Koncept for Agenda 21 plan for København

6. Koncept for Agenda 21 plan for København

BTU 368/2003 J.nr. 0621.0001/03

Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 28. november 2002 (BR 588/02) at igangsætte arbejdet med en Agenda 21 plan. Den 6. marts 2003 (BR 95/03) godkendte Borgerrepræsentationen endvidere et debatoplæg om Agenda 21 "Miljø så det batter". Med denne indstilling skal der tages stilling til konceptet - indhold og opbygning - for Agenda 21 planen.

De emner som kommer til at indgå i Agenda 21 planen er valgt med udgangspunkt i forvaltningernes vurdering af væsentlige miljøproblemer, i de indsatsområder som Planloven og Dogme 2000 udpeger, samt med udgangspunkt i den forudgående borgerdialog, der er gennemført.

Borgerdialogen viser, at især trafik, luftforurening, støj, naturen i byen, ressourceforbrug, affald og økologisk livsstil har borgernes interesse. Derudover ønsker borgerne mere information om miljø, opbakning til det lokale miljøarbejde og at kommunen går foran i miljøarbejdet.

På baggrund af resultaterne fra borgerdialogen og forvaltningernes egne vurderinger, foreslås det at planen kommer til at indeholde følgende fem temaer:

• Bæredygtig byudvikling, som omhandler bæredygtighed i planlægningen, byfornyelse og bygge- og anlægsprojekter, de grønne områder og biologisk mangfoldighed, vandområderne samt transportsystemet.
• Ressourcer, som omhandler ressourceforbruget generelt, energiforsyning, vandindvinding og drikkevandsforsyning samt affaldsbortskaffelse.
• Miljø & sundhed, som omhandler luftforurening, støj, forurenet jord, børns kostvaner og transportvaner, indretningen af byens offentlige rum og kemiske stoffer og produkter.
• Forankring & dannelse, som omhandler miljøkommunikation, forankring af miljøarbejdet i lokalområder og i virksomheder samt udvikling af miljøkompetencer.
• Fej for egen dør, som omhandler grønne regnskaber, miljøcertificering, miljø i byggeri og anlæg, miljøbevidste indkøb og økologiske fødevarer samt kommunens indsats for at mindske eget ressourceforbrug og affaldsdannelse.

Forslag til Agenda 21 plan for København forelægges til politisk behandling i efteråret 2003.

Borgerrepræsentationen har tidligere, på mødet den 28. november 2002 (BR 588/02), tiltrådt en indstilling om igangsætning af arbejdet med en Agenda 21 plan. Den 6. marts 2003 (BR 95/03) godkendte Borgerrepræsentationen endvidere et debatoplæg om Agenda 21 "Miljø så det batter".

Formålet med Agenda 21-planen er, at fremme en bæredygtig udvikling så København også ud fra en miljømæssig synsvinkel bliver et attraktivt sted at bo og arbejde.

Det formelle grundlag for Agenda 21 planen er Dogme 2000 og Planloven. Planloven indebærer, at amter og kommuner skal udarbejde en redegørelse for deres lokale Agenda 21 strategi.

Københavns Kommune har besluttet at gå ind i det kommunale miljøsamarbejde Dogme 2000, hvor det også er et krav, at der skal udarbejdes en Agenda 21 plan. Dogme 2000 indeholder nogle konkrete mål og forpligtelser som gælder hele kommunen, og som skal indarbejdes i Agenda 21 planen. Omvendt kan Agenda 21 planen bidrage til at Dogme samarbejdet videreudvikles.

I Dogme 2000 forudsættes det, at der er fremdrift i miljøarbejdet, hvilket bliver vurderet en gang årligt ved en ekstern revision.

Københavns Kommunes Agenda 21 plan bliver rammen om kommunens samlede indsats for at forebygge og reducere miljøbelastningen lokalt og globalt samt begrænse ressourceforbruget.

I Københavns Kommune udarbejdes ét samlet dokument, en Agenda 21 plan for København, som både indeholder kravene fra planloven og fra Dogme 2000.

Tilblivelsen af den første Agenda 21 plan for København sker i dialog med borgere, foreninger og erhvervsliv. Dialogen har primært til formål at generere ideer samt at skabe et bedre beslutningsgrundlag.

