville der hér kunne etableres en cykelsti, samtidig med at enten fortovet langs Helmerhus eller den nordvestligste busrefuge kunne gøres 1,5 - 2,0 m bredere. Hvorvidt det nordvestlige busspor kan undværes på længere sigt, må bero på en nærmere vurdering og forhandling med HT. Udgiften til cykelstien ind mod Rådhuspladsen (ca. 1 mio. kr.) indgår i forbindelse med den almindelige retablering efter en eventuel fjernelse af terminalbygningen, mens en cykelsti langs Helmerhus (dvs. forøgelse af bredden på fortov eller busrefuge), der skønnes at kunne udføres for ca. 0,4 mio. kr., ikke er medtaget i nedenstående prisoverslag. De beskrevne ændringer vurderes ikke at have konsekvenser for bilkapaciteten i Vester Voldgade. Dragespringvandet I modellerne med flytning af Dragespringvandet er der i særskilte prisoverslag herom taget udgangspunkt i prissætning af et forslag fra 1997 til flytning og rekonstruktion af Dragespringvandet udarbejdet af tidligere Stadsarkitektens Direktorat, Stadsingeniørens Direktorat, Københavns Vandforsyning, Rådgivende Ingeniørkontor og Stadsarkivet. Det bemærkes, at der ved de her beskrevne placeringsforslag - ligesom i det tidligere forslag - er tale om placering af springvandet ovenpå en fjernvarmeledning beliggende ca. 3 m under terræn. Dette problem er i nærværende forslag forudsat løst ved placering af springvandet på en "bro" henover ledningen, hvorfor der i prisoverslagene ikke er regnet med udgifter til ledningsomlægning. Imidlertid er det ikke fuldt ud afklaret, om denne løsning er teknisk hensigtsmæssig af hensyn til eventuelt kommende ledningsreparationer - særlig i tilfældet med etablering af en stor yderkumme. Såfremt nærmere undersøgelser viser, at omlægning af fjernvarmeledningen er nødvendig, skal de anførte beløb forøges med anslået 2 - 4 mio. kr. Det bemærkes endvidere, at en nyplacering af Dragespringvandet (med eller uden yderkumme) i overgangszonen ind mod busområdet kun forekommer tilrådelig arkitektonisk set ved en begrænset bebyggelse som vist i model 2, jævnfør modelvarianterne 2b og 2c. Herudover bør ændring af springvandets placering af æstetiske grunde kun omfatte løsningen med flytning af springvandet 13-14 m længere ind på pladsen i forhold til den nuværende placering, hvilket for så vidt ville være en mulighed i alle de viste modeller. Med denne placering er det imidlertid tvivlsomt, om springvandet bør forsynes med den oprindelige yderkumme, da indbygning af en så stor kumme i den stærkt krumme overflade på dette sted vurderes at virke visuelt problematisk. Principmodeller Eksisterende forhold ("status quo") Bemærkning: Eksisterende forhold medtages af hensyn til sammenligningsmuligheden med de nedenfor beskrevne modeller. Beskrivelse: Nuværende terminalbygning omfatter i alt ca. 300 m2 etageareal, hvoraf 230 m2 benyttes til HT-kundeservice og Kommune Information, 39 m2 til café/kiosk (nu blomsterhandel) og 32 m2 til overdækket trappe og handicaptoilet. Bygningshøjden (incl. overligger) er ca. 8 m. Model 1 ("torsoen") Bemærkning: Modellen er baseret på de af arkitekt Sven Axelson udarbejdede visualiseringer af en reduceret terminalbygning. Beskrivelse: Reduktion og ændring af den nuværende bebyggelse ved fjernelse af overliggeren ("bjælken") og kiosken (nu blomsterhandel). Teknik (ventilation, køling og opvarmning), som nu er placeret i overliggeren, placeres i nyt underjordisk teknikrum. Bebyggelsen indeholder fortsat HT-kundeservice og Kommune Information (tilsammen 230 m2) samt overdækket trappenedgang til underjordiske toiletter og handicaptoilet (tilsammen 32 m2), i alt ca. 260 m2. Bygningshøjden er ca. 5 m. Der plantes en