Endelig vedtagelse af lokalplan "Sadolin og Holmblad" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001

4. Endelig vedtagelse af lokalplan "Sadolin & Holmblad" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001

BTU 388/2003 J.nr. 611:110.0001/03

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Den offentlige høring fandt sted fra 7. april til 27. juni 2003. I høringsperioden har der på internettet været oprettet en hjemmeside for planforslagene, i Kvarterhuset i Jemtelandsgade har været opsat en plancheudstilling og samme sted afholdtes i juni et borgermøde med ca. 20 deltagere fra lokalområdet.

I høringsperioden er modtaget 14 henvendelser, heraf 3 fra øvrige forvaltninger.

Foranlediget af Københavns Bymuseums ønske anbefales, at der tilføjes et stk. 2 i § 11 om, at udgravningsarbejde kan påbydes standset i henhold til Lov om museer.

Øvrige henvendelser er fra Sundby Lokalråd, Socialdemokratiets 9. kreds og kvarterets ejer- og grundejerforeninger samt beboere og indeholder synspunkter vedrørende det kommende boligbyggeri, kultur- og idrætshuset, dagligvarebutikken samt sti- og passagemuligheder:

Det nye boligbyggeri anses at være for højt og tæt og forringe lysforholdene både for Badensgadebebyggelsen og for boligbebyggelsen overfor mod henholdsvis Moselgade og Lyneborgade.

Forvaltningen finder, at nybyggeriets placering og volumen harmonerer med de eksisterende bebyggelsesforhold i og uden for området. Man finder også, at der er taget hensyn til rimelige afstandsforhold og til at begrænse skyggepåvirkninger, der ikke går udover det forventelige i en bymæssig sammenhæng.

Kultur- og idrætshuset ønskes ikke som nabo, da sådanne funktioner erfaringsmæssigt tiltrækker unge ballademagere til gene for beboerne. Herudover er naboerne mod øst bekymrede for deres friarealers lysforhold og ønsker at blive inddraget i den videre projekteringsproces.

Efter forvaltningens opfattelse vil husets mangfoldige tilbud i sig selv bidrage til at beskæftige de unge med sunde aktiviteter. Hvad angår lysforhold for naboejendommene er der taget højde herfor i lokalplanen. Økonomiforvaltningen vil på grundlag af en afholdt arkitektkonkurrence forestå den kommende projektering af kultur- og idrætshuset og vil i den forbindelse sikre, at borgere og kommende brugere af huset m.fl. bliver inddraget.

Den fremtidige dagligvarebutik i hallen mod Lyneborggade bør være en mindre butik til betjening af de lokale beboere i cykel- og gangafstand. Man så helst hallen nedrevet og erstattet af boligbyggeri.

Hallen indgår i bebyggelsesplanen, da bygherren ønsker den bevaret, og da det er politisk besluttet at søge indretning af en 1000 m² stor dagligvarebutik muliggjort ved et tillæg til lokalplanen samtidig med, at det overordnede plangrundlag herfor i form af et tillæg til kommuneplanen tilvejebringes.

Passagemuligheder og stiforbindelser via Badensgade ønskes ikke fastlagt i lokalplanen af hensyn dels til bevaring af det særlige og rolige gademiljø dels til grundejernes ønske om at fastholde retten til frit at kunne disponere over stiarealer, der i dag ligger på privat grundareal.

Passagemuligheden fra Prags Boulevard via Badensgade til Lergravsvej har efter forvaltningens vurdering både funktionel og visuel betydning i forhold til intentionen om at skabe sammenhæng med kvarteret. Fysiske foranstaltninger i skellet til Sadolin-grunden kan udføres, så forbindelsen fortrinsvis er attraktiv for gående.

De to tværgående stiforbindelser er ligeledes vigtige i forhold til sammenhængen i kvarteret. Der er ingen andre forbindelser på tværs i området mellem Lergravsvej og Holmbladsgade. Stiforbindelserne har derfor betydning for bl.a. adgangen til Østrigsgades og Sønderbro Skoler. Stiforbindelsen fra Moselgade via Badensgade til Ungarnsgade indgår ligeledes i Kvarterplanen for Holmbladsgade samt Trafikplan for Amager som en vigtig stiforbindelse for kvarteret. Fastlæggelse af stierne i lokalplanen ændrer ikke på det eksisterende forhold mellem kommunen og grundejerne, idet stierne ikke er fastlagt som privat fællesvej. Således vil kommunen fortsat leje arealet af grundejerne. Imødekommelse af grundejernes forslag forudsætter en ny lokalplanhøring.

