Mødedato: 27.10.2004, kl. 14:00

Medlemsforslag fra Søren Pind (V) om at ophæve parkeringsforbudet ved Herluf Trolles Gade 26-28 og andre lignende steder

Medlemsforslag fra Søren Pind (V) om at ophæve parkeringsforbudet ved Herluf Trolles Gade 26-28 og andre lignende steder

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. oktober 2004

 

 

Sager til beslutning

 

18.      Medlemsforslag fra Søren Pind (V) om at ophæve parkeringsforbudet ved Herluf Trolles Gade 26-28 og andre lignende steder

 

BTU 499/2004  J.nr. 21202.0025/04

 

 

INDSTILLING

"På mødet i Bygge- og Teknikudvalget den 27. oktober 2004 ønsker jeg følgende forslag behandlet:

Parkeringsforbudet i Herluf Trolles Gade ud for nr. 26-28 og andre lignende steder ophæves.

 

Begrundelse

Parkeringsforbudet i Herluf Trolles Gade ud for nr. 26-28 er begrundet i, at trafikken vil blive væsentligt generet, såfremt vareindlevering til en kiosk i gaden foregik i 2. position.

 

Imidlertid har beboere i gaden konstateret, at trafikken ikke generes væsentligt af parkering i 2. position. Arealet, hvor der nu er parkeringsforbud, bør derfor anvendes til parkeringspladser.

 

Det er almindelig praksis i Vej & Park at etablere tilsvarende restriktioner ud for lignende steder som f.eks. vinhandlere, købmænd og supermarkeder.

 

Jeg mener, at sådanne restriktioner kun bør etableres, hvor det konkret er vurderet, at vareindlevering fra 2. position mindsker trafiksikkerheden eller er til væsentlig gene for trafikafviklingen. I vurderingen bør indgå, at vareindlevering typisk foregår over et kort tidsrum på et tidspunkt af dagen, hvor trafikintensiteten er lav.

 

Arealerne bør i stedet anvendes til parkeringspladser. Hvor det er relevant, bør parkeringspladserne etableres med tidsbegrænsning, således at kunder til de handlende tilgodeses.

 

Jeg vedlægger min brevveksling med Gorm Sejersen, Herluf Trolles Gade 22, til illustration af problemstillingen.

 

Med venlig hilsen

 

 

Søren Pind"



 


Til top