mindre gruppe af træer på arealet nærmest busområdet. Forholdene for cyklister gennem busområdet er uændrede. Dragespringvandets placering er uændret. Prisoverslag for bygge- og belægningsarbejder m.v., ekskl. moms: Ca. 6 mio. kr. Model 2a ("pavillonen") Bemærkning: Modellen tager udgangspunkt i tilvejebringelse af en minimal bebyggelse, der kombinerer en overdækket trappenedgang til toiletterne med et handicaptoilet og en kiosk/minibar. Placeringen i det nordlige hjørne af pladsen friholder udsigten fra H.C. Andersens Boulevard i retning mod Rådhuset. Det viste ovale bygningsvolumen illustrerer det ønskelige i en enkel pavillonagtig form uden markant retningsdannelse med henblik på diskret indpasning i byrummet. Beskrivelse: Fjernelse af den nuværende bebyggelse og opførelse af bebyggelse indeholdende trappenedgang, handicaptoilet og eventuel kiosk/minibar (ca. 70 m2 inkl. overdækket passage). HT-kundeservice og Kommune Information forudsættes flyttet til anden placering. Trappe til underjordiske toiletter ændres til toløbsstrappe. Bebyggelsen udføres som en let pavillon i stål og glas. Bygningshøjden er ca. 3,5 m. Der plantes en gruppe af træer på arealet nærmest busområdet. Forholdene for cyklisterne forbedres ved anlæggelse af en cykelsti adskilt fra busbanen af en refuge. Dragespringvandets placering er uændret. Prisoverslag for bygge- og belægningsarbejder m.v., ekskl. moms: Ca. 9,5 mio. kr. Model 2b ("pavillonen" samt flytning af Dragespringvandet) Beskrivelse: Identisk med model 2a, dog med flytning af Dragespringvandet til placering på arealet ved hjørnet af busområdet og H.C. Andersens Boulevard. Prisoverslag for bygge- og belægningsarbejder m.v.: Ca. 9.5 mio. kr. Prisoverslag for flytning m.v. af Dragespringvand: Ca. 3 mio. kr. I alt, ekskl. moms: Ca. 12,5 mio. kr. Model 2c ("pavillonen" samt flytning af Dragespringvandet og yderkumme) Beskrivelse: Identisk med model 2b, dog med etablering af yderkumme omkring Dragespringvandet. Prisoverslag for bygge- og belægningsarbejder m.v.: Ca. 9,5 mio. kr. Prisoverslag for flytning m.v. af Dragespringvand og yderkumme: Ca. 4,5 mio. kr. I alt, ekskl. moms: Ca. 14 mio. kr. Model 3 ("rotunden") Bemærkning: Modellen tager udgangspunkt i tilvejebringelse af en bebyggelse med et omfang, der er tilstrækkeligt til at rumme HT-kundeservice og et separat handicaptoilet. Bygningsplaceringen er dels bestemt af den eksisterende spindeltrappenedgang, dels af hensynet til vigtige udsigtslinier fra Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard i retning mod Rådhuset. Det viste cirkulære bygningsvolumen illustrerer det ønskelige i en retningsneutral form, der på en harmonisk måde indføjer sig i byrummet. Beskrivelse: Fjernelse af den nuværende bebyggelse og opførelse af ny bebyggelse indeholdende HT-kundeservice og handicaptoilet (ca. 130 m2). Kommune Information forudsættes flyttet til anden placering. Der etableres underjordisk teknikrum. Bebyggelsen udformes som en rotunde i stål og glas med en let og transparent karakter. Bygningshøjden er ca. 4,5 m. Adgang til underjordiske toiletter etableres som åben nedgang med toløbstrappe. Der plantes to grupper af træer på arealet nærmest busområdet. Forholdene for cyklister forbedres ved anlæggelse af en cykelsti adskilt fra busbane af en refuge. Dragespringvandets placering forbliver uændret eller flyttes ind på pladsfladen foran Rådhuset. Prisoverslag for bygge- og belægningsarbejder m.v.: Ca. 14,5 mio. kr. Prisoverslag for evt. flytning m.v. af Dragespringvand: Ca. 3 mio. kr. Elektronisk businformationstavle: Ca. 3 mio. kr. I alt, ekskl. moms: Ca. 20,5 mio. kr. BILAG VEDLAGT A: Principmodeller vedrørende ændret indretning af Rådhuspladsen B: Funktionskrav og prisoverslag C: Skitse vedrørende forbedring af cyklistforhold m.v. ved busterminalområdet /Jens Ole Nielsen