Øvrige forhold omhandler dels ønske om ophævelse af bestemmelse i ældre servitutter, som forvaltningen anbefaler imødekommet, samt ændring af en tinglysningsdato, dels forventning om at den private Lyneborggade retableres, renoveres og beplantes af bygherren for det nye boligbyggeri, samt at eksisterende parkeringsmuligheder i gaden bevares, hvilket er forhold, der vil blive taget op i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Herudover er der positive tilkendegivelser om områdets omdannelse og forskønnelse som bidrag til løft af kvarteret.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 20. marts 2003 (BR 104/03) Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstilling af henholdsvis 26. februar og 4. marts 2003 om offentliggørelse af forslag til lokalplan "Sadolin & Holmblad" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001. Indstilling med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal som bilag A.

Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 7. april til den 27. juni 2003. Der er u dsendt 2.526 pjecer til ejere, lejere og brugere og 87 pjecer til interessegrupper, lokalråd, foreninger m.v.

I Kvarterhuset i Jemtelandsgade har der i høringsperioden været opstillet en plancheudstilling om planforslagenes indhold, og den 3. juni blev der samme sted afholdt et borgermøde med deltagelse af ca. 20 borgere fra lokalområdet og et medlem af Bygge- og Teknikudvalget. Følgende hovedsynspunkter og spørgsmål blev rejst på borgermødet:

• Badensgade ønskedes ikke åbnet som passagemulighed mellem Holmbladsgade og Lergravsvej.
• Et punkthus på 7½ etager ansås at være for højt i forhold til eksisterende bebyggelse, og den 4½ etages sydlige fløj ansås at ville forringe lysforholdene for nabobebyggelsen Abildgården.
• Den store hal i Lyneborggade sås helst nedrevet og erstattet af nyt boligbyggeri.
• Det ønskedes oplyst, hvordan beboerne blev inddraget i den videre proces for opførelse af kultur- og idrætshuset.

Der er vedlagt et notat fra debatten opdelt i emner som bilag 1 og en opsummering af resultatet fra de uddelte evalueringsskemaer som bilag 2.

I høringsperioden har der via internettet været mulighed for at søge oplysninger om planforslagene på en særlig hjemmeside, komme med debatindlæg eller sende sine bemærkninger til planforslagene som mail. Der har alt i alt været ca. 1200 besøg på hjemmesiden i perioden, og 4 indsigelser er modtaget som mail.

I høringsperioden er modtaget 14 henvendelser, som er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor som bilag B. Sammendrag af de respektive henvendelsers indhold og forvaltningens anbefalinger og bemærkninger hertil fremgår af skema, vedlagt som bilag 3. Nedenfor er henvendelsernes indhold og forvaltningens bemærkninger og anbefalinger sammenfattet i følgende afsnit:

1. Henvendelser fra offentlige myndigheder
2. Det nye boligbyggeris volumen, placering og ydre fremtræden
3. Kultur- og idrætshusets placering og den videre proces
4. Indretning af dagligvarebutik i hallen mod Lyneborggade
5. Trafik, vej- og stiforhold
6. Øvrige forhold og bemærkninger

Hovedstadens Udviklingsråd har ingen bemærkninger til planforslagene.

Københavns Bymuseum gør opmærksom på, at museet skal kontaktes, såfremt jordarbejder afslører arkæologiske forekomster og henviser til Lov 473 af 7. juni 2001.

Bemærkninger: Følgende bestemmelse foreslås tilføjet som stk. 2 i § 11: "Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til Museumslovens § 27" med tilhørende fodnote om, at Københavns Bymuseum bør kontaktes i god tid, forinden arbejdet påbegyndes. Supplerende høring er ufornøden.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anmoder om, at der i samtlige underområder kan etableres daginstitutioner, uden at det kræver dispensation og forudgående nabohøring.

Bemærkninger: I lokalplanforslagets underområder I og IIIA-C, der fastlægges til blandet bolig/serviceerhverv og offentlige formål, kan daginstitutioner placeres uden forudgående dispensation. I underområderne IIA-D og IV, der fastlægges til helårsboliger med begrænsede muligheder for butikker og lignende mod Holmbladsgade, kræver etablering af daginstitution dispensation, idet forvaltningen finder det rimeligt, at placering af daginstitutioner i eksisterende boligområder forudsætter en forudgående nabohøring. En ændring af lokalplanforslagets bestemmelser vil kræve supplerende høring.

