Bygge- og Teknikudvalgets delegationsfortegnelse - 2004
Bygge- og Teknikudvalgets delegationsfortegnelse - 2004
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 27. oktober 2004
Sager til beslutning
1. Bygge- og Teknikudvalgets delegationsfortegnelse - 2004
BTU 497/2004 J.nr. 01116.0011/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at delegationsfortegnelsen af november 2003 ændres som beskrevet i denne indstilling, herunder at bemyndigelsen til at træffe afgørelse i ansøgninger om dispensation fra lokal- og byplaner vedrørende opsætning af nye mobilmaster går tilbage til Bygge- og Teknikforvaltningen fra Bygge- og Teknikudvalget
RESUME
Delegationsfortegnelsen for Bygge- og Teknikudvalget blev senest opdateret i mødet den 8. oktober 2003. Borgerrepræsentationen og Bygge- og Teknikudvalget har efterfølgende ændret i delegationen for så vidt angår bemyndigelse til at give tilladelse til udendørs kulturformidling efter aftalte retningslinier.
I mødet den 22. august 2002 bemyndigede Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalget til fremover på kommunens vegne at indtræde som andelshaver i private andelsboligforeninger, hvor dette findes påkrævet og hensigtsmæssigt i forbindelse med lejernes overtagelse af en ejendom på andelsbasis. Denne bemyndigelse er ved en fejl ikke blevet tilføjet delegationsfo rtegnelsen. Delegationsfortegnelsen opdateres til at omfatte denne bemyndigelse.
Bygge- og Teknikudvalget besluttede i mødet den 29. oktober 2003, at udvalget indtil videre afgør ansøgninger om dispensation fra lokal- og byplaner vedrørende opsætning af nye 3G-mobilmaster. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende ved brev af 28. november 2003 oplyst, at det nuværende vidensgrundlag ikke giver formodning om, at opsætning af antenner til mobilkommunikation giver anledning til sundhedsskader i befolkningen. Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at grundlaget for bemyndigelsen er ændret, hvorfor det foreslås, at bemyndigelsen til at træffe afgørelse i ansøgninger om dispensation fra lokal- og byplaner vedrørende opsætning af nye mobilmaster går tilbage til Bygge- og Teknikforvaltningen fra Bygge- og Teknikudvalget.
En bemyndigelse af 3. april 2002 vedrørende administration af lokalplaner og byplanvedtægter omfatter den tidligere afgivne bemyndigelse af 20. marts 2002 vedrørende dispensation fra parkeringskrav i lokalplaner. Delegationsfortegnelsen præciseres, således at kun bemyndigelsen af 3. april 2002 vil fremgå.
SAGSBESKRIVELSE
Delegationsfortegnelsens for Bygge- og Teknikudvalget blev senest opdateret i mødet den 8. oktober 2003. Der er efterfølgende sket en ændring i delegationen; og herudover er der sket en ændring af grundlaget for en delegation, hvorfor delegationsfortegnelsen foreslås ændret. Bygge- og Teknikudvalget forelægges hermed en opdateret og ændret udgave af delegationsfortegnelsen.
Følge af ændret grundlag
Bygge- og Teknikudvalget behandlede i mødet den 29. oktober 2003 medlemsforslag vedr. stop for opsætning af 3G-mobilmaster (BTU 502/2003). Bygge- og Teknikudvalget besluttede bl.a. overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at anbefale, at opsætning af nye 3G-mobilmaster på kommunale ejendomme sættes i bero, indtil hjemlen til at nægte tilladelse til opsætning af mobilmaster begrundet i den eventuelle sundhedsrisiko, der måtte være forbundet med den elektromagnetiske stråling, er afklaret. Endvidere blev det besluttet, at Bygge- og Teknikudvalget indtil videre afgør ansøgninger om dispensation fra lokal- og byplaner vedrørende opsætning af nye mobilmaster.