14 . BT 90/99 J.nr. 611:182.0001/99 Redegørelse om udarbejdelse af lokalplan for et område i bydelen Ydre Nørrebro begrænset af Heimdelsgade og det tidligere jernbaneterræn ("Heimdalsgade Syd") INDSTILLING Nærværende redegørelse fremsendes hermed til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af arbejdet med et lokalplanforslag i bydelen Ydre Nørrebro, omfattende matr.nr.ne 2114, 2116, 3280, 4069 og 5292 Udenbys Klædebo Kvarter. Det tilstræbes, at et lokalplanforslag kan forelægges Bygge- og Teknikudvalget den 19. maj 1999 med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen inden sommerferien samt efterfølgende offentliggørelse. RESUMÉ Bygge- og Teknikforvaltningen har fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen modtaget et skitseprojekt til indretning af en overbygningsskole for 8.-10. klasse i en 4.100 m² stor eksisterende erhvervsbebyggelse på ejendommen matr.nr. 2116 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Heimdalsgade 29-33, med anmodning om udarbejdelse af et lokalplanforslag. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har pr. 1. februar i år overtaget ejendommen på baggrund af Borgerrepræsentationens tiltrædelse den 10. december 1998 af indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedrørende overbygningsskoler (BR 601/98). Projektet indebærer, at ejendommen skifter anvendelse fra erhverv til folkeskole og forudsætter udarbejdelse af en lokalplan. Da etablering af en grundskole på ejendommen ikke er i overensstemmelse med rammerne for lokalplanlægning i Kommuneplan 1997, må lokalplanen suppleres med et kommuneplantillæg, som muliggør den ansøgte anvendelse. For at sikre en fremtidig mulighed for udbygning af skolen og/eller etablering af andre sociale samt offentlige formål foreslås kommuneplantillægget at omfatte hele lokalplanområdet, dog med særlige bestemmelser for de af områdets ejendomme, der ikke indrettes til skole nu. Disse særlige bestemmelser skal muliggøre opretholdelse og en vis udvikling af eksisterende lovlig anvendelse til erhverv og boliger, sålænge der ikke er brug for ejendommene til undervisning, institutioner eller andre offentlige formål. Hermed muliggøres en fortsat anvendelse af bebyggelsen uden pligt til overtagelse for kommunen. SAGSBESKRIVELSE Eksisterende forhold (se bilag A) Lokalplanområdet, der er vist på bilag D, ligger i bydelen Ydre Nørrebro i karreen begrænset af Heimdalsgade, det tidligere baneterræn (matr.nr. 6168 ibid.) og Ta-gens--vej. Den påtænkte skoleejendom (matr.nr. 2116 ibid.) består af en sammenhængende bebyggelse i 2½-4 etager mod Heimdalsgade, samt i 1-2 etager mod det tidligere baneterræn. Bebyggelsen i den øvrige del af lokalplanområdet består af sammenhængende 2-3 etagers forhuse mod Heimdalsgade samt side- og baghuse i 1-3 etager og et 5-etagers baghus placeret i skellet mod det tidligere baneterræn. Det er karakteristisk for lokalplanområdet, at en del af bebyggelserne løbende er blevet udvidet med tilbygning på tilbygning. Forhuset på ejendommen matr.nr. 4069 ibid. rummer 5 boliger og ejendommen matr.nr. 2116 ibid. 1 ubeboet bolig. Den øvrige del af lokalplanområdet anvendes til en blanding af erhverv (dagligvarebutik, taxiservice, lagervirksomhed, frisør, fodterapi, m.v.) samt pensionistdagcenter. En mindre del af områdets bebyggelse er ubenyttet. Ejendommen matr.nr. 2116 ibid. er nu kun delvis benyttet, og den har senest huset maskinværksted og kontorer. Lokalplanområdet har