Der er gennemført følgende aktiviteter:

• Analyse af københavnernes holdning til miljøet
• Møder med intern følgegruppe (Dogmeforum, forvaltningerne)
• Møde med ekstern følgegruppe (organisationer og erhvervsliv)
• Hjemmeside, debatforum
• Borgerbasar
• Indsendte indlæg til kommunen

• Møde i Københavns Erhvervsråd
• Udstillingsaktiviteter, med temaet børnenes jord
• Børnepanel: Børnelogik og voksenforstand
• Ønsketræer på miljøfestival 2003

Analysen af københavnernes holdning til miljøet er baseret på en repræsentativ undersøgelse, hvor der i alt blev gennemført 1.508 interviews med borgere over 18 år, fordelt på alle bydele. Analysen viser at borgerne ser trafik og luftforurening som de største miljømæssige problemer i København. Borgerne mener, at de selv kan gøre noget med hensyn til affaldssortering, mindske ressourceforbruget og ved at købe mere økologisk. Der peges på et behov for at Københavns Kommune styrker miljøkommunikationen med borgerne og aktivt støtter foreninger, organisationer m.fl., som arbejder med miljøprojekter i bydelene. Undersøgelsen viser desuden, at der er et stort behov for at synliggøre den miljøindsats, der foregår internt i kommunen, og at kommunen går foran med et godt eksempel og for at kunne give inspiration til det lokale miljøarbejde.

Hovedpunkterne fra borgerdialog kan opsummeres i følgende:

• Borgerne opfatter trafikken som årsag til de væsentligste miljøproblemer i byen (luftforurening og støj) og der er bekymring omkring de sundhedsskadelige effekter af især luftforurening. Borgerne ønsker en større indsats på dette område. Der er en lang række forslag til virkemidler som fx kørselsafgifter, bedre og billigere offentlig transport, bedre forh old for cyklister, alternative transportmidler og drivmidler, særlig fokus på børns transport til og fra skole etc.

• Også indretningen af byens rum og det grønne i byen spiller en stor rolle for borgerne. Der ønskes mere grønt i byen og bedre adgang til både de blå og grønne områder.

• Affald og ressourceforbrug er ligeledes et miljøspørgsmål som optager mange københavnere. Det drejer sig både om at mindske ressourceforbruget fx via miljøorienteret byggeri og om at blive bedre til at sortere og genanvende affaldet.

• Borgerne ønsker en større indsats indenfor miljø- og naturvejledning. Børnene er i denne sammenhæng i fokus. Borgernes opfatter børn som en vigtig målgruppe, da børn i dag udgør de kommende generationer. Børnene selv er mest optaget af luftforurening, trafiksikkerhed, mere natur i byen og mindre affald.

• Resultater af dialogen peger på et behov for at kommunen styrker kommunikationen med borgerne. Der er behov for en forstærket informationsindsats. Her er der fx nævnt at kommunen kan understøtte en bedre information om økologi.

• Der er også behov for at kommunen påtager sig en mere aktiv rolle ved bl.a. at understøtte det lokale miljøarbejde og sikre rammerne for lokale formidlere (miljøambassadører) fx grønne guider eller lokale Agenda 21 medarbejdere. Det er vigtigt at kommunen arbejder for at sikre at borgerne får reelle handlemuligheder.

• Der er et ønske om en øget reel borgerinddragelse, hvor der lyttes mere til borgernes holdninger og ønsker og at der gives mere kompetence til lokalområderne.

• Kommunen bør generelt gå foran og være et godt eksempel. Særligt har borgerne nævnt at indkøb af økologiske fødevarer i kommunens egne institutioner er et vigtigt indsatsområde.

• Der er desuden et behov for at synliggøre miljøindsatsen, der allerede foregår internt i kommunen (fej for egen dør). Dette er blandt andet vigtigt for at vise, at kommunen også tager et ansvar og for at give inspiration til det lokale miljøarbejde.

• Generelt er der ønske om et bedre samarbejde internt i kommunen på tværs af forvaltninger og at kommunen arbejder mere helhedsorienteret. Som eksempel en bedre sammenhæng mellem miljø, transport, sundhed og den sociale dimension.

En uddybende opsamling på borgerdialog om Agenda 21 plan fremgår endvidere af bilag.

På baggrund af resultaterne fra borgerdialogen og forvaltningernes egne vurderinger foreslår forvaltningerne nedestående koncept for Agenda 21 planen.

Agenda 21 planen kommer til at bestå af en pjece og en plan. Pjecen er et resume af planen. Formålet med pjecen er at engagere en bred gruppe og målgruppen er alle, herunder politikere, borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere. Planen er primært et arbejdsredskab for kommunens politikere og medarbejdere. Planen vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside for alle interesserede borgere, virksomheder og organisationer.