Efter aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslås det, at lokalplanforslagets bestemmelser fastholdes, idet det forudsættes, at spørgsmålet om udformningen af fremtidige lokalplaner tages op med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Københavns Energi gør opmærksom på bygassens positive egenskaber for byøkologiske og ressourcerigtige løsninger.

Bemærkninger: Planloven hjemler ikke mulighed for, at tilslutning til bygas optages som krav i lokalplaner. I en fodnote til formålsparagraffen om opbygning af området efter miljørigtige principper er der henvist til minimumskrav, anbefalinger og visioner i pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri".

Tallene i parentes svarer til indsigelsens nummer i bilag 3.

Sundby Lokalråd (nr. 2) finder nybyggeriets højde og tæthed problematisk for det i forvejen tæt bebyggede kvarter og påpeger, at Badensgadebebyggelsen, en af de få grønne oaser i bydelen, vil ligge i slagskygge hele sommerhalvåret efter fyraften. Det foreslås, at nybyggeriets højde nedtrappes ind mod de lave huse i Badensgade.

Socialdemokraterne Amagerbro, 9. kreds (nr. 12) finder, at det skitserede punkthus på 7½ etage er en højdemæssig uheldig afvigelse i området, der understreges af den nære beliggenhed til husene i Badensgade. Den 4½ etages sydlige fløj anses at skabe disharmoni i det eksisterende boligkvarter og forringe lysforholdene for boligerne i Abildgården mod syd, hvis fremtidige situation sammenlignes med en beliggenhed i 4. baggård. Det foreslås, at højden på al nybyggeri begrænses til højst 20 m og 5½ etage, og at den sydlige fløj begrænses til 3½ etage, eller at afstanden til Abildgården øges væsentligt.

En beboer i Lyneborggade (nr. 9) påpeger, at Lyneborggade næsten hele døgnet ligger i mørke på grund af skygge fra den ejendom, hun bor i, hvilket efter opførelse af nybyggeriet vil medføre meget lidt lys i hendes stuer. Hun foreslår, at nybyggeriet parallelforskydes til midten af byggegrunden, så lidt af dagslyset kan bevares.

Repræsentanter for en ejerforening i Lyneborggade / Holmbladsgade (nr. 7) henstiller, at der stilles store krav til nybyggeriets arkitektoniske bearbejdning og detaljering i betragtning af nybyggeriets anderledes udtryk i forhold til den eksisterende bebyggelse.

Bemærkninger: Efter forvaltningens opfattelse er der med forslagets bebyggelsesplan, etageantal og bygningshøjder taget afsæt i de eksisterende bebyggelsesforhold i området, der bl.a. er karakteriseret ved variationer i etageantal og bygningsvolumener. I denne sammenhæng er det op til 25 m høje punkthus tænkt som en central markering af områdets fornyelse og er i øvrigt placeret nordvest for og i en afstand af ca. 40 m fra det nordligste hus i Badensgade.

Der er lagt vægt på at skabe harmoniske gadebilleder i forhold til den omgivne bebyggelse og tilføre området nye større grønne arealer og byrumsmæssige kvaliteter.

Langs Lyneborggade svarer gesimshøjden på nybyggeriet til gesimshøjden på den eksisterende boligbebyggelse overfor og den fastlagte maksimale bygningshøjde er 0,5 m lavere end bebyggelsens overfor. Nybyggeriets sydlige fløj er placeret i en afstand af 20 m nordvest for Abildgården, og det er forvaltningens opfattelse, at udsigten fra Abildgårdens boliger til et beplantet grønt areal og en i dagtimerne solbeskinnet facade vil være en forbedring i forhold til den nuværende udsigt til et plankeværk og produktionsbygninger. En nedsættelse af den sydlige fløjs etageantal til 3½ vil betyde et spring på 2 etager, som i en sammenhængende karré anses for vanskeligt at løse på en arkitektonisk tilfredsstillende måde. En større afstand til Abildgården vil udover at reducere den centrale grønning medføre, at sammenhængen i gadebilledet, som ny og eksisterende bebyggelse danner mod såvel Lyneborggade som Frankrigsgade, vil udviskes.