et samlet grundareal på 9.382 m² og et etageareal på ca. 13.700 m² svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på ca. 146. Ejendommen matr.nr. 2116 ibid., der ønskes ombygget til overbygningsskole, har en bebyggelsesprocent på ca. 142. Projekt (se bilag B og C) Det fremsendte skitseprojekt omfatter en ombygning af ejendommens eksisterende industribebyggelse til skole. Overbygningsskolen for 8. - 10. klasse skal etableres som et 5-årigt forsøg. Skitseforslaget tager udgangspunkt i, at bebyggelsen kan rumme i alt 13 klasser svarende til et elevtal på maksimalt 364 elever. Størstedelen af bebyggelsen er opbygget som en jernbetonkonstruktion, hvilket giver mulighed for en utraditionel og fleksibel indretning med variable rumstørrelser. Der regnes ikke med nybyggeri på ejendommen, der efter ombygningen vil rumme ca. 4.100 m² etageareal. På grund af pladsforholdene påregnes idræt og gymnastik afviklet i den nærliggende Nørrebrohal. Centralt på ejendommen indrettes en skolegård, og en del af taget over stueetagen på bygningen mod det tidligere baneterræn indrettes til tagterrasse med udsigt over og med trappeadgang til det fremtidige grønne strøg, der her er planlagt i henhold til en lokalplan for et tilgrænsende område (lokalplan nr. 54, se nedenfor). Bagsiden af bygningen vil blive åbnet ud mod det grønne strøg, som tænkes benyttet som supplerende friareal, herunder mindre boldbaner. Friarealprocenten kan beregnes til ca. 22 eksklusive tagterrassen og til ca. 39 inklusive tagterrassen. Parkering etableres ikke på ejendommen, men forudsættes løst ved gadeparkering. Cykelparkering påtænkes etableret på ejendommen samt på en del af gadearealet. Planlægning I Kommuneplan 1997 er lokalplanområdet fastlagt som et område for boliger og serviceerhverv samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området (C1-område). Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til boliger og serviceerhverv. I lokalplaner kan det bestemmes, at særskilte områder, bygninger eller bygningsdele anvendes til institutioner og fællesanlæg. Der er fastlagt en maksimal bebyggelsesprocent på 110 og et maksimalt etageantal på 5 eksklusive tagetagen. Friarealet skal være af størrelsesordenen 60 pct. af boligetagearealet og 15 pct. af erhvervsetagearealet. Friarealet til børneinstitutioner skal normalt være af samme størrelsesorden som institutionernes etageareal. Friarealet til grundskoleundervisning skal i de enkelte områder mindst svare til friarealkravet for boliger. Der stilles krav om 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Karreens nordligst beliggende ejendom matr.nr. 5989 ibid. er omfattet af lokalplan nr. 41 ("Heimdalsgade") og anvendes i overensstemmelse med lokalplanen til boliger. Det tidligere baneterræn (matr.nr. 6168 ibid.) vest for lokalplanområdet, mellem Tagensvej og Mimersgade, er omfattet af lokalplan nr. 54 ("Colon-grunden"). Dette areal er fastlagt til grønt område indeholdende boldbaner, legepladser og lignende. Endvidere udlægges en ca. 6 m bred hovedsti i området. I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse om etablering af en cykelrute mellem Nørrebro og Valby vil der i år 2002 på dette areal blive anlagt en etape af cykelruten gennem parkområdet. Anlægget af cykelruten er i overensstemmelse med kommuneplanen, hvor der omtales planer om at etablere et net af nye cykelruter i eget tracé til cykling fri af de store biltrafikstrømme. De to forhuse Heimdalsgade 35-37 og 37A er opført i midten af 1920'erne og er i "Bydelsatlas Nørrebro", der er udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Københavns Kommune i 1996, klassificeret med "middel