Frigivelse af midler til IT-projekt i Bygge- og Teknikforvaltningen
Frigivelse af midler til IT-projekt i Bygge- og Teknikforvaltningen
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 27. oktober 2004
Sager til beslutning
2. Frigivelse af midler til IT-projekt i Bygge- og Teknikforvaltningen
BTU 518/2004 J.nr. 1103.0100/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen
indstiller, at
at 0,7 mio. kr. af båndlagte midler på IM-konto 6.51.1 frigives til implementering af et it-projekt i Bygge- og Teknikforvaltningen vedrørende AD (Active Directory)
RESUME
Bygge- og Teknikforvaltningens Sekretariat/It-kontor havde et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. 2003. Disse midler var bl.a. tiltænkt omlægningen af forvaltningens it-domæne med tilhørende investeringer i hardware – et projekt som har været undervejs i en længere periode. Projektet løftes i forbindelse med implementering af den fælles AD (Active Directory). Der er tale om Microsoft-teknologier til brugerstyring og styring af rettigheder. Konkret ønskes midlerne anvendt til konsulentbistand til omlægning af brugerstyringen til AD, samt til opgradering af infrastruktur (båndbreddeforbedring).
Midlerne er overført fra 2003 til en pulje under Bygge- og
Teknikudvalget, men hvor bevillingskompetencen er placeret i
Borgerrepræsentationen (ØU 212/2004).
SAGSBESKRIVELSE
Bygge- og Teknikforvaltningens
Sekretariat/It-kontor havde et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. i 2003. Midlerne
er overført fra 2003 til en pulje under Bygge- og Teknikudvalget, men hvor
bevillingskompetencen er placeret i Borgerrepræsentationen (ØU 212/2004).
Disse midler var bl.a. tiltænkt omlægningen af forvaltningens it-domæne med tilhørende investeringer i hardware – et projekt som har været undervejs i en længere periode. Projektet løftes i forbindelse med implementering af den fælles AD (Active Directory). Der er tale om Microsoft-teknologier til brugerstyring og styring af rettigheder. Active Directory er en nyere teknologi medens inddeling i domæne tilhørende en lidt ældre teknologi i Microsofts univers.
I forbindelse med KKnet2-projektet – det fælleskommunale Intranet – valgte Københavns Kommune i 2003 at etablere en fælles AD-struktur for hele kommunen. Det er en struktur, som kommunen vil få glæde af i forbindelse med f.eks. implementering af elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH), fælles Exchange og et evt. kommende it-sikkerhedssystem som er på vej i udbud.
Bygge- og Teknikforvaltningen valgte at erstatte planerne om en domæneomlægning og i stedet satse på en fuld implementering af AD. Imidlertid skal sådan et projekt planlægges nøje, og forvaltningen ville gerne se det i en lidt større sammenhæng bl.a. i relation til opgradering af servere i øvrigt, overgang til fælles Exchangeløsning samt mulighed for konsolidering generelt med tilhørende organisationstilpasning. Derfor implementerede vi i 2003 alene AD i forhold til KKnet2 og bibeholdt brugerstyringen i øvrigt i det eksisterende domæne.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
I 2004 har forvaltningen i samarbejde med eksterne rådgivere gennemført et analysearbejde, og agter nu at igangsætte et større opgraderingsprojekt bl.a. i relation til AD. Herved kan forvaltningen bl.a. kan overgå til den fælles Exchange løsning, som drives af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Dette forudsætter forbedring af båndbredden til visse af Bygge- og Teknikforvaltningens lokationer. Arbejdet forventes gennemført i 2004, men det kan ikke afvises at de dele af arbejdet først afsluttes primo 2005.
Borgerrepræsentationen
behandlede den 9. juni 2004 en indstilling om Overførsel af uforbrugte midler
og bevillingsmæssige ændringer mv. (BR 319/04). I vedtagelsen af denne
indstilling indgik etableringen af en pulje på 12,5 mio. kr. under
Konsulentbistand til omlægning til af brugerstyringen til AD 400.000,-
Opgradering af infrastruktur (båndbreddeforbedring) 300.000,-
I alt 700.000
kr.
Miljøvurdering
Indstillingen
har ingen miljømæssige konsekvenser.
Høring
-