Hvad angår forslaget om at rykke bebyggelsen tilbage fra Lyneborggade anses dette for byarkitektonisk fremmed for området og uheldigt i forhold til at skabe beskyttede og rolige friarealer. Herudover vil det forringe lysforholdene for Badensgadebebyggelsen.

Med hensyn til nybyggeriets skyggevirkninger fremgår det af skyggediagrammerne i den udsendte redegørelse, at der på visse tidspunkter naturligvis vil være en påvirkning, men den anses for meget begrænset i forhold til områdets placering og bymæssige sammenhæng.

Der vil på baggrund af lokalplanens formål og bestemmelser blive stillet krav til den arkitektoniske kvalitet, herunder til materialevalg, farver og detaljer, i forbindelse med videre forhandlinger om projektet og meddelelse af byggetilladelse.

En beboer i Holmbladsgade (nr. 5), ønsker ikke et kultur- og idrætshus og boldbaner uden opsyn på Prags Boulevard som nærmeste naboer. Beboeren har dårlige erfaringer med tidligere projekter, bl.a. etablering af en basketballbane umidddelbart vest for hegnet til parkeringsgrunden. Boldbanen var samlingssted for unge ballademagere med kriminelle tendenser, der blokerede opgange og generede beboerne i området. Indsigeren foreslår, at kultur- og idrætshuset i stedet placeres på Kløvermarken.

En repræsentant for en ejerforening (nr. 8) ved Prags Boulevard / Vermlandsgade, finder det vigtigt, at lysforholdene i ejerforeningens nyrenoverede gård ikke forringes ved opførelse af kultur- og idrætshuset, og anmoder om sammen med naboerne at blive inddraget i det videre projekteringsforløb med hensyn til lysforhold, støj og adgangsforhold.

Bemærkninger: Kultur- og idrætshusets centrale placering i Holmbladsgade er ligesom det fremtidige park- og aktivitetsstrøg på Prags Boulevard et led i kvarterløftet. De mangfoldige fritidstilbud, som huset og parkstrøget tilfører kvarteret, vil også bidrage til at beskæftige de unge med sunde aktiviteter. Der vil være opsyn med de forskellige aktiviteter i huset.

Af hensyn til lysforholdene i nabogårdene er byggezonen fastlagt i en afstand af 5 m fra gavlene, suppleret med et skrå højdegrænseplan på 0,8 x afstanden. Ud for gavlene kan tillades byggeri i større højde, evt. sammenbygget med gavlene, såfremt det er lysmæssigt forsvarligt og arkitektonisk velbegrundet. Disse forudsætninger fremgik ligeledes af konkurrenceprogrammet for Kultur- og idrætshuset. Det vindende idékoncept for udformning af huset opererer med muligheden for sammenbygning med nabogavlene. Denne sammenbygning forventes nærmere præciseret i den videre bearbejdning.

Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med vinderen af arkitektkonkurrencen forestå projekteringen af kultur- og idrætshuset og vil i den forbindelse sikre, at borgere i området og kommende brugere af huset m.fl. bliver inddraget i processen.

Skitseprojektet forventes udarbejdet inden årsskiftet, hvorefter det vil blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Herefter vil der blive udarbejdet et detailprojekt med henblik på, at byggearbejdet kan gå i gang i sensommeren 2004.

Ifølge indsigelse nr. 7 bør lagerhallen mod Lyneborggade erstattes af en boligkarré og grønning i sammenhæng med eksisterende og nye karreer. Da hallen imidlertid påtænkes bevaret, bør ombygning og facaderenovering ske med respekt for bygningens oprindelige funktion som lager/industribygning. Angående de fremtidige planer for indretning af en dagligvarebutik, bør det være en mindre butik for beboere i cykel- og gangafstand, og det forventes, at der tages højde for forebyggelse af miljøgener.

Bemærkninger: En lokalplan kan ikke påbyde en grundejer at nedrive bebyggelse. Da byggeselskabet er interesseret i at bibeholde og udnytte hallen, indgår den derfor i bebyggelsesplanen for at gøre planen så realistisk som muligt. Af lokalplanens § 6, stk. 5, pkt. f fremgår, at ombygning og renovering af eksisterende bebyggelse skal ske med respekt for tidstypiske træk i bebyggelsens udtryk. Hvad angår butiksstørrelsen er det i forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af planforslagene besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til lokalplantillæg, der muliggør en 1000 m² stor butik, når det overordnede plangrundlag vedr. detailhandel er tilvejebragt. I forslaget til tillæg vil der blive taget stilling til eventuelle supplerende arkitektoniske retningslinier for hallens ombygning, og der vil blive taget højde for støjgener.