bevaringsværdi", skalatrin 4, som sædvanligvis administreres ligesom bygninger i kategorien "høj bevaringsværdi". De øvrige bygninger er uden klassificering Grundlag for lokalplan (se bilag D) Det er hensigten med lokalplanen at skabe det planlægningsmæssige grundlag for indretning af den påtænkte overbygningsskole, som vil blive velbeliggende i forhold til de store omkringliggende boligområder og i direkte tilknytning til den kommende cykelrute og lineærpark samt nær Nørrebrohallen. Friarealforholdene overholder ikke de gældende normer for skolebyggeri (jf. ovenfor), idet friarealet til grundskoleundervisning skal være af størrelsesordenen 60 pct. af etagearealet. Under hensyn til at skoleprojektet omfatter en overbygningsskole for 8. - 10. klasse samt er beliggende umiddelbart ved det fremtidige parkområde og i nærheden af Nørrebrohallen, finder man skolens friareal acceptabelt. Det er samtidig hensigten at skabe mulighed for, at erhvervsejendommene, der ligger mellem Heimdalsgade 29-33 og boligbebyggelsen Heimdalsgade 41-57/Tagensvej 103A-113D, senere kan anvendes til institutioner af forskellig art. Den aktuelle del af Ydre Nørrebro er så godt som fuldt udbygget, altovervejende med boligbebyggelse, og de fire ejendomme Heimdalsgade 29-39 udgør en af områdets få muligheder for gennem ændret anvendelse af de eksisterende erhvervsbygninger eller ved nybyggeri at etablere nødvendige institutioner til betjening af bydelen. Lokalplanens anvendelsesbestemmelser udformes således, at den fremtidige anvendelse er skoler og andre uddannelsesformål, institutioner og andre sociale formål, samt kulturelle formål. Da der ikke er aktuelle planer om institutionsindretning/-byggeri inden for ejendommene Heimdalsgade 35-39, påregnes lokalplanens anvendelsesbestemmelser endvidere udformet således, at de eksisterende lovlige former for erhverv og boliger kan fortsætte og udvikle sig her, sålænge der ikke er brug for ejendommene til undervisning, institutioner o.lign. Der fastlægges en maksimal bebyggelsesprocent på 110. Friarealerne skal være af størrelsesordenen 60 pct. af etagearealet til boliger og grundskoler, 15 pct. af etagearealet til erhverv, samt 100 pct. af etagearealet til børneinstitutioner. Lokalplanen vil dog blive udformet med en bestemmelse om, at friarealet for en overbygningsskole kan være af størrelsesordenen 40 pct. af etagearealet. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. De to ovennævnte forhuse, Heimdalsgade 35-37 og 37 A, som hver især er vurderet i skalatrin 4, vil i forbindelse med en videre udbygning af området med skole, institutioner og lignende være en uhensigtsmæssig bebyggelsesform. De to bygninger vil derfor ikke blive fastlagt med bevaringsbestemmelser. Ved nybyggeri fastlægges en bebyggelsesstruktur, der markerer gadeforløbet med en sluttet randbebyggelse i højst 4 etager, i princippet placeret i vejlinien, men tilpasset den tilbagetrukne boligbebyggelse Heimdalsgade 41-57. Bag randbebyggelsen kan eventuelt opføres enkelte 1-2 etagers bygninger i en åben struktur mod det tilstødende parkbånd. Den del af matr.nr. 2114 ibid., der rækker ud i parkbæltet, forudsættes friholdt for bebyggelse. Ved nybyggeri vil kommuneplanens rammebestemmelser for O3-områder i øvrigt blive iagttaget. Kommuneplantillæg Projektets anvendelse på ejendommen matr.nr. 2116 ibid., samt den ønskede fremtidige mulighed for nyetablering til en ændret anvendelse i de øvrige eksisterende bebyggelser inden for lokalplanområdet, forudsætter, at der samtidig med lokalplanforslaget udarbejdes et tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. Der er taget kontakt til Økonomiforvaltningen herom. BILAG VEDLAGT A: Plan med eksisterende forhold. B: Situationplan med projektet på ejendommen matr.nr. 2116 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Heimdalsgade 29-33. C: Modelfotos af projektet. D: Kortudsnit med angivelse af lokalplanområdet. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Kopi af indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedrørende overbygningsskoler, der er tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 10. december 1998 (BR 601/98). / Knud Rasmussen