Planen vil indeholde en konkretisering af visionen om bæredygtig udvikling. Konkretiseringen af visionen vil fremhæve de væsentligste udfordringer og i hvilken retning kommunen skal udvikle sig. Fokus i planen vil være på de handlemuligheder som Agenda 21 arbejdet rummer i forhold til borgere, virksomheder og kommunens egne forvaltninger.

Strukturen i planen er opbygget efter Dogme 2000 og de enkelte emner beskrives således ud fra følgende struktur:

Hvor står vi? (Dogme 1).

Her gives en status for væsentlige miljøproblemer og kilder.

Hvor vil vi hen? (Dogme 2).

Her beskrives målsætninger og mål på kort og lang sigt.

Hvad gør vi? (Dogme 3).

Her beskrives igangværende og planlagte aktiviteter samt forslag til nye aktiviteter.

Temaer og emner som vil indgå i planen er blandt andet valgt med udgangspunkt i væsentlige miljøproblemer, som er relevante for København samt i de indsatsområder som Planloven og Dogme 2000 udpeger. Ligeledes er emnerne valgt på baggrund af den forudgående borgerdialog, vi har gennemført. Særlig emner som trafik, luftforurening, støj, naturen i byen, ressourceforbrug, affald og økologi har været i fokus. Derudover har dialogen vist, at borgerne ønsker mere information, opbakning til det lokale miljøarbejde og at kommunen går foran i miljøarbejdet, samt bliver bedre til at samarbejde internt.

Spørgsmålet om trafikken i byen har været en meget central problemstilling i borgerdialogen. Agenda 21 planen vil dog kun i mindre omfang medtage problemstillingerne om trafikken. Det skyldes, at trafikken bliver behandlet i Trafik- og Miljøplan, som parallelt med Agenda 21 planen er under udarbejdelse i kommunen. Trafik- og Miljøplanen beskriver en fredeliggørelse af boligområder, forbedrede forhold for cykeltrafik og kollektiv trafik samt muligheder for at mindske støj og luftforurening. Forslag til Trafik- og Miljøplan bliver forelagt udvalgene i august og september 2003.

Trafik bliver dog i mindre omfang behandlet i Agenda 21 planen. Transportsystemet indgår i afsnittet om "Bæredygtig byudvikling" og luftforurening og støj fra trafikken indgår i afsnittet om "Miljø & Sundhed".

Nedenfor er beskrevet de temaer, som forvaltningerne foreslår behandles i Agenda 21 planen.

Bæredygtig byudvikling handler om at styrke byens kvaliteter i bred forstand for beboere, beskæftigede og besøgende, samtidig med at byens omsætning af ressourcer og energi samt miljøbelastningen reduceres mest muligt. Dette kan ske gennem tilrettelæggelse af byens mønster, brugen af byen og udformning af bygninger og anlæg samt styrkelse af de rekreative elementer og naturindholdet.

Temaet omhandler bæredygtighed i planlægningen, byfornyelse og bygge- og anlægsprojekter, de grønne områder og biologisk mangfoldighed, vandområderne samt transportsystemet.

Forbruget af ressourcer har konsekvenser for miljøet i alle faser fra indvinding frem til ressourcen igen bliver til affald. Udfordringen består i at minimere disse skadevirkninger, først og fremmest ved at nedsætte behovet for at udvinde jomfruelige ressourcer og dernæst ved at undgå forureningen af omgivelserne.

Indenfor Københavns Kommunes grænser er det energiproduktion samt affald fra forbruget i husholdninger, serviceerhverv og bygge- og anlægssektoren, der er de miljømæssigt største udfordringer. Kommunen har ikke myndighed til direkte at regulere produktvalg. Mulighederne består i oplysning og information, styring af affaldsstrømme og miljøgodkendelser til virksomheder. Derudover kan kommunen som en stor virksomhed påvirke produktudbudet gennem efterspørgsel på mindre ressourcekrævende produkter.

I dette tema beskrives tre områder hvor kommunen i dag har et omfattende myndighedsarbejde: Energifo rsyning, vandindvinding og drikkevandsforsyning samt affaldsbortskaffelse. Derudover behandles spørgsmålet om københavnernes økologiske råderum. Med andre ord, hvad det vil betyde for vores forbrugsmønstre, at fremtidige generationer skal sikres samme mulighed som os for at opfylde deres behov.