Sundhedsstyrelsen har efterfølgende ved brev af 28. november 2003 oplyst følgende:
"Sundhedsstyrelsen har løbende fulgt udviklingen på dette området, og det nuværende vidensgrundlag giver ikke formodning om, at opsætning af antenner til mobilkommunikation giver anledning til sundhedsskader i befolkningen, når eksisterende grænseværdier overholdes."
Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at grundlaget – hvorpå Bygge- og Teknikudvalgets bemyndigelse til at afgøre ansøgninger om dispensation fra lokal- og byplaner vedr. opsætning af nye 3G-mobilmaster hviler – har ændret sig så meget, at det foreslås, at bemyndigelsen til at træffe afgørelse i ansøgninger om dispensation fra lokal- og byplaner vedrørende opsætning af nye mobilmaster går tilbage til Bygge- og Teknikforvaltningen fra Bygge- og Teknikudvalget.
Følge af beslutninger i Bygge- og
Teknikudvalget og Borgerrepræsentationen
Følgende ændring er forekommet siden seneste opdatering af delegationsfortegnelsen:
Udendørs kulturformidling efter aftalte retningslinier
Borgerrepræsentationen godkendte
i mødet den 22. april 2004 en indstilling om "Bannere til udendørs
kulturformidling", hvori Bygge- og Teknikforvaltningen blev bemyndiget til at
give tilladelse til udendørskulturformidling efter aftalte retningslinier (BR
165/04 - Bannere til udendørs kulturformidling).
Herudover er tilføjet følgende delegation, som ved
en forglemmelse ikke tidligere er fremgået af delegationsfortegnelsen.
Kommunens indtræden som andelshaver
I mødet den 22. august 2002
bemyndigede Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalget til fremover på
kommunens vegne at indtræde som andelshaver i private andelsboligforeninger,
hvor dette findes påkrævet og hensigtsmæssige i forbindelse med lejernes
overtagelse af en ejendom på andelsbasis.
Præcisering
I den foreliggende
delgationsfortegnelse er følgende kompetencer præciseret:
Lokalplaner og byplanvedtægter
Bygge- og Teknikudvalget bemyndigede i mødet den 20. marts 2002 Bygge- og Teknikforvaltningen til at meddele dispensation fra parkeringskrav i lokalplaner i forbindelse med indretning af beboelse i eksisterende tagetager samt ved påbygning af glasinddækninger, installationstårne og lignende.
I mødet den 3. april 2002 godkendte Bygge- og Teknikudvalget med virkning i et halvt år en ajourføring af udvalgets delegationsfortegnelse (Delegationsfortegnelse af april 2002), samt at en række dispensationer fra lokalplaner og byplanvedtægter delegeres fra udvalget til forvaltningen (BTU 144/2002).
By gge- og Teknikudvalget godkendte i mødet den 2. oktober 2002, at Delegationsfortegnelsen af april 2002 bibeholdes.
Da bemyndigelsen vedr. dispensation fra parkeringskrav i lokalplaner af 20. marts 2002 er indeholdt i bemyndigelsen vedr. dispensationer fra lokalplaner og byplanvedtægter af 3. april 2002, præciseres delegationsfortegnelsen til kun at omfatte bemyndigelsen af 3. april 2003.
Det
præciseres endvidere, at Bygge- og Teknikforvaltningen varetager administrationen
af lokalplaner, herunder dispensationer fra lokalplaner og byplanvedtægter, der
ikke er af principiel karakter eller har afstedkommet mange eller vægtige
indsigelser.
Økonomi
Indstillingen har ingen
økonomiske konsekvenser
Indstillingen
har ingen miljømæssige konsekvenser
BILAG VEDLAGT
Bilag 1. Udkast til delegationsfortegnelse af oktober 2004
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Bilag a. Brev
af 28. november 2003 fra Sundhedsstyrelsen
Bilag b. BR 165/04 – Bannere til udendørs
kulturformidling
Mette Lis Andersen