En repræsentant for en grundejerforening (nr. 11), der er vejlaug for den private fællesvej Badensgade, anfører, at en åbning af Badensgade mod Sadolin-grunden for gående og cyklister grundlæggende vil ændre gadens intime karakter og de facto åbne op for knallerter og motorcykler med deraf mindsket trafiksikkerhed og øget støjbelastning til følge. Endvidere opfatter foreningen en åbning som inddragelse af privat ejendom til offentlige formål/subsidiært som tilslutning af en ny matrikel til den private fællesvej med deraf økonomiske forpligtelser til følge. Det foreslås, at Badensgade forbliver lukket mod nord, idet man henviser til alternative passager via Donaugade-Ungarnsgade eller Donaugade-Østrigsgade og gennem den ny bebyggelse til Frankrigsgade. Herudover påpeges, at stien, der fastlægges fra Badensgade til Moselgade, ligger på del af en lille grund, som grundejerforeningen ejer, og som også anvendes til opbevaring af fælles redskaber. Arealet er udlejet til Københavns kommune, Vej & Park, med ét års opsigelsesvarsel. Grundejerforeningen protesterer mod, at Københavns Kommune via en lokalplan disponerer over foreningens jord og ønsker ikke stien fastlagt i lokalplanen.

I indsigelse nr. 12 foreslås med samme argumentation som i indsigelse nr. 11, at Badensgade forbliver lukket vej, evt. med en begrænset åbning for gående og et effektivt værn mod kørende trafik.

Ejerne af Badensgade 44 og 46 (nr. 10) ønsker ikke stiforbindelsen mellem Ungarnsgade og Badensgade fastlagt i lokalplanen, da de som ejere af arealet ønsker at kunne disponere over det i fremtiden. Arealet er lejet ud til Københavns Kommune, Vej & Park, med et opsigelsesvarsel på ét år, gældende fra 1. november 2003. Samtidig påpeges, at stien ikke vil have samme vitale betydning efter åbning af den tværgående for bindelse fra Donaugade.

Indsigelse nr. 2 efterlyser, i hvilken større sammenhæng forbindelsen mellem Ungarnsgade og Lyneborggade indgår.

Bemærkninger: Den fastlagte passagemulighed fra Prags Boulevard via Badensgade til Lergravsvej anses at have betydning dels for adgangen gennem området såvel for Badensgades beboere som for øvrige beboere og dels som en visuel forbindelse, der understreger områdets sammenhæng med kvarteret på en byarkitektonisk tilfredsstillende måde. Fysiske foranstaltninger i skellet kan udføres, således at cyklister og eventuelle knallerter tvinges til at stå af, hvorved forbindelsen fortrinsvis bliver attraktiv for gående. Etablering af åbningen indebærer, som påpeget af grundejerforningen, at Sadolin-grunden tilsluttes Badensgade med de pligter, der følger af privatvejslovens regler. Det forudsættes, at der indledes en dialog parterne imellem om udformning af de fysiske foranstaltninger og fordelingen af de økonomiske forpligtelser i henhold til privatvejsloven.

De to tværgående stiforbindelser er ligeledes vigtige i forhold til sammenhængen i kvarteret. Der er ingen andre eksisterende forbindelser på tværs i området på den knap 500 m lange strækning mellem Lergravsvej og Holmbladsgade. Stiforbindelserne har derfor betydning for bl.a. adgangen til Østrigsgades og Sønderbro Skoler. Stiforbindelsen fra Moselgade via Badensgade til Ungarnsgade indgår ligeledes i Kvarterplanen for Holmbladsgade samt Trafikplan for Amager som en vigtig stiforbindelse for kvarteret. Fastlæggelse af stierne i lokalplanen ændrer ikke på det eksisterende forhold mellem kommunen og grundejerne, idet stierne ikke er fastlagt som privat fællesvej. Således vil kommunen fortsat leje arealet af grundejerne. Imødekommelse af grundejernes forslag forudsætter en ny lokalplanhøring.