Miljø og sundhed er to sider af samme sag. I København er det særligt luftforurening, støj og forurenet jord som udgør den største udfordring i forhold til miljø og sundhed. Det er også områder, hvor kommunen har en mulighed for at påvirke udviklingen. En anden væsentlig udfordring er de mange kemiske stoffer og produkter som mistænkes at have en miljø- eller sundhedsskadelig effekt. Her har kommunen heller ikke en direkte myndighedsrolle men må benytte sig af andre virkemidler som fx kampagner, miljøbevidste indkøb etc. En tredje væsentlig udfordring er livsstilsafhængig og handler om vanerne, fx kostvaner, transportvaner og motionsvaner. Her har kommunen heller ikke myndighed men har mulighed for at påvirke med information og kampagner. Kommunen kan også gøre det attraktivt at motionere, fx at cykle ved at indtænke det i indretningen af byens rum.

I dette tema beskrives miljø- og sundhedsproblemer omkring luftforurening, støj, forurenet jord og kemiske stoffer og produkter. Den fysiske indretning af byens offentlige rum samt en fokus på vaner, fx børns kostvaner og transportvaner indgår også i temaet som faktorer, der kan have positiv indflydelse på miljø og sundhed.

Københavns Kommune har i mange år arbejdet for at forbedre miljøet primært via lovgivning og regulering. Men igennem de sidste 10 år er det i stigende grad blevet klart, at hvis vi skal nå videre i forhold til de målsætninger, vi har sat for vores miljø, så kræver det en aktiv medvirken fra alle i hverdagen – i fritiden og på arbejdspladsen.

En stor del af de miljøproblemer vi står over for i dag stammer fra diffuse kilder – de er så at sige en konsekvens af det moderne menneskes vaner og livsstil. Ændringer af vores handlinger kræver forankring. Det kræver, at miljøet er på dagsordenen i vores hverdag. Det kræver øget motivation og indsigt i miljøproblemerne, og større bevidsthed om, hvordan problemerne kan løses. Det kræver også at de rette miljøkompetencer er til stede.

Temaet omhandler miljøkommunikation, forankring af miljøarbejdet i lokalområder og i virksomheder samt demokratiaspektet fx i forbindelse med planer og projekter. Derudover behandles udviklingen af miljøkompetencer som handler om at øge den almene dannelse for at udvikle en grundlæggende bæredygtig adfærd.

Københavns Kommune ønsker at alle københavnere og virksomheder gør en indsats for miljøet både derhjemme og på arbejdet. Det stiller selvfølgelig også krav til at kommunen som Københavns største arbejdsplads gør en særlig indsats. Københavns Kommune har derfor forpligtet sig til at gå foran i arbejdet med at gøre København til en bæredygtig storby.

Det handler om at kommunen som offentlig virksomhed, myndighed og samarbejdspartner arbejder for at forebygge miljøforringelser og reducere miljøbelastningen lokalt og globalt samt mindske ressourceforbruget.

Under dette tema behandles grønne budgetter og regnskaber, miljøcertificering, miljøvurdering af beslutningerne, miljø i byggeri og anlæg, miljøbevidste indkøb og økologiske fødevarer samt kommunens indsats for at mindske eget ressourceforbrug og affaldsdannelse.

Forslag til Agenda 21 plan for København skal være udarbejdet i efteråret 2003 med henblik på politisk behandling inden årets udgang.

En Agenda 21 plan vil have en positiv effekt på miljøet både lokalt, regionalt og globalt. Planen giver mulighed for at målrette og prioritere miljøindsatsen med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Dialogen om planen, kan samtidig være medvirkende til en øget opmærksomhed om indsatsen for at fremme bæredygtighed, og om de enkelte aktørers roller på området.

Vedtagelse af konceptet for Agenda 21 planen har ingen økonomiske konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser i forbindelse med forslag til Agenda 21 plan vil blive forelagt sammen med planforslaget i efteråret 2003.

For at sikre en bredere forankring af planen vil der foregå en løbende dialog. I august 2003 vil projektgruppen for planen drøfte udkast til plan med den interne og eksterne følgegruppe. Forslag til Agenda 21 plan for København vil blive politisk behandlet i efteråret 2003.

I foråret 2004 vil der være en otte ugers offentlig høring af forslag til Agenda 21 plan for København.

Ingen.

• Opsamling på borgerdialog om Agenda 21 planen

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen Peter Elsman