16 . BT 92/99 J.nr. 2111.0002/95 Udskydelse af opførelse af gangbroen fra Nordre Frihavnsgade til Kalkbrænderihavnsgade INDSTILLING Bygge - og Teknikforvaltningen indstiller følgende redegørelse til Bygge - og Tek-nikudvalgets drøftelse. RESUMÉ Etableringen af gangbroen fra Nordre Frihavnsgade til Kalkbrænderihavnsgade blev besluttet den 27. august 1998 i Borgerrepræsentationen. I henhold til den oprindelige tidsplan skulle anlægsarbejdet afsluttes i 1998, men Banestyrelsen har den 2. februar 1999 oplyst en ny tidsplan for arbejdets afslutning med udgangen af oktober måned 1999. Banestyrelsen har nu meddelt kommunen at have truffet beslutning om at udskyde udførelsen af den nye gangbro over Kalkbrænderihavnsgade til år 2000 med bag-grund i økonomiske besparelser, som Banestyrelsen er pålagt i 1999. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog den 27. august 1998 beslutningsforslag om gangbro fra Nordre Frihavnsgade til Kalkbrænderihavnsgade BR353/98. Der blev herefter oprettet en aftale om samfinansiering og drift af "Stiforbindelse mellem østsiden af banedæmningen ved Nordre Frihavnsgade og Ny Kalkbrænderi-havnsgade" mellem Banestyrelsen og Københavns Kommune. Projektarbejdet med opførelsen af gangbroen blev igangsat, idet anlægsarbejdet ud-fø-res ved Banestyrelsens foranstaltning, helt i overensstemmelse med ovennævnte af-tale. Banestyrelsen blev den 2. februar 1999 anmodet om at udarbejde en status for an-lægsarbejdet og redegjorde herefter i detaljer for arbejdets gennemførelse og afslut-ning til oktober måned 1999. Tidsplanen er offentliggjort. Banestyrelsen har nu ved brev af 10. februar 1999 meddelt at have truffet beslutning om at udskyde udførelsen af den nye gangbro til år 2000. Udskydelsen er resultatet af de økonomiske besparelser, som det er pålagt Banesty-relsen at gennemføre i 1999. Samtidig har Banestyrelsen foreslået at drøfte de tids-mæssige konsekvenser heraf. Bygge- og Teknikudvalget anmodes på denne baggrund om at drøfte, hvorvidt kommunen skal acceptere en udskydelse af etableringen af gangbroen til år 2000. Økonomi Efter det vedtagne beslutningsforslag afholder kommunen ca. 3,1 mio. kr. til an-lægsarbejdets gennemførelse. Banestyrelsen afholder halvdelen af 4,95 mio. kr. til forundersøgelser, projektering og opførelsen af gangbroen, i alt ca. 2,48 mio. kr. Banestyrelsen har i 1998 anvendt ca. 334.000 kr. til diverse projektarbejder og heraf har kommunen afholdt halvdelen i alt ca. 167.000 kr. En udskydelse af projektet vil flytte kommunens resterende andel af anlægsarbejdet på i alt ca. 2,8 mio. kr. fra 1999 budgettet til år 2000 budgettet. BILAG VEDLAGT Beslutningsforslag om gangbro fra Nordre Frihavnsgade til Kalkbrænderihavnsgade, BR353/98 af 12. august 1998. Forslag til beslutning BR353/98 af 4. juni 1998 inklusive bilag. Aftale om samfinansiering og drift af Stiforbindelse mellem østsiden af banedæm-ningen ved Nordre Frihavnsgade og Ny Kalkbrænderihavnsgade. Brev af 2. februar 1999 fra Banestyrelsen. Brev af 10. februar 1999 fra Søren Pind til Johannes Nymark. Brev af 10. februar 1999 fra Banestyrelsen. / Jens Rørbech