Den kommende tværgående forbindelse i Donaugades forlængelse har videre forbindelse til Bøhmensgade mod vest via port og sti gennem den eksisterende bebyggelse mod Lyneborggade.

I flere henvendelser er der positive tilkendelser om områdets omdannelse og fornyelse.

En beboer (nr. 3) i Østrigsgade ser frem til, at planerne realiseres. Han finder den igangværende forskønnelse af Sadolin-grunden mod Holmbladsgade en fornøjelse at se på, og opførelse af nyt boligbyggeri på en stor del af grunden som oplagt i forhold til at udnytte nærheden til buslinier og metro og som bidrag til at skubbe kvarteret i den rigtige retning.

På vegne af Byggeselskabet Mogens de Linde anmodes i indsigelse nr. (6) om, at fjerne enhver tvivl om retsgrundlaget for videresalg og anmoder om, at der i lokalplanen indsættes bestemmelse om, at tre deklarationer fra 1917 og 1919 på Sadolin-grunden ophæves for så vidt angår bestemmelsen om, at der kun må opføres lejligheder med mindst 3 værelser.

Bemærkninger: Aflysning kan anbefales, idet bestemmelsen om antal værelser erstattes af lokalplanens bestemmelser om boligstørrelser. Samtidig foreslås en bestemmelse i de tre deklarationer om forbud mod at drive sundhedsskadelig næring, jf. lov af 10. marts 1852, samt forbud mod losseplads, svinehold, smedie eller anden generende virksomhed ophævet.

Der foreslås derfor følgende tilføjelse til lokalplanforslagets § 15, stk. 2, hvorefter følgende tinglyste byrder på ejendommene ophæves:

"6) § 3, pkt. c, i købekontrakt, lyst som byrde den 17. december 1917, på ejendommen matr. nr. 633 ibid, om antal værelser samt forbud mod nærmere angiven anvendelse af ejendommen.

7) § 3, pkt. c, i købekontrakt, lyst som byrde den 27. oktober 1919, på ejendommen matr. nr. 633 ibid, om antal værelser samt forbud mod nærmere angiven anvendelse af ejendommen.

8) § 3, pkt. c, i købekontrakt, lyst som byrde den 17. november 1919, på ejendommen matr. nr. 633 ibid, om antal værelser samt forbud mod nærmere angiven anvendelse af ejendommen."

Samtidig foreslås tinglysningsdatoen i § 15, stk. 2, pkt. 3 rettet til "den 13. august 1940".

Indsigelse nr. 7 gør opmærksom på Lyneborggades ringe forfatning og det øgede slid og evt. ødelæggelser af vejen, som opførelse af 180 nye boliger kan forårsage. Det forudsættes, at ødelæggelser og slid i forbindelse med byggefasen retableres af skadevolder, samt at nødvendig forstærkning af vejen og beplantning etableres af bygherren i forbindelse med nybyggeriet. Endvidere ønskes eksisterende parkeringsmuligheder langs Lyneborggade bevaret med skyldig hensyntagen til ny beplantning.

Bemærkninger: Lyneborggade er en privat fællesvej, og ejere af Sadolin-grunden vil efter tilslutning af grunden til Lyneborggade være pålagt de økonomiske forpligtelser vedr. løbende vedligeholdelse m.v., som reglerne i privatvejsloven foreskriver. I forbindelse med byggetilladelse til nybyggeriet vil der ifølge sædvanlig praksis blive stillet krav til retablering af eventuelle skader på Lyneborggade. Med udgangspunkt i lokalplanens bestemmelser vil der endvidere blive stillet krav om anlæg af forhaver med beplantning langs nybyggeriet. Der vil herudover kunne etableres langsgående kantstensparkering mellem allétræer med ca. 10-12 pladser afhængig af detailprojektets nærmere udformning. Den vestlige del af Lyneborggade er ikke omfattet af lokalplanen, og eksisterende parkeringspladser her berøres ikke, ligesom allébeplantning på vejareal ikke kan kræves etableret, men er op til forhandling mellem de grundejere, der er tilsluttet den private fællesvej.

De foreslåede ændringer har ikke miljømæssige konsekvenser

1. Notat fra borgermødet den 3. juni 2003
2. Evaluering af borgermødet
3. Skema over modtagne henvendelser og forvaltningens bemærkninger

1. Indstilling med bilag forelagt Borgerrepræsentationen den 20. marts 2003
2. Kopi af modtagne henvendelser

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen